Kronik

Hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug, må vi betale mere for maden

I 2018 købte vi en gård med en drøm om at drive jordbrug på miljøets præmisser. Vores drøm lever endnu, men vi har erkendt, at hvis vi som samfund skal have en bæredygtig madproduktion, kræver det et opgør med discountkulturen, skriver medejere af Mosegården Jordbrug Nanna Clifforth og Tannie Nyboe i dette debatindlæg
Danskere bruger cirka 10 procent af deres indkomst på mad og drikke. Det er for lidt. Ikke alle har råd til at bruge mere på mad, men mange har, mener Nanna Clifforth og Tannie Nyboe, der er medejere af et landbrug.

Danskere bruger cirka 10 procent af deres indkomst på mad og drikke. Det er for lidt. Ikke alle har råd til at bruge mere på mad, men mange har, mener Nanna Clifforth og Tannie Nyboe, der er medejere af et landbrug.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
22. januar 2021

I 2018 købte vi en gård ti kilometer fra Holbæk i en lille landsby, der hedder Krøjerup.

Det meste af vores jord er forpagtet ud, mens vi selv dyrker grøntsager på under én hektar.

Vi dyrker jorden på miljøets og fællesskabets præmisser, hvilket betyder, at vi dyrker jorden i stedet for afgrøderne. Vi pløjer ikke, vi tilfører kompost og bruger grøngødning. Vi integrerer biodiversiteten ved at etablere levende læhegn, vi har blomsterstriber og mange forskellige afgrøder. 

At dyrke på fællesskabets præmisser betyder for os, at vi har valgt en model, hvor aftagere – andelshavere, kalder vi dem – køber en andel af sæsonen på forhånd uden at vide præcis, hvad de får. Det afhænger af, hvordan vejret og skadedyrene arter sig. Vi forsøger at involvere andelshaverne i jordbruget, så de ved, hvor deres mad kommer fra, og hvordan den bliver produceret.

2019 var vores første sæson. Vi lavede jordbrug ved siden af andre job og producerede til 31 andelshavere, som havde købt 16 ugers grøntsager – én kasse om ugen. I 2020 udvidede vi og forsøgte at skabe en afsætningsmodel, hvor jordbruget skabte en indkomst.

Vi har produceret til 90 andelshavere, som har fået en grøntsagskasse hver uge i 20 uger, og så har vi også produceret til arrangementer og et par markeder.

Umuligt at leve af

2020 er slut, og vi har gjort regnskabet op. Vi har haft en omsætning på 300.000, da de fleste har betalt 3.500 for en andel. Fratrækker vi udgifterne – 125.000 kr. for indkøb af kompost, redskaber, frø m.v., 50.000 kr. på afskrivning på maskiner, læhegn m.v., og 25.000 kr. som egenkapital – har vi tjent 100.000 kr. før skat.

Vi har haft én fuldtids- og én deltidsansat i jordbruget, som så kan dele de 100.000 kr. Det vil sige absolut ikke en løn, man kan leve af. Derudover har vi haft to-tre praktikanter fra marts til december, som har arbejdet gratis.

2020 har været en hård sæson. Det har været tørt, og vi har skullet omlægge fra græsmark, så udbyttet har ikke været imponerende. Forhåbentlig bliver jorden bedre, vi bliver bedre jordbrugere, så udbyttet vil blive bedre, og vi kommer til at sælge mere.

I år er planen at tjene 250.000 før skat, hvor vi er to personer fuldtids. Det bliver altså stadig ikke en løn, der er til at leve af. Derudover vil vi stadig være afhængige af gratis arbejdskraft, for at produktionen kan lade sige gøre.

Vi har valgt, at vi vil producere mad til mennesker. Økonomisk var det måske smartere at producere til restauranter, som betaler en højere pris. Eller have jordbrug som showcase og primært leve af kurser og oplevelser.

Realiteten i vores produktion er, at hvis det skal løbe rundt, har vi brug for gratis arbejdskraft. For andre landbrug er det landbrugsstøtten. For de fleste er det gæld og et landbrug på bankens nåde og i sidste ende konkurs. Det er ikke et landbrug, vi kan være bekendt.

Emilie Lærke Henriksen

Mennesker skal erstatte maskiner

Banken og landbrugsstøtten tvinger landbrugene til at skalere op til skade for miljøet og livet på landet.

Der kommer færre og færre mennesker i landbruget og på landet, som i stedet bliver forvandlet til store monokulturelle marker og skrigende svin i små stalde. Siden vi flyttede på landet, har begge nabogårde været til salg.

Gårdene er blevet købt af landbrug, som køber jorden og lader husene stå tomme. De dyrker primært foderafgrøder på store arealer, hvor man aldrig ser et insekt eller et menneske. De kommer et par gange om året med store maskiner, mens lokalmiljøet bliver efterladt med luft fyldt med sprøjtegift og gyllestank. Hvis der skal mere liv på landet, skal der også flere hænder i jordbruget.

Det er heldigvis også det, der er med til at gøre landbruget mere bæredygtigt. Flere hænder kan erstatte de store maskiner og de fossile brændsler. Men ja, så bliver maden dyrere, hvis de hænder skal have løn – men det er kun, fordi den har været for billig i lang tid.

Tiden med store gratis energiinput som traktorer, pesticider og kunstgødning på miljøets bekostning er slut.

Sæt prisen på mad op

Emilie Lærke Henriksen
Det har aldrig været for pengenes skyld, at vi startede som jordbrugere, men det føles absurd, at vi tjener 90.000 kr. om året på at leje vores ene lade ud, hvilket er næsten det samme, som vi har tjent i jordbruget hele sidste år. Udlejningen kræver nærmest ikke, at vi rører en finger, men kan lade sig gøre, fordi vi havde økonomisk mulighed for at købe stedet. At producere ordentlig mad kan til gengæld ikke lade sig gøre økonomisk.

Vi kommer ikke udenom, at de fleste skal betale mere for mad, hvis ikke produktionen skal smadre miljøet, som det gør i dag.

Vi tænker, at mad skal koste det dobbelte, hvis ikke mere. Danskere bruger cirka ti procent af deres indkomst på mad og drikke. Det er for lidt. Ikke alle har råd til at bruge mere på mad, men mange har.

Samtidig gør landbrugsstøtten, at mad kan sælges billigere, end den reelt er værd, og er derfor en støtte til forbrugerne, som også viser sig i dyrere jordpriser.

Vi har brug for en radikalt anderledes landbrugspolitik i Danmark og EU, hvis vi vil et socialt, økonomisk og miljømæssigt retfærdigt jordbrug.

I stedet for at honorere intens, storskala, konventionel (animalsk) produktion og produktion af dårlig mad til forbrugerne, ville landbrugsstøtten kunne bruges meget anderledes.

Man kunne honorere beskyttelsen af og leveringen af de fælles goder, jordbruget kan levere som biodiversitet, kulstofbinding og rent vand og luft.

Kræver store ændringer

Vi flyttede ud på landet for at skabe en anden madforsyning, men de fleste kan ikke gøre som os. De fleste har ikke adgang til jord og en gård og kan ikke låne sig til de millioner, det koster.

Mange har ikke penge til at investere i produktionen, og mange har ikke råd til ikke at tjene penge til at begynde med.

Vores opråb handler ikke om, at vi skal have ondt af dem på landet eller pege fingre ad den klamme svineproduktion.

Emilie Lærke Henriksen
Det handler om at forstå, hvad der skal til, hvis vi gerne vil have en bæredygtig madproduktion både miljømæssigt, socialt og økonomisk, og hvis vi vil have liv på landet i form af mennesker og biodiversitet.

