Klumme

Pelle Dragsted: 2020 var et lorteår, men vi går ud af det med nye erkendelser

2020 har trods al elendigheden givet os en række vigtige erfaringer, vi kan tage med videre: Solidariteten, staten og de uundværlige arbejdere på gulvet har vist deres værd, og vi har fået udstillet, at erhvervslivet ikke kan klare sig uden fællesskabet, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Selvom 2020 har været stærkt præget af coronavirus, er der også lyspunkter, og ting vi kan tage med os videre, mener Pelle Dragsted.

Selvom 2020 har været stærkt præget af coronavirus, er der også lyspunkter, og ting vi kan tage med os videre, mener Pelle Dragsted.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
31. december 2020

Vi vil nok ikke tænke tilbage på 2020 som det mest fantastiske år. Alle har oplevet udfordringer og afsavn, mange har mistet arbejde og livsværk, og nogle har mistet kære til sygdommen. Men årets dramatiske begivenheder har også bibragt nogle erkendelser om vores samfund og vores økonomi, som kan blive uhyre vigtige i de kommende år.

1. Vi er et kollektiv

»Intet menneske er en ø«, lyder det i John Donnes berømte digt. Og 2020 har om noget bekræftet, at vi menneskers skæbne er vævet sammen. At den enes påberåbelse af retten til frit at kunne gøre, hvad han ønsker, begrænser den andens frihed til liv og sundhed. Vi er ikke bare i kraft af vores genetik en social art. Vi er også en art, som er født ind i permanente sociale fællesskaber, der gør, at vi reelt holder hinandens liv i vores hænder. Det er måske en banal erkendelse, men ikke desto mindre en erkendelse, der i liberalismens ekstremt individualistiske epoke har været udfordret. Og en erkendelse, som er livsvigtig i klimakrisens tid.

2. Staten er tilbage

I mange år har vi hørt, at nationalstaterne er magtesløse teaterkulisser tømt for indhold. At vi lever i en konkurrencestat, hvis eneste opgave er at tilpasse sig en autonom økonomisk sfæres krav.

Men staten har vist sig ikke at være magtesløs. Dens evne til at håndtere pandemien kom til at udgøre forskellen på, om vi levede eller døde, og de stater, som ikke havde evnerne, har efterfølgende kunnet gøre deres fiasko op i menneskeliv.

Staten er tilbage og har grebet ind i økonomien på måder, som det nyliberalistiske præsteskab havde fortalt os var umulige. Som al magt skal også statslig magt holdes i stram snor. Men at vores demokratiske stat ikke er et passivt vidne til økonomiske kræfters spil, at den faktisk har vist sig i stand til at forandre og gribe ind i økonomien, er en befrielse og en markant udvidelse af demokratiets handlingsrum. Det er er en afgørende erkendelse i en tid, hvor klima og biodiversitetskriserne kalder på samme former for resolutte politiske indgreb i økonomien.

3. Intet erhvervsliv uden fællesskabets hånd i ryggen

Vores velfærdsstat er i mange år blevet beskrevet som en slags tyngende møllesten om halsen på det private erhvervsliv, der betaler festen. Men under coronakrisen er det igen nådesløst blevet afsløret, at afhængigheden er helt gensidig. Uden hjælpepakker fra fællesskabet for et trecifret milliardbeløb var tusinder af virksomheder gået ned og havde tabt alt.

Erhvervslivet nyder hver eneste dag godt af fællesskabets investeringer i uddannelse, sundhed, forskning og social tryghed, men afhængigheden er blevet krystalklar med krisen og statens direkte økonomiske overførsler fra fælleskassen til virksomhederne. Det er vigtigt, at vi holder fast i denne erkendelse, når regningen efter krisen skal betales. Så vi ikke igen – som efter finanskrisen – svækker det fællesskab, som er et afgørende grundlag for vores økonomiske formåen og tryghed.

4. De mindst værdsatte er de mest uundværlige

Pandemien gav os også en lektie i, hvilke grupper på arbejdsmarkedet som er allermest uundværlige. Når pandemien lukkede landet ned, og de fleste af os blev sendt hjem, var der nemlig nogle grupper, der måtte fortsætte med at arbejde i pandemiens frontlinje.

Vi mærker ikke på kort sigt meget til, at konsulenter, advokater og reklamefolk ikke møder ind på kontoret. Men SOSU’er, pædagoger, sygeplejersker, kasseassistenterne og andre, der arbejder med at sikre vores mest basale behov for sundhed, pleje og fødevarer, dem kan vi faktisk ikke undvære en eneste dag.

