På mange danske arbejdspladser vrimler det lige nu med kvinder og mænd, der har brugt voksenlærlingeordningen til at få sig en uddannelse og dermed mere fast grund under fødderne. Det er vigtigt for dem på et arbejdsmarked under hastig forandring.
Allerede i dag er elektrikere, VVS’ere, industriteknikere, finmekanikere og smede en mangelvare på danske produktionsvirksomheder, og flaskehalse risikerer at bremse væksten inden for nogle brancher og i nogle områder af Danmark.
Den grønne omstilling forstærker også behovet for flere faglærte med tekniske færdigheder. En undersøgelse fra Dansk Energi har netop vist, at Danmark frem mod 2030 kommer til at mangle mange hænder til blandt andet at opføre ladestandere til elbiler, fremstille vindmøller, udskifte oliefyr med varmepumper og klimarenovere landets almene boliger.
Voksenlærlingeordningen er derfor en skjult succeshistorie for både voksenlærlinge og samfundet. For de mange ufaglærte, arbejdsløse voksne over 25 år får nu endelig den uddannelse, som de af mange forskellige grunde ikke kom i gang med som helt unge. Det gælder også faglærte med forældede uddannelser. På den måde får vi et rigere samfund generelt.
47-årige Lene Sørensen fra virksomheden Eagle Burgmann i Ringkøbing er et godt eksempel på, hvad det giver at tage springet fra arbejdet som ufaglært produktionsmedarbejder til faglært klejnsmed:
»Det magelige havde været at fortsætte som ufaglært, men når jeg nu interesserer mig for svejsning og gerne vil udvikle mig fagligt, måtte jeg kaste mig ud i det,« fortæller hun og understreger, at hun aldrig havde taget uddannelsen som klejnsmed på SU.
Logistik- og lageroperatør Jan Heino Busemann fra Vejen siger det på en anden måde: »Jeg er 57 år og har indtil nu altid kunnet få et stykke arbejde, hvis jeg var ledig. Men i fremtiden er det ikke sikkert, at det er så nemt at få et stykke arbejde, hvis man ikke har en uddannelse. Så jeg er glad for, at jeg nu har mit svendebrev.«
Voksenlærlinges egne succesoplevelser viser værdien af en aktiv beskæftigelsespolitik.
Corona ramte ufaglærte hårdt
Det er efterhånden nogle år siden, at vi blev enige om, at man godt kan have brug for at blive lærling, selv om man er over 25 år. Og de gode muligheder er til stede. For voksenlærlingeordningen sikrer dem over 25 år en højere løn end den almindelige lærlingeløn.
Ordningen skal også sikre, at vi får uddannet flere smede, industrioperatører, ernæringsassistenter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter og andre af de faggrupper, som vi har desperat brug for – både nu og i fremtiden.
For at sætte turbo på ordningen modtog fagbevægelsen i midten af 2019 penge til at igangsætte en kampagne for at få flere voksne til at tage en erhvervsuddannelse med voksenløn. Kampagnen slutter ved årsskiftet, men indsatsen i a-kasser, virksomheder og jobcentre fortsætter ufortrødent.
Lige nu er der næsten 9.000 voksenlærlinge, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse med løntilskud fra jobcentret. I denne særlige tid er det en god nyhed, som både lønmodtagere, arbejdsgivere, jobcentre og a-kasser kan være stolte af, og som viser, at det i den grad nytter at skrue nogle støtteordninger sammen, hvor alle trækker i samme retning.
2020 har været et godt år for voksenlærlinge, men vi skal gerne have endnu flere voksne til at tage en faglært uddannelse allerede igen næste år – til gavn for den enkelte lønmodtager, den grønne omstilling, virksomhederne i Danmark og velfærdssamfundet.
Når voksenlærlingeordningen er blevet et stort hit, er det også på grund af coronakrisen. Den har desværre sendt mange ufaglærte og kortuddannede ud i ledighed.
