Kommentar

I Am Queen Mary er ikke et monument over kolonihistorien, men over identitetspolitikken

Statuen I Am Queen Mary er ikke et monument over dansk kolonihistorie, men nærmere over den amerikanske identitetspolitiks indtog i Danmark. At hovedet nu er blæst af, er derfor en fin anledning til at fjerne den, skriver rådmand Nikolaj Bøgh (K) i dette debatindlæg
Debat
6. januar 2021

Foran Vestindisk Pakhus på Københavns havnefront står der en hovedløs statue ved navn I am Queen Mary. Den er hovedløs, fordi skulpturen er lavet i polystyren, og dens hoved blæste af i stormen mellem jul og nytår.

Men den er også på et dybere plan udtryk for en hovedløs omgang med danmarkshistorien, fordi den i medierne igen og igen beskrives som et monument over dansk kolonihistorie og Danmarks dystre fortid som slavenation. Men statuen optræder under falsk varedeklaration, for den er først og fremmest et stykke politisk kunst, som handler væsentligt mere om et nutidigt – stærkt amerikansk inspireret – oprør mod racemæssig undertrykkelse end om dansk kolonihistorie.

Statuen er modelleret efter et berømt fotografi af Huey P. Newton, en af grundlæggerne af den amerikanske Black Panthers-bevægelse, som var en militant, marxistisk bevægelse i USA i 1960’erne og 1970’erne, der blandt andet kæmpede for ligeret for USA’s sorte befolkning. Kunstnerne bag statuen har selv udtalt, at den er et symbol på den modstand, der har været og er mod de kolonialistiske strukturer, og at den »styrker os i de kampe, som vi står foran i dag«.

Men det er at optræde under falsk flag, når man pakker en nutidig identitetspolitisk dagsorden ind i et ’monument over dansk kolonihistorie’.

Mary Thomas, som monumentet hævdes at hylde, var desuden ikke selv slave, men en af lederne af ’The Fireburn’, en arbejderopstand på St. Croix i 1878, 30 år efter slaveriets afskaffelse. Hun var heller ikke efterkommer af slaver på øerne, men en af de mange omrejsende arbejdere i området. Så Danmarks fortid som slavenation har den ikke meget med at gøre, og den fungerer i det hele taget mest som den amerikanske identitetspolitiske bevægelses første store manifestation i Danmark.

Derfor vil det være en blindgyde at permanentgøre og støbe dette monstrøse monument i bronze, som de to kunstnere bag værket fra begyndelsen har drømt om. Det bliver vi ikke klogere eller mere oplyste af. Danmarks kolonihistorie fortjener at blive husket, men den fortjener ikke at blive krydsklippet i et virvar af nutidige politiske dagsordner.

Nikolaj Bøgh (K) er rådmand i Frederiksberg Kommune.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

I danske folkeskoler slutter historien om Danmarks kolonihistorie typisk med at Peter von Scholten gav slaverne fri i 1848, og så levede alle lykkeligt til deres dages ende. I den forbindelse er det EKSTREMT relevant at de frigivne slaver blev frigivet til så skrækkelige forhold at de 30 år efter deres frigivelse kastede sig ud i en militært håbløs opstand i protest mod deres vilkår. Queen Mary var en af lederne af den opstand, og så længe den almene, danske fortælling om Vestindien slutter med selvgode skåltaler om frigivelsen, er hendes historie relevant.

Og selvfølgelig eksisterer vores bevidsthed om den historiske fortid ikke løsrevet fra nutiden. Sådan virker historie helt grundlæggende ikke.

I øvrigt er insinuationen om at hun bare tilfældigvis kom forbi ("omrejsende") og ud af det blå besluttede sig for at sætte ild til ting uden sammenhæng med hvad der var gået forud i Dansk Vestindien, historisk set pinagtigt hen i vejret.