Det bizarre er, at mange af de mennesker, som er mest uundværlige, samtidig er nogle af dem, vi lønner allerdårligst for deres arbejde. Det bør vække eftertanke hele vejen til forårets overenskomstforhandlinger.

5. Sammenhold kan ryste stole og kultur

2020 var mere end corona. Det var også året, hvor #MeToo endelig fik vækket Danmark af en lidt for selvtilfreds slumren og beviste, at når mennesker bryder alene-heden, har hinandens ryg og står sammen om at sige fra over for magtmisbrug, så kan stolene rystes under selv de mest magtfulde hanelefanter, og gamle kulturer og normer kan rokkes og forandres.

Ja, 2020 har været et hårdt år. Men også et år, hvor vi igen er blevet bekræftet i, at solidariske fællesskaber gør os stærkere hver især. Fysisk har vi været mere adskilt, men socialt har vi stået mere sammen. Lad os tage de erfaringer og erkendelser med ind i 2021. Godt Nytår!

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak i lige måde.

Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Erik Fallesen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

"Uden hjælpepakker fra fællesskabet for et trecifret milliardbeløb var tusinder af virksomheder gået ned og havde tabt alt"

"Det bizarre er, at mange af de mennesker, som er mest uundværlige, samtidig er nogle af dem, vi lønner allerdårligst for deres arbejde. Det bør vække eftertanke"

"Vi mærker ikke på kort sigt meget til, at konsulenter, advokater og reklamefolk ikke møder ind på kontoret"

Jeg nærmest ved, at selv på langt sigt, vi kunne undvære ovennævte job i stor stil, klimaet vil vinde på det, færre love vil føre til færre måder at udnytte systemet på og der vil være flere penge at gøre meget mere for de udsatte borgere i dette land.

Godt nytår

Peter Beck-Lauritzen, Mette Johansson, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Erik Fallesen, Marianne Stockmarr, Carsten Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at bruge erfaringerne med at de mest uundværlige får bedre løn og arbejdsforhold ved de næste overenskomstforhandlinger og politiske aftaler og de mindre uundværlige må holde igen.
Samtidig bør der ryddes op i mellemlederne og ansættes flere til at udfører kerneopgaverne - mon ikke det vil give arbejdsglæden tilbage til de uundværlige.

Peter Beck-Lauritzen, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, erik lund sørensen, Ole Bach, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Michael Waterstradt, Egon Stich og Claus Gårde Henriksen anbefalede denne kommentar
Claus Gårde Henriksen

Ja Dorte. Et 'ansvarstillæg' som også får reguleret folk over i 'uundværlig' brancherne.

Peter Beck-Lauritzen, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Karen Grue og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

"Uden hjælpepakker fra fællesskabet for et trecifret milliardbeløb var tusinder af virksomheder gået ned og havde tabt alt."

For det første er der jo ikke tale om, at pandemien ALENE har bragt virksomhederne i problemer - de tvangslukninger, man politisk har valgt som en del af bekæmpelsen af pandemien, har jo i høj grad forstærket effekten. Dette ikke sagt for at fremprovokere en debat om det rimelige i specifikke restriktioner - men derimod blot for at understrege, at der var et væsentligt element af politisk valg over det.

For det andet er det jo på ingen måde nyt, at virksomheder i en sådan situation kan forvente kompensation. Dette har tværtimod i mange år været en del af den ofte omtalte "samfundskontrakt" - specifikt den gamle epidemilov - som gav virksomheder et egentligt retskrav på erstatning i sådanne situationer. Et retskrav, som et næsten enigt Folketing desværre fjernede med et snuptag med ændringen af epidemiloven tilbage i marts - hvilket andre retteligt har sammenlignet med, hvis et forsikringsselskab opsiger brandforsikringen i det øjeblik, huset bryder i brand...

Jens Illum, Finn Thøgersen, Thomas Andersen, Hans Aagaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvor står venstrefløjen i dag? Hvis ikke vi kræver store forandringer, hvis vi ikke finder nye veje, hvem skal så standse den øgede ulighed og fjerne fattigdommen? Der er så ufatteligt mange penge i de rige lande, at kun få kan overskue hvor mange der er, samt hvor de er gemt væk. Fattigdom i Danmark er totalt unødvendig.

Når der er et fravær at modvægt til de neoliberale kræfter her i landet, får de rige frit spil til at suge al velstand op til sig selv. Uden et socialistisk spøgelse i hælene på Socialdemokraterne vil de aldrig tage sig sammen for at fjerne fattigdommen, og de fattiges vilkår kommer ikke frem på forsiderne af medierne. Det er bidende nødvendigt at vi kan henvise til et alternativ der er værre end venstrefløjen, for at skræmme de regeringsbærende partier til at fjerne fattigdommen.

