Kronik

Kontanthjælpssystemet holder syge borgere nede og kræver samtidig, de rejser sig op

Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at der findes syge borgere. I stedet bliver de syge behandlet som raske og erklæret ’aktivitetsparate’ i et system, der kun bidrager til at bringe dem endnu længere ned, skriver tidligere syg på kontanthjælp Amalie Hyllested
Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at en stor gruppe borgere er syge, hvorfor de behandles som raske. Det bliver de mere syge af, skriver Amalie Hyllested i denne kronik.

Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at en stor gruppe borgere er syge, hvorfor de behandles som raske. Det bliver de mere syge af, skriver Amalie Hyllested i denne kronik.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
12. december 2020

På en flot novemberdag for fem år siden gik jeg i et uopmærksomt øjeblik frontalt ind i en dørkarm.

Min pande ramte fyrretræet, min hjerne skvulpede ind i kraniet, små blodkar sprang, forbindelser blev revet over, mine nakkehvirvler blev forvredet, og mit 26-årige liv blev slået i en helt anden retning, end jeg troede, det skulle.

Jeg havde fået en hjernerystelse, der udviklede sig til postcommotionelt syndrom med vedvarende hovedpine, kvalme, udmattelse, svimmelhed, syns- og koncentrationsbesvær.

Hjernen er lige så uudforsket som universet, og jeg forestillede mig, at der derinde et sted var en møtrik, der havde sat sig forkert.

Lægerne kunne ikke sige, hvornår eller om jeg ville få det bedre. Jeg var få uger fra at skulle i gang med mit kandidatspeciale, men jeg kastede op, når jeg åbnede min computer, så jeg måtte sygemelde mig og søge kontanthjælp.

Da jeg ringede til min kommune for at blive vejledt i ansøgningsprocessen, var det første, kvinden i den anden ende sagde: »Det er ikke meningen, man er syg, når man er på kontanthjælp«.

Men nu var det jo sådan, at jeg var syg, og kontanthjælp var min eneste forsørgelsesmulighed.

Et lidt for kærligt skub

Jobcentret kategoriserede mig som ’aktivitetsparat’, og i de følgende tre et halvt år slog jeg panden mod et kontanthjælpssystem, der slog mig langt hårdere ud, end dørkarmen gjorde.

Min historie kan let få privilegerede akademikere til at tro, at syge borgere i kontanthjælpssystemet er en undtagelse – det plejede jeg også at tro. Ifølge en opgørelse lavet af Dansk Socialrådgiverforening er hele 90 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere dog syge og dermed slet ikke parate til det ’kærlige skub’, systemet giver dem.

Siden klokken slog tolv den 1. januar 2014, har alle borgere på kontanthjælp været kategoriseret som enten ’aktivitetsparate’ eller ’jobparate’.

Politikerne fjernede dermed muligheden for at være syg i kontanthjælpssystemet, men det betød ikke, at en masse syge mennesker fra den ene dag til den anden blev raske.

Det betød derimod, at gruppens rettigheder, stemme og resten af samfundets opmærksomhed på den forsvandt.

Den oprindelige tanke bag kontanthjælpssystemet var, at vi som velfærdssamfund spændte et sikkerhedsnet ud under alle borgere i den erhvervsaktive alder, som de blødt kunne falde ned i, når de en gang imellem faldt ud af arbejdsmarkedet eller dagpengesystemet.

De seneste 25 års beskæftigelsespolitik har dog gjort fundamentalt op med den tanke, og arbejdsløshed anses ikke længere som et samfundsproblem, men som et individuelt problem, der løses ved, at beskæftigelsessystemet ’aktiverer’ de arbejdsløse.

Denne aktiveringsbølge har også ramt de syge borgere, og det bløde sikkerhedsnet har derfor nærmere udviklet sig til en stramt udspændt trampolin i konstant bevægelse fyldt med syge borgere, der tvinges til at holde sig aktive og forsøge at ’hoppe op’ på arbejdsmarkedet.

Mange vælter omkuld eller falder ud over kanten og ud af systemet.

Fanget i krop og system

Det var forår 2016, og alting sprang ud, men jeg sprang ikke med.

Jeg lå i et mørkt rum og krammede et vandfad. Jeg blev så udmattet, at jeg ikke kunne tale. Mit hjerte galoperede. Jeg kunne ikke falde i søvn. Jeg kravlede op ad trapperne til fjerde sal med tårerne trillende ned ad kinderne. Jeg kørte i taxa til endeløse samtaler hos kommunen for at lægge en ’plan’ for min sygdom.

Jeg gik ned i en kælderskakt midt i et tordenvejr og sparkede og råbte ad betonen, indtil jeg skulle videre for at forsøge at meditere min sygdom væk i et kommunalt idrætslokale.

Jeg var syg. Jeg var meget syg. Men jeg mødte et system, der sagsbehandlede mig som arbejdsløs i stedet for at behandle den sygdom, der gjorde, at jeg ikke kunne arbejde.

I mit nyligt afsluttede speciale har jeg interviewet syge borgere på kontanthjælp for at forstå, hvordan systemets diskursive praksisser generelt påvirker dem.

Det viste sig, at jeg langtfra var alene om at støde panden mod en mur. Mine interviewpersoner er alle for syge til at passe et arbejde og har derfor gentagne gange oplevet at måtte skuffe systemet, der behandler dem som raske.

Én sagde for eksempel: »Man er blevet presset ned, samtidig med at systemet vil, at man skal rejse sig op. Men systemet sidder på dig. Og du kæmper: Jeg vil op, jeg vil! Men du kan ikke komme op, for der er nogen, der sidder på dig«.

Denne indbyggede dobbelthed er en helt central del af kontanthjælpssystemet. De syge borgere mødes med et positivt sprog og tales op som ressourcestærke mennesker, hvilket Mathias Herup, der er forsker ved Aalborg Universitet, har døbt ’optimismens politik’.