Dorte Sørensen, Per Klüver, Mads Greve Haaning, Ole Falstoft, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Werner Gass, Ib Gram-Jensen, Tage Christiansen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er klart at statuer skal bevares, såfremt de cementerer opfattelsen af et borgerligt Danmark og et ukritisk blik på den faktiske historie, men i tilfælde af at minoriteter eller/og folk der har lidt uret på baggrund af datidens voldsmonopol og forskelsbehandling, så lad dem endelig blive fjernet.

Mener altså et medlem af de Konservative.

Pinligt.

Troels Ken Pedersen, Dorte Sørensen, Per Klüver, Mads Greve Haaning, Steen Obel og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Jeg mener faktisk, at det kan være fint med et monument foran vestindisk pakhus om vores danske kolonitids negative sider herunder slavehandlen fra Afrika til de vestindiske øer. Men jeg forstår udmærket en del af indvendingerne mod lige netop statuen "I am Queen Mary". Det er jo rigtigt, at det er et amerikansk inspireret projekt som tilsyneladende mere handler om en nutidig amerikansk racemæssig synsvinkel både i form og indhold. Som midlertidig provokation til eftertænksomhed har den været ok, men skal vi have et monument vedr. fortidens grove overtrædelser af menneskerettigheder mener jeg den nævnte statue indskriver sig i en racemæssig og dermed i en for snæver delvis fejlagtig tilgang. Det fremstår som om man her i landet er helt uvidende om hvad man generelt bl.a i Danmark i øvrigt udsatte underklassen (dvs.vores forfædre /-mødre ) for i vores fortid herunder i forhold som grundlæggende ikke var væsentlig mindre umenneskelige end på plantagerne.

Bjørn Pedersen

"Mary Thomas, som monumentet hævdes at hylde, var desuden ikke selv slave, men en af lederne af ’The Fireburn’, en arbejderopstand på St. Croix i 1878, 30 år efter slaveriets afskaffelse. Hun var heller ikke efterkommer af slaver på øerne, men en af de mange omrejsende arbejdere i området. Så Danmarks fortid som slavenation har den ikke meget med at gøre, "

Kolonihistorie er jo mere end bare Danmarks "fortid som slavenation". Der argumenteres med andre ord mod en stråmand.

"Hun var heller ikke efterkommer af slaver på øerne, men en af de mange omrejsende arbejdere i området. "

Nej, men det var de mennesker hun hjalp med at organisere vel? At man så mener at man har brug for en central lederskikkelse, en "helt" i et individualistisk epos, når den kamp hun var med til at kæmpe jo var en fælles kamp for fælles interessse, er en anden sag. Det kan nu engang være lettere at forholde sig til historie, når den kan få et personligt ansigt...

Ja, det er rigtigt at statuen kan kobles til en amerikansk "race"-diskurs, og kobles sammen med BLM. Ok? Så lad vær med at lave den kobling, opfordr til at andre lader være. Som en arbejderoprør blandt en del af riget, der nok ikke var slaver, men som heller ikke vil være blevet anset som for ligeværdige mennesker (læs evt. aviser, tidsskrifter og bøger om afrikanere og efterkommere af afrikanere - eller den "negroide race" fra starten af det 20. århundrede). Dén historie, dén fortælling, er en mere relevant historie for os alle.

Hvis man KUN fokuserer på underklassen som var den et racielt fænomen, hvis man altså racialiserer fattigdom og elendighed, går man racismens ærinde: At male et billede af at det er menneskers hudfarve, der bestemmer fra "naturens" side, om man tilhører under eller overklassen. Er man tilstrækkelig isoleret i en social bobbel, så kan man desværre få sig selv til at tro på den slags.

Lav bare statuen om. Men at det oprør ikke havde relevans ift. dansk kolonihistorie, alene fordi en af oprørslederne ikke var en slave, er en ærlig talt absurd logisk fejlslutning.

Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke få støbt statuen i kobber. Den er rigtig god ved det gl. Vestindiske pakhus og en god kontrast til Davis statuen.
Bevar I Am Queen Mary samt lav et kolonimuseum i bygningen.