Jeg kan godt huske det. Når mine forældre i slutningen af måneden måtte bide i det sure æble og ringe til venner eller forældre for at spørge, om de lige kunne låne nogle hundrede kroner, indtil der igen gik penge ind på bankbogen. Det var fattigfirserne, og også mit barndomshjem var ramt af langvarig arbejdsløshed.
Jeg led absolut ingen overlast. Kærlighed og godt humør overvandt økonomisk smalhans. Og vi havde et godt netværk. Men jeg tænkte på det, da arbejdsløse Christina Koch Pedersen forleden fortalte til Politiken, hvordan hun skammede sig over at måtte låne penge af sin voksne datter, fordi hendes dagpenge simpelthen ikke rakte måneden ud. Christina Koch Pedersen er én af mere end 4.000 deltagere i en ny undersøgelse om vilkårene for danskere på dagpenge. Og hun er desværre ikke alene om at måtte trække på familie og venners økonomiske velvilje, når måneden går på hæld, og kontoen er tom. Mere end halvdelen af deltagerne gør det samme. Og det bliver værre: Hele 70 procent af dagpengemodtagerne har droslet ned, når det gælder indkøb af mad og dagligvarer. Og over 50 procent har været tvunget til at skære ned på deres børns sociale aktiviteter.
Det gør mig vred. Mennesker vælger ikke selv at blive arbejdsløse. Det er et vilkår i en kapitalistisk økonomi, at der er perioder med højkonjunktur, hvor der er arbejde til næsten alle, og lavkonjunkturer, hvor arbejdsgiverne ikke har brug for al arbejdskraften og derfor sender en betydelig del af befolkningen ud i arbejdsløshed. Aktuelt har det økonomiske tilbageslag, efter corona brød ud i foråret, for eksempel ført til afskedigelse af 40.000 lønmodtagere.
Der er intet som helst retfærdigt i, at mennesker, der helt uforskyldt bliver ofre for den kapitalistiske økonomis cykliske nedture, skal tvinges ud i økonomiske vanskeligheder. At de skal spare på mad, begrænse børnenes sociale liv eller blive sat i uværdige situationer, som den mine forældre og Charlotte Koch har oplevet.
Dagpengesystemet skal sikre værdighed. Det er ikke en almisse fra staten, vi skal takke rørt og taknemmeligt for. Det er en kollektiv forsikringsordning, som vi selv betaler en god del af prisen for gennem vores a-kassebidrag.
En samfundskontrakt
Men måske endnu vigtigere: Dagpengene er et hovedelement i en afgørende social samfundskontrakt. Den ene af de to grundpiller i den højt besungne danske flexicuritymodel. Et værdigt dagpengesystem er, for at sige det enkelt, lønmodtagernes betaling for at acceptere, at danske arbejdsgivere kan hyre og fyre efter forgodtbefindende.
I de fleste andre lande er lønmodtagere langt bedre beskyttet mod pludselig at stå på gaden uden arbejde. Lange opsigelsesvarsler giver tid til at finde nyt arbejde. Og arbejdsgiverne medfinansierer mange steder arbejdsløshedsunderstøttelsen. Den slags er arbejdsgiverne i Danmark lykkeligt fri for. De kan fyre, som de vil, og bagefter overlade regningen for dagpengene til lønmodtagerne selv og til skatteyderne. De burde i grunden udvise dyb taknemmelighed over den situation.
Men i stedet har arbejdsgivernes organisationer i årevis arbejdet for at undergrave dagpengesystemet. Og desværre med succes. Med hjælp fra både højreorienterede og socialdemokratiske regeringer er dagpengeperioden forkortet, det er gjort sværere at genoptjene retten til dagpenge, og sidst men ikke mindst er dagpengedækningen massivt udhulet, så en gennemsnitlig lønmodtager nu mister halvdelen af sin indtægt, når hun får en fyreseddel.
Det er på tide, at lønmodtagerne og deres organisationer siger stop og minder politikere og arbejdsgiverne om, at flexicurity er en kontrakt med to parter. At hvis arbejdsgiverne skal have frihed til at fyre, så skal lønmodtagerne have værdighed og ordentlige vilkår, når vi rammes af arbejdsløshed. At det er noget for noget, ikke en badebillet til arbejdsgiverne.
Fagforeninger og a-kasser har i årevis forsøgt at råbe skiftende regeringer op og krævet højere dagpengedækning, men indtil videre uden held. Ikke engang beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil garantere noget.
