Kronik

En sand liberalist ville aldrig lave en ghettolov

Vor tids liberale er i tiltagende grad i konflikt med liberalismens grundlæggende principper. Med eksempelvis ghettoloven er højrefløjen blevet mere optaget af at forsvare danskeres borgerrettigheder end liberalismens menneskerettigheder, skriver lektor i Anvendt Filosofi Henrik Jøker Bjerre i denne kronik
Vor tids liberale er i tiltagende grad i konflikt med liberalismens grundlæggende principper. Med eksempelvis ghettoloven er højrefløjen blevet mere optaget af at forsvare danskeres borgerrettigheder end liberalismens menneskerettigheder, skriver lektor i Anvendt Filosofi Henrik Jøker Bjerre i denne kronik

Mia Mottelson

Debat
11. december 2020

Liberalismens vigtigste bidrag til den politiske tænkning har uden tvivl været dens idé om menneskets grundlæggende værdighed og rettigheder. I sin mest simple form har den muliggjort en kombination af det partikulære og det universelle, som har været inspirationen til både forfatninger og internationale menneskerettighedserklæringer. Det gælder ifølge liberalismen for alle mennesker, at de har ret til ikke at være som de andre. Det vil sige ret til at være, som de er, tænke, som de vil, ytre sig og leve, som de vil (så længe de ikke forhindrer andre i det samme).

Men samtidig er fællesskabet for liberalismen ikke bare et fællesskab, hvor det enkelte menneske kun er det, det selv er. Ud over at være nogens slægtning, have et etnisk tilhørsforhold, komme fra en bestemt social baggrund og så videre har alle mennesker ret til at blive bedømt og behandlet på lige fod med alle andre, det vil sige være hvem-som-helst og ikke være determineret af slægt og ophav. Dette grundlæggende fokus på ’ikkeidentitet’ (at individet har bestemte rettigheder, uanset hvem det er), vil jeg hævde er liberalismens sande, universelle princip – og det i liberalismen, som fortsat er værd at kæmpe for.

De seneste par årtier er der dog sket et mærkeligt skifte i den liberale tænkning af grundlæggende rettigheder. De traditionelle fortalere for liberale rettigheder er begyndt at løsne forbindelsen mellem borgerrettigheder og universelle menneskerettigheder, mens politiske partier og aktører på venstrefløjen, der traditionelt har været kritiske over for den individualistiske tænkning i liberalismen ofte ender som forsvarere af de grundlæggende principper i den liberale tradition.

Der er således sket en bevægelse blandt liberale, borgerlige og socialdemokratiske aktører mod at forsvare borgernes rettigheder i det omfang, de hører til det samme folk som en selv, og ikke fordi de har visse universelle rettigheder som mennesker. Sagt på en anden måde er de begyndt at tænke i identitet i stedet for ikkeidentitet. Selv om denne forskel kan virke akademisk, er den meget håndgribelig for dem, der havner i gråzoner mellem at høre til og være udenfor. Jeg vil påstå, at selve kernen i den liberale arv går tabt, hvis ikke dens universelle dimension fastholdes.

Danskere frem for mennesker

Det bedste eksempel på denne tendens lige nu er ghettoloven, der blev støttet af alle Folketingets partier, bortset fra De Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Alene det at begrebet ’ghetto’ er blevet normaliseret i dansk politisk kommunikation, er i sig selv et temmelig illiberalt tegn. Der er vel næppe nogen, der er i stand til at tage ordet i brug, uden at det i én eller anden forstand giver associationer til en historie om forfølgelse af etniske mindretal.

Ganske vist er den erklærede hensigt med den seneste ghettopakke, at der slet ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030, det vil sige, at alle beboerne i disse områder skal blive en del af det øvrige samfund på lige fod med alle andre borgere. Men for at nå derhen må man i første omgang tilsidesætte deres egne ønsker om at blive boende i deres boliger.

Uanset associationerne ved selve ordet ’ghetto’ er det alarmerende, at det springende punkt for at definere et boligområde som en ’ghetto’, er, at der bor mere end 50 procent indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande. Havner man på ghettolisten fire år i træk, bliver man erklæret som en »hård ghetto«, og så skal området saneres og andelen af familieboliger reduceres kraftigt.

Tidligere i år lagde en række beboere fra Mjølnerparken derfor sag an mod Transport- og Boligministeriet for diskrimination efter etnisk oprindelse, og FN’s menneskerettighedskontor har på den baggrund anmodet om en suspendering af privatiseringen af to boligblokke i Mjølnerparken, mens retssagen kører.

Beboerne i de almene boligområder er altså begyndt at gøre modstand, men deres kamp må indtil videre foregå via retssystemet – og imod flertallet af partierne i Folketinget. Når deres modstand ikke får bredere opbakning, kan det hænge sammen med det beskrevne skifte væk fra ideen om universelle menneskerettigheder.

Da minkavlerne til sammenligning blev udsat for ulovlige indgreb i deres liv, skabte det – forståeligt nok – enormt postyr, ikke mindst fordi Grundloven formentlig blev tilsidesat. Men episoden viser, at man sagtens kan forsvare minkavleres borgerrettigheder, samtidig med at man er imod universelle menneskerettigheder. Det er naturligvis ikke det samme at være borger i et land som at være gæst eller nylig tilflytter. Denne forskel er bare blevet så politisk vigtig, at den universelle dimension, også for minkavlernes rettigheder, er begyndt at falme – og uden den universelle dimension er også »almindelige borgeres« rettigheder langt mere skrøbelige over for politiske stemninger.

