Kronik

Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel

Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik

Dalva Skov

Debat
4. december 2020

Da en del forlystelsessteder for nylig under denne coronakrise pointerede, at det var vigtigt for menneskers mentale sundhed at komme ud blandt hinanden til fællesarrangementer, blev en psykolog interviewet i Kulturen på P1.

Hun slog straks fast, at ingen havde brug for at drikke sammen efter klokken 22. Havde man en depression, skulle man i stedet gå til psykolog.

På samme måde ledsages alle stress-, kræft- og depressionsdiagnoser i dag nærmest automatisk af en henvisning til en psykolog.

Vi har en officiel statsbetalt forestilling om, at den individuelle behovsorienterede private samtale kan løse og reparere enhver mental uproduktivitet.

Denne psykologibaserede samtale bliver meget sjældent genstand for en feedback til skoler, sygehuse og virksomheder. Den evaluering kunne ellers være brugt til at ændre selve årsagen til, at mange sidder hos psykologen.

Unge opdrages til at tale om deres individuelle behov, og de ved, at en psykisk diagnose er adgangsbilletten til en ellers manglende pædagogisk hjælp. Men der arbejdes ikke længere pædagogisk på skolerne, det ville kræve lærere, der selvstændigt må foretage pædagogiske skøn.

Der styres i stedet mod statskundskabernes teknologiske læringsmål. Psykologiens enorme fokus på de individuelle krænkede følelser i medierne og folkeskolens dataevalueringer om manglende trivsel skal ses i den sammenhæng.

Teori og praksis

Det er vigtigt at forstå, at der er forskel på pædagogik – hvor praksis er primær – og psykologi og sociologi – som er teoretisk lære.

Det er en helt afgørende forskel.

Pædagogikken handler om den praktiske forbindelse mellem individets behov og fællesskabets pligter. Indimellem må fællesskabet indordne sig individet og omvendt. Psykologen har i stedet det privilegium udelukkende at kunne orientere sig om individets oplevelser.

Lærerens og pædagogens ekstra arbejde er derimod at integrere individet i fællesskabet, og omvendt. Det kræver didaktiske kompetencer, der indeholder enorme mængder af praktiske dilemmaer og konflikter.

Hvor meget må Mette fylde, og skal fællesskabet sætte rammerne for hendes udfoldelse?

Psykologer har ikke det dilemma, de kan udelukkende anerkende klientens/elevens umiddelbare behov helt uafhængigt af fællesskabets praktiske sammenhænge.

Den pædagogiske praksis ligger i forholdet mellem det ene og det andet og vil derfor altid være præget af dilemmaer. Det er et livsvilkår.

Livet kan ikke ’løses’ med metoder-der-virker, men vil altid indeholde pædagogiske, etiske og politiske konflikter.

Det pædagogiske paradoks

Det pædagogiske arbejde udspringer af forståelsen af, at vi alle både er borgere i et samfund og unikke personligheder.

Det skaber mange spændinger, og det bøvl har pædagogisk professionelle påtaget sig, så vores samfund kan forblive demokratisk og humant.

Faget almenpædagogik opstod i oplysningstiden netop for at undgå kløften mellem det formelle og reelle, praksis og teori, folket og lærde.

Fagets formål var at sætte fokus på, hvordan næste generation kunne blive myndig, selvstændig og fornuftig.

Det kunne selvsagt ikke længere foregå ved kirkens moralisering, teoretisering, manipulering og udenadslære. Hvordan kunne vi så insistere på, at den nye generation tænkte selvstændigt? Det var i sig selv et paradoks!

Dilemmaet blev kaldt ’det pædagogiske paradoks’: Vi bliver nødt til at lade næste generation både tage ansvar og kritisere, vi må som samfund ’tvinge til frihed’.

Et oplyst og selvstændigt folk var dengang helt grundlæggende for det gryende humane demokrati, og Vesten etablerede derfor pædagogiske institutioner, der skulle understøtte denne moderne folkeoplysning. Herudaf udsprang folkeskolen og Folketinget.