Måske er det tid til, at fagbevægelsen tager fløjlshandskerne af og gør det umisforståeligt klart, at hvis dagpengedækningen ikke sættes op inden næste overenskomstforhandling, så møder man op med krav om lange opsigelsesvarsler og arbejdsgivernes medfinansiering af dagpengene. Krav, som man vil kæmpe for hele vejen til en storkonflikt. Budskabet skal være klart: Lønmodtagerne, dem der skaber velstanden i det her samfund, skal ikke tvinges til at stå uværdigt med hatten i hånden. Uden værdighed, ingen flexicurity.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
02/nov/2020
JA, Pelle, jeg er 100 procent enig med dig :-) ...
Venlig hilsen
Claus
Kære Pelle D.
Jeg er sikker på du mener det godt.
Men det du foreslår, er bare at flytte på marginaler i det eksisterende system.
Det flytter ikke på systemet.
Det er systemopretholdelsen, der er problemet nu.
For udgangspunktet for systemet lå i en anden tidsperiode;
- den gang da mennesker var færre, uligheden mindre grotesk, virksomhederne fortrinsvis familieejede og lokalt forankrede, mulighederne var tilnærmelsesvis lysegrønne og fremtiden håbefuld.
Vores fremtid er dunkel, virksomhederne kortsigtede, selve vores planets økosystemer under angreb og uligheden mellem mennesker voksende både lokalt og globalt.
Dagpengene er en meget, meget lille systemopretholdende brik i spillet om overlevelse.
Når nu vi taler bestemte indsatspunkter i en, for majoriteten, ugunstig samfundskontrakt, hvad så med kontanthjælpen og ikke mindst ulandsbistanden? Folk får jo det indtryk, at Enhedslisten er et interesseparti for højtuddannede danskere...
Lise Lotte Rahbek der er vel ikke at flytte problemet, en hævelse af dagpengene er da mere en rimeligt, da folk indbetaler til en forsikring til sikring ,hvis de bliver arbejdsløse i korter og længere tid.
Det er da urimeligt at dagpenge satserne er og bliver udhulet dels gennem dagpengesatsens værdi og dels gennem de nedskæringer der politisk er besluttet gennem flere omgange - men uden dagpengekontigentet blev sat ned - altså samme indbetaling men mindre og kortere støtte i en ledighedsperiode.
Hvis dagpengesystemet bliver bedre IGEN så er der også større mulighed for at andre udenfor arbejdsmarkedet kan få politikerne til at sætte deres satser op.
Marc Wilkins alle lønmodtagere burde være medlem af en fagforening, herved stod de stærkere ved hver forhandling og kunne skabe bedre forhold for lønmodtagerne. Hvis lønmodtagerne få bedre forhold vil det kunne "smidte af" på højden af andre uheldige uden for arbejdsstyrken. Er det ikke den vej der bør arbejdes bedre for hold til alle .
Men hvis de ledige får endnu dårligere forhold så vil ingen melde sig ind i en A-kasse og det vil give endnu mere elendighed og krav om længere opsigelser , osv..... Det vil ingen gang være i arbejdsgivernes interesse.
Dorte Sørensen
Jeg forstår udmærket, hvad der er sket med dagpengene og hvordan det smitter af på kontanthjælp og sygedagpenge. Det er den samme gamle socialdemokratiske arbejderidyl-myte om, at alle borgere der kan arbejde, skal arbejde og går syngende og taktfast til arbejdet, hvorefter de avler nogle børn i fritiden og køber nogle varer, som kan supportere systemet i al fremtid. Det er det luftige forestilling, Pelle D og hans parti bakker op om. Nu vil de bare gerne foreslå nogle flere penge til de organiserede arbejdsløse og det er da glimrende og tiltrængt.
Reealiteten er, at nogle arbejdsformer og virksomheder slider menneskene op både fysisk og psykisk. Realiteten er, at regeringer og politikere har interesse i at støtte erhvervslivet og arbejdspladser, også selvom virksomhederne ikke er specielt miljø- eller menneskevenlige. Realiteten er at der bliver udført mere arbejde end der er sund fornuft i, fordi alle mennesker er forpligtede på at bruge deres livstid på at arbejde for en virksomhed. Realiteten er at når menneskene er slidt op, bliver de dumpet på kontanthjælp og må gudhjælpemig ikke blive boende i almennyttige boliger, fordi politikere har bestemt, at det er 'ghettoer', hvor der ikke må bo mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Realiteten er, at der findes andre måder at arrangere et samfund på end ved at påbyde arbejde til alle mennesker, men lade arbejdsgivere sortere mellem dem, de kan bruge og lade resten ligge og oven i købet skamme dem ud for at være ubrugelige.
