Klumme

Hvis vi vil undgå genopdragelsesrejser, skal vi kunne følge bedre op på de sårbare unge

Endnu en gang raser debatten om, hvordan vi forhindrer, at unge bliver sendt på genopdragelsesrejser. For os fagpersoner er det tydeligt: Flere udsatte unge skal have dansk statsborgerskab, og myndighederne skal kunne følge bedre op på dem, der råber om hjælp, skriver Khaterah Parwani i dette debatindlæg
»Hvis de har midlertidig ophold i Danmark og statsborgerskab i hjemlandet, står vi totalt magtesløse som myndigheder,« skriver projektchef og foredragsholder Khaterah Parwani.

»Hvis de har midlertidig ophold i Danmark og statsborgerskab i hjemlandet, står vi totalt magtesløse som myndigheder,« skriver projektchef og foredragsholder Khaterah Parwani.

Debat
15. december 2020

Med bogen Genopdragelsen af Anton Geist, Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen har vi igen fået sat genopdragelsesrejser øverst på den politiske dagsorden. Bogen beskriver et forløb, der nøjagtigt ligner de sager, jeg har siddet med som socialfaglig leder, hvor unge bliver sendt til hjemlandet, fordi forældrene vil have dem til at rette ind.

Endnu en gang fisker politikerne desperat efter løsninger, og det her er også et område, der skal rejse bekymring. Genopdragelsesrejser udgør et brud på adskillige love, men grundlæggende er de et brud på vores fundamentale menneskerettigheder.

De sager, jeg har siddet med, har skreget på særligt to oplagte løsninger: en bedre adgang til dansk statsborgerskab for de unge og udvidet pligt i kommunerne til at følge op på udsatte unge. Disse to politiske tiltag, er det, vi fagfolk står og mangler i kampen mod genopdragelsesrejser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Det virker ikke umiddelbart indlysende, at tildeling af statsborger skab skulle være løsningen, hvis hovedparten af de pågældende unge i forvejen er danske statsborgere. Det fremgår da også klart af den artikel fra regeringen.dk, der henvises til, at kommunernes primære problem er, at de ikke kan stille meget op med unge, der befinder sig i udlandet.

Hvis man sender sine børn "hjem" på genopdragelse, så gør man det for at "redde" dem fra dansk kultur og integration. I øvrigt. Underligt at sende sine børn "hjem" til et land man selv er flygtet fra for at undgå ødelæggelser og døden.

Christian de Thurah, Jan Kauffmann, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Bent Nørgaard, Erik Karlsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Omvendt står statsborgerskaber i vejen for udvisningsdomme, for de der måtte vælge at slå ind på kriminalitetens vej.
Måske man burde indføre betingede statsborgerskaber med en prøvetid på f.eks. 30 år. Så har de værste unoder normalt vist sig.

Og så er der igen nogen der grundet egne særintrerasser modsiger fagfolk uden selv at vide noget. Statsborgerskab var da en god ide.

Dorte Sørensen

Statsborgerskab på prøvetid - skal der så også indføres prøver i statsborgerskab før folk ønsker at få børn - hvor skal disse krav stroppe.

"myndighederne skal kunne følge bedre op på dem, der råber om hjælp"

Ikke uenig - men handler det ikke først og fremmest om at skabe bedre levevilkår for mennesker i al almindelighed? Myndigheders hjælp er ofte en tvivlsom størrelse, fordi årsagerne til problemernes og de sociale ulykkers opståen handler om menneskers økonomiske, sociale og kulturelle grundvilkår. Først når mennesker bliver ramt på deres (i øvrigt ret banale) grundvilkår, bliver de vanskelige, indimellem destruktive og kyniske, at have fredelig dialog og omgang med, så det handler om lighed, tryghed, gensidig omsorg, samarbejde og en holdbar etik i vores samfundsudvikling; så kan mennesker rigtigt meget, både på egen hånd og sammen med andre. Og behovet for, eller trangen til, myndighedsudøvelse vil kunne dale i takt med at klassesamfundet afvikles.

