Klumme

Klimakrisen kan ikke løses med cirkulær økonomi. Vi skal forbruge markant mindre

Hver dansker forbruger 25 ton råmateriale om året, og alligevel koster de fleste materialetunge produkter nærmest ingenting. Løsningen kan ikke kun findes i cirkulær økonomi. Vi skal simpelthen forbruge markant mindre og det skal være dyrere, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
2020 tegner til at blive det sjette år i træk, hvor vores forbrug i julemånederne stiger. »Men vi kan simpelthen ikke satse på en verden, der hviler på et voksende forbrug,« skriver sociolog Pil Christensen i denne kommentar.

2020 tegner til at blive det sjette år i træk, hvor vores forbrug i julemånederne stiger. »Men vi kan simpelthen ikke satse på en verden, der hviler på et voksende forbrug,« skriver sociolog Pil Christensen i denne kommentar.

AFP/Ritzau Scanpix

Debat
22. december 2020

For en måneds tid siden lånte vi naboens trailer. Uheldigvis mistede vi det tilhørende næsehjul på vejen hjem. For de ukyndige så sidder næsehjulet forrest på traileren, hvor det via et lodret metalrør bruges til at manøvrere manuelt med bæstet.

Trods søgen efter næsehjulet forblev det væk, og da traileren jo skulle leveres tilbage i samme stand som lånte den, var der ikke andet at gøre end at købe et nyt.

Turen gik til Harald Nyborg i Guldborgsundcenteret. I min søgen gennem hyldemeter efter hyldemeter i et sandt mylder af mennesker fandt jeg endelig næsehjulet i afdelingen for autotilbehør. 159 kr. skulle jeg af med, og det var ikke engang Black Friday. Et massivt gummihjul på størrelse med en middagstallerken og en stålfælg på godt og vel en halv meter, med et lille håndtag, der kan justere højden på hjulet.

Kunne vi spejle os i næsehjulets matte metal, ville vi kunne se en hel del af det, der er galt med verden. For det er forrykt, at flere kilo metal, gummi, dyrebare ressourcer til forarbejdning og transport kan fås for sølle 159 kr.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg er helt enig. Selvfølgelig skal vi ned i forbrug. Og hvordan skal vi så komme det? Du må have lært noget igennem din uddannelse, ikk’?
Hvilket parti skal vi stemme på, når Enhedslisten syntes, at det var en god ide at pumpe feriepengene ud i befolkningen? Oven i købet fik vi pensionister en tusse til cafébesøg. Jeg synes ikke, EL kunne være det bekendt, men de ville ikke tabe vælgere på,det.
Nå, hvad skal vi ellers gøre? Har du et par gode forslag, Pil? Eller bare ét?

Ejvind Larsen, Jacob Nielsen, Per Christiansen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Pil Christensen

Hej Niels-Simon, det er et meget relevant spørgsmål du rejser. Jeg mener der en række ting vi kan gøre. For det første skal der ske en omlægning af skattesystemet som beskatter ressourceforbrug i højere grad end arbejde. I samme skattereform kan man give forskellige typer af skattefordele til deling, leje og reparation. Man kunne f.eks. fjerne moms på reparation som man har gjort det i Sverige. En CO2 afgift ville også hjælpe. Generel hård beskatning af råstoffer og jomfruelige materialer. Jeg mener at man bør lave en ressourcelov, som vi har klimaloven der sætter mål for hvor meget af et produkt der skal være lavet af genanvendte materialer og hvor meget der skal kunne genanvendes. Det skal jo gerne ende et sted på mellem 90 og 100 procent. Oplagt kan man i den forbindelse indføre krav om såkaldte materialepas, altså en chip i alle produkter der viser hvilke materialer det indeholder, det vil være en stor hjælp når materialerne skal bruge igen.
Og så skal Danmark arbejde for at der laves en klimatold i EU (Carbon Border Adjustment tax).
Dbh Pil

Søren Fosberg, Olaf Tehrani, Bjarne Henneberg, Niels-Simon Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Kim Vildnis, Christian Mondrup, erik pedersen, Steen K Petersen, Morten Balling, Poul Erik Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

en omlægning af skattesystemet som beskatter ressourceforbrug i højere grad end arbejde"

Ja tak. Helst i 2021.

Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Ejvind Larsen, René Arestrup, Steen K Petersen, Morten Søfting, Morten Balling, Poul Erik Pedersen og Pil Christensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Niels-Simon Larsen:
Jeg er udmærket klar over at det for nogle er anledning til kritik, at Ehl. var med til at beslutte udbetalingen af de 1.000.- kr. Men: jeg mener det må være vigtigt at vi forholder os til, hvorledes disse penge så bliver brugt - ikke at de udbetales.
Lad mig minde om at nogle af de områder i vores samfund, der er blevet hårdt ramt af corona-krisen er alle vore kulturinstitutioner. Det skyldes bla. at de, i kraft af den hidtil førte kulturpolitik, i langt højere grad er blevet afhængige af egenindtægter. Dvs. indtægter fra entre, salg af mad mv. Hvis de udbtalte penge bliver brugt på at forøge "kulturforbruget" har jeg for så vidt ikke noget imod, at folk får flere penge mellem hænderne. Hvis man regner lidt efter så vil 1.000.- kroner hurtigt kunne blive brugt, hvis en familie på to voksne og to børn skal på Nationalmuseet, Frilandsmuseet eller i Den Gamle By.
Det er vigtigt at vore kulturinstitutioner kommer nogenlunde helskindet gennem denne krise, derfor er det også vigitgt at vi støtter dem når de åbner igen! Så konklusionen må være, at det væsentlige er hvordan vi bruger de penge vi har til rådighed! Ikke at vi har pengene til rådighed!
Her i hytten går der lang tid mellem at der lander et par nye buxer i skabet - kortere tid mellem at der bliver klemt en ny bog ind i reolen eller at der bliver bestilt en billet til en teaterforstilling og en koncert.
Jeg hører da gerne, hvis også denne type af forbrug er kritisabelt!
mvh. poul.

Niels-Simon Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Super wake up call Pil, message understod (-:

Kent Bajer, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@Poul Erik Pedersen

"Jeg hører da gerne, hvis også denne type af forbrug er kritisabelt!".

Churchill er citeret for meget. Ikke altid noget han i virkeligheden har sagt eller skrevet. En af de citater han ikke har udtalt var noget i stil med "What else are we fighting for?" ifm. forslag om at skære ned på tilskud til kunsten. Det er ellers et meget sympatisk citat.

Du er helt klart inde på noget væsentligt. Det er bedre at bruge pengene der hvor de resulterer i mindst muligt brug af ressourcer, men også i mest mulig glæde eller brugbarhed for dem som bruger pengene. Det er dog samtidig væsentligt at forstå, at selv hvis du går til frisøren, eller på Statens Museum for Kunst, så bruger handlingen stadig ressourcer. Museet skal opvarmes, oplyses, rengøres, mm. og de mennesker som arbejder der, kunne f.eks. også beskæftiges med at rydde op i naturen, eller de kunne sættes til at producere fødevarer i landbruget.

Nu får man nok ikke umiddelbart en kunsthistoriker til at stå med røven i vejret i en kartoffelmark, men det er ikke nogen joke. En af de ting vi bruger mest energi på globalt er at producere mad. Denne produktion er vital. Uden mad ingen levende mennesker. Noget som vi forhåbentligt ikke kommer til at opleve ifm. Covid-19, selvom situationen i UK ser temmelig problematisk ud, med hårdt Brexit og lukkede grænser pga. den muterede virus.

I den verden vi lever i tager vi meget for givet. Vi står op om morgenen og tænder lyset, fordi der er el i kontakten. Vi hælder vand i kedlen til kaffen, som vi køber i supermarkedet. Vi tager offentlig transport eller bilen for at komme på arbejde eller hvad vi ellers skal. Vi smider vores affald i en container og så er det problem "løst".

Overordnet set kan man se sådan på det at vi er blevet mange flere mennesker de sidste 200 år. Det er primært sket fordi vi har haft energi til rådighed, og langt overvejende fossil energi. De fleste har forstået at dette er et problem ift. klimaet, men en af de ting vi sjældent hører noget om, er at selv hvis vi var ligeglade med den globale opvarmning, så er vi snart ved at være nået dertil hvor der simpelthen ikke er mere olie at udvinde.