Realiteten er også, at vi ikke har mulighed for at vælge andre muligheder, når der er 'demokrati'fest hvert 4 år og borgerne kan vælge et parti, som skal styre landet.
De er ALLE tilhængere af det samme system og ønsker kun at ændre marginalt på systemet, så visse menneskegrupper får lidt mere at forbruge af og andre lidt mindre end de andre partier foreslår.
Der er ingen opposition til systemet, Dorte Sørensen. Der er kun systemopretholdelse i forskellige farvenuancer.
Det er da dejligt hvis dagpengemodtagere fremover kan få lidt flere penge ti forbrug og til at få nogle flere børn til systemet.
Men i realiteten betyder det ingenting. Systemet tøffer derudad som vanligt.
Det synes jeg er forstemmende
Flexicurity er reelt helt amputeret. Det har været tydeligt i årevis , jeg skrev selv om udviklingen for mere end 10 år siden : http://modkraft.dk/node/9438
Det er ikke kun de arbejdsløse, som bliver ramt af den udhuling af dagpengene, det rammer også folk på førtidspension og flex-ydelse, fordi den følger dagpengesatsen. Jeg er virkelig rasende over, at man har indført en særlig høj sats til dem, der er hjemsendt, mens man kun har sendt os pensionister 1000 kr. Jeg kunne ellers godt bruge den forhøjede sats i nogle måneder til luxusting som et nyt komfur, en par ture til tandlægen. Når man i årevis lever af de minimale satser, så går det virkelig ud over ens livskvalitet, fordi man intet overskud har, så en lille begivenhed kan vælte ens økonomi i lange tider.
Problemerne kan ikke løses isoleret fra hinanden. Det vil selvfølgelig gavne de arbejdsløse at få lidt ekstra i disse tider til at betale huslejen men på længere sigt vil det ikke holde.
Den tidligere socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon kom i 2017 op i danske medier med offentliggørelsen af en analyse, han havde udarbejdet under sin ansættelse i konsulentvirksomheden McKinsey. Den var bestilt af VLAK-regeringens nedsatte Disruptionsråd. Corydons og McKinseys analyse fangede mediernes opmærksomhed, fordi den hævdede, ”at eksisterende teknologi kan automatisere op mod 40 procent af de samlede arbejdstimer i Danmark” og konkluderede, at omkring 80 procent af det ”teknologiske automatiseringspotentiale” vil være indfriet allerede i år 2035.
En sådan teknologisering skulle gavne for danske virksomheder ved at sikre fortsat vækst og velfærd i samfundet, gøre danskerne rigere og skabe det nødvendige øgede forbrug.
Men et af problemerne med at forfølge denne retning er at det vil smadre det økonomiske systems funktionelle partnerskab mellem ansættelse og købekraft, mellem produktion og forbrug.
Vi må forvente at antallet af arbejdsløse vil stige voldsomt. Kun en lille kerne vil få velbetalte job, mange må nøjes med dårligt lønnede job og løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og en ikke ubetydelig andel af befolkningen vil slet ikke komme i spil. Det er fremtiden der tegner sig. Der hjælper højere dagpengesatser ikke meget.
Et andet problem og nok det væsenligste er at vi lever i en resourcebegrænset virkelighed hvor miljø- og klimabelastningerne nu er så store at vi ikke længere vil kan styre dem. Den teknologi findes ikke. Derfor er det på høje tid at udstikke en anden retning. For øjeblikket ser det desværre ud til at samtlige partier vil fortsætte ud af vækstsporet.
Vi er nød til at få nogle løsninger på bordet der dækker alle. Så alle kan føle sig sikret en indkomst de kan leve af.
Lise Lotte Rahbek - jeg er ret enig - bare det lille men - en ordenlig dagpengeforsikring er en forudsætning for et arbejdsmarkedet, hvor en arbejdsgiver kan hyre og fyre og en lønmodtager tør skifte arbejdsplads.
Den med at det offentlige betaler passer ikke det er en forsikringsordning , som giver overskud til staten når ledigheden er lav og underskud når ledigheden er høj.
