Pelle Dragsted: 2020 var et lorteår, men vi går ud af det med nye erkendelser

"Uden hjælpepakker fra fællesskabet for et trecifret milliardbeløb var tusinder af virksomheder gået ned og havde tabt alt"

"Det bizarre er, at mange af de mennesker, som er mest uundværlige, samtidig er nogle af dem, vi lønner allerdårligst for deres arbejde. Det bør vække eftertanke"

"Vi mærker ikke på kort sigt meget til, at konsulenter, advokater og reklamefolk ikke møder ind på kontoret"

Jeg nærmest ved, at selv på langt sigt, vi kunne undvære ovennævte job i stor stil, klimaet vil vinde på det, færre love vil føre til færre måder at udnytte systemet på og der vil være flere penge at gøre meget mere for de udsatte borgere i dette land.

Godt nytår

Hvad med at bruge erfaringerne med at de mest uundværlige får bedre løn og arbejdsforhold ved de næste overenskomstforhandlinger og politiske aftaler og de mindre uundværlige må holde igen.
Samtidig bør der ryddes op i mellemlederne og ansættes flere til at udfører kerneopgaverne - mon ikke det vil give arbejdsglæden tilbage til de uundværlige.

Ja Dorte. Et 'ansvarstillæg' som også får reguleret folk over i 'uundværlig' brancherne.

"Uden hjælpepakker fra fællesskabet for et trecifret milliardbeløb var tusinder af virksomheder gået ned og havde tabt alt."

For det første er der jo ikke tale om, at pandemien ALENE har bragt virksomhederne i problemer - de tvangslukninger, man politisk har valgt som en del af bekæmpelsen af pandemien, har jo i høj grad forstærket effekten. Dette ikke sagt for at fremprovokere en debat om det rimelige i specifikke restriktioner - men derimod blot for at understrege, at der var et væsentligt element af politisk valg over det.

For det andet er det jo på ingen måde nyt, at virksomheder i en sådan situation kan forvente kompensation. Dette har tværtimod i mange år været en del af den ofte omtalte "samfundskontrakt" - specifikt den gamle epidemilov - som gav virksomheder et egentligt retskrav på erstatning i sådanne situationer. Et retskrav, som et næsten enigt Folketing desværre fjernede med et snuptag med ændringen af epidemiloven tilbage i marts - hvilket andre retteligt har sammenlignet med, hvis et forsikringsselskab opsiger brandforsikringen i det øjeblik, huset bryder i brand...

Hvor står venstrefløjen i dag? Hvis ikke vi kræver store forandringer, hvis vi ikke finder nye veje, hvem skal så standse den øgede ulighed og fjerne fattigdommen? Der er så ufatteligt mange penge i de rige lande, at kun få kan overskue hvor mange der er, samt hvor de er gemt væk. Fattigdom i Danmark er totalt unødvendig.

Når der er et fravær at modvægt til de neoliberale kræfter her i landet, får de rige frit spil til at suge al velstand op til sig selv. Uden et socialistisk spøgelse i hælene på Socialdemokraterne vil de aldrig tage sig sammen for at fjerne fattigdommen, og de fattiges vilkår kommer ikke frem på forsiderne af medierne. Det er bidende nødvendigt at vi kan henvise til et alternativ der er værre end venstrefløjen, for at skræmme de regeringsbærende partier til at fjerne fattigdommen.

Uligheden er allerede steget i fyrre år, og i de sidste tyve år er fattigdommen øget gennem fattiglovene, som Socialdemokraterne og især partiet Venstre har stået for. Hvis de yderste venstrefløjspolitikere i folketinget rykker hen til den position som SF nu har, og samarbejder med Socialdemokraterne, og derved opgiver kampen om at fjerne fattigdommen, så vil der vokse nye partier op som tager kampen op.