Den udvikling, dansk landbrug har været gennem de sidste 50 år, er en politisk beslutning. Det betyder også, at det kan ændres. Der bliver givet masser af penge til teknologifix, mere klimavenlig animalsk produktion og laboratorier, der skal lægge planer for, hvad vi måske skal gøre om 20 år.

Men vi ved jo allerede, hvad der skal til: Mindre jordbrug med flere hænder og færre jordopkøb af investorer, færre store maskiner og mindre energiforbrug, mere menneskemad og natur, mindre monokultur, foder og dyr. Der er ingen grund til at vente, og vi er mange, der allerede er i gang.

Vi har brug for jer byboere, madforbrugere og politikere. Vi har brug for, at I bruger de penge på mad, som det egentlig koster, og at I kræver fra politikerne, at de prioriterer de små jordbrug, fjerner den blinde hektarstøtte og støtter livet på landet, hvor en jordbruger bor på sin bedrift.

Vi har brug for, at landet ikke kun opfattes som Udkantsdanmark, men som rammen for det gode liv.

Det skal ikke være op til den enkelte hårdtarbejdende jordbruger at skabe en bæredygtig madproduktion. Lad os skabe oprøret sammen.

Nanna Clifforth og Tannie Nyboe er medejere af Mosegården Jordbrug

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Fuldstændig enig. Hvis vi betaler mere for maden, har vi også mindre til til vores overforbrug af unødvendige ting & sager
Mvh Hanne Pedersen

Jack Melchior, Liselotte Paulsen, Torben Bruhn Andersen, Jette Steensen, Estermarie Mandelquist, Erik Boye, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Gert Romme, Maj-Britt Drastrup-Fjordbak, Kristian Karlsen, Asiya Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Sus johnsen, Mette Johansson, Ole Svendsen, Ete Forchhammer og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar

Det er et meget vigtigt indlæg! I sidste uge skrev jeg nedendstående læserbrev i Bornholms Tidende som led i en debat om landbruget vi har hér:

Vores landbrug
For at sige det lige fra starten: dette bidrag vender sig ikke mod landbruget, og ikke mod landmanden – den stiller spørgsmålstegn ved, om det såkaldt konventionelle landbrug er i landbrugets og landmandens interesse.
...
Hér er nogle resultater, som de sidste mange års landbrugsrådgivning og -finansiering har ført til:
- En højeffektiv produktion af kvalitetskød;
- Priser, som er konkurrencedygtige på verdensplan, og meget lave i forhold til andre ting, vi køber;
- Et landbrug med den højeste gennnemsnitsgæld i verden, og et støt faldende antal af landbrug og ansatte heri;
- En voldsom forringelse af vores biodiversitet og vandmiljø – til skade for vores sundhed og for produktionen af bestøvningsafhængige fødevarer;
- En forarmelse af vores landskab, som er præget af store marker til produktion af dyrefoder.
Dette fører til følgende spørgsmål:
1. Er det i landbrugets interesse, når det tilskyndes til at holde fast i og udvide det, der idag kalder sig ’konventionelt landbrug’ – eller sker dette mest til fordel for banker og investeringsfonde, som satser på kortfristet profit uden hensigt til landet og landmanden?
2. Er det denne form for landbrug, vi vil have? Et landbrug, som prøver at konkurrere på masse og på eksport af råprodukter (smågrise, slagtede og halverede grise) – med andre ord en primærproduktion, man mest kender fra tredjeverdenslande, hvor råprodukter bliver ekstraheret med store miljøomkostninger, mens al værdiforøgelse og velstand bliver skabt andetsteds?
3. Ville det ikke være bedre med en mere forskelligartet og sund produktion, en langt højere grad af forarbejdning og forædling, med større hensyn til natur, vand, dyr og mennesket? Og ville det ikke være bedre hvis vi alle var mere parate til at betale en anstændig pris for gode produkter?
Peter Haag, Formand for Bornholms miljø- og energiforening

Jack Melchior, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Jette Steensen, Estermarie Mandelquist, Erik Boye, Karsten Nielsen, Steffen Gliese, Kristian Karlsen, Ole Frank, Asiya Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Sus johnsen, Poul Reynolds, Jens Carstensen, Frank Østergaard, Ole Svendsen, Morten Søfting, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar

Det er fuldstændigt rigtigt, at vi i Danmark betaler alt for lidt for maden. I andre lande bruger man en væsentligt større procent del af sin indkomst på mad. Alle kan gøre en lille del. Ved at købe gode produkter, som er dyrket bæredygtigt, og så være villige til at betale den højere pris, som det reelt koster at dyrke jorden bæredygtigt. Der kan du øge efterspørgslen efter bæredygtige produkter. Men du bør købe produkterne direkte fra producenten til detailpris, om muligt.

Min egen far var økolog i mange år, og valgte at have en lille produktion af høj kvalitet og til en høj pris. Den solgte han på et grønttorv, så han som producent fik detail priser i stedet for en gros priser. Det gjorde, at det kunne løbe rundt, men alligevel var det masser af hårdt manuelt arbejde og kun en relativt lav indtægt.

Problemet er bl.a., at de store supermarkedskæder presser priserne rigtigt meget, når de køber ind. Det betyder at producenten får en meget lav pris, så han næsten ikke kan leve af det. Der, hvor pengene ligger, er i en gros leddet og så i detail handelen.

Derfor får økologiske producenter i dag stort set kun samme lave pris for deres varer, som landmænd, der dyrker vha. pesticider, kunstgødning og stordrift. Problemet er at udbyttet ved økologisk produktion er væsentligt mindre, og så duer det ikke, at den økologiske producent ikke får en højere pris end den landmand, der gøder med kunstgødning og sprøjter med pesticider.

Derfor har forbrugerne i Danmark for længst vænnet sig til, at mad næsten ingenting koster. Dvs. så vil man heller ikke betale for det, mens man gladeligt giver mange tusind kr om året for at have den nyeste smartphone, den nyeste tablet, den nyeste fladskærm, en stor bil, eller flere årlige udlandsrejser. Dét må gerne koste noget, men mad, det vil man ikke betale for.

Men du har selv et valg, du kan vælge at støtte de økologiske producenter, ved at købe af producenten direkte, hvis du har muligheden, og være villig til at betale en fair pris. Bor du i en by, hvor der er et grønttorv, så kør derhen og køb dine grøntsager, fisk og ost. Hvis du køber alt i supermarkedet, så får den økologiske producent, næsten ingen merpris for sine varer. I hvert fald inden for en række fødevaretyper.

Desuden kræver det politisk handling at ændre de nuværende støtte ordninger, som favoriserer stordrift, gødskning og sprøjtning. Men det kræver, at Folketinget begynder at tage det alvorligt, og det kræver igen at vi stemmer på de politikere, som er villige til at gøre noget reelt ved problemerne.

Liselotte Paulsen, Per Torbensen, Jette Steensen, Estermarie Mandelquist, Erik Boye, Karsten Nielsen, erik pedersen, Steffen Gliese, David Breuer, Kim Houmøller, Gert Romme, Ole Frank, Asiya Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

"Vi tænker, at mad skal koste det dobbelte, hvis ikke mere. Danskere bruger cirka ti procent af deres indkomst på mad og drikke. Det er for lidt. Ikke alle har råd til at bruge mere på mad, men mange har"

Hvad så med dem der ikke har råd ? Skal de gå sultne i seng ?
Hvis det bliver meget dyrere er mange nød til at gå på kompromis med kvaliteten. Det går bla. ud over folkesundheden.