Men de må skuffe forventningerne, fordi de ikke kan arbejde, og så følger systemet op med negative sanktioner. De syge borgere er derfor ikke blot fanget i den krop, de har mistet kontrollen over, men også i kontanthjælpssystemet, der holder dem nede.

Danmark bruger hvert år 13 milliarder kroner på aktivering af arbejdsløse, hvilket gør os til det land, der bruger mest pr. indbygger.

Men aktiveringsindsatsen virker slet ikke på den store gruppe syge borgere, og derfor spilder vi som samfund flere milliarder på aktivering af en gruppe, der simpelthen ikke kan vrides mere arbejdsevne ud af.

Samtidig er samfundet også ansvarligt for den massive mistrivsel blandt syge kontanthjælpsmodtagere, der ikke selv har kræfter nok til at råbe op fra sygesengen.

Et uværdigt system

For halvandet år siden begyndte jeg at mærke små bobler af det overskud, jeg havde glemt, jeg engang vågnede op med hver morgen. Jeg fik det langsomt bedre. Selv om velmenende sagsbehandlere var hurtige til at give aktiveringsindsatsen æren, blev jeg dog ikke rask, fordi kontanthjælpssystemet motiverede mig til det.

Jeg blev rask på trods af kontanthjælpssystemet, der udmattede mig, stressede mig og brugte mit minimale overskud, så der ikke var mere tilbage til at forsøge at få det bedre.

Betragter man beskæftigelsessystemet på tryg afstand, kunne det se ud til, at der er nye toner på vej. Der forhandles lige nu om en forkortelse af de udskældte ressourceforløb, og tidligere i år pålagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard landets kommuner at indtænke ’værdighed’ i planlægningen af næste års beskæftigelsesindsats.

I praksis ser den øgede ’værdighed’ dog blot ud til at betyde, at mange kommuner laver en tilfredshedsundersøgelse. Heller ikke den nyligt nedsatte kommission, der skal ’reformere’ beskæftigelsespolitikken, nævnte den store gruppe syge borgere med ét ord.

Der er altså ikke lagt op til, at beskæftigelsespolitikken bliver mere værdig for syge borgere, blot fordi nogle DJØF’ere – som mig – har fundet på, at det lyder godt.

Problemet er nemlig ikke, at kommunerne i enkelte tilfælde sagsbehandler uværdigt, eller at nogle få regler er for hårde. Problemet er, at kontanthjælpssystemet helt strukturelt slet ikke anerkender, at en kæmpe gruppe borgere i systemet er syge og i stedet italesætter og behandler dem som raske. Det bliver de faktisk bare mere syge af.

Jeg kom ikke tilbage på benene, fordi kontanthjælpssystemet gav mig et ’kærligt skub’, der snarere havde karakter af et hårdt los. Det kommer alle de syge mennesker, der stadig er i systemet, heller ikke til.

Amalie Hyllested har en kandidat i statskundskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt skrevet Amalie.
Du er så endnu en af de få djøfere der har fundet ud af, at dette system er fuldstændig menneskefjendsk.
Og det kun fordi du selv uheldigvis blev nødt til at bruge det.
Jeg håber at du er helt rask igen og bruger en masse energi på at sprede dine erfaringer i Djøf-kredse. Kun dermed kan du hjælpe demente syge kontanthjælps orgelet.

Connie Brask Jensen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Peter Andreas Ebbesen, Nicole Post, Per Christiansen, Allan S. K. Frederiksen, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Ole Frank, Thomas Tanghus, Curt Sørensen, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Lillian Larsen, Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Lars Jørgensen, Halfdan Illum, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, Torben Arendal, Peter Wulff, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Mads Berg, Allan Stampe Kristiansen, Freddie Vindberg, Steffen Gliese, David Zennaro, Anne Schøtt, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Det kræver stort personligt overskud at håndtere det bureaukrati, syge mennesker skal igennem heromkring.

Connie Brask Jensen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Peter Andreas Ebbesen, Nicole Post, Allan S. K. Frederiksen, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Therese Hagen, Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Lars Jørgensen, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, Per Klüver, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Niki Dan Berthelsen, Mads Berg, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Freddie Vindberg, David Zennaro, Anne Schøtt, Peter Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Bjarne Jensen, Dorte Sørensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak for opråbet!

Nu er ressourceforløbene sat ned fra 5 til 3 år og de skal være virksomhedsrelaterede.
Javelja...
Der er ikke begrænsning på hvor mange ressourceforløb, der kan idømes et sygt menneske i jobcentermøllen eller hvormange gange de kan forlænges, hvis jobcenterets forventninger til den syges fremmøde og opgaveløsning ikke indfris.
Lovændringennytter someenskrædder i helvede.

Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Therese Hagen, Mogens Holme, Peter Andreas Ebbesen, Ebbe Overbye, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Jakob Silberbrandt, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Carsten Bjerre, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Lars Jørgensen, Halfdan Illum, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, Dennis Tomsen, Per Klüver, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Mads Berg, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Freddie Vindberg, Troels Ken Pedersen, David Zennaro og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Mette Frederiksen er hovedansvarlig for statens torturering af syge medborgere. Indtil den dag, hvor loven om ressourceforløb bliver fjernet, må hun siges at være den politiker, det har gjort mest ondt mod flest mennesker i nyere dansk historie.

Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Britta Hansen, Carsten Wienholtz, Therese Hagen, Mogens Holme, Ken Sass, Allan S. K. Frederiksen, Tine Bernth, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Jesper Lerche, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Ulla Søgaard, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Lars Jørgensen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, Jørgen Larsen, Peter Wulff, Dennis Tomsen, Per Klüver, Claus Bødtcher-Hansen, Steen K Petersen, Mads Berg, David Adam, Gert Romme, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, David Zennaro og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Det er flertallet i folketinget, der har sat de snævre rammer for, hvordan jobcentrene skal behandle syge borgere. Og det er vælgerne, der har magten til vælge en anden retning ved at lade være med at stemme på partier, der har en syg menneskeopfattelse. Flertallet af vælgerne er næppe DJØF'ere.