Det er ærligt spil at sige at alle statens penge skal gå til erhvervslivet, men venstrefløjen fremmer underklassens sager ved at sige tingene ligeud. Omvendt vil der gå mange år før andre indser hvad der foregår, og de så tager kampen op mod fattigdommen. Så meld ærligt ud. Samarbejdspolitikken, hvor pengene i højere grad går til de formuende, det er hvad alle andre partier gør, så hvorfor ikke???

Hvad vil der ske hvis vi udviser en adfærd af glæde over at Danmark er det lykkeligste land i verden? Lad os sige at venstrefløjen fremover roser de andre partier i Folketinget for deres gode sociale arbejde. Ville Socialdemokraterne og de borgerlige partier så ændre politik, og af sig selv fjerne fattigdommen, den som de selv har skabt ved 62 sociale nedskæringer gennem tyve år? Ville højrefløjen blive så benovet over at vi taler pænt til og om dem, at de ikke længere har en trang til at skabe børnefattigdom i størrelsen af over 61.000 børn? Nej vel.

Venstrefløjens opgave er ikke bare at finde en ny bedre vej, en solidarisk vej mod mere lighed og et mere retfærdig udgangspunkt for de nyfødte. Vores opgave er slet ikke at samarbejde med midterpartierne for at skabe reformer der øger fattigdommen, således som visse partier i rød blok har gjort.

I stedet for at give krummer til de fattige i denne almissernes højtid for at dulme den dårlige samvittighed, så lad os i stedet lægge en tidsplan for at udrydde fattigdommen. Lad os lave om på dette land, hvor politikerne har vedtaget love der påbyder 170.000 borgere pligt til fattigdom, og hvor Folketinget har givet de formuende ret til øget ulighed.

Der er også en skræmmende lære af denne krise, nemlig at venstrefløjen overvurderer betydningen af at staten bliver sat i centrum for krisehåndteringen. Efter finanskrisen troede mange at den neoliberale kapitalisme havde fået dødsstødet ligesom mange tænker nu om denne krise. Det er langt fra tilfældet. Uligheden stiger markant nu, ikke mindst gennem den massive udpumpning af likvid kapital som skaber negative renter og forgylder boligejere og aktiespekulanter samtidig med at dem der ikke har aktiver i forvejen skubbes længere ned af stigen fordi de ikke kan låne penge.
Der skabes en betydelig offentlig gæld som presser staten i forhold til de velfærdsforbedringer som er helt nødvendige hvis vi skal styrke statens kriseberedskab, indenfor sundhedssektor m.m. Hvis statens rolle og reelle mulighed for krisehåndtering skal styrkes kræver det at en langt større del af samfundskagen styres af den offentlige sektor. Økonomien skal under demokratisk styring, der skal indføres langt stærkere regulering af den finansielle sektor, en langt mere progressiv beskatning af de højeste indkomster og genindførsel af formuebeskatning for at modvirke den stigende ulighed og styrke statens økonomiske råderum. Det er ikke sådan at opgaver kun skal løses af staten, men vi skal undgå at privat storkapital udnytter krisen til at monopolisere væsentlige områder af vores erhvervsliv og økonomiske infrastruktur, og i stedet satse på demokratiske og medarbejderstyrede virksomheder der styrker en bæredygtig økonomi uden profitmaksimering og skattely. Vi mangler en stærkere venstreorienteret opposition som tør udfordre det neoliberale system som den socialdemokratiske regering stadig underlægger sig trods sin ændrede retorik.

En 6. erfaring er, at S-regeringens og Folketingets førte krisepolitik for at afbøde corona-konsekvenserne - med 250 -300 milliarder kr. til erhvervslivet og landbruget for at gøre mere af det samme - har været en klima-katastrofe. Der er nu dårligere råd til de klimanødvendige omlægninger. I stedet skulle de grønne partier, især Enhedslisten, ha' presset langt mere på for at sikre - at de 250 - 300 milliarder kr. til erhvervslivet og landbruget var betinget af: At virksomhederne lagde en 2030 plan for at skære drastisk ned på CO2-udledningerne. AT støtten mest går til de virksomheder, som aktivt lægger om til bæredygtig produktion - så forurenerne kommer til at betale regningerne for miljø- og klima-svinerierne. AT støtten var koblet med de nødvendige CO2-afgifter (skatteomlægning), som S-regeringen nu sylter.