I juni i år satte forligskredsen bag beskæftigelsesreformen sig til forhandlingsbordet og blev hurtigt enig om at forbedre og forenkle mulighederne for at opkvalificere sig under krisen. Blandt andet blev reglerne for voksenlærlingeordningen lempet og styrket med henblik på at få sat gang i endnu flere voksenlærlingeforløb.
Den nye og stærkere udgave af voksenlærlingeordningen har blandt andet appelleret til folk, der, før coronakrisen ramte, arbejdede inden for servicefag blandt andet i hotel- og turistbranchen. De føler sig nu usikre på fremtiden og bruger derfor muligheden til at opkvalificere sig til et brancheskift.
Lærlinge gavner virksomheder
Men for en gangs skyld handler alt ikke om corona. Danske lønmodtagere kan se, at digitalisering, automatisering og grøn omstilling revolutionerer arbejdsmarkedet og kræver helt nye kompetencer. Det er her, voksenlærlingeordningen er oplagt. Ikke mindst, fordi de kompetencer, der efterspørges, ændres for både smeden og de administrative medarbejdere på en maskinfabrik.
Frygten for, at robotterne eller kineserne hugger danskernes job, er formindsket og afløst af en vilje og et mod til at uddanne sig for at sikre både sit eget arbejdsliv og samtidig bidrage til fortsat dansk konkurrencekraft, innovation og kvalitet.
Voksenlærlingeordningen er en trædesten til, at lagerarbejdere, industriarbejdere, administrative medarbejdere og andre kan blive opkvalificeret på voksenelevløn. Men ordningen er også en økonomisk håndsrækning til arbejdsgivere.
Det er ikke for ingenting, at vi siger, at voksenlærlingeordningen har to vindere. Med voksenlærlinge får virksomhederne et klækkeligt løntilskud til elever, der kommer med bunker af erfaring, møder til tiden og bidrager fra allerførste dag.
Dygtigere medarbejdere
På en stor jysk virksomhed har man i år haft fem voksenlærlinge, og arbejdsgiveren har været så begejstret, at man også de kommende år vil sende ufaglærte på skolebænken. Simpelthen fordi medarbejderne bliver dygtigere i deres arbejde og er mindre utrygge over for forandringer. På den måde kan man som virksomhed uddelegere mere ansvar.
Eller som klejnsmed Lene Sørensens fabrikschef siger: »Vi har kun gavn af, at vores medarbejdere konstant bliver dygtigere og får kendskab til nye svejseteknologier.«
Den grønne omstilling vil blandt andet også kræve digitale og administrative kompetencer, som går udover, hvad mange er klædt på til i dag. Skal nye teknologiske virkemidler finde deres plads og brugbarhed på arbejdspladsen, så kræver det blandt andet opkvalificering af de mange HK-arbejdspladser. Det er helt konkret i administrative funktioner, hvor kunstig intelligens, datahåndtering og -analyse samt automatiserede løsninger kalder på massive digitale kompetencer, ligesom digitale kompetencer inden for digital handel allerede er efterspurgte.
Også Velfærdsdanmark lider under mangel på social- og sundhedshjælpere og -assistenter, ernæringsassistenter og kernemedarbejdere inden for HK-området. Vi har i flere år kendt de alarmerende prognoser for, hvor mange social- og sundhedsassistenter og -hjælpere vi kommer til at mangle om ganske få år.
Alle disse udfordringer kan voksenlærlingeordningen spille en rolle i at løse.
Når vi slutter 2020, slutter den officielle voksenlærlingekampagne også. Men vi håber, at mange bruger juleferien på at overveje, om 2021 er året til at sadle om og prøve en ny vej i arbejdslivet. For nogle vil voksenlærlingeordningen være svaret.