Per Christensen, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, uffe hellum, Tine Bernth, Carl Chr Søndergård, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Lars Jørgensen, Bjørn Pedersen, ingemaje lange, Jacob Nielsen, Henning Kjær, Per Klüver, Claus Bødtcher-Hansen, Lars Løfgren, Gert Romme, Steffen Gliese og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

Nogle kommuner ved slet ikke hvordan de skal håndtere syge og ledige. I denne uges lokalavis søger min kommunede "mulige leverandører, af forløb i op til 6 mdr. af ledige borgere som har andre forhindringer end ledighed" der skal indgå "værktøjer" så de kan få en smule livskvalitet ind i deres forfærdelige liv. Jeg var støttekontaktperson for en pusher og alkoholiker som havde samvær med sit barn under opsyn. Han fik arbejde og flyttede til en større Ø og min Ø havde 1 udgift mindre.

Det er pudsigt at vi lever i en tid, hvor alle sådan set kunne finde en "lykkelig gren at sidde på" og levere til den kapitalistike maskine. Men vi ved også at hele denne kultur er lige så syg og rådden som dem der afvikler velfærden og muligheden for at skabe en bedre fremtid. Særligt for vores børn og unge.

Min egen læge, er også én af dem som siger at jeg kan tænke mig til forandring - så jeg har gennemført to iværksætter forløb siden maj. Problemet her, og det fundamentalt. Jeg ér, som jeg er selv om jeg forandrer mig hele tiden, fordi jeg er et biologisk væsen. Jeg går til psykolog fordi systemet har bestemt at jeg skal, pga en sag med en konflikt rettet mod en hypnotisør. Det er vildt at jeg går til psykolog fordi en hopnotisør har rodet med min hjerne og føler at jeg er en trussel. Jeg ville bare have en undskylning men sådan virker systemet ikke.

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Torben Arendal og Mads Berg anbefalede denne kommentar

"Kontanthjælpssystemet holder syge borgere nede og kræver samtidig, de rejser sig op"

Jammen det er jo det nemmeste og billigste, samtidig med det borgere i arbejde en "retfærdigheds følelse" for det skal jo betale sig at arbejde. Og de er jo bare alle som downe Robert.

Sådan er det blå menneskesyn i det mindste.

Og kan du ikke stå op længere, så skal du bare ordineres piller hos din gode ven doktoren. En pille kan jo fikse alt. Og så er den mega billig og alle involverede kan frasige sig et ansvar, for de har jo gjort, hvad normen forventer. Og det er jo altid den rigtige løsning. Man skal bare piske de syge og de ledige. Enten spraller de lidt endnu af behandlingen eller de ender med at falde døde om. Men begge løsninger er jo billige. Og retfærdige i den blå optik. For efter den optik er man jo selv skyld i det.

Og nu mangler der bare lige et klima fiks. Så køre det bare videre med verden.

Sådan er det blå menneskesyn. Det har vi lært alt om de seneste 2 årtier.

Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Erik Fleischer, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Bjørn Pedersen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Peter Wulff, Dennis Tomsen, Gitte Loeyche og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Problemet er, at alle fokuserer på jobskabelse. Men det er altså ikke en god idé at spilde folks tid med 'beskæftigelse', hvis den ikke er nødvendig og fører til noget, der er brug for og efterspørgsel på.
Der er masser af opgaver i samfundet, som skal varetages udenfor arbejdsmarkedet, og de forsømmes, når alt går ud på at skabe kunstige og i virkeligheden destruktive prisstigninger på især boliger. Det er ikke andet end udtryk for, at der er alt for mange penge i privat cirkulation i samfundet.

Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Mogens Holme, Peter Andreas Ebbesen, Mette Holten Haagerup, Tine Bernth, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Lillian Larsen, Peter Mikkelsen, lars pedersen, Jakob Silberbrandt, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Dennis Jørgensen, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Mads Berg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

DJØFer gør det arbejde, som de bliver ansat til. Vi skal primært fokusere på lovgivningen og det menneskesyn, den repræsenterer. Mennesker skal ses i en helhed og ikke kun som arbejdskraft. Mennesker har forskellige sygdomme og forskellige forudsætninger og muligheder for at gøre noget ved dem. Det skal der være fleksibilitet til i lovgivningen. Der skal desuden lyttes mere til læger og psykiatere foruden den enkelte sygemeldte.

Inge Lehmann, Karoline Mønsted, Tine Bernth, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, Per Klüver, Claus Bødtcher-Hansen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Der er sikkert mange årsager til at beskæftigelsesindsatsen er så umenneskelig og ondskabsfuld, som den er. Men jobskabelse er ikke een af dem. At fastholde syge mennesker i deres sygdom skaber ikke flere arbejdspladser. Det kan de fleste normaltbegavede mennesker gennemskue. Beskæftigelsespolitikken handler sansynligvis om at udskamme en befolkningsgruppe ved at understrege igen og igen at de ikke ønsker at bidrage til samfundet, og at de økonomisk derfor udgør en trussel mod samfundet. Det er et magt-middel, en måde at skabe et dem og os-samfund på, hvor man ved at dæmoniserer samfundets mest udsatte styrer middelklassen, så man kan presse dem til at finde sig i arbejdsforhold, som gavner overklassen. Formålet er at få borgeren til at frygte kontanthjælps-systemet. De fleste foretrækker jo at være på de stærkeste side. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at være umenneskelig og ondskabsfuld, så vi ikke tør gøre andet end hvad magten ønsker.

Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, Bent Nørgaard, Mogens Holme, Peter Andreas Ebbesen, Torben Arendal, Tine Bernth, søren ploug, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Pia Nielsen, Steen K Petersen, Ole Frank, Brian Sørensen, Thomas Tanghus, Curt Sørensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Jakob Silberbrandt, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Halfdan Illum, Susanne Kaspersen, Niki Dan Berthelsen, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Peter Wulff, Steffen Gliese, Per Klüver, Claus Bødtcher-Hansen, Ebbe Overbye, Jeppe Lindholm, Anne Schøtt, Troels Ken Pedersen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

"De syge borgere mødes med et positivt sprog og tales op som ressourcestærke mennesker, hvilket Mathias Herup, der er forsker ved Aalborg Universitet, har døbt ’optimismens politik’"

Selv en døende kan manne sig op til at smile i 5 sekunder. Men det gør ikke vedkommende rask. Ovenstående er et tegn på den syg kultur der har udviklet sig under 2 årtiers blå ødelæggelse af Danmark.

Torben K L Jensen, Egon Stich, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Chris Ru Brix, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Mogens Holme, Torben Arendal, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Jane Jensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Peter Wulff, Steffen Gliese, Dennis Tomsen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar

"Jeg blev rask på trods af kontanthjælpssystemet, der udmattede mig, stressede mig og brugte mit minimale overskud, så der ikke var mere tilbage til at forsøge at få det bedre."

Nu har du oplevet lidt af, hvad det vil sige at leve blandt de 25% på gulvet af samfundet og erfaret på din egen krop, hvorfor de bliver hængende og ikke har en rimelig chance for at komme op at stå og komme videre. Et er det sygdomsbillede man er udsat for. Noget helt andet, som så kommer oven i, er så de ydre omstændigheder, som maser en fladt ned på gulvet hver gang man får bare lidt overskud til at forsøge at rejse sig.

Du har oplevet et stykke virkelighed.

Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Karoline Mønsted, Tine Bernth, Carl Chr Søndergård, Uffe Gammelby, Elisabeth Andersen, Erik Fleischer, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Jakob Silberbrandt, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Claus Bødtcher-Hansen, Dennis Jørgensen og David Adam anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

12/dec/2020

Asocialdemokratiet og de øvrige borgerlige
partier ønsker alene at gavne de rigeste og
de højest-lønnede mennesker i Danmark :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Uffe Gammelby, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Henrik Røngaard Bentzen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Siger kun gammel vin på nye flasker!

Freddie Vindberg

Lorte system. Selvfede politikere, og jeg gider ikke høre på deres uvidenhed.

Torben Arendal, Carl Chr Søndergård, Ole Frank og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

De fleste af vores politiker, vil IKKE anerkende af folk er syge, se hvad de siger, tænke sig, især de borgerlige, mener arbejde gør syge mennesker, raske.

De borgerlige er ikke uvidende, de sætter bare penge før mennesker, de er, i min optik, nogle røvhuller.

Læs selv

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard:

- Jeg er utrolig glad for, at vi i forligskredsen har landet en god og vigtig aftale, der forbedrer ressourceforløb. For vi har desværre set eksempler på meningsløse ressourceforløb, hvor borgere er kommet i klemme og med rette føler sig uværdigt behandlet. Det har aldrig været hensigten, at man skal i ressourceforløb, som er indholdsløse eller trækker unødigt ud. Vi har lyttet til kritikken og forkorter derfor ressourceforløb fra fem til tre år og afskaffer dem helt for seniorer. Lige så centralt er det, at borgerne kommer til at opleve, at det, der sættes i gang, giver mening. Det er helt afgørende, at man som borger mærker, at man bliver mødt med respekt. Det er et spørgsmål om værdighed. Arbejdet med den kritiske gennemgang af førtidspensionsreformen stopper ikke her. I næste runde tager vi i forligskredsen fat i fleksjobbene.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V):

- Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale, som forbedrer ressourceforløbene, så vi hjælper landets udsatte borgere endnu bedre. For ordningen har på flere områder ikke levet op til intentionen. Med aftalen sikrer vi blandt andet flere i virksomhedsrettede forløb, som skal bidrage til, at flere opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Og vi sikrer kortere og mere fokuserede forløb, som skal være med til at fremme en tidlig indsats.

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (RV):

- Jeg har hørt mange beretninger fra borgere, der har været utrygge i deres ressourceforløb og har efterlyst at længden på et forløb sættes ned. Det har derfor været en prioritet for Radikale Venstre at afkorte den maksimale længde på de enkelte ressourceforløb, samt at forløbene bliver mere virksomhedsrettede. Endelig har vi været optaget af, at lempe fradraget for indkomst. Jeg er samlet set tilfreds med de forbedringer, vi nu har aftalt.

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF):

- SF ønsker mere ambitiøse forbedringer med flere rettigheder til borgerne. Og jeg synes, at regeringen skal flytte væk fra adressen på Nøjsomhedsvej, når det gælder syge og udsatte mennesker. Aftalen er er dog en klar forbedring, hvor vi forkorter ressourceforløbene og binder kommunerne til at møde borgerne med en indsats, der passer til den enkelte.

Medl. af beskæftigelsesudvalget Birgitte Bergman (K):

- Vi går med i en aftale om ressourceforløb, fordi:
1. Det er lykkedes at afkorte ressourceforløbene fra fem til tre år. Dvs. kortere tid, hvor man ikke er på arbejdsmarkedet.
2. Skatten bliver lettet på arbejde, idet vi fjerner modregningen for de første ca. 15.000 kr. Det svarer jo til at lette skatten på arbejde, hvilket giver flere et incitament til at arbejde nogle flere timer.
3. Bedre muligheder for at give borgerne en virksomhedsrettet indsats. Det er indsatser, som virker - jo tættere du er på en arbejdsplads, jo større er sandsynligheden for at komme i beskæftigelse.

Ole Birk Olesen (LA):

- En helt afgørende forudsætning for et konstruktivt ressourceforløb er en oprigtig ambition hos den ledige for finde frem til de personlige ressourcer, som kan bringe den ledige i arbejde. Det er vores forhåbning, at vi med disse justeringer af ressourceforløbet kan øge de lediges motivation til at deltage konstruktivt i forløbet, og at vi på den måde får flere i arbejde.