Desværre er faget pædagogik i dag fjernet fra læreruddannelsen og DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der har erstattet faget med psykologi og sociologi. Den pædagogiske praksis er derfor næsten elimineret fra folkeskolen, og lærernes nye arbejdstidsaftale indeholder da heller ikke ordet ’pædagogik’ én eneste gang.

Vesten klarede kort sagt ikke oplysningstiden længe.

Hellige vejledere

Forståelsen af den pædagogiske praksis som fundamentet for et demokratisk samfund er allerede væk. Psykologerne og statskundskaberne er de nye ypperstepræster i et teknokrati, der har erstattet teokratiet. Vi har fået nye hellige vejledere, denne gang en videnskabelig udgave.

Psykologien har overtaget sjælesorgen og udraderet den fælles pædagogiske praksis.

Statskundskabens statistikker erstatter samtidig enhver faglig praksiserfaring.

Hvorfor har vi udskiftet den almene pædagogik med psykologi?

Formodentlig fordi pædagogikken er en praksisform og derfor har lavstatus i vores ’videnssamfund’. Vi vil hellere have den rene teoretiske lære – logikkerne.

At være pædagog og lærer rangerer derfor umiddelbart på niveau med faglærte uden forskningsbaggrund, hvorimod psykologien og sociologien forstås som ’rigtig’ forskning, der er en videnskab og udøves af akademikere.

Så når trivselsniveauet skal hæves på skoler, sygehuse og arbejdspladser, henvises der i dag oftest til psykologer og sociologer som de rigtige eksperter.

Folkeskolen benytter sig derfor i dag primært af psykologiske og sociologiske teorier hentet fra læreruddannelsen, kommunale kurser og alverdens private læringskonsulenter.

Psykologer har simpelthen større magt end lærere og pædagoger i kommunalt regi i undervisnings- og omsorgssektoren. Smører vi så en gang statskundskab henover med datainformerede statistikker, får vi et samfund baseret på abstrakte teorier og metoder, og ja, så en hel bunke individuelle følelsesbaserede behov i primetime.

#MeToo og stress

Den meget omtalte ’sammenhængskraft’ smuldrer for øjnene af os. Den kræver nemlig en pædagogisk praksis.

#MeToo og stressede folkeskoleelever er en direkte konsekvens af et gennempsykologiseret databaseret samfund. Kvinders arbejdsfrustrationer har været konserveret i lukkede individuelle terapeutiske samtalerum uden konsekvenser for fællesskabets praksis i årtier.

Det kvalificerer hverken en organisation eller et samfund.

I folkeskolen lærer elever fra starten at have fokus på deres private følelser og samtidig at indgå som brik i en testkultur. Der er ingen sammenhæng længere, ingen mening, kun parallelverdener.

Man repareres alene hos psykologen for at kunne indgå konfliktløst i statskundskabens teknokrati.

Mangel på pædagogik er også en del af en fejlslagen racismedebat herhjemme. Elever og minoritetsetniske borgere har ikke været udsat for pædagogiske rammer med et praktisk fokus på forholdet mellem individ og fællesskab. Problematikkerne har i stedet været privatiseret, psykologiseret!

Lærere og pædagoger respekteres ikke for at udholde hverdagens konkrete pædagogiske dilemmaer. I stedet er terapi og teknologi introduceret som abstrakte taskforce-løsninger, der skal erstatte tids-, steds- og personbundne pædagogiske skøn. Pædagogik forstås nu, som det at være sød og anerkendende. Data derimod som en nødvendig tvang. En hel pædagogisk profession er hermed forsvundet.

Konsekvensen er, at vi i dag har en ny form for præstestand: psykologer og statskundskabere. De kan ikke kritiseres, de har sandheden, og de kan forklare alle livets anliggender. De er i øvrigt en hel industri, der øger BNP’et i vort land.

Inddragelse af psykologiske og sociologiske perspektiver var førhen ganske gratis i folkeskolen, da det grundlæggende er en del af lærerens og ledelsens pædagogiske opgave. Nu koster det kassen med en hob af konsulenter og rapporter, men ingen mærker det, da det ubemærket går over skattebilletten.

I tidens ånd har vi slået en hel profession ihjel, det kommer til at koste dyrt.