Skiftet handler med andre ord om, at højrefløjen er blevet stadigt mere optaget af at forsvare »danskeres« rettigheder og samtidig stadigt mindre optaget af at forankre dette forsvar i de universelle principper i for eksempel den internationale menneskerettighedserklæring. Det er et skifte, som især Dansk Folkeparti har været meget optaget af, og som har vundet større og større opbakning blandt de øvrige partier på højrefløjen (inklusive Socialdemokratiet). Tankegangen er, at mennesket både er og bør være forankret i sin hjemstavn, sit ophav og sin nationale kultur i stedet for i et abstrakt fællesskab kaldet »menneskeheden«.

Rigtig kristendom er universalisme

Denne opfattelse står i skarp kontrast til den liberale traditions tænkning af mennesket, der med nogen ret kan siges at have sit udspring i kristendommen. For Søren Kierkegaard, der i politisk forstand næppe kan kaldes liberal, men ikke desto mindre bidrog markant til tænkningen af subjektet i den moderne, vestlige tradition, ville den højreorienterede identitetspolitik bedst kunne karakteriseres som hedenskab.

Den førkristne, især græske, tænkning af mennesket var for Kierkegaard netop optaget af stedbundethed, traditioner og forkærlighed for ens nærmeste familie og bekendtskaber. Hvad kristendommen muliggjorde, var i stedet at tænke mennesket som løsrevet fra sine etniske og geografiske forbindelser – og næstekærlighed som kærlighed til enhver anden. For den kristne kommer det ikke an på at være græker eller jøde, som Paulus sagde det, men på gennem troen at tilhøre et universelt fællesskab.

Selv om man ikke anerkender en religiøs begrundelse af universalismen og de ’gudgivne’ liberale menneskerettigheder, kan den tradition, Kierkegaard indskriver sig i, stadig bruges som en tilgang til en liberal forståelse af rettigheder: Det, som mennesker først og fremmest har til fælles, er deres ikkeidentitet med sig selv, det vil sige det forhold, at ethvert menneske ud over sin identitet, sit ophav, og så videre rummer en mulighed for at frisætte sig fra disse bestemmelser og ikke bør begrænses politisk på grund af dem.

Det, vi har til fælles, på tværs af alle etniske, religiøse og seksuelle identifikationer, er med andre ord retten til ikke (kun) at være dem, vi er – altså retten til at kunne frigøre os fra vores identitet, genopfinde den og på ny forme den sammen med andre. Paradoksalt nok er det måske netop denne ret, minkavlerne har brug for at mobilisere lige nu, så de ikke fastholdes i en identitet, der ikke længere er plads til.

Henrik Jøker Bjerre er lektor i Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet.

Serie

Liberalismen vi elsker

Til daglig er det mest højrefløjen, som holder af at hylde liberalismen, men liberale principper er grundstene i vores demokrati. Nogle er dog mere universelt anerkendte end andre. I denne kronikserie har vi bedt en række idéhistoriske og politiske tænkere fremhæve et liberalt ideal, som de mener, bør hyldes.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Kristensen

Velskrevet - det er også en spændende Kierkegaard-læsning, hvis nuancer dog nok vil undslippe læseren af kronikken. Man kan ikke just sige, at kristendommens historie er den universalistiske ånds historie. Tværtimod er det især dem som identificerer sig som kristne og troende, der idag anfægter ideen om universelle rettigheder. I Polen og i Trump-land og også i Dansk Folkeparti.
Man kan naturligvis mene, at de har taget fejl om kristendommen, men så må man også kunne forsvare sin Kierkegaard-læsning som den 'sande kerne' af kristendommen. Jeg har umådeligt svært ved at se, hvordan Kierkegaards læsning af næstekærligheden i sig selv kan blive mere essentielt for kristendommen end de 'værdier', selv-identificerende kristne faktisk udlever. De identificerer sig jo netop ikke som Kierkegaardianere (Krarup og Godtfredsen gør måske nok), men som kristne. (For en Hegelianer må den virkeliggjorte, levede kristendom være mere sand end en ren tankefigur. Men måske tog Hegel fejl).
Retten til ikke at 'være' en identitet er umådeligt vigtig. Men hvorfor? Måske fordi det vi mest egentligt er, er frie væsner, og man respekterer kun et menneskes frihed ved at lade det bestemme, og ombestemme, sig selv. Det har jeg svært ved at se kristendommen hjælpe os med at virkeliggøre. Hvis vi ikke bestemmes af os selv eller andre, så er vi vel netop bestemt af Gud.

Jørgen Tryggestad, Alvin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det grundlæggende problem omkring kompromitteringen af de liberale værdier er de liberales stærke tilknytning til forsvaret af kapitalismen. Det handler ikke om at fremmede ikke skal have rettigheder. Det der er interessant for de liberale er de fremmedes betydning for profitskabelse. De er uønskede som bistandsmodtagere i ghettoer men særdeles efterspurgte som legale og illegale arbejdstagere der kan udfylde rollen som løntrykkere. Samtidig er etniske danskeres rettigheder ikke en mærkesag for de liberale med mindre de har spyttet godt med penge i de liberale partiers pengekasser. Minkavlerne hører til denne gruppe sammen med finanssektoren, olieindustrien og andre stærke kapitalgrupper. Deres borgerrettigheder bliver forsvaret. Derimod er syge og arbejdsløse etniske danskeres grundlovssikrede krav på forsørgelsesgrundlag under gentagende beskydning. Et særligt groft eksempel er den tidligere venstreregerings forsøg med tvangsaktivering af syge borgere som krav for at de kunne få ydelser. Heller ikke den gamle liberale kamp mod nedarvede privilegier har længere klangbund i de liberales politiske kamp. Med den indædte modstand mod beskatning af arv lyder det politiske budskab mere som et ekko af gamle konservative partiers forsvar for klassesamfundet. Helt grundlæggende er konsekvensen af opbakningen til det kapitalistiske system at den borger som de liberale historisk så som grundpillen i samfundet reduceres til forbruger og lønslave i et dehumaniserende konkurrence samfund.