Beskæftigelsesordfører Henrik Møller (S) siger:

- Alt for mange ressourceforløb har bare ikke været gode nok. Det kan gøres bedre. Som socialdemokrat er jeg glad for, at vi gør beskæftigelsessystemet bedre til gavn for de mest udsatte borgere.

Jeppe Lindholm, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, søren ploug, Uffe Gammelby, Pia Nielsen, Bjørn Pedersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@sygemeldt

Kære Amalie Hyllested

Præcis beskrivelse af et destruktivt beskæftigelsessystem, som påstår at de tilhører en Velfærdsstat ??

Vi skatteydere betaler et to cifre mia beløb for at holde denne ruin af Jobcentrer i live.

Det er konsekvensen af udbudsøkonomien, som handler om at holde alle borgere væk fra Førtidspension væk fra Revalidering og skubbe dem tilbage FOR ENHVER PRIS ind på et arbejdsmarked, som heller ikke i Danmark er præget af rummelighed og plads til " skæve eksistenser "

Systemets egen ideologi er det eneste argument for ikke at rive hele butikken ned til grunden og starte helt for fra. Alle der lovpriser systemet er aldrig selv blevet udsat for systemets behandling men er til gengæld ofte syltet ind i hele hierarkiet af psykologer discount socialrådgivere, DA og LO konsulenter og utallige andre offentligt ansatte. Ja undskyld den skrappe omtale det er ikke de ansatte i Jobcentrene, som det er galt med, men de har ingen mulighed for at protestere, for så bliver de diskret skubbet ud af butikken med beskeden du har ikke forstået konceptet for denne her butik. Muligheder for at få oprejsning for denne form for ensretning og disciplinering af personalet i Jobcentrene indskrænker sig til 1 måneds fritstilling opsigelsesvarsel med løn og påbud om ikke at kritisere systemets fortræffeligheder for det hedder noget for noget, når den genstridige medarbejder køres elegant ud af systemet som fyret.

Dermed er der skabt den gode grobund for at systemet kan male videre og vende ethvert sygdomsforløb til borgerens eget personlige ansvar med beskeden tag dig så sammen for Førtidspension det får du ikke punktum. Det ledsages ofte af en stak af diagnoser, som begrunder at borgeren er dysfunktionel ( og dermed selv medansvarlig for den manglende arbejdsevne ).

Et fortræffeligt marked for psykologer, der kan masseproducere diagnoser og tjene fedt på at hæve honorarer i Jobcenter systemet. Det er jo borgerne selv som betaler også lønmodtagerne, der brandbeskattes med AMB bidrag der skal holde hele det selvretfærdige bureaukrati oven vande.

Oveni har vi noget der minder om Europas dyreste indsats kaldet Aktivering, hvor alt fra at lære at møde tidligt op til tiden, til at bygge spaghetti tårne og personligheds afviklende kurser fremmer borgenes kompetencer God Nat og sov godt så tror jeg mere på Julemanden. Alt sammen for et skattebeløb på mindst 5 mia kr. om året og selv når ledigheden er lav er der altid lige plads til lidt flere midler udi disciplinen Perspektiv løs aktivering,. Kom ikke her og sig, at vi ikke kan anvende vores skattepenge bedre ?

Det er lykkedes med den udtalte Dem og Os mentalitet, som gennemsyrer en ganske stor del af det danske samfund at smadre fællesskaber og solidaritet og erstatte det med en hakkeorden som hører hjemme i H.C Andersens Andegård. Dem og Os mentaliteten blev først prøvekørt på de fremmede med stor succes DF var oppe på over 21% og trak hele den borgerlige fløj med sig.

Smart så kunne Dem og Os mentaliteten bruges til at udskamme de arbejdsløse og dernæst dem som er endnu længere nede i hierarkiet borgere på Kontanthjælp og borgere som er sygemeldte. Så længe der kan mobiliseres misundelse og nid og nag fra et ikke ringe segment af danske lønmodtagere mod disse borgere, så længe kan systemet fortsætte deres udbudsøkonomi af arbejdskraft for enhver pris.

Hver eneste gang vi præsenteres for et bare lidt perspektivrigt forslag til at forbedre forholdene for de ledige, så skal vi høre på de borgerlige partiers anekdote om den forsmåede kassedame der hver dag i øsende regnvejr cykler på arbejde afleverer børnene en mørk morgen til en underbemandet daginstitution for så at møde op ved hin berømte kasse i Netto sydende af forargelse over de ledige. Virkelig udtryk for arbejdsglæde må jeg sige og motivation, hvis det var det de borgerlige partier lige ville markedsføre.

Jeg er efterhånden nået til den konklusion at et Danmark helt uden Jobcentrer er at foretrække fremfor det nuværende politikerstyret organisationsvælde af et dysfunktionelt foretagende syltet ind i et magtfuld organisationsvælde DA, DI, LO kommuner og politikere der for længst er reduceret til organisationsvældets forlængede arm.

Jobcentrene er som en græshoppe sværm de fortærer alt og efterlader en ødemark efter sig.

Nytteværdien for borgerne som er i systemet er nul og niks ja nærmest negativ.

Lad fagforeningerne og private ikke kommercielle organisationer få jobindsatsen tilbage og reformer hele systemet fra bunden af. Forfra igen med dette mislykkede eksempel på et stykke Velfærdsstat ?

Egon Stich, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Tine Bernth, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Elisabeth Andersen, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Lillian Larsen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Jakob Silberbrandt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hamsteren er død.
Længe leve hamsterhjulet.

Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Ole Frank, Lillian Larsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke, at det var Mette Frederiksen var den som startede forringelserne for de arbejdsløse og de syge, jeg tror, at det var hendes far, Claus Hjort Frederiksen, som startede.

Her er en kommentar fra overenskomstforhandlingerne i vinteren 2011.