Afgifter er gode til mange ting, men det er ikke en løsning til at løse alle problemer med. I dette tilfælde ville det nok skade rigtig meget.

Søren Dahl, Inge Lehmann, Poul Erik Pedersen, Torben S Rose, Ditte Jensen og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Det er svært for en gennemsnitsdansker at betale meget mere for noget som helst. Skattetrykket er for højt, men hvis vi skar ned på en masse af bureaukratiet, som reelt intet producerer, ville vi både kunne frigøre arbejdskraft til landbruget, sænke skatten og dermed øge købekraften. Hvis vi samtidig sænkede avgifterne på økologi, ville borgerne få råd til sundere og mere miljøvenlig mad.

Niels K. Nielsen, Ditte Jensen, Bent Nørgaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bjarne Jørgensen

Virkelig dejligt og præcist indlæg. Jeg kan kun opsummere det på én måde:
Boykot Netto!!!
...en gang til bare for at den lige siver ind: Boykot Netto!!!

Gustav Alexander

Jeg kan ikke se noget varigt perspektiv i den model, som forfatteren skitserer. Nu skal man passe på med at gøre sig til fortaler for kapitalismen som produktionsform, men kan man måske anerkende de nødvendige teknologiske innovationer, som konkurrence skabte.

I middelalderen led vi af konstante fødevarekriser. Al afhang af sæsonens kunstighed for landbrug og derved samfund. Det betød at den individuelle bonde ingen interesse havde i at lave andet end at producere til sin egen subsistens, da men ellers gjorde sig afhængig af et meget udsvingende marked for fødevare. Man kunne med andre ord ikke producere andre produkter end mad af frygt for at prisen på andre produkter ikke ville kunne modsvare en pludselig stigning i prisen på mad hvorved man ville sulte og i sidste ende dø.

Udviklingen ændrede sig først ved de enorme konsolideringer af landbrug, der fandt sted i Holland og særlig England i 16-1700 tallet. Bønder blev udkonkurret af storbønder og landadel, der i konkurrence med hinanden var tvunget til at underbyde hinanden via teknologisk innovation. Centralisering og konkurrence fordrede teknologisk innovation, der betød stødt faldende fødevarepriser, samt en stødt faldende del af befolkningen, som var engageret i landbrug. De kunne i stedet arbejde med specialiseret produktion i andre sektorer, hvorved man kunne transcendere begrænsningerne ved den 'naturlige økonomi' som Malthus havde forudset før eller siden ville betyde massedød.

Jeg kan ikke se et samfundsøkonomisk perspektiv i at vi tilbagekalder udviklingen; at engagere flere mennesker i landbrug, hvorved andre erhverv lider eller at vi afteknologiserer landbruget, hvorved fødevareomkostninger - lidt som husleje i dag - atter vil optage enorme dele af individets købekraft, der så vil skade andre dele af økonomien.

Man skal bestemt ikke gøre sig til fortaler for det kapitalistiske landbrug, men vi skal formentlig beholde det industrielle landbrug i en vis form. Ejerskabsstrukturen skal imidlertid ændres radikalt, ligesom de teknologiske forudsætninger for selve produktionen skal, hvis vi skal frem til en bæredygtig og billig produktion af fødevare, der fortsat kan understøtte de enorme sociale og økonomiske landvindinger som den originale agrare revolution dannede grundlag for.

Jeg så gerne at vi droppede den insulære samtale mellem forbruger og forbruger og istedet talte om ejendomsret. Har vi råd til et privat landbrug? Har vi råd til afsættere af fødevare såsom Netto og Aldi, der ejes privat og derved er nød til at køre med profit? Vi kunne istedet fuldbyrde den agrare revolution og tage ejerskab over disse strukturer, således at teknologisk innovation kan dirigeres mod at gavne forbruger og klima. Idag sker teknologisk innovation kun på den private ejendomsrets konkurrenceprægede betingelser, hvilket betyder at en innovation slet og ret ikke finder sted, hvis den ikke er profitabel. Disse betingelser gavnede måske udbredelsen af billige fødevare i 16/1700-tallet, men idag hæmmer det vores mulighed for at skabe bæredygtigt landbrug.

Jeg så gerne at landbruget i sit hele blev ejet kollektivt gennem en statslig organisation, der så kunne administreres lokalt efter mål, der udstedes ovenfra og med investeringer dertil, der modsat 16/1700-tallets revolution ikke behøver markedsmekanismen. I dag har vi stater med grundlag i beskatning. Lad os dog udnytte det.

I de 10% er det sikkert inkluderet sodavand, slik og alt det som før i tiden var reserveret festligheder og weekender.
Der er en stor sundhedsgevinst i at differenciere priser på mad og ‘hyggemad’, ligesom kødet ikke før de sidste 50 år har været hverdagskost.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , erik pedersen, Gitte Loeyche, Maj-Britt Drastrup-Fjordbak og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Jeg måtte lige læse artiklen et par gange, for virkelig at være sikker på, at skribenterne i ramme alvor mener, at vi alle sammen bare ”skal betale hvad det koster” for at være med til at finansiere deres drøm om en bæredygtig køkkenhave på landet. Hvordan kan man være så velskrivende og få en kronik i én af landets største aviser og samtidig være så uvidende om (eller ligeglad med) hvor lidt nogle mennesker har at leve for?

Hvordan kan man undgå at vide, at der er børnefamilier, hvor i hvert fald de voksne går sultne i seng sidst på måneden? Og kronisk syge borgere, som hver måned må vælge mellem at spise sig mætte eller betale deres medicin. For slet ikke at tale om alle de mennesker som har mistet job og hjem under coronakrisen. Men de skal måske også bare ud at være gratis praktikanter 2-3- mdr. på skribenternes gård, så skal de nok se lyset.
At vi alle sammen bare skal betale noget mere for de bæredygtige økologiske produkter virker på mig nogenlunde lige så virkelighedsfjernt som Lars Løkkes kommentar i 2013 om, at 2000 kr. ekstra om måneden jo bare et par sko mindre.

Også da lige til den arrogante side at mene, at fordi man ikke får banket en solid omsætning op på 2 år så må køberne bare betale mere for ens varer. Der er jo andre mennesker, som må knokle i mange år, for at få deres nye virksomhed i god trivsel.

Jens Christian Jensen, Jan Kauffmann, Søren Dahl, Inge Lehmann, John S. Hansen, Lars Jørgensen, Jakob Skytte Thorsen, Poul Erik Pedersen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Gabor Budai og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man kan ikke teknologisere og effektivisere sig ud af udnyttelsen af et biologisk system.
Det er pinedød nødvendigt at arbejde MED jorden og biologien og ikke imod den.
En gulerod vokser lige præcis så i det tempo, som gulerodens genetiske forskrift og dens miljø (jordkvalitet, vand,klima) giver mulighed for.
Prisen på fødevarer er afhængige af det tempo, som fødevarerne vokser i.
Det er der mange mennesker, som ikke accepterer, og derfor begydner at dyrke fødevarer i laboratorier og kemi. Det er ikke specialt smart, for i laboratorierne og i den kemiske industri opstår der affald. Det affald er sjældent direkte biologisk nedbrydeligt, men skal bearbejdes. Det kræver energi. Eller andre kemikalier. og så er man igang med den onde skrue.

Ja, det koster tid og penge at dyrke fødevarer. Jeg er tilbøjelig til at være enig i, at fødevarerne er for billige nu. En flæskesteg, fra det uøkologiske landbrug, kostede før jul det samme som den kostede for 5 år siden. Det holder jo ikke, hvis producentens udgifter er voksede. Og grossistleddet, lageret, transportomkostningerne og detailleddet vil have flere penge. For ikke at tale om emballagen.
Jeg vil gerne handle lokalt og gør det så vidt muligt, der hvor jeg ikke dyrker eller kan opbevare mine egne fødevarer. Men det er ikke bare ligetil og nemt at handle lokalt, medmindre man har mulighed for at transportere sig og varerne.

