Kommentar

Sikandar Siddique: Hvis Danmark vil inspirere til en grønnere verden, må olieproduktionen stoppe allerede i 2030

Nordsøaftalen er slet ikke ambitiøs nok. Det virker tamt først at stoppe olie- og gasproduktionen i år 2050. Vil vi hjælpe klimaet, bør den stoppes før 2030. Ellers bliver det svært at nå Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad, skriver politisk leder for de Frie Grønne Sikandar Siddique i dette debatindlæg
Debat
9. december 2020

Hvor er det godt, at ottende udbudsrunde er blevet aflyst, men desværre har prisen vist sig at være for høj.

Ottende udbudsrunde skulle have varet til år 2056, men nu stoppes olie- og gasproduktionen i år 2050.

De seks år har selvfølgelig en værdi, men hvor stor er den?

Problemet er, at SF og De Radikale, som to af de mest ’grønne’ partier bag aftalen, desværre har givet deres ord for, at olie- og gasproduktionen kan fortsætte i 30 år endnu.

»Aftaleparterne er enige om, at 2050-slutdatoen for indvinding af olie og gas i Nordsøen ikke fremrykkes yderligere,« lyder det i aftalen, der er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og De Konservative.

De partier har så stort et flertal, at det desværre bliver meget svært at ændre på.

Når aftalen skal forklares og forsvares, hører man igen og igen, at den danske beslutning skal inspirere ude i verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er helt korrekt.
Og udledningerne skal være reduceret med nær ved 90 procent i 2030.

70 procents reduktion i 2030 matcher det globale gennemsnit - og Danmark skal som et rigt land med store historiske udledninger selvfølgelig bidrage med mere end det.

Men så længe politikerne - og Klimarådet - ikke vil se i øjnene, at det må være det globale drivhusgasbudget - og "den retfærdige danske del" af det budget - der skal styre klimapolitikken, så bliver det vilkårligt, hvad politikken ender med.

Og så kan en regering finde på at foreslå et reduktionsforløb, der ligner en hockeystav - og altså vente med for alvor at gøre noget til sidst i årtiet. Hvad skal mine børnebørn stille op med det? Og hvad skal børnene i Mozambique?