Inge Lehmann, Jørgen Tryggestad, Susanne Kaspersen, Esben Lykke, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Konrad Emil Brunak, Peter Mikkelsen, Ruth Sørensen, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Hanne Ribens, Jacob Nielsen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Ron Levy, Karsten Nielsen, Werner Gass og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg elsker betegnelsen "anvendt filosofi". Og ligefrem lektor heri.

Det modsatte er naturligvis "uanvendt filosofi". Og lektor i samme. Men hvis man er lektor i uanvendt filosofi, så har man vel anvendt?

Filosofisk shit.

Daniel Joelsen, jens christian jacobsen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar

Jeg er modstander af liberalismen da den forudsætter at mennesker ikke alene er frie, men også forventes at klare sig selv uden at på nogen at have krav på hjælp fra andre.
lever man i et velfærdssamfund hvor solidaritet via skattebetailinger er med til at sikre at alle har de fornødne midler og rettigheder som fri skole, frit sygehusvæsen o.s.v. må der naturligvis være retningslinjer at følge.
Ghettoisering har vist sig at være en hindring for integration af en del mennesker (langt fra alle)med anden etnisk oprindelse. Dette ikke alene i Danmark men overalt i de typiske indvandringslande med velfærdsstatus.
Derfor går A+F ind for "ghetto-planer/love"
Danmark lader ikke folk dø på gaden hvis de ikke evner at forsørge sig selv .
Liberalismen bygger på "Enhver er sin egen lykkes smed" og "Lad falde hvad ikke kan stå ". Det går vi på centrum-venstre ikke ind for. Men det kræver at så mange som overhovedet muligt trækker med på vognen.

Christian Larsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar

Af kapitalismen fødes det illiberale demokrati. Giv mig bare et eksempel på et sted i verden hvor det er anderledes.

Jens Christian Jensen

"Jeg er modstander af liberalismen da den forudsætter at mennesker ikke alene er frie, men også forventes at klare sig selv uden at på nogen at have krav på hjælp fra andre"

Det er sludder fra ende til anden. Du har ikke forstået noget om hvad liberalisme er, Carsten.

"En sand liberalist ville aldrig lave en ghettolov" - Altså, hvis det med "liberalist" menes sådan noget som Liberal Alliance og Nye Borgerlige, så ville de købe geværer og håndvåben for at kunne beskytte sig mod naboen.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Karsten Nielsen, Carsten Hansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Liberalisme er altså andet og mere end kapitalisme og markedsøkonomi, hvilket kronikøren også gør opmærksom på, fx det fundamentale princip om individets rettigheder og ukrænkelighed, som bl.a. afspejler sig i menneskerettighederne, i retsstaten og i det parlamentariske demokrati.

Det er der flere - ikke mindst på den politiske venstrefløj - der bør reflektere lidt mere over.

@Jepper Lindholm
Nye Borgerlige er, sammen med Dansk Folkeparti, de to mindst liberale partier i den borgerlige opposition. De er nationalkonservative - og det er en hel anden boldgade...

Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Henrik Bjerre, Estermarie Mandelquist, Erik Karlsen, Gert Romme og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Den tyske sociolog sagde engang om filosofi og filosoffer, at der er for højt til vinduerne i det hus hvor filosofferne bor. Denne kronik af en filosof er et eksempel på dette: Svær tilgængelig, uklar flere steder og mangler det lys, som virkeligheden kunne kaste på emnet.

jens christian jacobsen

.. Niklas Luhmann?

Søren Løvborg

Det er jo efterhånden en gammel konklusion.

"Enhedslisten er mester i at forsvare borgerlig frihed", som (tidligere MF for Venstre, Danmarks Liberale Parti) Bjørn Elmquist udtalte tilbage i 2010: http://modkraft.dk/node/14039

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Nu ved jeg ikke hvad en sand liberalist er. Er liberalismen alene en idé ude af enhver historisk kontekst?

Der nævnes i artiklen noget om det universelle i kristendommen, som vi alle er rundet af: Men kristendommen var også den katolske kirkes hegemoni, inkvisition og repressalier for kætteri. Og andet vil jeg ikke sige med disse ord end, at kristendommen blev spændt ud i en virkelige historisk ramme

Der lå vel i oplysningstanken og i formuleringen af universelle menneskerettigheder en vældig forestilling om menneskelig frihed og frigørelse. Forestillingen var vel i høj grad, at dersom mennesket frit udfolder sig vil det også samlet set være til gavn for samfundet

Der absolut også en positiv side af, at holde på individets ukrænkelig og rettigheder. Men i den virkelige historiske proces bliver det ene individs rettigheder også grænsesættende for det næste individs rettigheder. Ikke mindst når det i den borgerlige stats regi knyttes an til økonomisk formåen og ejendomsret

Det er jo ikke fordi, at man kan være stort uenig i, at ghettoloven ikke lever op til spørgsmålet om universelle rettigheder - og nej den er ikke specielt liberal hvis man ser på det idémæssige udgangspunkt.

Men i en moderne kontekst bliver det mht. etnisk oprindelse til, at nogen tager noget fra nogen - eller det kunne måske ligefrem formuleres til, at nogle grupper belaster staten enten gennem, at modtage sociale ydelser, eller gennem kriminel adfærd - eller i det hele tage ved, at lægge beslag på ressourcer.