Iben Benedikte Valentin Jensen er kandidat i pædagogik og har en master i vejledning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorkel Hyllested

Det er et problem, at forsøget på at forstå den udvikling der fører til individfokuseringen frem for forståelsen af mennesket som først og fremmest en del af fællesskaber, kræver at man forsøger at forstå den iboende samfundsmæssige udvikling.
Det er også en frygtelig sandhed, der toner frem. Det kan nemt føre til afmagt og opgiven. I stedet forsøger man sig med f.eks. at se det som vidensabens mangel på sammenhæng med den pædagogiske virkelighed, psykologernes brødnid m.m.
Man kunne håbe på, at koronaepidemien havde udviklet en nyt gennembrud for forståelse for fællesskabets forudsætning for individets eksistens, at vi står og falder med hinanden, men det ser ikke ud til at have den store gennemslagskraft.
Færre og færre producerer i nødvendige arbejdsfælleskaber, og den effektive forbruger er en individualiseret forbruger. Dermed mangler vi en mulighed for at forstå et af mennesket iboende behov, og analysen smutter ud af hænderne på os.
Klasselokalet og klassen er efterhånden den gruppe, individerne af tekniske grunde samles i, og de andre i gruppen er bare besværlige forhindringer i den enkelte elevs vej frem mod sit mål.
Børn er heldigvis ofte anderledes umiddelbare, når det drejer sig om behovet for at indgå i reelle fælleskaber, men det går over, godt hjulpet af karaktertyraniet og såkaldte kvalitetsmålinger.
Hvad skal vi så gøre ved det?
Se det er en helt anden historie, men det starter altså med et nøgternt analyseapparat.

Vibeke Olsen, Morten Larsen, Jens Ole Mortensen, Søs Jensen, Niels Jakobs og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Hvor er det ærgerligt, at du er så vred og generaliserende, for det forplumrer de vigtige problemer, du forsøger at belyse, og så kommer dit indlæg til at fremstå som en anklage mod psykologer og statskundskabere, og ikke, som vel er din hensigt, som en refleksion over, hvorfor professionsudøvere – pædagoger, lærere, psykologer, statskundskabere m.fl. – agerer, som de gør, i systemerne. Gå i stedet i gang med at analysere de rationaler og magtstrukturer, der dræner uddannelser og praksis for saglighed og faglighed.

Carsten Bjerre, Niels Jakobs, Steen Obel, Thorkel Hyllested og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

En fin kronik: vred og generaliserende med mange gode pointer. Men også nogle, der for danske skoleforhold er misvisende. Fx er din kritik af sociologien (og af samfundsvidenskaberne) 'med alle deres stastikker' ikke relevant for forhold i DK. Endnu. Danske skolebørn er endnu ikke blevet til algoritmer i datadrevne skoleadministrationer. Men det kommer nok, for algoritmerne styrer børnenes adfærd i mange af vores nabolande og i USA - naturligvis. Og at psykologi som fag skulle have 'overtaget' pædagogikken forstår jeg ikke. Mig bekendt forsvandt psykologi som fag ud af læreruddannelsen i 2013, da alt blev moduliseret.
Men tak for nogle tankevækkende generaliseringer i denne frygtelige individorienterede tid vi lever i. Godt at kritikken stadig findes!

Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Ole Henriksen, Marianne Stockmarr, Peter Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek og Ole B. Lindqvist anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Stor tak for denne smertelige øjenåbner indefra selve kernen af en hel kulturs fatale fortrængning.
Nu har vi endnu et afslørende bevis på at mennesket i sandhed er ved at miste forstanden i den maniske dyrkelse af hovedets ensomme overlegenhed.

Vibeke Olsen, Morten Larsen, Eva Schwanenflügel, Margit Lund Christensen, Michael Gyes, Martin Rønnow Klarlund, Jens Ole Mortensen, Steffen Gliese, Carsten Bjerre, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Niki Dan Berthelsen, Palle Toft Nielsen, Hans Houmøller og Ole B. Lindqvist anbefalede denne kommentar
Ole B. Lindqvist

Tak for en vægtig og vigtig analyse, jeg forstår godt din desperation. Vores samfunds knæfald for teori på bekostning af praksis har katastrofalt mange udløbere i alle retninger.