Ari Arnold, Ole Frank og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Der må forenkling til: hektarstøtten fra EU! Hvor får EU penge til den fra? Hvorfor har EU en sådan støtteordning? Ja, EU pengene kommer fra skatteyderne, via staternes medlemsbidrag. Pengene administreres og anvendelsen af disse kontrolleres, af ikke produktive hænder. EU støtteordninger gives for at EUs landbrug kan klare sig i den internationale konkurrence! EU støtteordninger støtter også eksport af landbrugsvarer til 3. lande, som "kvæler" disse landes egenproduktion, en egenproduktion de har fået støtte til fra EU og andre hjælpe-organisationer! (Ex. Overskydende mælk kondenseres til mælkepulver, der eksporteres med støtte til 3. land, som netop havde fået etableret et mejeri, med støtte fra EU og andre støtteordninger! Det økonomiske grundlag for kvæghold bortfald der ved!)Galimatis! Et "helikopter-perspektiv" på denne ødelæggende "onde cirkel økonomi" ønskes.
Ovenstående artikel og kommentarer giver flere facetter til problemerne og der er mange flere "tåbeligheder" tilknyttet. På med vanten, von Leyen. En omlægning kunne give skattelettelser til EU-borgerne, så de kunne betale en fair pris for deres mad. 3.landene kunne etablere en levedygtig egen produktion. Hvem har magt og agt til at tage "helikopter-turen"?

Torben S Rose

Hvorfor er der ingen i dette land, der taler om GMO? Ja, altså ud over, at man kan købe produkter med påskriften "GMO-fri" som om det skulle være et kvalitetsstempel.

Niels-Simon Larsen

Tak for kronikken. Det er nærmest umuligt at lave om på noget så brutalt som landbruget. De, der har magten, ønsker kun at fortsætte. De gør sig ikke ulejlighed med helhedstænkning. Før i tiden var der en landbrugskultur, og nu er der kun landbrug tilbage. Hvis der skal laves om på det, skal der være et massivt folkeligt pres, og det er der ikke, for priserne skal holdes. Man burde sænke prisen på grøntsager og hæve den for kød, men det finder folk sig ikke i. De vil have lavpriskød.
Vi burde have politikere, der tænkte lidt frem, men i et demokrati skal de vælges af fremsynede borgere, og dem er der ikke så mange af. Børnene i skolerne må man heller ikke begynde med, for det indoktrinering. Vi burde alle være stærkt bekymrede både for fremtidens klimaforandringer og for den manglende bevidsthed aktuelt.

Ari Arnold, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Jørgensen, erik pedersen, Carsten Munk, Lars Myrthu-Nielsen og gregers hoff anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Frem for at betale mere for maden kan løsningen også være, at al den fødevare der produceres nu også bliver brugt til at fremstille mad og ikke ender på forbrændingen eller på lossepladsen. Der er fortsat et enormt madspild. Hvis det sættes ned skal der jo så produceres det mindre.

Hvis vi så også nedsætter forbruget af særlig oksekød og dertilhørende mælkeprodukter, men også grisekød og spiser mere grønt, ja så hjælper det ligeledes rigtig godt på vej i den rigtige retning.

Et andet område, som kan få stor betydning for et økologisk bæredygtig landbrug er nedlæggelser af landbrugsarealer på drænede og inddæmmede landområder og give dem tilbage til naturen. Herved vil der spares en betydelig mængde CO2 udledning som i dag frigives af denne type jorde.

Og så vil der fortsat være meget at hente ved at omstille hele landbruget til økologisk drift. En del har været det i mange år og har bevist at det kan fungere. Også økonomisk.

Men at betragte landbruget, også fremtidens, som en overdimensioneret køkkenhave tror jeg ikke rigtig på holder.

Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Eller spise mindre

Selvfølgelig skal man stille krav til maden, og selvfølgelig skal man også betale for disse krav. Og i disse tider hvor EU endelig ønsker at reducere tilskuddet til landbruget, bør man betale så meget, at at landbruget bliver en forretning på naturens, grundvandets og havets betingelser.

Men - samtidig bør man altså også omtænke dansk landbrug. Hvorfor har landbruget for eksempel investeret enorme summer i kostbare svinestalde, når man lige så godt kan have svin i folde i skovkanterne? - Og så videre.

r

Ari Arnold, Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Drastrup-Fjordbak

Da jeg var ung, gik Irma og senere FDB foran med flere til og fravalg. Senest blev Thise mejeri, økologi - og forbrugerne, hjulpet på vej. Coop kan gå foran igen ved at gøre det endnu lettere at vælge ved at fravælge visse produkter, som Irma og FDB gjorde tilbage i 70´erne. Politisk bør landbrugstøtten seriøst alene følge økologisk og reelt bæredygtigt produktion. Vi har alle mulighederne for at realisere de tanker Svend Auken havde om Danmark som økologisk landbrugsland. Har vi egentlig andet valg?

Mogens Holme, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Flemming Berger og Marianne Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Denne artikel er vigtig! Tak for den.

Pt. nettoimporterer Danmark mad. Globalt er der ca. 1 milliard mennesker som sulter eller er underernærede, og det er vel at mærke med det industrialiserede landbrug som den grønne revolution har medført.

Hvis vi omlægger til en bæredygtig fødevareproduktion, så vil produktionen falde, og dermed vil flere komme til at dø af sult. Hvis vi ikke omlægger til bæredygtig produktion så vil vi stort set alle dø. Før det industrialiserede landbrug kunne Jorden maksimalt brødføde et par milliarder mennesker. Nu er vi otte milliarder.

Dette er et paradoks, så hvad gør vi?

Per Torbensen, Søren Dahl, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Yderligere er det et paradoks, at en større og større andel af landbrugets produktion bliver brugt til at fremstille dyrefoder for at tilfredsstille et eksplosivt kødforbrug. Alene kineserne æder kød svarende til produktion af 1.000.000.000 grise årligt.

Ligesom koloenorme regnskovsarealer ryddes, og det for altid, årligt for at skabe plads til dyrefoder produktionen. Jeg skriver for altid, fordi når først et større areal regnskov er ryddet genopstår den ikke igen, idet næringen i regnskoven er bundet i planterne og ikke jorden som f.eks. hos vores hjemlige skove. Så er regnskoven først væk. Ja, så er den væk.

Mogens Holme, Per Torbensen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Tja - vi har vel brug for en fødevareproduktion, der kan give højt udbytte på lidt plads og uden brug af pesticider. Produktion der kan foregå på områder, der enten er for våde, tørre, kolde, varme til konventionelt landbrug, da klimaforandringerne sansynligvis vil gøre dette nødvendigt.

Jeg prøver lige igen: GMO og herunder i særdeleshed CRISPR.

At ikke alle i dag har råd til at betale, hvad ordentlig dyrket mad koster, må ikke være en begrundelse for at lade være. Det må arbejdes på flere planer, herunder at mindske uligheden i samfundet.