Peter Hummelgaard (S) er beskæftigelsesminister
Per Hansen er forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF
Helena Mikkelsen er forbundssekretær i FOA
Ghita Parry er formand i Kost- og Ernæringsforbundet
Ejner K. Holst er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Martin Rasmussen er næstformand i HK
Søren Heisel er forbundssekretær i 3F
John Larsen er hovedkasserer i Dansk Metal
Det er en rigtig god ide med flere voksenlærlinge. Det er ikke alle der kan benytte ordningen. Mange af de ufaglærte både på og udenfor arbejdsmarkedet mangler en bestået dansk 9 klasses eksamen. Det skal de have hvis de skal ind på og gennmføre en uddannelse. Vi skal sikre at alle har ret til og adgang til denne 9 klasses eksamen. Der er mange barrierer i den eksisterende praksis. Det er super at i alle vil være med, det skulle gøre det muligt at fjerne de største barrierer. Det vil være en kæmpe gevinst for os alle sammen.
Det er helt nødvendigt med en massiv investering i voksenuddannelse. Voksenlærlinge ordning er glimrende men der mangler en mere ambitiøs strategi for en bred prioritering af voksenuddannelsesområdet. Hvorfor har en ledig kun ret til 6 ugers kursus ?
Hvorfor har man ikke styrket HF enkeltfag i den nye finanslov ?
Hvorfor styrker man ikke generelt fagforeningernes rolle i jobformidling og opkvalificering som vi har gode erfaringer med i Metal. Det er deprimerende at tænke på alle de sælg dig selv kurser der igennem årene har været formidlet af jobcenteret som ikke har fokus på udvikling af faglig kompetence. Der er tragisk at arbejdsmarkedspolitikken af ideologiske årsager blev omlagt til at stække fagforeningernes rolle og ensidigt fokusere på kortsigtet arbejdsudbud i stedet for langsigtede tiltag omkring uddannelse. Der er brug for forfatterne bag denne kronik sætter deres samlede styrke ind på at sikre et grundlæggende skifte i vores arbejdsmarkedspolitik væk fra den ideologiske højredrejning der har haft så alvorlige konsekvenser for sammenhængskraften i vores velfærdsmodel.
Det er fint og anbefalelsesværdigt at mennesker vil benytte sig af eventuelle lærlinge-muligheder. Der er kun godt at sige om det, når menneskene formår at lave op til samfundets behov.
Men.. så vidr jeg læser det, vil nogle af de nævnte jobs stadig være stærkt nedslidende for mennesker. Hvilket kan give anledning til, at mennesker forlader branchen igen, enten på grund af helbredet eller fordi interessen/motivationen for hårde, opslidende, indflydelsesfattige jobs er dalende. Hvad angår de digitale og teknologi-krævende jobs er det vist også almindeligt kendt, at der hele tiden kommer nye og 'bedre' teknologier, så graden af efteruddannelse også skal opskaleres i et arbejdsliv.
Selvfølgelig er det godt, at arbejdsløse kan blive en del af arbejdsflokken igen og yde og indgå og optjene og al det der.
Men jeg mangler en politisk vision for fremtidens arbejds- og beskæftigelsespolitik set i lyset af de klimatiske krav om forandring NU, hvis vi vil overleve.
"Det er fint og anbefalelsesværdigt at mennesker vil benytte sig af eventuelle lærlinge-muligheder. Der er kun godt at sige om det, når menneskene formår at lave op til samfundets behov."
Er samfundets og befolkningens behov lig med industriens og erhvervslivets? Der er jo ofte temmeligt store forskelle på disse parters både kort- og langsigtede interesser.
Hvorfor kan man ikke få voksenløn, når man ønsker sig en bacheloruddannelse? Der findes en del bacheloruddannelser netop inden for digitalisering. Og det grønne område vil hurtigt komme med. Og dert findes helt sikkert en del etablerede erhvervsuddannede, som godt kunne tænke sig at videre uddanne sig til f.eks. ingeniør eller lignende. Men som ikke har økonomisk mulighed for det. Alle skal vel have mulighed for at opgradere sig på fremtindens arbejdsmarked.
"Lige nu er der næsten 9.000 voksenlærlinge, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse med løntilskud fra jobcentret."