Nu her lørdag aften blev der indgået overenskomst på de statsansattes område.
Forhandlingsresultatet ender blandt andet med, at de statsansatte skal arbejde op til tre år længere, før de kan gå på pension.

Og her kommer finansminister Claus Hjort Frederiksen stolt ud og præsenterer forhandlingsresultatet, og proklamerer: ”at nu er det endeligt fastslået, at alder ikke længere er årsag til ikke at kunne passe sit arbejde”.

Den lader vi lige stå et øjeblik!!

For nogle år siden, da Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister, blev det bestemt, at sygemeldte personer som modtog sygedagpenge, blev indkaldt til det lokale jobcenter for at få foretaget en arbejdsprøvning, for at få fastlagt om de midlertidigt kunne varetage et andet job, end det, de var sygemeldt fra.

Dette skete ved at Claus Hjort Frederiksen stolt kommer ud og præsenterer forhandlingsresultatet med ordene: ” at en raskmelding har en positiv effekt på enhver diagnose”

Den lader vi også lige stå et øjeblik!!

Ud over den ganske verden er det blevet helt almindeligt at tro på milde Jesus Kristus lære. Dette er blandt andet sket ved at Jesus lover, at hvis folk lader sig døbe, så vil Jesus gøre de syge raske.

Claus Hjort Frederiksen lover derimod, at ikke bare de syge, men også de gamle, at de ikke alene bliver raske, men at de også kan arbejde. Det er langt bedre end Jesus det her!!

Dette, mine damer og herrer, dette er stærk tro, som vi her er vidne til, meget stærk tro endda.
Så stærk tro, at det fortjener sin egen religion!! Selv i disse tider, hvor der ikke er arbejde nok til hverken de unge og de raske, kan Claus Hjort Frederiksen altså skaffe arbejde, også til de gamle og de syge, alene ved hjælp af sin stærke overbevisning. En så stærk overbevisning fortjener sin egen religion!!

Så nu vil jeg se, om der er efterspørgsel efter en så stærk tro, om der er tilstrækkeligt med disciple, der støtter op om denne stærke tro og som er parat til at drage ud for at missionere??

Oprindelig havde jeg tænkt mig at få fremstillet nogle missionærpakker bestående udelukkende af nogle skrifter, citater og nogle idolbilleder. Nu har jeg så besluttet, i ægte borgerlig stil, at også inkludere nogle girokort.

Kim Houmøller, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Per Christiansen, K M, Elisabeth Andersen, Peter Wulff, Jane Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Bjørn Pedersen, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det var faktisk allerede Poul Nyrup som indførte, at for at modtage kunne modtage understøttelse , skal borgeren 'aktiveres'. Det ramteså også desyge,som er iarbejdsløshedssystemet, hvorde overhovedet ikke hører til.
Landets politiske partier har ikke nogetat lade hinanden høre vedr. at skamme de borgere ud,som ikke har hverken penge, helbred eller magt til at forsvare sig. Da jeg hørte Pernille Skipper stå og udtale sig harmedirrende om fattigcarinaer og dovneroberter for år tilbage, tabte jeg troen på både politiske partier og på velfærdssamfund.

Allan S. K. Frederiksen, Inge Lehmann, Dennis Tomsen, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård, søren ploug, Peter Wulff, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Dilemma & Genopretning

Når jeg foreslår en kraftig genopretning af dagpenge ordningen så mødes jeg meget tit med argumentet, det er urealistisk og for dyrt. Der er ingen som vil betale til en forbedring af dagpenge ordningen over skatterne. Disciplineringen af borgerne er virkelig slået igennem.

Jeg vil gerne betale mere i skat for en kraftig forbedring af vores sociale sikkerhedsnet og for dagpenge, sygedagpenge og for kontanthjælpen. Jeg vil også gerne være med til at betale mere i A-kasse kontingent, hvis det kan medfinansiere. Der skal dog tages højde for, at A-kasse kontingentet ikke bliver for dyrt for mennesker ansat indenfor fag med lave lønninger.

En tidligere kollega, som har haft med sygemeldte borgere at gøre bemærkede til mig. Ja men der er penge i samfundet til at rette forholdene op både på dagpenge og på sygedagpenge og de sociale ydelser. For se hvad de har gjort her i foråret. Tusind vis af borgere er sendt hjem uden hjemmearbejde med en kompensationssats, som er betydelig højere end dagpenge beløbet. Det var der råd til.

Vi må have fokus på de borgere, som er mest udsatte. Det er de langtidsledige, dem som ikke har mulighed for at selvpensionere sig, dem som er fysisk nedslidt og psykisk nedslidt og dem som er ramt af sygeforløb, som gør at de ikke kan arbejde igen.

Hvornår er der nogen politikere som tager denne prioritering og aktivt forholder sig til sagerne i stedet for at gemme sig bag DA DI og LO endeløse anbefalinger af Flexicurity og udbudsreformer ( førstnævnte DA og DI har været bannerførere for disse reformer ). Politikerne er fulgt efter som det tynde øl, og har blåstemplet den ene reform efter den anden. Er der kommet lidt for mange sandheder på bordet med eksempler på en horribel og nedværdigende behandling af borgerne, så har der været lidt sympatitilkendegivelser og måske en flig af en indrømmelse, men at tage hele systemet op til revision det tør det store politiske flertal minus Alternativet og Enhedslisten samt dele af SF ikke.

Vi skal have arbejdsformidlingen tilbage til fagforeningerne suppleret af folkelige non profit organisationer som kan hjælpe borgerne med at få kompetencer og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der skal nedsættes et borgerting med deltagere af de borgere, som er i kontakt med Jobformidlings myndighederne i Danmark. Dette borgerting skal kunne gøre indsigelse mod lovgivning rejse sager og komme med anbefalinger om ændringer. Jeg ønsker mig et borgervalgt ting, som kan være medspiller og modspiller til de store organisationer og deres styring af området.

Vi skal have forlænget opsigelsesvarslerne, så virksomhederne ikke kan løbe fra deres ansvar for at stoppe udstødning fra arbejdsmarkedet og være med til at deltage i en løsning af dette.