Ser man kun på liberalismen som en økonomisk teori, hvor enhver skal betale for sig selv dvs. være selvforsørgende, og hvor man regner på belastningstrykket for statsbudgettet så er ghettoloven måske ikke så meget et fremmed barn endda.

Nu vokser nationalismen vel op rundt omkring i kølvandet på globaliseringen. Og liberale præges naturligvis også at tidens trend. Liberalisme udspændes ikke kun som en filosofisk idemæssig størrelse men skabes også i en historisk kontekst. Men nu er liberale ofte optaget af, at idéen i sig selv skaber historie, hvor man måske nok så meget kunne nå frem til, at historie skaber idéer.

Liberale værdier er venstreorienterede værdier, liberalistiske værdier er oligarkiske værdier. Liberalismens frihed er frihed for dem, der besidder, i modsætning til dem, der besidder igennem generationer. Det er det borgerlige oprør, hvor man ikke behøver at være født ind i herskerklassen, men kan avancere igennem personlig velstand.
Derimod kan man efter liberalistiske begreber ikke tiltro dem, der intet ejer, noget ansvar, for de vil være til fals og derfor upålidelige.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

De liberale vil sænke skatterne til et absolut minimum og skære i samtlige overførselsindkomster, måske lige med undtagelse af folkepensionen; Og det kun måske.

De svageste skal betale hver gang en krise skal klares og kun de bemidlede har reelt retten til at bestemme over eget liv.
"Det frie menneske, med retten til at leve som det ønsker" er en liberal floskel forbeholdt de få.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Jeppe Lindholm og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

"En sand liberalist ville aldrig lave en ghettolov"

En sand liberalist ville ikke tillade flere generationer at leve på overførselsindkomster

Smike Käszner, Erik Fuglsang, Flemming Olsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Eller man kunne spørge: Hvem er den største forbryder mod mennesker og menneskeheden? Er det kapitalismen eller er det staten?

Der findes rigeligt med eksempler på både det ene og det andet.

Hvis ikke man accepterer en vis grad af individuel autonomi, er det nærmest umuligt at opretholde et tåleligt fællesskab.

Niels K. Nielsen, Anders Reinholdt, Jeppe Lindholm og Morten Balling anbefalede denne kommentar

René Arestrup: Hvornår har man kunnet se staten som uafhængig af kapitalismen? En stat er vel et udtryk af den samlede produktionmåde, som sætter den produktionsforhold. Staten behøves ikke, at begrænse eller modsvare den individuelle frihed. Mange ville nok udtrykke dens nødvendighed som regulerende faktor

En stærk statsmagt kunne såmænd også være garant for menneskerettighederne - nu vi taler om forbrydelser mod menneskeheden

I min verden må man forstå økonomisk basis forud for statsmagt. Alt andet er simpelthen noget vrøvl. Vi er ikke summen af en række løsrevne individer. Men nu er jeg så heller ikke liberal. Ingen stat er hvad anerkister forestiier sig

Var staten ikke den samlende magt, da var det fyrsten

Der eksisterer ikke nogen garanti for, at den ultimative frihed for den enkelte vil betyde frihed for alle som må selv den borgerlige stat reguleres ved lov.

grundlæggende er ord vel tomme og hermed helt afhængig af de forhold de er opstået af og grundlæggende kan ordet liberal tolkes meget bredt, men igen afhængig af noget andet og hermed igen foranderlig over tid.
Den omtalte lov er så også et tomt ord, da den til enhver tid kan skrottes hvis mennesker i fællesskab vælger den fra, for her er den blevet et ord som i den grad stigmatiserer mennesker negativt. Ordet siger faktisk direkte til nogen: Duer ikke som du skal være uanset du har prøvet, derfor har en ophøjet stat valgt at du skal fjernes fra hor du hører til uanset om du har lyst eller ej.
Derfor vil jeg tillade mig at skrive at denne lov er decideret ond uanset nogen bilder sig ind at disse ikke egnede truer deres pengepung!.
Vi kan så diskutere fortsat: hvis er mennesket? Statens ? dets egen? Hvad er det reelt der styrer vores menneskesyn?

Inge Lehmann, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm. Der er jo nok mange ting der styrer vores menneskesyn. Men vi er også i tidsånden. Jeg tænker, at ghettoloven havde været utænkelig et par årtier tilbage. Og det har ikke så meget med liberalisme, at gøre, men er mere et udtryk for, at værdierne ændres i samfundet og tiden

Det erj o ikke kun holdningen til ghettoloven der ændres, men også holdningen til flygtninge og konventioner.

Og fænomenet er ikke isoleret dansk, som højrepopulistiske bevægelser vinder frem mange steder. Og ofte som reaktion på stigende internalisering, men også stigende flygtninge strømme. Protektionisme og nationalisme eller nationalkonservatisme er en trend i tiden.

Det giver ikke mening at starte forfra på et blankt, rent papir, for at rense liberalismen op, før det skidt, støv og skimmelsvamp er fjernet, som udgør alle nedværdigende love, der har smadret landets sjæl. Der kan vel ikke gives syndsforladelse på et falskt grundlag, før bl.a. Ghettoloven er trukket tilbage.

Som det er nu på borgen, bliver lovene bygget i sten, og murene bliver bare højere og højere - de mure som skal værne politikerne mod borgernes frihed. Er dette virkeligt det eftermæle som I ønsker at efterlade til jeres børn og unge?

Start nedefra: fjern den børnefattigdom som de borgerlige politikere har lovgivet om. Arbejd så opefter, trin for trin. Mug ud. Rens sjælen.

