Før klimaministeren og Folketinget kan gå på juleferie, skal klimaministeren som resultat af den nye klimalov stå skoleret i Folketinget og redegøre for klimaeffekterne af regeringens politiske aftaler.
Men opsummerer man regeringens klimatiltag, bliver det hurtigt tydeligt, at vejen til klimalovens målsætning om en 70 procents reduktion i 2030 langtfra er lagt med årets tiltag: En nedjusteret ambition på transportområdet, der knap nok mindsker antallet af fossildrevne biler på de danske veje i 2030. En fredning af Nordsøolieboringer de næste 30 år. En sløj international præstation i EU, der eksempelvis må se sig slået af Polen, da EU’s reduktionsmålsætning endte på 55 procent i stedet for 65 procent. Udskudte tiltag på landbrug og offentlige indkøb.
Selv en CO2-afgift, det mest effektive og socialt retfærdige værktøj, blev udskudt i den seneste aftale om skattereformen. Regeringen gør, hvad den er bedst til ved at nedsætte endnu en kommission og først tage stilling til sagen om tre år. Med andre ord: De venter. Nogle gange på det rette politiske tidspunkt, andre gange på data og til tider også på årelange ekspertkommissioners udspil.
Konklusionen på regeringens nøleri bliver den samme, som Eldrup-kommissionens budskab: »vi skulle være startet for ti år siden«.
Den 21. december kulminerer et år af politisk passivitet og utilstrækkelighed på klimafronten. Der er blevet leveret minimale reduktioner, og vi må se til, mens chancerne for, at vi når en 70 procent reduktion, svinder ind.
Som unge og klimabekymrede er det frustrerende at se magthaverne med det store embedsapparat i ryggen, som ville kunne skabe tilstrækkelig klimahandling, sidde på hænderne. Det seneste halvandet år har klimaministeren ikke været sin magt ansvarlig og har tørret regningen af på os.
Han er ikke klar til at gå til sin klimaeksamen, for han har spildt halvandet år og er ikke forberedt. Dommen fra os er derfor klar: Dan Jørgensen får -3 for en helt uacceptabel præstation.
Mette Susgaard, Rosanna Børsting, Caroline Bessermann og Anna Johansen er fra Den Grønne Studenterbevægelse.
Desværre kan Radikale og SF også inkassere dumpekarakter for at have lagt stemmer til både Nordsøaftalen og udskydelsen af CO2 afgiften. Der er rigtig stor risiko for at Nordsøaftalen rent faktisk skaber større boreaktivitet end de tidligere havde planlagt, da selskaberne bliver fredet for nye krav de næste 30 år og samtidig får vide muligheder for minirunder og tilladelser til boringer i nye områder der ligger i naboblokke til deres nuværende licensområder. Det er en skandale at SF og de Radikale end ikke har kunnet få indført bindende krav til selskaberne om reduktion af deres CO2 udledning som er alt for høj. https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article11890170.ece
Samtidig får selskaberne massiv støtte til at forske i lagring af CO2 i undergrunden, en særdeles dyr
og problematisk løsning da der ikke er garanti for der ikke vil ske lækager. Løsningen er sigende for hele tilgangen til klimapolitikken hvor vi brænder biomasse af i stor stil som naturligt kunne binde CO2 samtidig med vi forgylder den fossile industri som tjener stort på at ødelægge klimaet, for at de skal løse problemet med teknologiske fix. Der er god grund til at olieselskaberne jubler over aftalen.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article12606369.ece
Jeg forstår ikke at de radikale og SF, som lovede de unge at de ville stå forrest i kampen, kan se sig selv i spejlet.