Læserbrev

Det er ubehageligt at læse en borgmester glæde sig over tvangsflytninger og diskrimination

Jo, der trænger til nogle renoveringer her i Mjølnerparken, men jeg genkender ikke mit boligområde som den ’betonjungle’, Cecilia Lonning-skovgaard beskriver, når hun vil forsvare en ghettolov, der tvangsflytter mine naboer, skriver beboer i Mjølnerparken Lisbeth Saugmann i dette debatindlæg
Debat
14. december 2020

Cecilia Lonning-Skovgaard er glad. Det kan man læse flere gange her i min avis.

Hun er glad for den såkaldte ghettolov. Hun er glad for, at familier skal tvangsflyttes. Hun er glad for, at børn kan blive nødt til at skifte skole og miste venner.

Cecilia Lonning-Skovgaard, som er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, kalder det område, hvor jeg bor trygt og godt, for en betonjungle.

Jeg har boet i Mjølnerparken i ni år. Jeg ser, hvordan børnene leger i gården og har det sjovt sammen. Jeg møder venlighed og smil, selv om mange lige nu er kede af at blive omtalt nedladende, diskriminerede og truet på deres bolig.

Ja, her trænger til at blive renoveret. Ja, også her bor der mennesker, som har det svært. Også her er der skrøbelige eksistenser, som ikke kan overskue så meget, og da slet ikke at blive tvunget til at forlade deres hjem.

Så kære Cecilia, hvis dit hjerte virkelig bløder for børn og voksne, som ikke har det let, så skulle du sætte ind på andre måder. Det er ubehageligt at læse om din glæde over en diskriminerende lov, som har vidtrækkende konsekvenser for en masse mennesker. Jeg savner i stedet etik, forståelse og medmenneskelighed hos dig og andre magthavere.

Lisbeth Saugmann er folkepensionist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når man læser LS indlæg ovenfor er det trist at skulle erkende at integrationsindsatsen, eller manglen på samme, har født det tiltag som beskrives i teksten. Det er trist vi er kommet så vidt at det skulle være nødvendigt. Jeg ser egentligt LS' indlæg i samme ånd.
Men jeg må desværre også sige at jeg stort set altid, når jeg læser indvendinger mod reguleringer, ændringer og stramninger, sidder tilbage med en undren over, at der så ikke kommer nogle konstruktive forslag på bordet, fra indvendingsskribenterne. Tilsvarende sker det også når vi har indlæg i TV og radio, hvor journalister er tilfredse med en passiv kritik af det ene eller det andet tiltag. Et eksempel for nylig var et interview med Ishøjs borgmester omkring tiltagene mod utilpassede unge drenge. Det er udueligt journalistarbejde ikke at få kritikerne til at fremkomme med deres tiltag til hvordan vi får ændret uhensigtsmæssig adfærd og integrationsskadende aktiviteter, ligesom det er skammeligt, at opleve at Ishøjs mangeårige borgmester er uden erkendelse af problemet og uden forslag til hvordan man skal agere for at ændre på det.
Kom nu ind i "kampen", vi skal have løst denne opgave, ellers kan jeg frygte at det kan gå rigtigt galt på længere sigt.

Poul Erik Pedersen

Henrik Salling 13.12 22.10: indvendingen er for så vidt forståelig, hvis der er anledning til at gøre noget ved et problem. Pointen er så vidt jeg læser indlægget, at der faktisk ikke er problemer i det kvarter LS bor i. Så vidt jeg kan se det hænger dette sammen med at nogle af de, såkaldte, problemer ghetto-lovgivningen forsøger på at løse, er politisk definerede problemer. Problemer som bliver gjort til "objektive" størrelser, uden ret meget hensyn til hvorledes de forskellige boligområder fungerer i en helt almindelig hverdag.
Den dybere liggende grund til, at vi har fået lovgivningen på området er at vi har haft politikere der rigtigt gerne ville vise handlekraft. Men det er bare en handlekraft, der ikke har taget hensyn til de mennesker der bliver berørt af handlekraften! Derved bliver svaret på spørgsmålet om hvad det er for en "opgave" vi skal have løst, af politisk karakter. Selve "kampen" man skal melde sig ind i, efter din mening, bliver derflor også en politisk kamp. Kernespørgmålet bliver: hvad er det for en by, vi vil bo i? Hvad gør vi for at udforme den, således at byen bliver en social, økonomisk og økologisk bæredygtig enhed? Set ud fra det perspektiv kan man godt have sine tvivl om, at nedrivninger af velfungerende boliger er et brugbart svar. Her må der udvikles analyser og politiske svar, der går dybere ned i byernes problemer og benytter andre redskaber end bulldozere!
mvh. poul.

Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Flemming Berger, Magnus Fischer, Karsten Nielsen, Hans Bruun Jensen, Ebbe Overbye og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Kriterierne for at komme på regeringens lister er netop ikke objektive, de er ændret ad flere omgange for at sikre, at der fortsat står boligområder på den tidligere liste og de tre nuværende lister.

Hver gang kriterierne står fast, så drøner boligområderne væk fra listerne og i løbet af nogle ville man ende med helt tomme lister.

Derfor er den "hårde" liste opfundet i 2018 - den kan man reelt ikke undslippe - selv om man kommer ud af den skal man alligevel gennemføre en brutal afviklingsplan, kaldet "udviklingsplan".

Dorte Sørensen

Se dog at få opført nogle flere billige og gode boliger i ALLE boligområder - det er løsningen og ikke udsmidning og nedrivning.