Det lyder måske umiddelbart absurd, i og med at vi "kun" har brugt halvdelen af de oliereserver vi startede med at have, men vi bruger mere og mere energi, og derfor bruger vi langt mere nu, end for f.eks. 100 år siden.

Generelt følger ressourceforbruget globalt, herunder energi, stort set det globale befolkningstal. Man kan diskutere hvordan det kommer til at gå med befolkningstallet de kommende år, men hvis vi fortsætter som hidtil, så udvikler befolkningstallet sig eksponentielt. Det samme gælder stort set vores forbrug af energi.

Eksponentiel vækst er svær at forstå intuitivt. Vi har til dels set antydninger af konsekvenserne af eksponentiel vækst under Covid-19. Lige pludselig går udviklingen meget hurtigt. En konsekvens af eksponentiel vækst er blandt andet at tingene udvikler sig med en fordoblingstid, som er en konstant periode.

F.eks. fordobledes Verdens energiforbrug fra 1950-1970, samtidig med at befolkningen steg i stort set samme tempo. En fordoblingstid har også en anden skræmmende konsekvens: I den næste fordoblingstids periode bruger man ligeså meget som man har brugt fra Jorden blev til og indtil nu! I store træk svarede den mængde energi vi globalt brugte fra 1970-1990 til hele den samlede mængde energi menneskeheden havde brugt i de mange millioner år den havde eksiteret.

Det siger sig selv, at dette ikke kan blive ved i længden. Planeten er afgrænset fra rummet omkring den, så der kommer ikke flere ressourcer, bortset fra energi med lav entropi (sollys), som Jorden stråler tilbage til rummer som varme med højere entropi (IR). Denne brugbare energi (kaldet exergi) skal vi meget hurtigt finde ud af at udnytte langt mere effektivt end i dag. Eller kommer en stor del af klodens befolkning til at dø af sult fra omkring 2050 og frem.

Hvis vi vil købe os tid (og vi har absolut ingen løsning pt.) så skal vi skrue vores forbrug væsentligt ned. For en gennemsnitlig dansker betyder det at de skal reducere deres ressourceforbrug med 80-90%. Jeg skal ikke afvise at der så stadig ville være plads til kulturliv og kunst, men jeg tvivler på at der bliver plads til store museer. Og så er vi tilbage til det Churchill ikke sagde: Hvad er det så vi slås for?

Trond Meiring, Kent Bajer, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Flemming Berger og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg vil lige uddybe mit tidligere "ja tak" til skatteomlægning fra indkomst- til ressource-beskatning.

Når (ikke hvis) det ændres, så vil mange andre politikker skulle ændres tilsvarende.
Har man lønarbejde 1 times kørsel i fossilbil fra bopælen.. skal der såstadig værekørselsfradrag og hvad stiller man i det hele taget op med beskæftigelsespolitikkke.Og trafik-og transportpolitik må nødvendigviskoblessammen med skatteomlægningen. Og Kultur-livet, som det nævnes ovenfor, skal måske fremover både brandbeskattes for ressourceforbrug og samtidig friholde,forudenkultur bliver det hele lidt for slemen sparerunde.
Rejser og hotelophold.. uha.. det bliver en økonomisk gyser.
Under alle omstændigheder kommer vi ikke uden om en diskussion/meningsuudveksling/afklaring af, hvad det gode liv er - nu hvor det ikkekommer til at handle om at forbruge.
Bonderøve som mig skal nok klare os,men vi vil afgjort være mere afhængige af transport end byboerne, som så til gengæld er afhængige af,at der bliver produceret mad herude i periferien. Skal der skat på forbrug, skal der jo også skat på importvarer og den transportudgift, der ligger der. .

Det er en ret spændende udvikling, vi går i møde.Jeg glæder mig i den grad til de politiske partier kommer med deres udspil tildet gode liv -med forbrugerismeni bakspejlet.

Trond Meiring, Kent Bajer, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Flemming Berger og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Naturligvis skal vi forbruge mindre, men at vi hver især forbruger over 2 tons råmaterialer om måneden lyder ikke logisk.