Mogens Holme, Anders Reinholdt, Jette Steensen, Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, erik pedersen, Flemming Berger og Marianne Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Balling
Du skriver: "Før det industrialiserede landbrug kunne Jorden maksimalt brødføde et par milliarder mennesker. Nu er vi otte milliarder."
Hvordan ved du det? Før det industrialiserede landbrug var der jo ikke brug for at dyrke jord til 8 mill. mennesker og i særdeleshed at fabriksfremstille kød og dyrke mad til kødfabrikkerne, til lige så mange mennesker - så det blev ikke forsøgt at dyrket så meget? Endvidere blev der før det industrialiserede landbrug ikke importeret fødevarer i så store mængder, som nu. Og der var ingen EUlagre, ingen køletransporter, ingen køleskabe eller frysere. Så.. hvor har du din viden om dyrkningskapacitet fra, spørger hun nysgerrigt.

Ari Arnold, Søren Dahl og Jette Steensen anbefalede denne kommentar

Torben S, hvad er begrundelsen for at skulle anvende GMO?

De genmanipulerede afgrøder er ofte manipulerede hen imod at kunne modstå plantesygdomme, svampeangreb mv, der opstår pga. af store arealer monokultur. Og ofte holder gennanipuleringen kun kort, da sygdomme, svampe mv. selv muterer og dermed kan have afgrøderne som vært igen.
Vi har rigtig mange robuste plantesorter til varierende klima allerede.

Der er i øvrigt heller ikke behov for at anvende dårlige landbrugsarealer til dyrkning af mad, hvis vi vælger at producere færre svin. Vi har rundt regnet 4500 kvm landbrugsjord pr. indbygger i Danmark. Hvis du dyrker intensivt, kan du dyrke mad til en person i et år på 200 kvm i form af en sund og bred vifte af grøntsager. Skal der lidt frugt, nødder, kerner, fjerkræ mv. til, så vil 500 kvm kunne gøre det. Så er der stadig 4000 kvm tilbage pr. indbygger.

Det vil kræve at flere arbejder med at dyrke ordentligt mad og priserne vil dermed højere. Men det konventionelle landbrug har i dag også store omkostninger for samfundet, som forbrugerne betaler over skatten eller kommer til at betale i fremtiden. Jeg tænker på miljø, klima, antibiotikaresistens osv.

Ari Arnold, Mogens Holme, Erik Bresler, Inge Lehmann, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Nielsen, Jeppe Lindholm, Steffen Gliese, erik pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

I år 1900 var vi under 2 milliarder og en større del af klodens befolkning sultede. Det tal er væsentligt fordi vi fra år 1900 begyndte at have motorer som kunne forbrænde diesel og benzin.

I 1950 var vi blevet ca. 2,5 milliarder og der var stadigvæk en større andel af menneskeheden som sultede end i dag. Faktisk bundede andelen af mennesker som sultede for ca. 10 år siden og stiger nu igen.

Samtidig kan man se på det udnyttede areal som ikke har ændret sig væsentligt siden 1950. Der er ikke kommet flere marker. Man har bare skamredet jorden, og det har medført at høstudbyttet nogle steder er steget 5-10 gange. Som du selv skriver så kan man ikke gøre det (bæredygtigt) på længere sigt, men det er det man har gjort indtil nu.

Siden år 0 har vi fældet så meget skov for at få plads til landbrug at den mængde CO2 og energi biosfæren kan binde (Primær Produktionen) er faldet til det halve. Det kompenseres til dels af at landbruget har brugt fossil energi og kunstgødning, som har hævet arealudbyttet, men det betyder også at hvis/når vi dropper det industrielle landbrug så vil primær produktionen falde tilsvarende.

Det er helt sikkert at vi kommer til at spise mindre kød, men det vil også betyde mindre tilgængelig gylle, og selvom gødningsproducenterne (IFDC) påstår noget andet, så er der meget som tyder på at vi vil se et fald i produktionen af fosfor fra omkring 2030-2070. Uden kunstgødning vil produktionen falde, simpelthen fordi arealudbyttet stort set er ligefrem proportionalt med fosforindholdet i jorden, hvis fosfor er den primære begrænsende faktor, og det er den mange steder.

I DK har vi relativt meget fosfor i jorden, men hvis man høster og ikke tilfører ny fosfor så kan man fjerne måske noget som ligner 20-50 kg fosfor pr hektar om året.

Jeg har skrevet det her før, men vi har omdannet planeten til én stor madmaskine. 95% af den mammale biomasse er domesticeret, og halvdelen af den dyrkbare landjord (inkl regnskove og anden skov) er brugt til landbrug. Størstedelen til græsningsjord, fordi det bla. kræver meget fosfor at høste 5-10 tons pr hektar. Man kunne i princippet pumpe græsningsjorden med gødning, men det kan vi ikke hvis vi løber tør for phoshate rock.

Læg til det at 1/3 af vores globale energiforbrug går til fødevare produktion og distribution, og at langt størstedelen af den energi 80-90% kommer fra fossile kilder.

Man kan redde noget ved at lægge produktionen om, men overordnet set er det biologien og fysikken som sætter rammerne, og dem har vi langt overskredet.

Nils Lauritzen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Ps. Misforstå mig ret. Vi kommer til at gøre som Nanna og Tannie, allesammen, og det de gør er supersejt "pioner arbejde". Det lævner bare paradokset med hvad vi skal gøre med mangel på næring til 8-10-12 milliarder mennesker.

Nils Lauritzen, Peter Beck-Lauritzen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Birthe Drews
Hvis jeg ikke tager helt fejl, handler debatindlægget og en lang række af kommentarerne lige netop om, at vi ikke helt har bæredygtige løsninger på fødevareproduktionen. Langt de fleste handlinger har negative konsekvenser. Pest eller kolera.
Det er korrekt, at anvendelsen gmo på nuværende tidspunkt ikke er optimal, men mulighederne er mange og vi fraskriver os muligheden for et vigtigt redskab i klimakampen, hvis vi ikke gør noget ved det nu.
Politisk modvilje, skabt af forkælede borgeres ubegrundede frygt, er grunden til at gmo ikke bliver anvendt hensigtsmæssigt.

Lars Myrthu-Nielsen

Reform og total omlægning af landbruget!

Niels-Simon Larsen, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lars Myrthu-Nielsen

Tak for en fin kronik og analyse af problemstillingen for et mindre brugerdrevet økologisk gartneri (dog lige nysgerrig på hvorfor I har forpagtet resten af jorden ud - hvad med at hegne den ind og sætte naturplejekvæg eller lign. på - men måske har I en god aftale med en lokal økologisk landmand!?)
Jeg mener ikke at vi kommer i mål med den grønne omstilling og klimaambitionerne hvis ikke vi tør tage opgøret med landbruget! Det er især et politisk spørgsmål - og løsningen er en kæmpe reform! Og et spørgsmål/en udfordring om at vi får et nyt natursyn (det kræver uddannelse og nye uddannelser med det fokus). Vi kunne roligt lægge halvdelen af landet om til natur - og starte med at redde biodiversiteten. Dertil skal vi selvfølgelig også genskabe en kultur der er forankeret i jorden og en lokal fødevareproduktion. Et absolut stort projekt. Vil anbefale det som indsatsområde for Regeringen/Folketinget - vi skal virkelig vælge vores kampe med omhu nu! Og dette er ligeså meget en kulturkamp som det er en natur/klimakamp. Jeg kan anbefale at læse Pia Lund Nielsen’s kronik fra 27. april 2019 fra her i Information, om omlæggelsen af Danmark til natur:
Kronik: Biolog: Lad os halvere landbrugsarealet og droppe tanken om Danmark som et landbrugsland

Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Lars Myrthu-Nielsen

Jeg tror ikke at løsningen ligger i at tale om prisen (men forstår udemærket hvad I mener)! Skal vi i mål en dag, så handler om at få fat om problemets rod, og det kræver helhedssyn på hvordan vi bruger jorden. Og her er nye ord som naturpleje og det at være naturforvalter beskrivende, herunder også at sikre en landsdækkende lokal fødevareproduktion. Og vi skal tænke i netværk og samarbejde, og deling af maskiner, dyr, erfaringer og høstballer!
Og der er brug for røre og opgør (Oprør) med en forstokket tankegang - og vi bliver nok nød til at sige det endnu en gang til Mette Fredriksen og flere af støttepartierne.
Forleden var Statsministeren citeret for følgende i Landbrugsavisen (19. januar 2021): 
"Vi skal være ambitiøse på klimadagsordenen og dansk landbrugs bidrag til en 70 pct-målsætningen, men vi skal gøre det på en sådan en måde, hvor vi ikke giver landbruget en unødvendig belastning, hvad angår arbejdspladser, deres mulighed for at udvikle sig og fastholde produktionen i Danmark", sagde Mette Frederiksen og tilføjede: "Hvis vi gør det her på en forkert måde, så risikerer vi bare, at landbrugsproduktionen lukker ned her, for så at starte et andet sted, hvor klimabelastningen er højere, og miljøbelastningen givet også er meget, meget højere, end den er i dag i Danmark”.

Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Oplagt at se på hvordan landbrugsstøtten kan omlægges, og måske skulle man skele til Østrig hvor landbrug i mange regioner indgår i naturpleje og lokalforsyning.

Torben S: Så må du fortælle mig, hvilke konkrete problemer, du mener gmo kan løse, hvis teknologien anvendes bedre.

For mig at se, kan gmo kun anvendes til at fortsætte og fastholde en landbrugskultur, der har bevist sig at være grundlæggende problematisk.

Der er behov for radikale ændringer i forhold til dyrkningen af mad og til at sikre lighed i samfundet i forhold til at alle har lige adgang til ordentlig og sund mad.

Mogens Holme, Erik Bresler, Esben Lykke og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men Balling.. "Samtidig kan man se på det udnyttede areal som ikke har ændret sig væsentligt siden 1950. Der er ikke kommet flere marker."
Jojo, men hvor ser du det henne, at der ikke er kommet flere marker? Og taler du globalt eller regionalt, når du ser på marker (som jeg ikke kan finde et billede af) ?
Nu lever mennesker ikke af markafgrøder alene, for jagt og fiskeri er blevet tilsvarende skamredet og nej, det er heller ikke holdbart. Men vi kan jo ikke bare vælge hver 5. individ ud til aflivning for 'fællesskabets' overlevelse. ;-)

Diskussionen om fosfor har vi været inde på før, husker jeg. Der er fosfor nok i verden til at vi kan dyrke marker og afgrøder. Problemet er bare, at vi har skyllet end hel del af det ud i vandmiljøet og havet, hvor det er utilgængeligt og ligefrem skadeligt for havmiljøet. https://denstoredanske.lex.dk/fosforkredsl%C3%B8bet

I flere kommentarer ovenfor hævdes, at vi betaler for lidt for maden. Det er naturligvis en smagssag. Men når der også i flere kommentarer står, at maden i Danmark er billigere end i andre EU-lande, så er det direkte i modstrid med, hvad Danmarks Statistik har fundet frem til. Her viser man nemlig en graf, der viser, at Danmark i 2018 havde de dyreste og Rumænien de billigste fødevarer i EU. Prisniveauet i Danmark ligger cirka 30% over EU-gennemsnittet. Udenfor EU ligger Norge og Schweiz ca. 23% over os.

Mogens Holme, Anders Reinholdt, Emil Davidsen, Inge Lehmann, Ditte Jensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Kære Rahbek. Du af alle burde vide, at når jeg taler om biofysik og biosfæren, så mener jeg globalt ;) Hvis nogen stadig tvivler på at bæredygtighed er et globalt anliggende, så kan jeg pege på pandemien.

"...hvor ser du det henne, at der ikke er kommet flere marker?"

https://ourworldindata.org/grapher/total-agricultural-area-over-the-long...

Arealfordelingen finder du her:

https://ourworldindata.org/land-use

Btw. Hvis man udregner arealet af "arable land" divideret med 7,8 milliarder mennesker, så får man at det areal som skal producere mad til ét menneske på Jorden svarer til straffesparksfeltet på en fodboldbane. Dette areal står for 83% af vores forsyning af intern energi (mad).

Ift. fosfor:

www.projekter.aau.dk/projekter/files/316005575/Thesis_Morten_Balling.pdf

(side 31-32)

Torben S Rose

Birthe Drews:
Jeg mener at løbet er kørt for lokale, idylliske løsninger. Vi står med et globalt problem, hvor vi om ca. 80 år, står til at skulle brødføde omkring 11 milliarder mennesker. Samtidig skal en del landbrugsjord sansynligvis bruges til biobrændsel.
Alt dette skal forgå under ekstremt omskiftelige forhold, helst på områder, der ikke er optimale til landbrug. Og vi skal sikre at væsentlig del af jordkloden kan ligge hen som uberørt natur.

Vi SKAL have mere effektive metoder, og for mig at se, er GMO en af løsningerne. Du spørger efter konkrete problemer, vi kan løse. Jeg mener egentlig, at jeg svarede på dette i mit tidligere indlæg. Øget fødevareproduktion på mindre plads. Derudover ligger der et hav af andre muligheder, som vi skal have sat kvikke hoveder fri til at udforske.

Morten Balling

@Torben S

Jeg er til dels enig. Mest fordi jeg mener vi har fået malet os allesammen op i et hjørne, jeg ikke umiddelbart kan se en nem vej ud af. Generelt mener jeg ikke at det er nogen god idé at prøve at styre naturen alt for meget, men det løb er kørt forlængst.

GMO har i de fleste menneskers bevidsthed ca. samme værdiladning som ordet zombie, men i naturen foregår GMO helt naturligt hele tiden (og der findes ikke zombier). Læg to bakterier op ad hinanden og du vil se at de bytter gener, ligesom vi som børn byttede glansbilleder. Det er en helt naturlig del af evolutionen. Der er bare ret gode eksempler på at mennesker som prøver at styre evolutionen kan være en rigtigt dårlig idé.

Lise Lotte Rahbek

Balling - jøsses, har du skrevet universitetsopgaver - på engelsk - om fosfor og derafudledte hypoteser? Så lægger jeg mig fladt og lover aldrignogensinde at nævne fosfor igen.
Og hvis du tror på den, har jeg en andel af Eiffeltårnet på tilbud..? ;-)

Morten Balling

Rahbek, du spurgte ;)

Jeg vil helt ufatteligt gerne høre hvis du mener der er noget i min argumentation som fejler. Min konklussion er nemlig temmeligt meget i tråd med denne artikel som jeg også har linket til før:

- Kan ikke linke, men google "Human domination of the biosphere: Rapid discharge of the earth-space battery foretells the future of humankind"

"If H. sapiens does not go extinct, the human population will decline drastically as we will be forced to return to making a living as hunter‐gatherers or simple horticulturalists. Also, the earth after the collapse of human civilization will be a very different place than the biosphere that supported the rise of civilization. There will be a long-lasting legacy of altered climate, landscapes, and biogeochemical cycles, depleted and dispersed stocks of fossil fuels, metals, and nuclear ores, and diminished biodiversity. The most powerful species in the 3.5-billion-year history of life has transformed the earth and left a mark that will endure long after its passing."

