Kronik

Den tilladte mængde fluorid i drikkevandet gør os dummere for hver generation

Flere studier viser, at den tilladte mængde af stoffet fluorid i drikkevand og fødevarer skader børns IQ. Der er brug for at sænke den såkaldte grænseværdi, så den lever op til den nyeste viden på området, skriver Jeannett Kjær og Tina Storgaard Jensen i dette debatindlæg
Ud over postevand kommer skadelige niveauer af fluorid hovedsageligt fra indtag af te, enkelte typer af flaskevand, og når folk ikke spytter tandpastaen ud. Det er altså almindelige dagligdagsprodukter, der forårsager den skadelige eksponering.

Ud over postevand kommer skadelige niveauer af fluorid hovedsageligt fra indtag af te, enkelte typer af flaskevand, og når folk ikke spytter tandpastaen ud. Det er altså almindelige dagligdagsprodukter, der forårsager den skadelige eksponering.

Stine Bidstrup

Debat
21. december 2020

Fluorid er i mange år blevet anset for at have en gavnlig effekt på caries og være uden bivirkninger, så længe fluoridniveauet var under den anbefalede grænseværdi fra WHO på 1,5 mg/l postevand.

Et indhold af fluorid i drikkevandet har dog længe været mistænkt for at være forbundet med lavere intelligens hos børn, men har ofte kun været undersøgt ved høje niveauer af fluorid, der ligger langt over WHO’s anbefaling.

Derfor har den skadelige effekt ved lavere niveauer hidtil været uafklaret. Nu er der dog kommet en række studier fra Nordamerika, som viser, at fluorid har en skadelig effekt på udviklingen af nervesystemet hos ufødte børn, og at effekten forekommer ved lavere niveauer end hidtil antaget.

Studierne målte gravide kvinders niveauer af fluorid i urinen og undersøgte efterfølgende børnenes IQ i forskellige aldre. Studierne viste, at når de gravides niveauer af fluorid steg, så faldt børnenes IQ i takt hermed. I det ene studie forekom faldet i IQ ved et niveau af fluorid over 0,8 mg/l.

Når der er taget højde for andre faktorer med betydning, tyder studierne på, at børn mister et sted mellem 2,5 og 5 IQ-point for hvert 0,5-1 milligram ekstra fluorid, moderen indtager per dag – afhængigt af hvilket studie man konsulterer.

Disse studier peger på den problematik, at den nuværende grænseværdi anbefalet af WHO ikke beskytter ufødte børn mod den skadelige effekt af fluorid. Den nuværende grænseværdi blev fastsat i 1986 og er senest genovervejet i 2004, hvilket betyder, at forskning og evidens af nyere dato ikke er inddraget i den anbefalede grænseværdi fra WHO. Den tager derfor ikke højde for den skadelige effekt på udviklingen af nervesystemet, som optræder ved niveauer under 1,5 mg/l.

Kan vi som borgere acceptere tilbageholdenhed med at ændre grænseværdien?

Vand, te og tandpasta

Hvorfor er det så et problem i Danmark? Problematikken er relevant i en dansk kontekst, da de skadelige niveauer, som blev målt i de nyere studier, også er blevet målt blandt danske gravide. Dette på trods af, at de var bosat i et område med et af de laveste niveauer af fluorid i postevandet i Danmark på under 0,2 mg/l.

Ud over postevand kommer skadelige niveauer af fluorid hovedsageligt fra indtag af te, enkelte typer af flaskevand, og når folk ikke spytter tandpastaen ud. Det er altså almindelige dagligdagsprodukter, der forårsager den skadelige eksponering.

Derfor er det et endnu større problem i de dele af landet, hvor der er højere niveauer af fluorid i postevandet som eksempelvis områder på Bornholm og dele af Sjælland og Lolland-Falster, selv om niveauet er under den anbefalede grænseværdi.

Det er problematisk, at de fleste danskere er uvidende om problematikken, og at den nuværende lovgivning på området gør det umuligt at tage et aktivt valg, da den er utilstrækkelig og svært gennemskuelig.

Mere specifikt er der endnu ingen krav til mærkning af fluoridniveauet i te, og der er forskel på krav til mærkning og tilladt indhold af fluorid i flaskevand afhængigt af, om det betegnes som mineralvand, kildevand eller emballeret vand. Det er derfor umuligt for forbrugeren at tage et informeret valg.

Der kan argumenteres for, at forsigtighedsprincippet bør træde i kraft. Forsigtighedsprincippet er implicit en del af den danske miljølovgivning, og Danmark har derfor pligt til at gribe ind, når der er en begrundet formodning om en sundhedsskadelig effekt. Det er desværre en kendt problematik, at der ofte er gået årtier, fra man kendte til et stofs skadelige virkning, til der blev handlet, og at tidlige advarsler bliver ignoreret og afvist.

Et godt eksempel er asbest, hvor der gik 100 år, inden man reagerede på konsekvenserne, så utallige menneskeliv gik tabt. Der er nu en overhængende fare for, at det samme gør sig gældende for fluorid, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at der også for fluorid skal gå 100 år, før der er nogen, der tager det alvorligt, mens befolkningen bliver dummere for hver generation?

Den manglende handling kan både skyldes interessekonflikter mellem forskellige aktører og manglende vilje til at handle hos de ansvarlige. I dette tilfælde bør man også være opmærksom på, at det måske netop er vanskeligt at trænge igennem omkring fluorids skadelige effekt på grund af forestillingen om, at fluorid er et billigt vidundermiddel med meget få eller ubetydelige bivirkninger.