Om det kun er en myte at dagpenge systemes højde og længde kan trække andre op er desværre ikke en myte - jeg ser mere at forringelserne i dagpengesystemet er brugt som rambuk til yderligere forringelse i kontanthjælp osv.
Dorte Sørensen
Jeg har intet at indvende imod en tilstrækkelig dagpengesats. Jeg vil nok selv være glad for sådan en, når jeg forhåbentlig til sommer kan komme ind på dimittendsatsen.
Men... det ændrer ikke ved at vækst-systemet ikke er tidssvarende i en klimakrise, som rammer os lige i smasken og gør det sværere at opnå de fornødenheder (mad, ly, varme, køling og biodiversitet) som vi er afhængige af for at leve.
En forhøjet dagpengesats vil uværgerligt forhøje forbruget. Vi har jo lært nu, at det ikke kan betale sig at spare pengene i banken. Flere penge i omløb giver at basis for at huslejerne stiger igenigen. For at der skal rejses og købes mere tøj. For flere bøffer og importerede vine.
Men det er ikke den vej, vi skal.
"Som lønmodtager mister man halvdelen af sin indtægt i gennemsnit"
Hvis det er tilfældet Pelle, så er der godt nok mange danske lønmodtagere, som får en elendig løn i forhold til gennemsnittet. Ude i den virkelige verden, der hvor man skal arbejde til man bliver 70 år (hvis man ikke har arbejdet sig til døden før), er der mange med det virkelige virkelig hårde arbejde, som tjener langt mindre end 25.000 om måneden, som i de kredse går som en god løn. For at miste mere end halvdelen af sin indtægt i forhold til dagpenge skal man have en løn før AMB på mindst 46.000 kr..
Regnestykket: Løn før AMB 23.000 kr. - 8% (AMB) = 21.160 kr. - (21.160 kr./100)*90 = 19.044 kr. i dagpenge.
Hvor mange almindelige lønmodtagere tjener lige 46.000 kr. brutto om måneden? Altså ingen SOSU, kassedamer, lærere, politibetjente, sygeplejesker, lagerarbejdere, mekanikere og millioner flere kommer ikke bare i nærheden af den løn. Selv om det er dem der trækker det virkelige tunge læs.
Under corona nedlukningen i foråret var det de dårligt lønnede med det hårdearbejde, som holdt samfundet kørende og satte helbredet på spil, mens de højtlønnede, som du skriver om og åbenbart kun har øje for, lå hjemme under dynen i trykke corona sikre rammer.
Coronakrisen har vist hvem der virkelig er nøgle personale i et land som Danmark. Et personale, som bliver spist af med en efter danske forhold elendig løn med livet som indsats.
Samtidig har det mest velhavende fået den ene skattelettelse efter den anden gennem de seneste 20 år på bekostning af de dårligst lønnede, som ikke bare har fået deres løn undermineret, men også må se tæppet blive trukket væk under dem med en stadig ringere og ringere velfærdsstat og udsigt til at kunne gå på pension som 70 årig med et ødelagt helbred grundet hårdt arbejde langt ud over grænsen for, hvad krop og sjæl kan holde til.
Underklassen på 15% som du beskriver Peter Olsen er der ingen, som tager hensyn til mere i det "moderne" Danmark. Heller ikke venstrefløjen, som vi har oplevet det gennem de seneste mange år. Underklassen udgør de undværlige og overflødige i "moderne" dansk politik og samfunds model. De skal bare knokle med hårdt arbejde til deres tidlig død 13 år før andre for ikke at lægge resten til last som folkepensionister.
Peter Olsen, bullshit.
Den halverede dagpengeperiode suppleret med det fordoblede optjeningskrav, er et langt større problem end satserne. Det er her hvor Enhedslisten først og fremmest burde have deres fokus. Ikke mindst i lyset af den aktuelle situation, hvor mange der falder ud, eller er faldet ud, har vanskeligt ved at komme ind i dagpengesystemet igen. Det kan undre, at lige netop Enhedslisten vælger at koncentrere sig om de lidt mindre udsatte ledige, for hvem nedgangen fra en relativt god løn er det største problem.
@Peter Jensen
Du har fuldstændigt ret - men det bør jo ikke udelukke det andet.