Vi skal have vedtaget en lov mod mobning på arbejdsmarkedet, som gør det muligt at rejse et erstatningskrav mod de arbejdsgivere, som ser igennem fingrene med massiv mobning dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel på deres arbejdsplads. Hvis en medarbejder vælger at sige op på grund af mobning, skal der indføres en regel om, at dagpengeretten indtræder uden karantæne. I tilfælde hvor det tydeligt kan dokumenteres, at en arbejdsgiver lader hånt om dårlige arbejdsforhold skal opsagte have et lovkrav på minimum 9 måneders løn som erstatning for svie og smerte.

Vi skal have et dagpenge system, som opfanger især den ældre gruppe af ansatte, som systematisk fyres i kommunerne når der er nedskæring, fordi de er for dyre i budgettet. Derfor mit ønske om 7 års dagpengeret til alle over 55 år, såfremt du har betalt dit A-kasse kontingent. Det er ikke mit ønske, at mennesker skal være 7 år på dagpenge, men der skal være ro omkring deres situation, så de kan bruge tiden på at finde ud af, om de kan finde tilbage på arbejdsmarkedet eller om de skal vælge at gå på pension før tid. Så er der gruppen som ikke har en stor pension hvad med dem ?

Når ledige er i arbejde i løbet af en dagpengeperiode, skal hver dag give ret til forlængelse af perioden i den anden ende svarende til ens periode med arbejde. Har du f.eks 3 måneders arbejde i en dagpenge periode forlænges denne automatisk med 3 måneder.

Alle der kan skal have ret til at hæve deres arbejdsgiver betalte pension fra det 60 år, så det kan indgå i en evt gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis du er nedslidt og ikke kan fortsætte.

Syge borgere skal afklares hurtigt er de for syge, så skal de indstilles til førtidspension uden alle mulige forhindringsforsøg med ressourceforløb og endeløse møder, som kører borgerne psykisk ned. Det skal være den syge borgers praktiserende læges udtalelse som tæller og ikke fabrikeret lægeattester hos kommunen, som gør syge borgere raske på et øjeblik.

Førtidspensionen skal være den ydelse, som indtræder, hvis en borger ikke kan magte at arbejde mere og derfor må overgå til seniortilværelsen før pensionsalderen.

Revalideringsordningen skal fornys og erstatte den perspektiv løse aktivering, som jeg mener helt skal lukkes en gang for alle. Aktivering er unyttigt ja destruktivt. Forskellen på løn udbetalt fra et arbejde og dagpenge/ kontanthjælp er rigelig stor til, at ingen ønsker at opholde sig frivilligt på dagpenge og kontanthjælp i en evighed. Kontrollen af de ledige skal alene bestå i, om de har sendt 1 ansøgning pr. 14 dag og ikke mere. Resten af tiden skal gå med reel jobvejledning uddannelse, mulighed for at skifte branche og rådgivning om andre problemer end ledighed, hvis de er der.

Ledige skal have ret til ferie på linje med det almindelige arbejdsmarked.

Der er græsrodsbevægelser i dette land, som er begyndt at rejse kritikken nede fra støt dem og så må vi sammen skabe et pres i hver vores krog af partierne eller udenfor partierne også i fagforeningerne for at få reformeret det her system fra bunden af.

VH
KFK

Egon Stich, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Per Christiansen, Torben Arendal, Anker Nielsen, Peter Wulff, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Men aktivering under Nyrup var alligevel anderledes - det er først med Claus Hjort, at vi få jagten på de syge. Og vi skal helt hen til Karen Jespersens klapjagt på flygtninge og indvandrere, før vi får det infame dokument serviceloven.
Men for arbejdsløse som sådan sker skredet d. 1. januar 1994, hvor folk fremover skal aktiveres for deres understøttelse, men dog med nedsat timetal, svarende til overenskomsten og efter 1½ års ledighed. Såvidt jeg husker optjente man stadig ny dagpengeperiode i sin aktivering, i det mindste satte den uret i stå, så man ikke tærede på de dagpenge, man havde tilbage.

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, uffe hellum, Estermarie Mandelquist, K M, Torben Arendal, søren ploug, Elisabeth Andersen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Man kan jo ikke helt påstå at det ikke er jobskabende. Er der nogen tal på hvor mange der er beskæftiget i den forretning.

Hvis formålet virkelig er at hjælpe med at få et job og blive selvforsørgende, så har denne forretning vist sig så ineffektiv og dyr at den under normale forhold ville have været lukket ned for længe siden.

Men artiklen, hvis forfatter nu antagelig har mistet sin barnetro på veldfærdsystemet, stiller et nyt spørgsmål. Hvordan kan noget sådant få lov til at fortsætte i et demokratisk samfund.

Hvordan får man den store middelklasse som tornerose-sover så længe de selv kan opretholde deres forbrug på et status quo - til at indse at dette er nogert der kan ramme dem selv. Hvad er det for beviser og argumenter der skal frem på forsiderne for at få rystet dem ud af deres barnetro på systemet. Disse overgreb på syge mennesker, som foregår hver eneste dag år efter år, bliver aldrig ført op på et virkelig sagligt og seriøst niveau i pressen. Hvad vi i stedet får serveret er historier om fattig-carina og dovne robert. Denne artikel kommer jo ikke til at ændre noget som helst uanset hvor relevant den er. Det er desværre blot endnu en ud af tilbagevendende beskrivelser fra dem der kommer i kontakt med systemet. Systemet får blot med med mellemrum et nyt lag sminke.

Efter jeg selv har haft ørerne i maskinen er jeg også blevet et medlem af gruppen "dem". Noget der er svært og kræver flere års psykoterapi at komme over. Hvis ikke du er syg så skal de nok sørge for du bliver det. Psykologisk har det ligheder med det der foregår i et udrejsecenter. Mistro og utålelige forhold - der er ligesom ingen udgange - skal nok skille fårene fra bukkene koste hvad det vil.