Henrik Plaschke

Hvis jeg må tillade mig et lille stykke praktisk genbrug:

For tre år siden skrev jeg et lille indlæg i disse spalter om indbygget forældelse af produkter. Det er kriminaliseret i fransk lovgivning, og Frankrig er måske et foregangsland på dette område. Det er selvfølgelig ikke en enkelt sag at håndhæve at sådant forbud, men det er jo næppe et argument for ikke at forsøge!

Andre lande – inklusive Danmark – burde måske gå samme vej. Så kan vi måske endda lære af hinandens mere eller gode erfaringer.

Mit tidligere indlæg findes på: https://www.information.dk/telegram/2017/12/kunder-sagsoeger-apple-goere...

Niels-Simon Larsen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Per Christiansen, René Arestrup, Lillian Larsen, Poul Erik Pedersen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Indtil videre tror jeg at der er en sammenhæng mellem, BNP stigninger, ressourceforbrug, energiforbrug og udledning af C02. Kina var jo ikke noget dertil hvor de er i dag, job mindre de har forbrugt mere "billig" energi, cement og beton produktion til udbygning af bygninger, infrastruktur osv. deres rigdom er kommet ved at forarbejde en masse råmateriale til slutprodukter, som eksporteres til hele verden. Helt enig om en CO2 afgift, og ikke mindst på importerede varer fra Kina m.m. Ja det vil gøre varerne betydelig dyrere, men så vil det svare sig at reparere dem og derved mindske forbruget, og får varer til at holde betydeligt længere. Men hvis først USA og EU og så vidt også Kina eget forbrug bliver omlagt, så vil der ske noget. Kina ernorme private forbrug som ikke er uvæsentligt i dag, er ligeledes ligesom meget forbrug i Vesten, baseret på optagelse af gæld. Gældsopbygning er jo med til at øge ressource forbruget. Landene kæmper hver især på at øge BNP og have overskud på betalingsbalancen.

@Jens Christian Jensen

"men at vi hver især forbruger over 2 tons råmaterialer om måneden lyder ikke logisk."

Ikke det? Divider 2 tons med 365 dage, og så se på hvor meget du dagligt køber, og hvor meget affald du "smider ud". Affald kan f.eks. også være spildevand.

Det store problem er og bliver dog energi. Rent fysisk kan man "rydde naturen op og genbruge den" (sænke entropien), men det kræver energi. Den har vi ikke nok af, og vi får mindre i fremtiden. Man kan simpelthen ikke bygge vindmøller, solceller og batterier nok, ud af de ressourcer vi har til rådighed, til at erstatte fossil energi, og det skal vi.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Alt det her forbrug er intet andet end en afhængighedsskabende vane. Forbrug er blevet den eneste status parameter, som tæller. Tænk, hvor fattet livet heraf er blevet.

Vi kan sagtes skære 50% af forbruget væk uden det betyder noget. Andet end lige at tilfredsstille den her forbruger narkoman tilstand. Naturligvis. Men ellers går intet tabt.

Tænk at vi måler lykke udelukkende ud fra vores forbrugsmuligheder? Sygt ikke.

Den almindelige borger i DDR var såmen slet ikke utilfreds med kun en model vaskepulver på hylderne og ret til at arbejde. For det blå segment er frihed at kunne vælge og købe på alle hylder og ulighed og pligt til at arbejde. For mig er frihed uafhængighed og lighed.

Øst tyskerne var i øvrigt langt mere frisindet end vest tyskerne var det og nogensinde bliver det.

Trond Meiring, Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist, Palle Yndal-Olsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Men desvære. Vi kommer ikke til at kunne spare os ud af den her situation. Der er ingen udsigter til at forbruget i verden på nogen måder vil falde. Tværtimod. Det vil fortsætte med at stige i mage årtier endnu i takt med, at flere og flere løftes op til en økonomi, som gør dem i stand til at forbruge. Lige nu sker det med en hastighed på over 400.000 nye købedygtige forbrugere hver eneste dag. I antal svarer det til hele den danske befolk hver 14. dag.