Dét synes jeg personligt lyder ret skræmmende. Og artiklen beskæftiger sig ikke med fosfor. Kun vores indflydelse på Primary Production. Fosfor kan du læse om her:

- google "The story of phosphorus: Global food security and food for thought"

"While phosphorus demand is projected to increase, the expected global peak in phosphorus production is predicted to occur around 2030. The exact timing of peak phosphorus production might be disputed, however it is widely acknowledged within the fertilizer industry that the quality of remaining phosphate rock is decreasing and production costs are increasing. Yet future access to phosphorus receives little or no international attention."

Verden satser pt. hele sin fremtid på én fosfor mine i Marokko. Hvis den viser sig at være bluff (f.eks. fordi det kunne tiltrække investorer), så er vi på godt dansk mere fucked end vi er med klimaet, og klimaet har man i det mindste fået øjnene op for.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er kun en simpel tekniker in spe, Balling, og er ganske ude af træning med at læse lange og komplicerede argumentationer på engelsk. Mit modspil ville være latterligt tyndt, og jeg vil gøre os begge en tjeneste ved at lade være med at forsøge.
I grundtrækkene er vi jo enige.

Morten Balling

Rahbek (Btw. hvorfor er vi pludselig på efternavn?)

Hvis du ikke gider pløje dig igennem artiklerne og specialet, og det forstår jeg godt, så er her en 3 minutter lang video som beskriver problematikken. Bemærk at de estimater videoen opgiver på fosfor reserven er forkerte, da de er beregnet ved at dividere reserven med vores nuværende årlige forbrug, hvilket forudsætter nulvækst. Udover at FN regner (optimistisk) med at vi havner på 12 milliarder omkring 2100, så er fosfor bla. en væsentlig bestanddel i de solceller vi også satser på.

youtu.be/O0BooiAxQyY

Lise Lotte Rahbek

(Balling, en vis dovenskab fra min side, tror jeg. )
Ser på det i morgen. Er udendørs-træt nu :)

Når det gælder mad: Danmark er dyreste land i EU Juni 2020
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/danmark-er-det-dyreste-land-i-eu-1

Det er fin og godt at man skal betale nok for den mad der produceres, men maden i Danmark er noget af det dyreste i EU kun overgået af Schweiz.

Det må mange steder være i ledet mellem produktionen og salget at pengene forsvinder.
Det hjælper ikke at fordoble prisen i salget på indtjeningen for producenten.

Men lige i det nævnte tilfælde i artiklen har jeg en mistanke, at det er fordi de lige er startet op.
Det at dyrke jorden er et håndværk, som kræver viden og erfaring hvis man vil leve af det.

Jeg synes, det er lige lovligt udokumenteret ud fra et eksempel, at påstå at vi i Danmark skal betale dobbelt så meget for madvarer, når vi allerede er næstdyrest i EU.

Hvis de fleste danskere kan nøjes med kun at bruge 10 % af deres løn på mad, må de godt nok være rige.
Jeg har kun lejen tilbage at tage af, hvis maden bliver endnu dyrere. Dette gælder nok mange borgere i EU.

Så enten er konklusionen, at når man dyrker jorden økologisk med hensyn til biodiversiteten, er der mange mennesker der ikke får råd til mad, da det bliver horribelt dyrt og derfor er man nødt til at dyrke jorden moderne konventionelt for at brødføde de mennesker der er eller de to personer i artiklen har ikke evnen til at drive en virksomhed de kan tjene penge på.

Nickie Sigurdsson

Tak til jer for denne kronik, og tak for at i knokler så sejt i mulden og hermed også for at stå frem med de ting der er svære i lige netop det arbejde.

Jeg er selv uddannet landkvinde, men har ikke taget springet ud i jordbrugslivet endnu, og dermed møder vi endnu en forhindring, nemlig at der er for få unge mennesker som jer der har lyst til at forvalte eller eje jord i vores tid, størstedelen af danske landmænd er over 60 år. Hvis man ikke arver en gård er det alt for dyrt at komme nær land, og gældsættelse er ikke ønsket. Andelsgårde bevægelsen eller CSA princippet åbner en mulighed for unge mennesker at starte et lille jordbrug op næsten uden gæld, og desuden bidrage gevaldigt til lokalmiljøet, biosfæren osv. det skal da værd(i)sættes.

Jeg er helt enig i de punkter i nævner, og jeg læser egentlig kronikken mere som at vi har et strukturelt problem i landbruget og den måde vi anskuer vores fødevaresystem på (samt natur, økonomiske system osv.), hvilket er roden til det hele, og det er måske mere effektivt end at kigge på symptomerne medført af det rådne system tror jeg, som fx er de kunstigt lave priser på mad. Vi skal have ændret de strukturer der modvirker det bæredygtige og levedygtige (for mennesker og dyr) jordbrug. Fx. omstrukturér hektarstøtten, demokratisér adgang til jord mm. - meget overordnet set. (læs Jørgen Steen Nielsen’s bog: Hvad skal vi med landbruget)

Der er mange veje man kan tage for at støtte det lille landbrug, også dem i nævner, og hjælpes det skal det, for det er ikke bare en business det her, det er et fælles ansvar. Og lige nu er der ikke nok der har lyst til at være landmennesker, for enten kan man ikke tjene til brødet på trods af at man arbejder hårdt, ellers er man gældsat i hoved og hale. Altså: det er ikke godt det her, hvis vi vil nærmere et madsystem organiseret ud fra begrebet om “food sovereignity”.

Det var egentlig bare en understegning af de ting i nævner.

P.s

- Små landbrug betyder ikke tilbagegang og farvel til teknologi, tværtimod, og fordi skalaen på denne type teknologi er mindre er der bedre mulighed for at den løsriver sig fossil industrien, derudover er fossil tilførslen også reduceret da de små jordbrug ofte har korte supply kæder. 

- Små gårde er generelt mere resistente overfor vejrudsving forårsaget af global opvarming, pg.a. måden jorden bliver dyrket mere regenerativt på, men også pg.a den “support struktur” og solidaritets model som andelsmetoden bygger på.

- I 1950 brugte danskerne omkring 40 % af deres indkomst på mad, idag 10%, dengang var boligpriserne anderledes, og ligeledes de penge vi brugte på andet forbrug. Generelt synes jeg det lyder meget fornuftigt med en grøn check (der reelt dækker) til dem der ikke har råd. Når ja uligheden er jo også vokset i DK det er jo også systemisk. Der er meget at kigget på her.

Morten Balling

@Nickie Sigurdsson

I 2021 er landbruget for langt de fleste mennesker blevet noget som udleder kvælstof til grundvandet og som lugter fælt, når byboerne en sjælden gang bevæger sig ud af byen for at tage i sommerhuset. Mange tror at mad er sådan noget som automatisk gror op af en køledisk i supermarkedet. De har stort set glemt at det er landbruget som sørger for at alle får noget at spise. Dermed har de bla. også glemt at landbrugets belastning af biosfæren primært skyldes dem selv. Hvis ikke der fandtes sultne mennesker ville der heller ikke være noget landbrug. Man kan diskutere om landbruget ind imellem er for villige til at gå på kompromis med naturen for at levere billige fødevarer, men der sælges så vidt jeg ved stadig æg fra "burhøns", og flæskestegen har ikke altid moslet rundt på en mark før den havnede i ovnen. Ergo har forbrugerne mindst ligeså meget ansvar.

Jeg har beskæftiget mig en del med begrebet værdi. I dag tror mange at værdi er det samme som penge, men du kan ikke spise penge, og uden mad så dør man af sult. Det sidste er heller ikke rigtigt på danskernes radar, fordi det er de færreste danskere som har prøvet at være så fattige at de har sultet i en længere periode. Hvis flere havde prøvet det, så var de nok mere bevidste om landbrugets vigtighed for os allesammen, og formentlig også lidt mere pragmatiske ift. udledninger mm.