Uligheden er allerede steget i fyrre år, og i de sidste tyve år er fattigdommen øget gennem fattiglovene, som Socialdemokraterne og især partiet Venstre har stået for. Hvis de yderste venstrefløjspolitikere i folketinget rykker hen til den position som SF nu har, og samarbejder med Socialdemokraterne, og derved opgiver kampen om at fjerne fattigdommen, så vil der vokse nye partier op som tager kampen op.

Det er ærligt spil at sige at alle statens penge skal gå til erhvervslivet, men venstrefløjen fremmer underklassens sager ved at sige tingene ligeud. Omvendt vil der gå mange år før andre indser hvad der foregår, og de så tager kampen op mod fattigdommen. Så meld ærligt ud. Samarbejdspolitikken, hvor pengene i højere grad går til de formuende, det er hvad alle andre partier gør, så hvorfor ikke???

Hvad vil der ske hvis vi udviser en adfærd af glæde over at Danmark er det lykkeligste land i verden? Lad os sige at venstrefløjen fremover roser de andre partier i Folketinget for deres gode sociale arbejde. Ville Socialdemokraterne og de borgerlige partier så ændre politik, og af sig selv fjerne fattigdommen, den som de selv har skabt ved 62 sociale nedskæringer gennem tyve år? Ville højrefløjen blive så benovet over at vi taler pænt til og om dem, at de ikke længere har en trang til at skabe børnefattigdom i størrelsen af over 61.000 børn? Nej vel.

Venstrefløjens opgave er ikke bare at finde en ny bedre vej, en solidarisk vej mod mere lighed og et mere retfærdig udgangspunkt for de nyfødte. Vores opgave er slet ikke at samarbejde med midterpartierne for at skabe reformer der øger fattigdommen, således som visse partier i rød blok har gjort.

I stedet for at give krummer til de fattige i denne almissernes højtid for at dulme den dårlige samvittighed, så lad os i stedet lægge en tidsplan for at udrydde fattigdommen. Lad os lave om på dette land, hvor politikerne har vedtaget love der påbyder 170.000 borgere pligt til fattigdom, og hvor Folketinget har givet de formuende ret til øget ulighed.

Peter Beck-Lauritzen, Kirsten Lindemark, Egon Stich, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Der er også en skræmmende lære af denne krise, nemlig at venstrefløjen overvurderer betydningen af at staten bliver sat i centrum for krisehåndteringen. Efter finanskrisen troede mange at den neoliberale kapitalisme havde fået dødsstødet ligesom mange tænker nu om denne krise. Det er langt fra tilfældet. Uligheden stiger markant nu, ikke mindst gennem den massive udpumpning af likvid kapital som skaber negative renter og forgylder boligejere og aktiespekulanter samtidig med at dem der ikke har aktiver i forvejen skubbes længere ned af stigen fordi de ikke kan låne penge.
Der skabes en betydelig offentlig gæld som presser staten i forhold til de velfærdsforbedringer som er helt nødvendige hvis vi skal styrke statens kriseberedskab, indenfor sundhedssektor m.m. Hvis statens rolle og reelle mulighed for krisehåndtering skal styrkes kræver det at en langt større del af samfundskagen styres af den offentlige sektor. Økonomien skal under demokratisk styring, der skal indføres langt stærkere regulering af den finansielle sektor, en langt mere progressiv beskatning af de højeste indkomster og genindførsel af formuebeskatning for at modvirke den stigende ulighed og styrke statens økonomiske råderum. Det er ikke sådan at opgaver kun skal løses af staten, men vi skal undgå at privat storkapital udnytter krisen til at monopolisere væsentlige områder af vores erhvervsliv og økonomiske infrastruktur, og i stedet satse på demokratiske og medarbejderstyrede virksomheder der styrker en bæredygtig økonomi uden profitmaksimering og skattely. Vi mangler en stærkere venstreorienteret opposition som tør udfordre det neoliberale system som den socialdemokratiske regering stadig underlægger sig trods sin ændrede retorik.

Hans Ditlev Nissen, Peter Beck-Lauritzen, Kirsten Lindemark, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, hannah bro, Marianne Jespersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Nielsen, Steen K Petersen og Ole Bach anbefalede denne kommentar

En 6. erfaring er, at S-regeringens og Folketingets førte krisepolitik for at afbøde corona-konsekvenserne - med 250 -300 milliarder kr. til erhvervslivet og landbruget for at gøre mere af det samme - har været en klima-katastrofe. Der er nu dårligere råd til de klimanødvendige omlægninger. I stedet skulle de grønne partier, især Enhedslisten, ha' presset langt mere på for at sikre - at de 250 - 300 milliarder kr. til erhvervslivet og landbruget var betinget af: At virksomhederne lagde en 2030 plan for at skære drastisk ned på CO2-udledningerne. AT støtten mest går til de virksomheder, som aktivt lægger om til bæredygtig produktion - så forurenerne kommer til at betale regningerne for miljø- og klima-svinerierne. AT støtten var koblet med de nødvendige CO2-afgifter (skatteomlægning), som S-regeringen nu sylter.