Lad os høre. Hvad koster det? Hvor effektivt er det?

Bjørn Pedersen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Per Christiansen, Mogens Holme, K M, Kim Folke Knudsen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Steen K Petersen, David Adam, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den ukuelige forkæmper for syges rettigheder, forfatteren Lisbeth Riisager Henriksen, skriver i Altinget, at Mette Frederiksen burde undskylde de otte års mishandling og skinbarlige tortur, der efter hendes reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge, har fundet sted i landets Jobcentre - nøjagtigt hun har fundet det bydende nødvendigt at undskylde de overgreb, den danske stat begik imod de sagesløse børnehjemsbørn, samt de grønlandske børn, der blev ufrivillige deltagere i et statsligt eksperiment.

For samme status har de såkaldte reformer; et eksperiment, der fuldstændig er løbet af sporet, men fortsætter uanfægtet ved sit eget inerti, politikernes ligegyldighed overfor ofrene, og mediernes tavshed.

"Hvornår siger Mette Frederiksen undskyld til de reformramte ?"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/hvornaar-siger-mette-frederiksen-und...

Allan S. K. Frederiksen, Inge Lehmann, Niki Dan Berthelsen, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Per Christiansen, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Lars Jørgensen, Ebbe Overbye, Peter Wulff, Steen K Petersen, David Adam, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det har nok været en sur pligt for information, at bringe denne lavstatus emne på banen, der skal bruges recuser på Biden og andre ligegyldigheder for, at holde middelklassen ved ilden. Iøvrigt overfladisk artikel.

Først og fremmest skal folk, der befinder sig på arbejdsmarkedet, ikke på kontanthjælp!

Steen K Petersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Problemet med sygdom i forhold til kontanthjælp er et det kan fakes og at der altid vil være nogle som, af forskellige grunde, er parat til at gøre det, især hvis det understøtter deres forestilling om det gode liv (ingen nævnt ingen glemt). Altså bliver problemet først løst den dag vi vender systemet på hovedet og du skal betale (fx af din borgerløn) for et få et job; dvs. den dag beskæftigelse er noget man køber ligesom man betaler for at gå til fitness. Langt de fleste mennesker vil jo gerne, især den der har prøvet at være langtidsledig med henvisnende kompetancer, have noget at rive i - og i et liberalt samfund, hvor tingene bevidst er vendt på hovedet, bør det være politikernes fornemmeste opgave at sørge for at alle får mulighed for at købe et job de er kvalificeret til - eller til at være syg i fred, så længe som det er nødvendigt, uden at de skal gå fra hus og hjem af den grund. Kort sagt er problemet, at vi alt for ofte ser arbejde som et nødvendigt onde i stedet for at se det som et privilegium. Et privilegium er jo noget godt og som alt andet værdifuldt (måske lige undtaget kærlighed) bør det være til salg og kunne købes.

Søren Kristensen, jeg blev i dag opmærksom på, at det faktisk også er en del af ligestillingsbekæmpelsen at udpege kvinder som nogle usolidariske gimper, der ikke vil tage alt det kedelige og besværlige rugbrødsarbejde, som mændene godlidende uden at kny finder sig i.
Det forekommer mig at være et om muligt endnu værre problem.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Niki Dan Berthelsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Endnu en artikel om "systemet fungerer ikke" og det sædvanlige venstreorienterede heppekor i kommentarerne, som mener at "de rige" er nogle svin som udnytter de fattige.

Kom frit med nogle løsningsforslag i stedet, som fokuserer på hvorledes det hele kan skrues sammen, så det gavner os alle uden at de allerede skyhøje skatter skal øges samt firmaer / driftige individer ikke skal i gabestokken.

Steen K Petersen

@Per Christensen

Har du spist for meget af julemaden, siden du er så ond i sulet eller måske du ikke fik en julegave, fordi du ikke har nogle der holder af dig.
Må jeg, åbenbart, som den eneste ønske dig en glædelig jul og et ønske om at du, fremover, møder meget kærlighed på din vej, du trænger til det.

Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, Per Christensen, du skal ønskes en rigtig god jul, et rigtig godt liv med hvad dertil hører af adgang til alle goder, vi i samfundet er fælles om.

Eva Schwanenflügel

PS. Du ønskes kærlige tanker

"De fleste af vores politiker, vil IKKE anerkende af folk er syge"

Klippet hos Steen K Petersen, 12. december, 2020 - 16:37

Men samtidig står politikerne nærmest i kø for at melde sig syge p.g.a. stress symptomer i både halve og hele år, med fuld løn og pensionstillæg - Vel 70- 80 tusinde pr. måned, efter at have været udsat for forhold, som er hverdag for rigtig mange mennesker i dagens Danmark. Det er ikke bare ynkelig. Det er utilladelig. Særligt set i lyset af, hvordan mange politikere de seneste år har svindet såvel syge som ledige til. Nogen har endog arbejdet under deres sygemelding. Og det helt uden konsekvenser. Og helt uden om "Jobcenteret". Det må da være helt vildt dejligt med sådanne arbejdsforhold.

Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Allan S. K. Frederiksen

@Per Christensen

Det er ikke kun venstreorienterede som mener systemet ikke virker. Jeg har talt med mange højreorienterede også selvstændige erhvervsdrivende, som ikke mener systemet virker. Det er også en af grundende til at Nye Borgerlige har trukket Retsforbundets ide om borgerløn frem igen. De har endda også fået lavet beregninger som viser at borgerlønnen kan fuldt financierers af udgifterne til det eksisterende socialsystem.

Steen K Petersen

Fald endelig ikke i med de NB, de stemte imod Arne pensionen, så hvis NB ønsker en borgerløn, så stikker der noget under.
Det er lige som et Cepos udtalelser om dit og dat, der mangler konsekvens halvdelen af udregninger i regnestykket. Eller passer Cepos dit eller dat ikke