For mig at se er der en værdi som trumfer alle andre "værdier" og det er hverken magelighed eller status. Derimod er det værdien af at overleve. Ifm. debatten om liv kontra penge ift. Covid-19 er dette f.eks. lysende klart. Dem som mener at man bør satse mere på økonomien har svært ved at sætte et beløb på, hvor meget de selv skulle have for "resten af deres liv".

I det globaliserede konkurrencesamfund er det svært for landbruget at sætte priserne på fødevarer op. Det marked styres af udbud og efterspørgsel, men hvis vitterlig man kunne begrænse udbudet (ikke en opfordring!!! ;) så ville dem, som tror at mad gror i en køledisk formentlig (meget) hurtigt blive klogere.

Morten Balling jeg tror desværre du er for optimistisk i forhold til en del danskere. Jeg tror ikke de ville være i stand til at se sammenhængen mellem landbruget og det at de sultede. Der ville bare være mangel af vækst i køledisken.

Jeg har været overasket over hvor lidt de fleste danskere ved omkring hvad de putter i munden. Der er næsten ingen der læser hvad ingredienserne er i de madvarer de køber. Højest nogen der lader sig skræmme af e-numre. Så jeg tror simpelthen ikke de ved, hvor der er burhønseæg i og hvor flæskestegen kommer fra. Disse mennesker interesserer sig sandsynligvis heller ikke for landbrugets udledninger.

Noget af det skyldes nok den specialisering vi har i samfundet og dermed mindre viden omkring hvordan tingene hænger sammen og noget er speciel dansk kultur, hvor der ingen interesse er for hvad man putter i munden.
Det illustreres lidt af det mundheld vi har i familien: Pølser i danmark køber man ved bageren.

Derfor er det også muligt for supermarkederne, at sælge det argeste lort til danskerne for dyre penge. Det er penge hvor for få går til landbruget. Så måske bæredygtigt landbrug skulle fokusere på lave en modvægt til dem der forarbejder og sælger landbrugsprodukterne istedet for at bekæmpe miljøet.

Det positive er dog, at der er flere der prøver at købe økologisk, f.eks i København NV er 25 % af indkøbskurven økologisk og det er ikke de rigeste der bor der.

Men som eksemplet i artiklen viser er det ikke nok at ville det gode, man er også nød til at være professionelt og forholde sig til virkeligheden. Ideologi alene giver ikke mad på bordet. Man kan ikke omstille jorden i løbet at 1 eller 2 år til en god kvalitet. Ligeledes kan man ikke gå tilbage til et menneskeintensiv landbrug, så skal hovedparten af maden gå til en selv. Det er bl.a. motoriseringen, som de ikke kan lide, der har gjort at udbyttet blev større per arbejdsenhed og dermed brødføder flere. Og effektiv landbrug har altid været kombineret med dyrehold, hvor gødningen er vigtig i forhold til jordkvaliteten.
Jeg kan ikke, ud fra de oplysninger de giver, se at de skulle lykkes med at tjene penge på deres forehavende. De er oppe imod både industrilandbruget og andre økologiske landmænd, der er i stand til at producere større mængder til penge, folk kan betale.

Morten Balling

@Inge Lehmann

Som nævnt tidligere i tråden har jeg beskæftiget mig med problematikken omkring kommende mangel på fosfor. Undervejs begyndte jeg at undre mig over hvor f.eks. økologiske gartnerier fik deres gødning fra. Jeg ringede derfor lidt rundt og talte med nogle af dem. Generelt fik de gødning i form af gylle fra et nabolandbrug.

Hvis man spurgte, hvad de ville gøre, hvis naboen "gik full vegan" og droppede husdyrholdet, så havde meget få et svar, andet end at "Ja, det ville jo være et problem". På Amazon (af alle steder) fandt jeg "økologisk" gødning, men det var en pose fosfatholdig klippe, som er den selvsamme fosfor man bruger til at lave NPK gødning af, og det er denne klippe vi kommer til at løbe tør for.

Som en lille sidebemærkning, så gik det undervejs også op fra mig at selvom man producerer ø-mærkede grøntsager, så må man gerne modtage gyllen fra et ikke-økologisk landbrug. Der er en markant forskel på det videnskabelige begreb "økologi", og det vi kalder økologisk landbrug. Økologisk landbrug er klart at foretrække ift. naturen, men det gør det ikke nødvendigvis økologisk bæredygtigt.

En anden ting jeg hurtigt blev opmærksom på er at vi slynger om os med ord, såsom bæredygtighed eller økologi, men at vi ikke reflekterer over hvad ordene reelt dækker over. Det er forståeligt nok da f.eks. økologi er et ekstremt komplekst emne. Bæredygtighed er et begreb som er blevet misbrugt i adskillige sammenhænge, men som jeg har nævnt her i debatten tidligere, så er ikke-bæredygtig levevis ikke mulig i længden. Sagt på en anden måde så kan menneskeheden ikke overleve på længere sigt hvis ikke man lever bæredygtigt. Det burde være god motivation for de fleste.

@ Morten Balling ja jeg har også opdaget at det er svært at få økologisk gødning. Det bedste jeg kunne finde var med betegnelsen egnet til økologisk dyrkning. Engang fandt jeg også en pakke med Guano, det er der så også blevet drevet rovdrift på.

Generelt har det også undret mig, at der ikke er mere fokus på fosformangel og genindvending. Uden fosfor får vi ret store problemer.
Lynetten i København tilbageholder ca. 70 procent. Men det er vist med fokus på forureningspotentialet., Jeg ved så ikke, hvad de laver med den tilbageholdte fosfor.

Hvad angår økologimærkningen blev den udvandet af eu-landende, til gene for os der gerne vil gøre noget. Det at bruge gylle fra et ikkeøkologisk landbrug er snyd i mine øjne og kontraproduktiv i forhold til formålet med økologi. Det er fuld af kobber, zink og antibiotika, hvilket ikke er befordrende for jordkvaliteten eller sundhedssektoren .Hvis man vil være sikker er man nødt til at gå efter Demetermærket.

Det positive er at der er øget ønske om økologi, hvilket også vil kunne føre til et pres til at reglerne bliver skærpet igen, hvis folk finder ud af det. Det er også dette ønske om økologi hos befolkningerne, der får mindre lødige folk til at udvande begreberne, for at tjene nemme penge.
Det bedste eksempel på udvandingen og misbrug af begrebet bæredygtigt er faktisk Bæredygtigt Landbrug.

Hvordan man end vender og drejer de,t er vi nød til at finde en balance i vores produktion. Vi kan ikke blive ved med at skide i egen rede.

Morten Balling

Personligt er jeg skeptisk ift. det biodynamiske aspekt, men Steiner var absolut forud for sin tid. Demetermærket kræver bla. at spildevand og slam analyseres før brug. Det ville formentlig udelukke spildevand og slam fra rensningsanlæg.

Det bedste bud jeg har hørt ift. at genbruge fosfor kom fra min far, som engang da vi diskuterede emnet (småhånligt) sagde at "Det næste bliver vel at du siger at vi alle skal tisse i en spand og hælde det ud over markerne". Det var en langt bedre idé han fik der end han umiddelbart anede :)

Lise Lotte Rahbek

Et forsigtigt og småskala-optimistisk indspark er de mini-vådområder, som nu kan etableres i forbindelse med markdræn, og hvor både fosfor og nitrat kan bundfældes og hentes op igen - til recirkulation på markerne.
De har sine problematikker, ja, men det er dog bedre end ingenting.
(Undskyld, Balling, jeg vidste bare at jeg ville komme til at nævne fosfor igen :D )