Skal man sige noget godt om den nuværende krise, er det at politikerne ikke tyr til de samme virkemidler som under finanskrisen hvor man var besat af at øge arbejdsudbuddet (via halveringen af DP perioden og fordobling af optjeningskravet) i en tid hvor der blev fyret 1000 vis om ugen. Der hvor der NETOP var brug for at holde hånden under.... men "sådan er/var det jo" som den gode Magrethe sagde. Måske er forskellen nu at de Radikale ikke har noget at skulle have sagt (?)
Anyway - noget som mange også glemmer er at DP satsen er den uofficielle mindsteløn. Jo lavere sats jo mere kan arbejdsgiverne trykke lønnen.
Udover de konkrete meget målbare forringelser, er hele DP systemet forringet på alle parametre. Dette startede vel under Lykketoft/Jelved i sin tid. Man vidste at det var politisk selvmord (på daværende tidspunkt) at gå efter satserne - så i stedet gik man benhårdt efter rådighed og efter kommunerne overtog arbejdsformidlingernes område er det gået helt over gevind.
Men ellers enig med Pelle D i at det snart må være på tide at fagbevægelsen smider opsigelsesvarsler og medfinansering på bordet. Det hele har jo været en fuldstændig gratis omgang for arbejdsgiverne og reelt er flexicurity modellen jo allerede udhulet så meget at den er ligegyldig set fra arbejdstagers synspunkt.
Så jo tak - kæmp for at få værdigheden tilbage og fri os fra den tryghed politikerne så gerne vil italesætte. Værdighed er = ret. Tryghed er = almisser
@Jens Juul
Nej det ene burde ikke udelukke det andet, men jeg er bange for at det vil være tilfældet i praksis. Hvis udgifterne til dagpenge stiger gennem højere satser, vil det gøre det endnu mere vanskeligt at arbejde for en sænkning af optjeningskravet. Så det er et spørgsmål om prioritering, og her mener jeg at det må være oplagt for et parti som Enhedslisten, at prioritere den mest udsatte gruppe.
Det er en udemærket artikel Pelle Dragsted har skrevet, den burde bare være skrevet af en Social Demokrat, men de har i mange år forsømt de arbejdsløse. Jeg kan heller ikke lide at PD fokusere så ensidigt på dagpengene, og ikke alle overførselndkomster. Skal det så være Dansk Folkeparti der fokusere på pensionisterne (folkepensionen) og Enhedslisten på de arbejdesløse og resten tager fanden sig af.
Reguleringen af overførselsindkomsterne blev vedtaget med skattereformen fra 2012 under den forhenværende S-SF-R-regeringen.
Overførselsindkomsterne er især faldet de sidste mange år, både satsreguleringen og den afdæmpede indeks-regulering er med til at gøre, at folk på overførselsindkomst falder relativt langt bagud. Det skal stoppes og der skal kompenseres for de mange års manglende stigning i alle overførselsindkomsterne.
Det er jo de laveste indkomster der betaler relativt mest stat og afgifter af deres indkomst. Så Enhedslisten må også være med til at sikre at der ikke kommer flere afgifter, f.eks CO2 afgifter, der gør de fattige fattigere og middelklassen mm får kompenseret med nye og flere fradrag til ejerboliger og håndværker, au-pair piger og andet som de laveste indkomster aldrig får glæde af.
I øjeblikket er jeg forbandet over at Enhedslisten er tavse i spørgsmålet om kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Fru Frederiksens syltekrukke af en kommision er helt åbenbart en fantastisk succes, der er effektivt lagt låg på til Gud ved hvornår, om nogensinde spørgsmålet dukker op til overfladen igen.
Negligeringen af kontanthjælpsmodtagerne er slående. Jeg forventer mere af Enhedslisten, da de indtil nu sammen med Torsten Gejl fra Alternativet har været de eneste stemmer, der har talt deres sag.
@Dagpenge
De arbejdsløse har ingen politiske venner ellers så var det her rettet op for mange år siden.
FLEXICURITY MODELLEN er ensidig den flytter styrkeforholdet fra medarbejderne og deres fagbevægelse og over til arbejdsgiverne. Det er mindst 40 år siden, da denne udvikling langsomt men støt begyndte. NPM New Public Management har været med til at ødelægge forholdet mellem borger og beskæftigelsessystemet, fordi hele ideologien bag NPM er at umyndiggøre borgeren og dernæst at holde vedkommende væk fra alle sociale ydelser mest muligt uanset behov. Glemt er det væsentlige faktum at de arbejdsløse har betalt og betaler over skatten til de såkaldte velfærdsydelser, som i dag knap og nok kan kaldes velfærdsydelser.