Vibeke Olsen, Morten Larsen, Eva Schwanenflügel, Margit Lund Christensen, Jane Jensen, Michael Gyes, Steffen Gliese, Carsten Bjerre, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Niki Dan Berthelsen, Peter Mikkelsen, Thorkel Hyllested, Hans Houmøller og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke helt hvad sociologien har gjort galt siden den skal hænges ud sammen med psykologien og statskundskaben, men jeg læser, at det er noget skidt og pædagogik er godt.

Lisbeth Larsen, Poul Erik Pedersen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

04/dec/2020

Kære Iben Benedikte Valentin Jensen,
jeg er desværre mestendels enig med dig ...

Kærlig hilsen
Claus, som bl. a. er gestaltterapeut ...

Michael Gyes, Niki Dan Berthelsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Tak til Iben Benedikte Valentin Jensen for en stærk kronik, som jeg håber bliver læst af mange af dem, kronikken adresserer, ikke mindst af de politikere der er ansvarlige for tingenes triste tilstand.
Der skal nogle gange råbes højt for at blive hørt, men hvor er det godt, når mennesker med viden og indsigt gør det i en tid, hvor den slags er sjældent, når vi taler om folkeskolens og fællesskabets fortsatte mulighed for at bestå.

Vibeke Olsen, Morten Larsen, Margit Lund Christensen, Michael Gyes, Steffen Gliese, Carsten Bjerre, lars søgaard-jensen, Marianne Stockmarr og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Adaptiv pilot i en bil, gør at køretøjet holder aftomatisk afstand til forankørende bil, det er behagligt, mest forbeholdt den øvre middelklasse, en psykolog læge psykiater har fartpilot, de kan ikke holde mennesker ud, derfor uddanner man sig væk fra mennesker, så det bliver på et distanceret formelt plan.
Pædagoer lærere arbejdes der med mennesker på gulvet, der findes næsten ikke noget værre, det svarer til, at køre i en Kia, som man egentlig bare har lyst til, at køre ud i havnen for fuld pedal.

Den etniske egenart som alle “hvide” stammefolk er skabte med: ”MIG frem for familie, klan, samfund”, den er velbeskrevet i Joseph Henrich bog: ”The Weirdest People in the World”. Vi tror som Adam Smith / Milton Friedman / Trump på at personlig grådighed er vejen til ”The wealth of the nations”. Og hvilken dansk du end spørger ved: ” Vi danske er en stilfærdig sort, beskedne i ord og færden, vi mener ikke at vi og vort er mer end den halve verden. Men det er os derimod velbekendt, at vores beskedne 50 procent er langt de bedste og rigtigste, de smukkeste, største og vigtigste.” Piet Hein. Du læser det dagligt i ”Avisen” at personlig vinding er en heltegerning [ han, helt selv er blevet ejer af en milliard]. Vi danskere – ”Vesten” har en stor opgave at med en stadig kritik, gennem krig, vold og sult belærer andre i hele verden at deres livsform og værdier de er absolut underordnede vores. Det er en del af vores stammefolks biologiske egenskaber, intet vi har valgt. Du må være kineser (eller som flertallet stammefolk i verden), som i 2-3000 år har udviklet andre værdier: familjen klanen, stammefolk, nationen er vigtigere end mit eget ego (Confucius). I Eritrea ofrer mennesker fra etniske grupper i dagene sine egen individuelle existenser - for klanens bedste. (Gronlaendere fik vi skovlen under, "talibaner byder lidt mere tyggemodstand). Vores ’Vestlige” hjerner kan umuligt fatte at andre stammefolk er anderledes end vi er – på trods af erfaring af grusomheder vi har paafordt dem rundt om i verden siden flere hundrede år. I Mali senest skyder vi de underudviklede islamister. Vi vil, at de forstår at det at være Dansk individualist, det er det eneste rigtige. Det er intet vi – eller de - kan lære, det er biologi. Som jeg, med bedste vilje, umuligt kan lære at spille klaver.

lærke Grandjean

Ja, pædagogikken er slået ihjel, se også lærernes saftige kommentarer i sporet efter dette indlæg https://www.folkeskolen.dk/1860798/hvem-draebte-skolen