Så hvis forbruget skal ned, kræver det, at der bliver langt langt færre mennesker på jorden. Og det kan kun lade sig gøre ved at flere bliver uafhængige af at sætte børn i verden. En tilstand, som ironisk nok kun ses i de forbrugende industrialiserede lande.

Ejvind Larsen, René Arestrup og lars pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Bøttzauw

Hej alle,
grunden til at vi alle i Danmark forbruger mange resurser er at vi har for stor en løn.
hvis vores løn var mindre ville det kunne betale sig at genbruge og reparere meget mere.
Det er meget vanskeligt at ændre på, hvem vil argumentere for en mindre løn ? hvordan skal man så kunne betale en høj husleje eller en højt madpris ? I Indien kan det betale sig at genbruge alt plastik og mange andre materialer. Mange lande i verden har et lønniveau på 2-3 $ altså 13-18 kr i timen, mange har mindre. det er nok ikke realistisk i Danmark, men hvad gør vi så ???
Vi er et højløns område og vores eneste chance er at vores gode uddannelse kan gøre at vi uddanner nogle gode ingeniører der kan effektivere vores liv. uden det store materiale-forbrug.
Men det har lange udsigter.....

Ja, og så skal vi have reduceret befolkningstilvæksten. Ikke fordi alle forbruger og udleder ligeså meget CO2 som vi gør her i vesten, men fordi alle har et ønske om en så høj levestandard som muligt. Og dèt kan vores jord ikke holde til,

Kent Bajer, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, René Arestrup og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det bliver et gigantisk og meget kompliceret genopdragelsesprojekt, når den menneskelige stræbsomhed skal, om ikke sættes helt ud af kraft, så dirigeres i en helt anden retning.

Jeg tror desværre, det er umuligt.

En hurtig og meget voldsom reduktion af klodens befolkning rummer muligvis et holdbart perspektiv. Men det vil kræve en global ét-barns politik eller endnu mere drakoniske tiltag.

Morten Balling, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

@Henrik Plaschke
Du har fuldstændig ret. Planlagt forældelse er det mest perverterede udtryk for den kapitalistiske vækstøkonomi. Det er en idé, der bygger på forestillingen om grænseløshed, uanset at det burde være evident for alle og enhver, at vi kun har én klode.

Kent Bajer, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Undskyld for dette lange indslag, men jeg håber I vil læse det alligevel : )

for knap 2 år siden lavede jeg denne lille undersøgelse, om velstands fordelingen verden over. som jeg synes stadig meget godt illustrere den meget store udfordring vi og nutiden står foran.

Jeg brugte de enkelte landes BNP pr. indbygger. Den metode er ikke helt præcis, men giver alligevel nogle stærke indikationer om uligheden i verden.
(Kilde FN-Forbundets Data statistik Globalis, der er beløbene nævnt i Dollar, jeg har omregnet beløbet til DK med en kurs på 7 kr. pr. Dollar, tallene er fra 2017)
DE RIGESTE:
Dengang var det sådan at de lande, hvor BNP pr. indbygger pr. var over 350.000 kr. udgjorde ca. 5% af klodens befolkning. Det var 11 lande, heriblandt DK- Sverige- Norge- Schweiz - Qatar og USA. Nogle af dem lå højere end 350.000 kr., for eksempel Schweiz 540.000 kr., Norge 490.000 kr.

DE NÆST RIGESTE:
Lande med et BNP pr. indbygger mellem 350.000 og 175.000 kr. Ca. 10% af verdens befolkning, herunder mange lande i Europa. Det var i alt 22 lande.

Lande med et BNP pr. indbygger Mellem 175.000 kr. og 70.000 kr. var 32 lande. ca.5% af verdens befolkning.
RESTEN:
Under 70. 000 var resten af verden, 80 % af verdens befolkning, mindst 5 gange lavere end for eksempel DK.
Bl.a. Brasilien knap 70.000, Kina ca. 60.000 kr, Sydafrika ca. 43.000 kr, Serbien ca. 42.000 kr, Indonesien ca. 28.000 kr, Ukraine ca. 18.000 kr, Indien og Nigeria ca.14.000, for at nævne nogle, herunder de mest folkerige.
Der var over 20 lande der lå under 7.000. kr. pr. indbygger.