Inge Lehmann, lars pedersen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Alle kneb gælder, når man skal kritisere ghettolovgivningen, og alletiders mest uhellige alliancer blomstrer. Jeg må minde om at liberalisme også er skattenedsættelser, frihandel, minimalstat og "enhver sin egen lykkes smed". Gamle Uffe Elleman må klappe i sine små buttede hænder og Fogh Ramussen kan man ovenikøbet både kritisere for at være liberalist og for ikke at være i det i sin regeringsperiode. Så kan det næsten ikke blive bedre.

Man kan kalde et samfund hvad man vil, men det er vel indiskutabelt at det danske samfund er blandt de mest ufrie i verden. Begrænset som vi er hver en af os af love regler/forordninger, social kontrol som ”tvinger” os til at efterleve givne normer. At vi føler os frie det er kun godt. Konformismen hos etniske danskere gør os lykkelige over at være som alle andre. Janteloven. I opgørelse over lykkelige befolkninger i verden kommer danskere altid højt. Tolket som beroende på at Danskere stræber efter konformismens middelmådighed: hvor ”vi nu er vokset op – blevet gift - og fået børn. Som nu….”.

Bjørn Pedersen

Næsten alle danske partier stemte for ghettoloven. Og alle de partier ville selv sige, og de fleste borgere der stemte på dem ville være enige i, at de da var "liberale".

Så filosoffen taler her virkelighedsfjernt om en ideal-liberalisme, der kun eksisterer i et komplet irrelevant fantasiunivers for lalleglade filosoffer. Den anvendte filosofi, har intet med den ideelle filosofi, at gøre. Kun det anvendte har betydning for verden, kun den anvendte form af liberalisme har (blandt andet) skabt ghettoloven. Og dermed kan jeg kun tilslutte mig alle, der ønsker liberalismen død og borte. Handlinger skaber ord og liberalismen har dermed kun gjort sig til en fjende af demokrati og frihedsrettigheder.

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Egon Stich og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

"Er det kapitalismen eller er det staten?"

Kapitalismen har bragt mia af mennesker verden over ud af den fattigdom som staterne har vætet med til at skabe.

At forsvare folks ret ret til at gå i hundene eller at leve i parallelsamfund for egen regning kan kun liberalister gå ind for.

Socialdemokrater of folkesocialister går ikke ind for "ghettopakker" for at genere folk, men for at inkludere folk på sigt.
Naive mennesker mener , i misforstået solidaritet, at folk skal have lov til at forblive udenfor samfundet.

PS; Rigtigt mange af vores tilkommere har for længst fundet ud af hvad realiteterne går ud på og er i løbet af tiden fraflyttet de såkaldte ghettoer.

Om vi bryder os det faktum eller ej, så er de skandinaviske universelle velfærdsmodeller - som først og fremmest er udfordret af, at det er attraktivt at søge til Skandinavien, navnlig fordi man her kan få gratis uddannelser, gratis læge- og sygehusbehandling, børnechecks, SU og et generøst og finmasket socialt sikkerhedsnet (betalt for og i alt væsentligt finansieret af de erhvervsaktives skattebetalinger).
Som national konservativ vil jeg gerne bidrage til en vis form for solidaritet med danske statsborgere, men jeg vil ikke overhovedet være med til, at vi skal fungere som magnet for resten af verden. Ikke på vilkår!

Tilrettet:
Om vi bryder os det faktum eller ej, så er de skandinaviske universelle velfærdsmodeller udfordret af, at det er attraktivt at søge til Skandinavien, navnlig fordi man her kan få gratis uddannelser, gratis læge- og sygehusbehandling, børnechecks, SU og et generøst og finmasket socialt sikkerhedsnet (betalt for og i alt væsentligt finansieret af de erhvervsaktives skattebetalinger).
Som national konservativ vil jeg gerne bidrage til en vis form for solidaritet med danske statsborgere, men jeg vil ikke overhovedet være med til, at vi skal fungere som magnet for resten af verden. Ikke på vilkår!

Kim Folke Knudsen

@Liberalisme

Tak til Henrik Jøker Bjerre

for at sætte ord på mit eget ståsted ord som jeg ikke selv kunne formulere bedre.

VH
KFK

Kim Folke Knudsen

@Ghettoloven

De som har så travlt med at tale om hvordan de skal skabe alsidige boligområder uden ophobning af sociale problemer.

skal huske på, at den samme målestok den vil de aldrig anvende i de boligområder, hvor der er velstand men ingen fattige, hvor der er ejerboliger og ingen udsatte sociale lejebolig områder.

og så hopper kæden af med den altruistiske og velgørende danske politiker der bare vil det så godt for de socialt udsatte.

VH
KFK

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen
Jeg studser lidt over dit sidste indlæg.
Men jeg er da også af den overbevisning at de der lavede ghettoloven måske havde reelle hensigter som sådan-måske med undtagelser :)
Men jeg vil til en hver tid ryste over SF som medvirkende i det her. Men selve diskussionen er så knyttet til liberalisme i forhold til mål og hensigter og så er det vel igen afhængig af hvilke ord og hvilke værdier vi hver især forstår omkring liberalismen.
Men jeg, uanset hvilken form for liberalisme/socialisme jeg går ind for, aldrig anerkende at systemet for at beskytte sin pengepung kan tillade sig at dele mennesker om i egnede og mindre egnede i et almennyttigt byggeri og da slet ikke når der visse steder kalkuleres med den rene investeringskapitalisme til privat byggeri lige overfor de såkaldte mindst egnede, som måske får lov at blive fordi de trods alt ikke må blive hjemløse. Her i vores by skal der så bygges et alment byggeri for hver nedrevet, og jeg vil næsten æde min hat på de tikke sker i de etableredes kvarter.
Men lad os nu se om der kan være overvejelser om mere rimelighed nu hvor folketinget skal tage stilling med de underskrifter.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Viggo Okholm
13. december, 2020 - 12:34

"....bygges et alment byggeri for hver nedrevet, og jeg vil næsten æde min hat på det ikke sker i de etableredes kvarter."