3 års dagpenge ret til alle fra 18 år til 35 år
5 års dagpenge ret til alle fra 36 år til 55 år.
7 års dagpenge ret til alle på og over 56 år.
En periode med beskæftigelse i et ledighedsforløb skal udløse en forlængelse af dagpengeperioden med tilsvarende antal dage.
Genoptrjeningskravet skal helt væk.
Ledige skal have ret til ligeså meget ferie som lønmodtagerne. I deres ferie kan de kun kaldes ind, hvis der foreligger et konkret jobtilbud.
Ledige skal tilbydes kompetencegivende og længere uddannelsesforløb, så de har en chance for at flytte sig fra A til B.
Jeg synes ikke at ydelsesniveauet skal sættes op men ydelserne skal reguleres med prisudviklingen og ikke udhules med den nuværende regulering.
Jeg er ret overbevist om, at det store flertal så inderligt ønsker sig et arbejde og en tilværelse med kolleger at mødes med i løbet af dagen. Jeg køber ikke løgnehistorien om de ledige, der ikke gider flytte sig fra sofaen. Det er en løgnehistorie, som kun er brugt til at legitimere den fuldstændig overdrevne og nedværdigende kontrol med de ledige.
Forskellen mellem et lønarbejde og dagpengesatsen ( prisreguleret fremover ) er tilstrækkelig som incitament og til gengæld skal hele klaveret af begrænsninger og forhindringer for at ledige kan blive i A-kassen kasseres ud med hele møget.
Enhedslisten Jeg er borgerlig og liberal i den forstand, at jeg hylder den private ejendomsret og menneskets borgerens mulighed for at blive et frit og myndigt menneske som selv kan forme sin tilværelse for sig og sin familie. Ikke noget med at hele statsapparatet skal køre borgerne over på kryds og tværs med utallige og uforståelige regler.
De borgerlige har helt svigtet deres eget kompas i denne sag og misbrugt de arbejdsløse og andre udsatte borgere ved at gøre dem til Prügelknabe, så partierne kunne fare frem med bål og brand mod dagpengesystemet.
Det Radikale Venstre har været fuldstændig tonedøve overfor de lediges problemer og blindt fuldt i kølvandet på arbejdsgivernes ønsker om at rive dagpengeordningen i stykker bid for bid. I Helle Thorning Regeringens tid var det helt åbenlyst, at alt for mange faldt ud af dagpenge systemet og havnede i ikke registreret fattigdom, for de var slet ikke berettiget til nye sociale ydelser. Det Radikale Venstre var her den væsentligste årsag til at intet kunne rykkes og at systemet fortsatte ned ad bakke med flere og flere restriktioner overfor de arbejdsløse. Partiet skylder de arbejdsløse en krigsskadeerstatning for deres destruktive opførsel.
Pelle Dragsted udnyt Jeres parlamentariske position til at udstille Regeringen og SF, der snakker meget om de arbejdsløses vilkår men i praksis så sker der meget lidt fra den kant med hensyn til forbedringer.
Den attitude fra Det Radikale Venstre og andre partiers side har kun kunnet lade sig gøre, fordi alt for mange danskere i arbejde ikke føler sig solidariske med deres ledige kolleger. Der er for meget hytte sig selv og så tager fanden resten. Måske vil den nuværende progressivt fremskridende økonomiske krise vende stemningen blandt flertallet af danske lønmodtagere. At lønmodtagerne får øjnene op for, at i morgen kan det være dig og din familie som står med håret i postkassen og en fyreseddel stukket ned i lommen. For mange er det et chok den dag hammeren falder, fordi mange tænker mig bliver det ikke som ryger ud. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.
Den ene dag kan du være en forgyldt og ombejlet medarbejder, men der er ikke nogen garanti mod at vinden vender og pludselig står du på listen over dem som skal afvikles og ud i kulden.
Held og lykke Pelle Dragsted med at få forandret Beskæftigelsessystemet og dagpengeordningen.
Fællesskabet tæller og de ledige er en ligeværdig del af vores Fællesskab.
VH
KFK
Så indbetalingerne til a-kasse system skal sættes op. Spændende tanke.
Husk at det gælder alle EU statsborgere da den danske stat er involveret- Så mon ikke det er tid til at den danske stat skal til at bakke ud af a-kasse systemet så dagpengene kan sættes op uden at alle EU borgere kan få glæde af det