Forestillingen om at markedsøkonomi og globaliseret frihandel kan gøre noget ved den globale ulighed viser min lille undersøgelse, er noget absurd. (nogle vil måske mene Kina er et eksempel, og det kan der måske være lidt om, men Kina er et statskapitalistisk Diktatur der har evnet at udnytte de rige landes behov for billig arbejdskraft til at blive verdens største producent for hungrende forbrugere world wide. Sandheden om Kina ligger lidt ud i fremtiden)
De fleste af verdens befolkninger har enten ikke eller uhyre lidt fået forbedret deres levestandard Alligevel er forestillingen at globaliseret handel som murbrækker for global velstandsstigning en "sandhed" som stadig trives helt fint i blandt de rigeste landes befolkninger. Også herhjemme.

Herhjemme er vi også ekstremt langt fra bæredygtighed!
Og det er i min levetid, det er gået helt amok med svineriet !
Mit og jeres land er blandt de største svinelande.
Alligevel er der mange, der stadig lever i en forestilling om, at DK er et foregangsland. At leve i den illusion svarer måske lidt til dengang tyskerne troede de var overmennesker.

Vi er nød til reelt at forstå, at vi står foran meget store strukturelle forandringer og meget store nye erkendelser, for et blive det foregangsland vi gerne vil være.
En af erkendelserne kan være, at vi har meget mere brug for naturen end naturen har for os. Jorden skal skam nok klare sig uden os, hvis det lykkes os at udrydde vores art. I løbet af et antal millioner år vil vores vidunderlige runde klode genoprette sin diversitet og måske også menneskedyret. det er formentlig kun et kæmpestort meteor angreb eller solens ned lukning, der kan slukke jordens liv.
En anden kan være at forstå, at kapitalismen engang var en progressiv kraft (for Europa og enkelte andre lande. Men var kolonisering og udnyttelse for de fleste andre). Den havde værdi for DK. Men i lang tid har den været en destruktiv kraft for alle, og i dag er den et totalitært og ødelæggende diktatur, der gør et meget stort antal af os til forbrugs junkier. Også i de fattige lande, selv i Kina.

Konkrete ting vi kan gøre inden 2030 er for eksempel:
1) Stoppe alle store motorvejs-og broprojekter der i dag er på tegnebrættet.
2) Inddrage halvdelen af nuværende landbrugsarealer til natur. lukke svinefabrikkerne og gøre det muligt for bønder, at leve af bæredygtige mindre landbrug, så landet kan blive befolket igen.
3) Opbygge produktioner af fødevarer lokalt, til brug lokalt.
4) Sætte huspriserne og huslejer ned.
5) Indfører en basisløn til alle.
6) sætte arbejdstiden ned.
7) afvikle den nuværende finansielle industri, der iblandt starte en afvikling af aktiemarkedet og opbygge et net af demokratisk styrede/kontrollerede banker, der kan dække landet.
8) Udflytte uddannelses institutioner bredt på landsplan.
9) Lukke store dele af reklameindustrien og erstat dem med institutter der tester og kvalitetsstempler produkter.
10) sæt stor told på forurenende produkter
11) halver forbrugsnarkomanien.
12) Nedlægge store dele af oplevelsesindustrien.
13) oprette opfinderhuse hvor fantastiske opfindelser honoreres med livslange ydelser, inspireret af dem vi kender fra kunstverdenen.
14) Lære skoleeleverne, at der ikke er noget imponerende ved at tage røven på eller udnytte andre, medmindre det er en leg.
15) brug kun din bil når der ikke er andre muligheder.

Der er masser af andre dejlige skønne muligheder derude, som jeg ikke nævner eller som min halvdemente hjerne ikke kender
Men jeg tror at børn og ikke mindst børnebørn vil tænke på os, som dem de dumme og uansvarlige formødre/fædre, hvis vi ikke sætter tryk på forandringerne nu.
Der findes et kinesisk ordsprog jeg synes passer meget godt "Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen".