Kirsten Lindemark, Estermarie Mandelquist, hannah bro, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Jan Brunchmann, Karen Grue, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Thure Hastrup anbefalede denne kommentar

Tak, Pelle. Bliver helt rørt over dine gode pointer.

Peter Beck-Lauritzen, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Arne Thomsen, Steen K Petersen, Karen Grue, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Godt nytår Pelle, og tak for dine klummer i Information, samt din utrættelige kamp for et bedre samfund :-)

Peter Beck-Lauritzen, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Christian Mondrup, Arne Thomsen, hannah bro, Jørgen Mathiasen, Steen K Petersen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Godt nytår Pelle - og så blot et par ekstra ting som ikke må glemmes. Færre børn i skole og børnehaver gav raskere børn - uden snotnæser og ørebetændelser, bedre pædagogik og mindre syge pædagoger og lærere, bedre vilkår og trivsel for sårbare børn, influenzaepidemien forsvandt som dug for solen såvel som skoletrætheden. CO2 udledningen faldt og mange opdagede at samvær, kultur og natur betyder mere end rutinemæssige ferier langt væk og selv en lille pause i jagten på de arbejdsløse gav bedre trivsel m.m. Al dette handler også om økonomi og magt. Men nu er det dokumenteret hvor nemt det kan ændres hvis venstrefløjen vil holde fast og insistere på varige forandringer. Kriser medfører forandring lad os sikre det bliver i den rette retning.

Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Knud Anker Iversen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Enhedslisten er blevet et borgerligt parti. Godt nytår.

Finn Jakobsen

Kære Pelle
Godt nytår.
Der er vist nogle problemer med din besyngelse af staten. I min ungdom var staten formidler af fælleskapitalens interesser, da de mange enkeltkapitaler ikke selv kunne finde ud af at udtrykke deres fælles interesser. Nu ses staten åbenbart som vore allesammens fællesinteresse. Nuvel og ok for et øjeblik. Konsekvensen af synspunktet er, at det er kampen om staten, der er det primære mål i klassekampen.
I så fald må man sige, at der er virkelig mange ting, der trnger sig på: omfordelingspolitikken, skat - hvor fanden bliver udbytteskandalerne af - stadig kan udenlandske aktionærer lade sig beskytte af anonymitet, 8 år efter bomben sprang - offentlighedsloven - hvor fanden bliver indsigten i mesterkagerne af - hjemtagning af danske bør fra umenneskelige forhold i Syrien - kvotefluygtninge - CO2-beskatning - dagpengeniveauet- barsel for mænd - inhuman behandling af udlændinge i enhver henseende - hvad sker der? Ikke en skid.
Og Covid-19 politikken spiller fallit. Man startede med at deklarere en inddæmningsstratege. 2 dage efter, da det viste sig, at man var helt uforberedt, blev det omdøbt til en afbødningsstrategi. Så gik det pø om pø med haltende sundhedsmyndigheder i hælende på statsministeren, indtil alt gik i sort, da lobbyfolkene fik sat statsminsteren skakmat i minksagen. Og efter måneders passivitet skal de udsatte og pleje-/sundhedspersonalet nu betale prisen. Og så står du og lovsynger staten??

Erhvervslivet ikke kan klare sig uden fællesskabet, det er sandt. Det er afhængigt af infrastruktur, veluddannet befolkning osv., men det er ikke noget, der er kommet med corona. Det med pengene er noget vås.

I 2020 har vi først og fremmest valgt at væve vores skæbner sammen.

Staterne har vist sig at være fuldkommen magtesløs. Alle stater har gjort mere eller mindre det samme; i sidste ende bliver vi reddet af medicinalindustrien.

Logikken er fuldkommen bagvendt. Hjælpepakkerne er jo nødvendiggjort af staternes indgriben!

Regningen efter krisen vil i sidste instans skulle betales af erhvervsliv og stat i fællesskab al den stund, at værdier skal frembringes; de vokser ikke på træer, og selv hvis de gjorde, skulle de plukkes.

Steen K Petersen

Jens Illum@
Kan se du opfatter staters økonomi som et husholdningsbudget, intet kunne være mere forkert.