Jeg vil ikke vædde med dig, Viggo, for du ender sandsynligvis med at få ret. Tænk bare på NIMBY-princippet. Så har du forklaringen på, at velfungerende-bydele, primært befolket af middel- og overklassen, vil lægge sig kraftigt i selen for at undgå at få almennyttigt boligbyggeri inden for dørene.

Alt efter temperament kan man så harmes over det faktum eller alternativt tænke, at det vist er et meget alment menneskeligt træk, som mange (men ikke de frelste) er besjælet af, nemlig at man meget, meget gerne vil være fri for at bo tæt på sociale problemer og odeuren fra ghettoen.

Sidstnævnte ser vi nydelige eksempler på, når Helle Thorning Schmidt, Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr alle uden undtagelse sender deres børn i privatskole i "et pænt og velfriseret kvarter".

Viggo Okholm.

Og jeg forstår ikke dig og anbefalere at I har så meget imod at folk bliver bedre stillet i forhold til at kunne fungere i vores samfund?.
I nægter enhver form for tiltag der kunne gå i den rigtige retning imens i dækker jer ind under "at folk da skal have lov til at agere som de vil.
At dette så medfører ghettoisering bekymrer jer ikke samtidig med at I forbliver ganske tavse med hensyn til løsninger; Ja nogle påstår sågar at der slet ikke er nogen problemer.

Heldigvis har SF forladt hængekøjen, erkendt de reelle problemer og deltager i løsninger.
Ghettoer, hvor tingene løber løbsk, er et problem i mange lande; Sverige , Belgien, Frankrig for at nævne nogle af de værste. Her er ghettoer der siger Spar 2 til alt hvad vi kender i Danmark. Ikke nogen vi skal nærme os i lille Danmark.

"Politisk korrekthed og rene hænder" kan ikke bruges til noget.

@Carsten Hansen ... "Naive mennesker mener , i misforstået solidaritet, at folk skal have lov til at forblive udenfor samfundet." Jeg tror jeg er et af de naive mennesker du taler om. Jeg har ihvertfald erfaret at jeg ikke kender sandheden for andre end mig selv og den er jeg end ikke sikker på jeg kender. "Udenfor samfundet" ? Tænk lidt over hvilket perspektiv denne tanke oprinder fra.

"At forsvare folks ret ret til at gå i hundene eller at leve i parallelsamfund for egen regning kan kun liberalister gå ind for." Så du er hvad, en godheds facist, som ikke kan rumme livets kompleksitet og lidelse. En som sætter ideologien over den menneskelige virkelighed, en for hvem mennesket er til for kollektivet og ikke omvendt ? Ville du, hvis jeg fik magten, være villig til at ofre din frihed for at passe dig ind i mit idealsamfund.

Din arrogante naivitet skræmmer mig. Og så, for anden gang, lær at skelne imellem liberalisme og neo-liberalisme.

Retningen er sat fremover.
Ghettoiseringen skal stoppes; Dette til fordel for især de der har svært ved at finde fodfæste i vores samfund.
Dette er et flertal i folketinget og i befolkningen enige i.
Kun ganske få % nægter stadigvæk at se kendsgerningerne i øjnene.

F.eks. Nicolaj Ottsen, der helt uden ideer til løsning af problematikker, kun evner at rakke ned på andre.
Som før skrevet, så er jeg mere tilhænger af den plan S-SF fremlagde, fremfor den der blev vedtaget. Men laden stå til må vi nødvendigvis over lade til Ø og B- tilhængere og være glade for at DF , nye borgerlige og Rasmus Paludan-typer heldigvis ikke længere har den store indflydelse.

Løsninger må findes ind over midten, og ikke for langt ud til siderne. (B er langt ude i denne henseende)

Prøv at anskue situationen ud fra den vinkel at det er ghettoiseringen der er problemet og ikke indvandrere som sådan.
Langt de fleste indvandrere klarer sig ganske udmærket og såmænd også folk fra ghettoerne; Men der er et alt for stort mindretal der lever i periferien eller helt udenfor samfundet, i ghettoerne.
Det kniber med sprogtilegnelsen , det kniber med at anerkende de demokratiske værdier fremfor egne religiøs/kulturelle. Parallelsamfund opstår.
Jo mindre disse ghettoer/parrallelsamfund bliver des større er chancen for at blive en del af samfundet.
Hvis nogen tror at socialisme er = med ikke at skulle arbejde og bidrage, så tror man ganske forkert. Men vi mener selvfølgelig at løn, indflydelse og arbejdsforhold skal være i orden. Allerhelst skulle der være en form for med-ejerskab.
Men alle der kan arbejde og bidrage til fælleskassen, skal dette. Man skal ikke gemme sig og lade andre betale.