Niels-Simon Larsen

Jeg er taknemmelig for at kunne læse en avis, hvori Pil skriver af og til, og mange gode debattører deler deres tanker og ideer - endog følelser.
Det er gevaldige problemer, vi tumler med, og det er ufatteligt, at vi med det uddannelsesniveau vi har, får flere og større problemer. Uddanner vi til problemløsning eller det modsatte? Det er vel sådan, at opfindelsen af en maskine anses for at være værdifri. At den så bruges af nogle til at ødelægge Jorden med, er noget andet. En dag bliver man reaktionær, og råber, Stop for flere maskiner for helvede!

Men der er et andet og meget gammelt problem, der hedder: Hvorfor skal man være god og ikke ond? Hvorfor skal vi tænke på vores efterkommere og ikke bare os selv? Hvis man spurgte børn i første klasse, ville de bare glo og undre sig og til sidst svare: ‘Det er da klart’. Det er bare ikke klart for os voksne, så hvor går det galt i forløbet og hvorfor?
Min lille gade er proppet med biler, og de bliver større og større. Elbilerne er også store, og jeg har svært ved at se, at de skulle være en del af den grønne omstilling, men det siges jo.
Hvorfor skulle man sige nej til udviklingen? Hvordan skal folk kunne sige nej til det, der ødelægger deres børns fremtid? Det er jo det, der er problemet. Man kan ikke bare springe ud af hamsterhjulet. I et diktatur kan man heller ikke bare springe ud af sammenhængen. Så det at være et godt menneske nu er at fortsætte dødsspiralen, og det er da også det, man oplever med Mette og Dan. De gør det gode for befolkningen. At det gode så er ondt i sidste ende i form af totalødelæggelse af økosystemerne, kan de ikke have at gøre med. Det sprænger deres forestillingsverden.
At være god nu, er at være ond. Hvis man er en god samfundsborger i dag, ødelægger man børnenes fremtid. Hvad gør man så som folkepensionist ude af hamsterhjulet?
Her på det pæne Østerbro gik en mand grassat og ridsede i ca 100 biler i raseri over udviklingen. Det vil jeg kalde at reagere på det laveste niveau, og det skal vi ikke, men hvad skal vi så? Materialismen skaber en destruktiv ånd. En dag slipper den ånd ud af flasken...

Christen Kold tog engang sit ur op af lommen og sagde til en: Et ur skal trækkes op hver dag, men herpå min skole trækkes de unge op, så de aldrig går i stå igen.
Det er vist det, vi mangler.

Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Der findes mange sider og dilemmaer i dit indlæg.
Eksempelvis har jeg en nabo, som typisk lader sin bils motor arbejde i tomgang i op til 20 minutter før kørsel, for at varme bilens indre op til hende og hendes børn, formoder jeg. Ellers kan jeg ikke hitte på en årsag. det er noget værre svineri.
Men går jeg over og siger til naboen, at hendes bil også sviner, når motoren bare arbejder i tomgang? Nej, det gør jeg ikke. jeg skal jo bo og leve her, og har brug for en eller anden omgængelig tone med naboen. I øvrigt tror jeg ikke en henvendelse ville få hende til at ændre adfærd. Tværtimod.
Vi er, så vidt jeg kan se, nødt til at have myndighederne med os.
Hvis prisen på diesel er så høj, at det ikke kan svare sig at lade bilen stå i tomgang, så ændres adfærden vel.
Eller skal hver husstand eventuelt kun have adgang til en enkelt bil? Eller slet ingen bil, men alle tager bussen (hvor der i forvejen er varmt)?
Hvordan gør vi - og hvad er det, vi skal skubbe på myndighederne for at ændre vores rammer for at forurene?
Jeg ved det ikke.

Per Christiansen, Niels-Simon Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Jo vi er da uddannet her i Danmark og mange andre steder i verden. Men problemet her er, at vi udelukkende opdrager og uddanner f.eks. vores børn til at kunne klare sig bedst muligt i "hamsterhjulet" og dermed blive det næste hold af forbrugere. Vi vil vores børn det bedste. Og det bedste er at passe ind i det system samfundet kræver for at kunne leve det "gode" liv med god løn, pension gemt bag et "innovativt" og udviklende hævesænkeborde. Og det "gode" perfekte liv defineres i dag ud fra købekraft og evnen til at forbruge.