Blandt andet har fortalere for fluoridering (tilsætning af fluorid til for eksempel postevand) i USA formået at skabe en generel opfattelse af, at fluorid er et naturligt stof og derfor uden bivirkninger. Dette er muligvis så veletableret en sandhed, at man ikke er lydhør over for den skadelige effekt på trods af, at der efterhånden foreligger ganske solid evidens herfor.

600.000 IQ-point

Det er velkendt, at det kan være vanskeligt at få folk til at skifte standpunkt, hvis de har argumenteret for det i mange år. Det er tidligere set, hvordan fagfolk kan kæmpe for deres sag, når der opstår et modbevis, og fortsat forsøger at fastholde deres egen teori, særligt hvis deres professionelle omdømme afhænger af at opretholde den.

Man kan i den forbindelse undre sig over, i hvilken grad indsatsen også afhænger af menneskelige faktorer som personlig stolthed og holdninger, når nu det har så store konsekvenser for individ og samfund.

På trods af at Danmark som en aktiv spiller i Det Europæiske Kemikalieagentur længe har været fortaler for, at det altid bør undersøges, om et stof kan skade hjernens udvikling, er fluorid endnu ikke kommet på dagsordenen.

Argumentet for at undersøge stoffers skadelige effekt på hjernen skyldes blandt andet de store omkostninger, det kan have for samfundet. Selv om omfanget er uvist, bidrager fluorideksponering sandsynligvis også til tab af produktion og samfundsøkonomi i Danmark på grund af reduktion i borgernes IQ.

Kviksølv er et godt eksempel, hvor der stadig estimeres et tab af 600.000 IQ-point om året i Europa og en regning på ni millioner euro ved forebyggelse. Det er dog også en vigtig pointe, at tab af IQ-point i befolkningen ikke kun er et spørgsmål om de samfundsmæssige konsekvenser, men også er et individuelt hensyn, da det vil kunne have en betydning for det enkelte barns muligheder i livet. Det synes derfor rimeligt, at man fra samfundets side har fokus på at forebygge skadelige effekter af fluorid både af hensyn til samfundets og individets interesser.

Hvad bør der så gøres? Man kunne med fordel oplyse befolkningen om problematikken gennem blandt andet sundhedskampagner, men for at det skal være muligt for forbrugeren at tage et informeret valg, er det også nødvendigt, at producenterne af for eksempel te og flaskevand oplyser om fluoridindholdet, hvilket nødvendiggør ændringer af nuværende lovgivning.

En udfordring for øget regulering af fluorid er, at det er forskellige styrelser, der regulerer de forskellige kilder til stoffet. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for te og flaskevand, Miljøstyrelsen for postevand og Lægemiddelstyrelsen for tandpasta.

Det vil derfor kræve en fælles indsats og enighed på området at gøre noget. Alligevel opfordrer vi på det kraftigste til, at de danske myndigheder inkluderer den nyeste viden i fremtidig lovgivning og handler på området.

Jeannett Kjær og Tina Storgaard Jensen er begge cand.scient.san.publ.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

20/dec/2020

Altså, hvor bliver “vore” politikere dog af :-( ?

Med bekymret hilsen
Claus

Torsten Jacobsen

Ha, den generelle fordummelse i samfundet har altså en egentlig årsag...

Damn you, Fluorider..!!

Steen Obel, Katrine Damm, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Min indsigt er begrænset, så her er et par spørgsmål:
1) Den flourid, som åbentbart findesi dansk drikkevandsforsyning, hvor kommer den fra? Og ikke mindst, 1,b) hvad foreslår kandidaterne i Folkesundhedsvidenskab, at man stiller op med flourid i drikkevandet - kan det iltes eller fjernes af nemvej,for hvis det skal kemisk renses, så har vi eddermame et stort problem og er ude på en voldsom glidebane i retningen af for altid at opgive drikkevand i hanerne.
2) Er den omtalte amerikanske undersøgelse renset for socioøkonomiske forhold eller kunne der være sammenhænge med, at det er bestemte befolkningsgrupper,som har indtaget større mængder flourid?
3) Hvad er det for intelligenstests,der er foretages?

Søren Dahl, Poul Erik Pedersen, Claus Bødtcher-Hansen, Katrine Damm, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Her er i øvrigt en lidt ældre artikel om flourid, hvis andre skulle være nysgerrige på det specialiserede emne.
https://www.kemifokus.dk/fluorid-ven-eller-fjende/

Søren Dahl, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Skribenterne nævner kviksølv. Et andet eksempel er bly, som vi i mange år hældte på vores biler, som så igen pruttede det ud i børnehøjde ...

Hvis man søger på "fluorid i vand" kommer der en del resultater:
Kort over indholdet af fluorid i drikkevandet
https://odont.ku.dk/fagomr/cariologi_endodonti/fluorkoncentration/fluork...
Artikel i Tandlægebladet med et link til en PDF fil med en artikel af Philippe Grandjean https://www.tandlaegebladet.dk/udsaettelse-fluorid-under-tidlig-udviklin... .
Der er også en artikel om geologisk forekommende stoffer i grundvandet i Vandposten juni 2020 https://www.danskevv.dk/aktuelt/vandposten/

På denne side findes en artikel om fluorid i dansk grundvand
https://www.aktor.dk/artikler.aspx

Søren Kristensen

Jeg har gennem flere årtier drukket i omegnen af fem store kopper the om dagen og nu kan jeg bedre forstå hvorfor jeg er så dum. Heldigvis lader det til at kaffe kunne være en løsning, selvom det nok er for sent i mit tilfælde, at forsøge at blive kvik igen.

Lillian Larsen, Søren Dahl og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Smike Käszner

Måske ville det være meget godt, hvis vi var lidt dummere?