Der kan tilsyneladende ligge en ganske stærk anfægtelse af drømmen om en fælles global fremtid i et liberalt demokrati i den indvending, at denne samfundsform er en særegen vestlig opfindelse. Tilmed er den jo af nyere dato, da vor egen historie ikke just det meste af tiden har været præget af den. Derfor er det også muligt, at den ”politiske realisme” kan skyldes andet end kynisme, fx respekt for, at andre kan have andre normer og værdier end vi, uden at vi af den grund ser os i stand til at komme overens med dem.
Den alvorligste anfægtelse af denne drøm kommer dog nok et andet sted fra. Den kommer fra den tvetydige måde, det liberale demokrati har omgåedes og omgås sine egne normer og borgernes værdighed, ret og velfærd på. Hensynet til velfærden har forbundet det med videnskaben og teknikken og med koloniseringen og udbytningen af den tredje verden. Overalt udøves her vold og beherskelse, og det giver så plads til, at borgeren kan leve i en velfærdsstat, der drager omsorg for de svage og respekterer individets ret. Bagsiden af medaillen er fra forskellige synsvinkler analyseret af Foucault, Adorno og Lipps. Alle er de enige om, at i videnskab og teknik ligger der et aspekt af vold, idet de hjælper os til at undertvinge naturen. Foucault og Adorno lægger vægt på, at disciplinerne forenes med oplysningens projekt. De skal myndiggøre det overfor de gamle guder og autoriteter, så at det kan leve frit som sin egen herr i en afmythologiseret og sekulær verden.
Men netop fordi oplysningen har den totale frigørelse på sit program, kommer den til at opæde sig selv. Foucault ser mennesket selv blive ramt af ”lægens blik”. Det bliver selv (beherskelses)objekt for sine nye humanvidenskaber og underkastet opsyn og selvopsyn, disciplin og selvdisciplin. Verden bliver et ”panoptisk ” fængsel, hvor vi er under total overvågning og selvovervågning. Eller i Adornos perspektiv: alt bliver på totalitær måde objektiveret og nivelleret, og den afmythologiserede verden, ender i positivismens og markedets nye mythologier. Kun det, der kan vejes, måles og omsættes, gælder for noget, her sammen med menneskets ”anden (konventionelle og afrettede) natur. Dette er ”oplysningens dialektik” , som har banet vejen for det nye barberi.

Kim Folke Knudsen

Kære Carsten Hansen

Kan du ikke forklare mig følgende:

Uintegreret familie Hassan med store sociale problemer flyttes fra afdeling A til afdeling B.

Familie Hassan påføres herved en flytteomkostning samt det umålelige at blive flyttet fra et område, hvor de har netværk til et område hvor de ikke har netværk.

Hvordan kommer familie Hassan i arbejde ved at flytte ind i afdeling B ?

Beboerne i afdeling B er jo ikke virksomhedsejere, som står klar med dagens jobtilbud til familie Hassan. Vil miseren ikke gentage sig i afdeling B ?.

og det eneste der så er opnået i den gode sags tjeneste, for jeg tvivler ikke på dine oprigtige hensigter er, at der er skabt en ikke ringe usikkerhed for socialt udsatte, ved at de bor i et almennyttigt byggeri, som kan ryge på en ghettoliste. Læs hvornår skal jeg tvangsflyttes, fordi det er gået skævt for boligforeningen.

Men ethvert forslag om at få familie Hassan og for sin sags skyld familie Hansen på fode igen herunder bragt tættere på et reelt job, det tænker jeg vi begge er enige om.

VH
KFK

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Ebbe Overbye og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Kim Folke Knudsen

Inden jeg besvarer dine spørgsmål synes jeg det kunne være interessant om du ville bringe dine forslag til løsning af de reelle integrationsproblemer.
Når det så er sket, så skal jeg nok bruge tid på dine spørgsmål.

Men giv dig bare god tid.
jeg slukker min computer for i dag. En ny arbejdsuge ligger forude.

PS. Det samme gælder dine anbefalere.

Kom frisk med jeres forslag til løsninger.
Så kan vi holde dem op imod diverse forslag fra ghettopakker.
Hvis I ikke magter andet end at skyde på andres forslag, så er der jo reelt ingen grund bruge tid på jer.

Så ; I morgen når I har ytret jeres forslag, så skal jeg gerne besvare spørgsmål og tage debatten op.
(Efter arbejdstid, måske før)

Bjørn Pedersen

@Carsten Hansen
"Men alle der kan arbejde og bidrage til fælleskassen, skal dette. Man skal ikke gemme sig og lade andre betale."

Og man bliver mere "motiveret" til at arbejde, mere "motiveret" til at bidrage til fælleskassen, hvis hele ens boligblok rives ned fordi ens NABO ikke har et arbejde, er syg, fattig, kriminel eller andet der ikke tolereres?

At argumentere for at ALLE midler må være retfærdige fordi målet (bedre integration, mere styr på/begrænsning af indvandring) er retfærdigt, er simpelthen at lade sig selv blive ligeglad med hele ideen med at alt i den danske stat, nationen, samfundet, statsmagten selv, tilhører os allesammen og vi alle er del af den. Tror man på nationen, på at vi er en stamme, er det også meningen at vi netop skal handle derefter i praksis. Ved ikke selv aktivt, via statsmagten sanktioneret af folket, at behandle fattige (heriblandt fattige med udenlandsk baggrund) som var de usle hunde.

Det er usselt og uværdigt at rive folks hjem ned, fordi de er fattige - og ja, det er sådan set den eneste "forbrydelse" de behøver at være. Hvis vi som FOLK sanktionerer den slags overfor landets fattigste, er velfærdsstaten død. Hvis det er sådan vi som FOLK, behandler dem der er vores folk, for det går jo ikke "kun" udover indvandrere og dem der er er igang med en integration, er såkaldte parallelsamfund ikke reelt noget dette samfund ønsker at gøre op med. For så er man aktivt i gang med at cementere udskillelsen af "samfunde" som mit eget, fra det øvrige danske samfund. Hvad allerede sker nu, men helst bør rulles tilbage.

