Kommentar

Regeringens nye coronarestriktioner viser, at for den er forbrug vigtigere end klima og kultur

Man må gerne stå i massive køer på strøget for at klare julegaveindkøb, men museumsbesøg og fysisk undervisning er bandlyst. Regeringen har med sine nye restriktioner valgt at prioritere julens forbrug og kapitalismen over klima, kultur og uddannelse, skriver studerende Thøger Lautrup Knøss i dette debatindlæg
Debat
15. december 2020

»Smitten er for høj,« sagde Mette Frederiksen på pressemødet, da de nye restriktioner for i alt 69 kommuner i torsdags blev præsenteret.

Med stigende smittetal er flere restriktioner både forventelige og til at forstå, men alligevel giver prioriteringen en bitter smag i munden.

At restriktionerne er mindre omfattende end i foråret betyder, at man har prioriteret at holde de erhverv åbne, der smittemæssigt er mest forsvarlige, og som vægter tungest i samfundets økonomiske og sociale sammenhængskraft.

Da der ikke umiddelbart foreligger bevis for, at køen i Normal er mere smittevenlig end en halvtom biografsal, og da man fra sidste nedlukning ved, at de fleste butikker kan klare sig med webshops – i modsætning til for eksempel spillesteder – må man konkludere, at det ikke er den sociale sammenhængskraft, der har fyldt mest i forhandlingerne. Når man samtidig har tilladt gudstjenester, tyder det på, at julen har spillet en stor rolle i prioriteringen.

Med andre ord definerer regeringen med sine nye restriktioner, hvad det vil sige at holde jul i Danmark, når traditionen er skåret ind til benet.

Det er trist, at man har valgt at lade butikker forblive åbne, mens kultur- og uddannelsesinstitutioner må lukke.

Julen handler ifølge regeringen ikke om at opleve en julekoncert. Dansk jul er ikke kulturel. Kulturen behandles ikke som noget fundamentalt for samfundets sammenhængskraft.

Derimod er det bemærkelsesværdigt, at butikkerne fortsat må holde åbent. ARoS er bandlyst, men det er tilladt at vandre gennem Strøgets menneskelabyrint for at stå i kø i Elgiganten.

For det første harmonerer forbrugerismens julegaveindkøb dårligt med 70-procentmålet i regeringens klimapolitik. Til gengæld klinger det fint med det klimafjendske ønske om at ’svinge dankortet’.

For det andet vidner det om, at dansk jul for regeringen er lig med forbrugerismens jul. Hjerternes fest er ikke kulturens fest. Familien samles ikke om Händel men om Panasonic.

Det er påfaldende, at også uddannelse er længere nede på prioriteringslisten end senkapitalismens jul på strøget.

Det må utvivlsomt få enhver til at sætte spørgsmålstegn ved regeringens virkelige målsætning.

Hvor er det progressive Socialdemokratiet, der hævder at kæmpe for klima og uddannelse? Tydeligvis ikke her.

Thøger Lautrup Knøss er studerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Ak ja, regeringen deler desværre fokus med de vælgere der skal til for at få mindst 90 mandater. Og dem skal der ikke gåes foran, så smutter de bare.
Hvor mange politikere har haft succes med at slå sig op på kultur? Endsige på at ville fremme musiske, og humanistiske, fag i uddannelserne?
Hvor mange politikere sammenligner os med vore naboer med betydeligt mere fokus på kunst og kultur end det herskende her, skønt det ellers er yndet at sammenligne vort lille land med de større?
Hvor mange vælgere har meldt sig ind i eller ud af et politisk parti pga. dets kulturpolitik? (flere end undertegnede, som gik ud).
Morgensang er godt, men langt fra noget at ta’ med sig i resten af dagen.
Samfundsarmod.

godt knurret løve

Søren Andersen

Godt skrevet kommentar. Jul er en forbrugsfest.