Og her har vi så lige en "knast", som også SF har påtalt for et halvt års tid siden. For hvis du for tilskud fra jobcenteret til din voksenlærlingeløn og du må afbryde din uddannelse i utide kan du stå i den situation, at du hverken kan få dagpenge eller sygedagpenge. Først når uddannelsen er fuldført kan du få dimittend dagpenge som er væsentlig lavere end den normale dagpengesats. Det vil helt sikkert afholde en del fra at kaste sig ud i en voksenlærlinge uddannelse. Særligt dem, som måske føler sig lidt usikker på, om de kan gennemføre forløbet.
social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Dem er der faktisk "skjult" et enormt antal mandetimer M/K af ude hos f.eks. kommunerne, hvor de stort set alle er ansat på deltid. Ofte 30 timer eller mindre. Og det er ikke et ønske fra de ansatte. Det er et taktisk spil fra arbejdsgiverens side. For ved at ansætte personalet på deltid, kan de spare en masse penge på overtidsbetaling. For hvis du arbejder på deltid skal du først have overtidsbetaling, hvis din gennemsnitlige arbejdstid pr. uge overstiger 37 timer over en 6 ugers periode. Så vidt jeg husker det.
Så hvis der er f.eks. 50.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter derude på deltid 30 timer pr. uge, så gemmer der sig 350.000 timer pr. uge, som ikke bliver brugt. Eller 9.459 fuldtidsstiller. Og det her og nu fra i morgen.
Grunden til man vil give ufaglærte en chance til uddannelse skyldes ikke kun de ufaglærtes ve og vel. For hvis manglen på faglært arbejdskraft stiger samtidig med at udbuddet af faglærte ikke er stor nok kan de ufaglærte jo kræve mere i løn. En hel del mere endog. Og så bliver det jo dyrt for den øvre middelklasse at få renoveret huset og el bilen repareret eller få vindmøller svejset sammen. Derfor skal studievejledningen på landet gymnasier fra nytår også vejlede 3. g'erne i de gode muligheder at få sig en erhvervsuddannelse som f.eks. smed eller elektriker frem for at fortsætte på landets videregående uddannelser.
Hanne Utoft
Min formulering var bevidst fordrejet til 'samfundets behov' aka erhvervslivets interesser. Det er svært at se individets interesse i nedslidende jobs - eller hvad der nu måtte være årsagen til, at der mangler uddannet arbejdskraft til de nævne job.
Jeppe Lindholm er der ikke også noget med at ansatte på deltid ikke har ret til de samme pauser?
Jeg tror altså, at ordentlig reperation af huset og særdeleshed af el-biler kræver faglærte ;-).
Men ellers så har der også været en mærkelig tilgang til social mobilitet i Danmark.
Jeg er enig med Søren Gliese, at det er i orden at være ufaglært og være tilfreds med ufaglært arbejde, når man har ordentlige løn og boligvilkår. Det er det, der er formålet med et velfærdssamfund.
Vi kan ikke definere succes med social mobilitet, ved at alle bliver forskere, virksomheds og rige aktieejere.
Faktisk har folk, der er uddannet håndværkere, og arbejder med det en rigtig god livsindtjening.
Problemet har været, at der har været, stor mangel på praktikpladser. Man har så prøvet at presse de unge i uddannelse, med det resultat at flere har påbegyndt flere uddannelser men ikke kunne fuldføre dem.
Regeringernes og arbejdsgivernes løsninger især siden 2008 har jo været tvang rettet mod arbejdstagerne og de syge, samt korte pipfugkekurser. Folk måtte ikke uddanne sig og de tilladte kurser for korte, samt havde en kvalitet,der bar præg af, at de var til, for at sætte et kryds et sted.
Arbejdsudbudet skulle altid øges.
Nu er der vist kommet krav til arbejdsgiverne angående praktikpladser og hvis succesen med voksenlærlinge, kan fortsætte er der da fremskridt.