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Alvin Jensen, René Arestrup, Ebbe Overbye og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen:
God arbejdslyst og for at imødekomme dig lidt anerkender jeg at denne lov set fra dine og mine meningsfællers synspunkt politisk set ikke umiddelbart havde "onde" hensigter.
Men alligevel kan jeg slet ikke forstå at tvangs flytning. og sortering af mennesker passe rind i vores partiers menneskesyn. Det at stigmatisere mennesker efter uddannelse-af arbejdsløshed og etnicitet er og bliver menneskefjendsk,
Jeg kan da sagtens se værdien i at vi bliver fælles både" høj og lav", men hvorfor er det så altid de "lave" som skal flytte sig og ikke de "høje"?
Løsningen må være giv tid og giv beboerne en chance og der er flere og flere af vore nye, som uddanner sig og så skal de "fine" sgu "tvinges" til at komme de såkaldte forkerte steder!

For tiden overrandes informations debatter af "højretosser", hal- og hel ekstramister der tror at målet på noget tidspunkt kan hellige midlet. Men da de ikke har evidens - og heller ikke får det ender de kun med at skade samfundet med f.eks. den berygtet gettolov.
Hvornår lære de at vi kun er stærke og frie som samfund hvis vi alle holder sammen? Alt for meget handler om åbenlyse eller skulte særinteresser.

Forskellen mellem at være liberal eller liberalist kan måske koges ned til dette:

For et liberalt menneske er idealet, at grænsen for det enkelte menneskes frihed går præcis der, hvor den begrænser andre menneskers frihed.

For et liberalistisk menneske er idealet, at der ikke er grænser for, hvor mange penge det enkelte menneske kan tilegne sig - uanset hvilke konsekvenser det har for andre mennesker i form af fattigdom, der i ekstrem grad begrænser de fattiges frihed.

Det liberalistiske menneskes argument for friheden til at ganske få procent af klodens mennesker kan råde over hovedparten af klodens rigdomme er, som jeg forstår det, at de fås ekstreme rigdom også gør de fattige rigere, end i eller ville være.

Men det kan vel kun lade sig gøre, hvis vi ser stort på de rigeste menneskers og landes voldsomme overforbrug, som ifølge klimaforskerne vil fører til et kæmpemæssigt klima-kollaps indenfor få årtier.

På det tidspunkt træder den højere retfærdigheden måske ind i billedet - fordi de allerfattigste, som har lært at klare sig fra dag til dag med et absolut minimum af livsfornødenheder, vil være de bedst egnede til at at overleve naturkatastroferne.

Vi andre, der ikke har lært det, vil hurtigt bukke under.

Bjørn Pedersen

@Alvin Jensen
Ang. særinteresser kan jeg simpelthen ikke slippe mistanken om at ghettoloven ikke er andet end et middel opfundet for at dels at sænke det offentlige tilskud til almene boliger, men i særdeleshed del af en studehandel med de ejendomsspekulanter og boliginvestorer, der vil rive billige boliger ned og erstatte dem med mere eksklusive ejendomme. Som regeringspartierne siden tilblivelsen af loven har præsenteret som særligt indvandrings-målrettet, for at hugge stemmer fra de nationalkonservative.

@Jan Boisen
Jeg forsøger blot at gøre opmærksom på, at 'den gode stat' i mange tilfælde er en illusion - og i nogle tilfælde er den endda synonym med umenneskelig og brutalitet. Det findes der talrige eksempler på.

Jeg betragter ikke mig selv som liberalist, men anerkender, at det er svært at opretholde et civiliseret samfund uden liberale værdier.

Jeg kan se at der ikke endnu er nogen der er kommet med konkrete forslag som alternativ til diverse ghettopakker. Kun brok over andres handlinger.
Om det så skyldes at folk ikke har sådanne forslag eller om de mener at der ingen problemer er, vil jeg ikke bruge tid på at gætte på.
Indtil videre må det konstateres at de 3 partier der står udenfor aftalerne ikke har held til at trække folk i deres retning. Samlet står de, i meningsmålingerne, til tilbagegang i forhold til valget.
Om det så er fordi folk er enige i tiltagene, ikke bruger så megen tid på det eller andet, kan man så gætte på hvis man vil.

Bjørn Pedersen

@Carsten Hansen
Endnu engang. Ingen mener at der "ingen" problemer er med integration og/eller immigration. Alle mener at metoden til at løse problemerne, er langt, langt værrere end problemerne selv. Hvad løsningsalternativer angår: Værsgo, og så endda fra de blå rækker:

https://cepos.dk/artikler/ghettoloven-bygger-ikke-paa-viden/#

"Det kan bl.a. tale for indslusningsløn, så beboere med svage kompetencer har en realistisk chance for at vinde fodfæste på jobmarkedet. Desuden bør der være langt bedre redskaber til at styrke skolerne i ghettoområder, og dårlige skoler bør lukkes. Hollænderne har gode erfaringer med at bekæmpe kriminalitet ved en langt større anvendelse af elektroniske lænker, og politikerne bør begynde at bryde tabuet omkring de kriminelle markeder, som forbuddet mod hash skaber.”

I det hele taget, hvis man vil sanktionere, skal det være individuelle sanktioner. For hvis Hassan eller Hans har lavet kriminalitet i Aalborg Øst, er det ikke alle deres ikke-kriminelle, arbejdende naboer, der bor i samme almene boligblok, der bør straffes. Og derudover bør man altså slet ikke rive folks hjem ned, bare fordi der bor for mange fattige der. Det skulle jo være hele formålet med almene boliger, at flere danskere end bare over- og pænere middelklasse, kan bosætte sig i de størrere byer, tæt på deres deltids/flexjob eller potentielle job..

Sider