Dorte Sørensen
15. december, 2020 - 15:59@
"Statsborgerskab på prøvetid - skal der så også indføres prøver i statsborgerskab før folk ønsker at få børn - hvor skal disse krav stroppe."

Ikke noget med prøver(udover det som allerede findes)

Hvad er problemet med at gøre et statsborgerskab betinget? Man kan bare holde sig fra kriminalitet, og i øvrigt opføre sig som en god borger - så er der jo ingen mærkbar effekt af at det er betinget,vel?

Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hov...det var en fejl at der kom en anbefaling med fra Eva! Det beklager jeg Eva.

John/

Dorte Sørensen

John S Hansen
Min kommentar gik mere på, at når du vil gøre et statsborgerskab betinget/ på prøvetid så må det da skulle gælde alle danskere - derfor spørgsmålet om en prøve før folk sætter børn i verden . Bare for at vise hvor hysterisk krav om dit og dat er blevet.
mvh.

@Dorte

Det springende punkt ifht statsborgerskab eller ej - betinget eller ej - er jo muligheden for at kunne udvise uønskede personer(gerne for bestandig). Selvom det ville være en ønskelig "løsning" at kunne udvise uønskede Danske statsborgere, så er det det desværre ikke en mulighed af gode grunde. Der skal jo være et land som modtagerland.
Men det havde da været skønt, hvis vi under den store rockerkrig i 90erne havde kunne sende nogle af dem til Åland, Liberia eller Andorra.

J/

Problemet ligger i de 2 forskellige tidsaldre og deres udvikling, som er til stede i Danmark, og i dag udgøres af et parallel-samfund, der intet vil have med noget Dansk at gøre, og som foragter det danske samfund og dets værdier.

Der er årtusinder imellem disse 2 livskulturer, hvoraf den ene kikke har udviklet sig særlig meget, men stolt kraver forståelse og anerkendelse, respekt for og om deres livskultur, og som vi som danskere har misforstået, og troet på vores følgagtighed som en hjælp til at ændre disse borgeres livskultur henover årene, - hvilket ikke har kunnet lade sig gøre, og erkendelsen er og ligger i, at 50 års forfejlet integration.

I vores pænhed glemte vi også os selv, og slemte at kræve respekt for såvel vores værdier intellektuelt, samt for de livsmål vi havde formået at udvikle vort samfund og det mange muligheder, såvel teknisk som menneskeligt i omgangen med hinanden, og vort frie syn på nye tanker og ideer.

Dermed satte vi heller ikke rammen synligt overfor de fremmede, så de måtte erkende de skulle gensidigt respektere os og vores livskultur i dens udviklingstrin, i stedet for den simple forkastelse som vi har oplevet fra de fremmedes side igennem årtier.

Hvad statsborgerskab angår kunne jeg godt forestille mig et system, hvor man optjener rettigheder. Hvis man tilkendt dansk statsborgerskab og man forbryder sig mod straffelove inden for de første 5 år, som medfører en fængselsdom på f.eks. 1,5 år eller mere mister man sit danske statsborgerskab igen. Efter 5 til 10 år fratages man statsborgerskabet ved en dom på f.eks. 3 år eller mere. Efter 10 til 15 år fratages man statsborgerskabet, hvis der falder en på 3+ år efterstraffeloven. Straffes man f.eks. flere gange tæller alle domme med. F.eks. to straffe på 1 år inden man har haft et dansk statsborgerskab i 5 år medføre også at man mister det danske statsborgerskab. Først efter 15 års dansk statsborgerskab kan man ikke længere miste det ved overtrædelse af straffeloven.

At overtræde straffeloven er ikke noget man kommer til ved et uheld som f.eks. at køre for stærkt på motorvejen. Og langt langt de fleste, som tildeles et dansk statsborgerskab kommer aldrig i konflikt med straffeloven. Så det rammer kun dem det skal.