Men vi er nød til at realisere, at noget arbejde vedbliver med at slide kroppen ned og der skal der laves tiltag, så folk automatisk for hjælp til at skifte fag tidsnok. Ellers er den høje pensionsalder illusionation.
En rigtig god debat og vel også vigtig, og os he ri tråden har vel egentlig så mange gode pointer m.v. at de der bestemmer burde se dem :)
Men ordet arbejde og nedslidning er centralt og i min optik er det at arbejde og bruge muskler og krop i sig selv ikke nedslidende, så længe at det arbejde som er er alsidig altså forskellige stillinger i løbet af en dag. i "gamle2 dage 50erne og tresserne var der langt flere løft og brug af muskler og alle fra den tid er altså ikke nedslidte.
Men vi har forskellige evner og systemets behov skifter og sært nok klager erhverv og offentlig periodevis om mangel på arbejdskraft samtidig med at man gør alt for at afskaffe behovet med teknik og digitalisering.
men jeg tror altså også at der skal ændres kraftigt på muligheder for reelle muligheder for ny uddannelse med en fast løn, så mennesker der har etableret sig med familie m.v. kan overleve i rimelig grad. Mon ikke de ti sig selv vil være lige så billigt fremfor det syge system vi har lige nu med korte kurser og tilskud og .praktikker betalt af det offentlige?
Lad os så for pokker give de mennesker fri som ikke evner det og give dem en løn de lige kan klare sig med og forsøge at opmuntre dem til frivilligt arbejd. Det sidste vil der altid være brug for.
Viggo du kommer ind på noget, der laver ting endnu mere komplekse.
Ud over folks mentale evner er der også forskelle på deres genetik.
Så ja, der er nogen, der fysisk ikke får problemer med nedslidende arbejde. Men det er nok gennemsnittets reaktion, der har stemplet arbejdet som nedslidende. Og mange af dem du nævner gik på efterløn.
Vi har brug for at bruge vores krop fysisk, derfor virker det også ulogisk at hårdt fysisk arbejde er dårligt for helbredet. Løsningen er at man laver noget andet fysisk som udligning. Det kræver at man slutter arbejdet, før man er fuldstændig udmattet. Dette øger igen kompleksiteten og krav til planlægning.
Ligeledes må man erkende at ikke alle er født som de skarpeste knive i skuffen. Dem har man ramt med den øgede mekanisering og digitalisering, så hvor stor er besparelsen egentlig, når vi stedet for har udgiften i det monstrum, som er vores beskæftigelsessystem.
Ja, der er meget der tyder på vi ville kunne gøre det billigere end nu.
Men det kræver at man gennemskuer sammenhænge og forudser afledte effekter.
Vores politikere har i mine øjne, omskrevet, satset på politik, der svarer til at tisse i bukserne. Motiveret af idiologi og behovet for at føle sig moralsk overlegen.
Så beskæftigelsessystemets formål er at kunne presse lønnen og det arbejdsmiljø arbejdstagere vil acceptere.
Man definerer systemet til, at hjælpe dem der vil have hjælp og vil arbejde tager sig et arbejde, udadtil. Så dem det lykkes for, er dem der "ikke" vil arbejde moralsk overlegen.
Jeg har altid undret mig over, at det, at over 70 % af dem der er parkeret i kontanthjælpssystemet er syge, ikke har udløst et ramaskrig.
Systemet er så hårdt, at mange ender med at blive langtidssyg, bare af at være i systemet.
Hvorfor har fagbevægelsen tilladt det, det er der deres medlemmer ender, når de bliver syge. Er arbejdsløse og syge medlemmer, blevet umedlemmer?
Hvor er forståelsen blevet af, at det også påvirker deres arbejdende medlemmers løn og arbejdsmiljø?
Hvor har den 4 statsmagt været henne, der har været enkelte pip fra ikkepressen. Men hvor er den presse, der kan køre det ene indlæg efter det andet, med andre emner?
Det koster både skattepenge og menneskeliv, det system vi har nu.