Tak, Pelle. Bliver helt rørt over dine gode pointer.

Godt nytår Pelle, og tak for dine klummer i Information, samt din utrættelige kamp for et bedre samfund :-)

Godt nytår Pelle - og så blot et par ekstra ting som ikke må glemmes. Færre børn i skole og børnehaver gav raskere børn - uden snotnæser og ørebetændelser, bedre pædagogik og mindre syge pædagoger og lærere, bedre vilkår og trivsel for sårbare børn, influenzaepidemien forsvandt som dug for solen såvel som skoletrætheden. CO2 udledningen faldt og mange opdagede at samvær, kultur og natur betyder mere end rutinemæssige ferier langt væk og selv en lille pause i jagten på de arbejdsløse gav bedre trivsel m.m. Al dette handler også om økonomi og magt. Men nu er det dokumenteret hvor nemt det kan ændres hvis venstrefløjen vil holde fast og insistere på varige forandringer. Kriser medfører forandring lad os sikre det bliver i den rette retning.

Enhedslisten er blevet et borgerligt parti. Godt nytår.

Kære Pelle
Godt nytår.
Der er vist nogle problemer med din besyngelse af staten. I min ungdom var staten formidler af fælleskapitalens interesser, da de mange enkeltkapitaler ikke selv kunne finde ud af at udtrykke deres fælles interesser. Nu ses staten åbenbart som vore allesammens fællesinteresse. Nuvel og ok for et øjeblik. Konsekvensen af synspunktet er, at det er kampen om staten, der er det primære mål i klassekampen.
I så fald må man sige, at der er virkelig mange ting, der trnger sig på: omfordelingspolitikken, skat - hvor fanden bliver udbytteskandalerne af - stadig kan udenlandske aktionærer lade sig beskytte af anonymitet, 8 år efter bomben sprang - offentlighedsloven - hvor fanden bliver indsigten i mesterkagerne af - hjemtagning af danske bør fra umenneskelige forhold i Syrien - kvotefluygtninge - CO2-beskatning - dagpengeniveauet- barsel for mænd - inhuman behandling af udlændinge i enhver henseende - hvad sker der? Ikke en skid.
Og Covid-19 politikken spiller fallit. Man startede med at deklarere en inddæmningsstratege. 2 dage efter, da det viste sig, at man var helt uforberedt, blev det omdøbt til en afbødningsstrategi. Så gik det pø om pø med haltende sundhedsmyndigheder i hælende på statsministeren, indtil alt gik i sort, da lobbyfolkene fik sat statsminsteren skakmat i minksagen. Og efter måneders passivitet skal de udsatte og pleje-/sundhedspersonalet nu betale prisen. Og så står du og lovsynger staten??

Erhvervslivet ikke kan klare sig uden fællesskabet, det er sandt. Det er afhængigt af infrastruktur, veluddannet befolkning osv., men det er ikke noget, der er kommet med corona. Det med pengene er noget vås.

I 2020 har vi først og fremmest valgt at væve vores skæbner sammen.

Staterne har vist sig at være fuldkommen magtesløs. Alle stater har gjort mere eller mindre det samme; i sidste ende bliver vi reddet af medicinalindustrien.

Logikken er fuldkommen bagvendt. Hjælpepakkerne er jo nødvendiggjort af staternes indgriben!

Regningen efter krisen vil i sidste instans skulle betales af erhvervsliv og stat i fællesskab al den stund, at værdier skal frembringes; de vokser ikke på træer, og selv hvis de gjorde, skulle de plukkes.

Jens Illum@
Kan se du opfatter staters økonomi som et husholdningsbudget, intet kunne være mere forkert.