Vi må og skal skabe en ny vision og nye værdier for, hvad det "gode" liv indebærer. Og nej. Det skabes ikke gennem mere ulighed og privatisering, samt en hver sin egen lykkes smed mentalitet, som er blå bloks "fattige" vision for vores fremtid. Det skabes derimod gennem fællesskaber, lighed og tillid til hinanden. Og det er ikke bare en teori. Det er sådan Danmark har fungeret som et af verdens bedste samfund og lande i verden i over 100 år.

Er godt skridt ville være at gøre op med vækstøkonomien, men det er ikke helt så enkelt som det lyder, og det vil under alle omstændigheder komme til at tage lang tid. Derudover er der mennesker som absolut ikke ønsker at standse væksten, og de har ret meget magt, samt meget at miste.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Kun ved at ændre os selv, kan vi tage et skridt til at ændre verden. Forandring starter ikke ude i verden. Den starter lige her, hvor vi er.

Hvis et land som Danmark og et kontinent som EU ikke har viljen til bæredygtig forandring, hvem har så? "Den, der har evnen, har pligten" som gamle Mærsk Mc-Kinney Møller sagde det.

Lise Lotte Rahbek, Per Christiansen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar

Med hensyn til holdbarhed, så læste jeg for en del år tilbage, at producenter af glødepærer lavede en ulovlig "kartel" aftale om, at en glødepære maksimalt måtte holde i 1.000 timer. I Norge skulle der være en over 100 år gammel glødepære i en kirke, som stadig kan lyse - Om den fortsat er der den dag i dag tør jeg ikke sige. Men tænk, hvis alle lys pærer kunne holde i 100 år? Det samme gælder for den sags skyld alle mulige andre produkter. Et møbel f.eks. kan sagtens holde i hundrede af år, hvis det skal være. Og hvad gør det så, at det er dyrt, hvis du højst skal anskaffe dig en hele livet? Og hvad design angår, så er danske møbel klassikere stadig storsælgere verden over. Selv om mange af dem er designet for 100 år siden. Vi skal tilbage til at producere produkter, som holder og produkter, som kan opgraderes, når deres teknologi er forældet. Frem for bare at producere nyt. Min iPhone 5S f.eks. fungere fint uden problemer selv om den har en del år på bagen. Men Apple er begyndt at lukke ned for opdateringer ligesom en del programmer er blevet blokkeret i at fungere. Vil jeg have funktionaliteten tilbage er jeg tvunget til at købe en ny. Selv om iPhone 5S platformen ikke er forældet. Langt fra. Selvfølgelig skal verden fortsat udvikle sig. Men det kan sagtens gøres langt mere bæredygtigt.

Men udviklingen skal væk fra kun at tænke på økonomisk profit og udbytning af medmennesker. Udviklingen vendes til at bygge på bæredygtighed og det gode liv for alle - Ikke kun de få grådige.

Niels-Simon Larsen

Lise Lotte R: Der er regler for tomgangskørsel. Det skifter fra kommune til kommune, og mange har en regel på ét minut.
Noget andet er overholdelse af reglen, især når det gælder ens nabo, som man gerne vil have det godt med.
Jeg er københavner, men kommer somme tider på en lille Ø. Når man skal kunne hilse på hinanden i supermarkedet, bliver det overordnede formål at have det godt med hinanden. Man må ikke skeje for meget ud, heller ikke positivt forstået.
Hvordan ændrer vi så tingene, spørger du. Du har skrevet her i flere år ligesom jeg. Det er en aktivitet, der skal regnes for noget. Inf. er en klimaavis i forhold til de andre, og den støtter vi. Man bliver nok nødt til at se på de små ting, der er en del af den større helhed, ellers bliver man i dårligt humør. Bor man i København er der meget at rende til, så det gør jeg, men jeg spørger da også mig selv af og til, hvor meget det nytter. Intet nytter nok. Det må vi bare leve med. Greta er jo også tilbage på sin plads ved Rigsdagen, så hun stiller sikkert også sig selv spørgsmål. Vi må gøre det, vi kan.