Kronik

Biden kommer ikke til at rette op på fire års katastrofekurs i Palæstina. EU må på banen

Trump har været en katastrofe for fredsprocessen mellem Israel og Palæstina, men der er ingen grund til at gøre sig forhåbninger om, at Biden kommer og retter op på det hele. EU og FN må på banen og bryde USA’s monopol som mægler, skriver den palæstinensiske ambassadør, Manuel Hassassian i denne kronik
Efter fire års katastrofekurs med Donald Trump er der brug for at få rettet op på fredsprocessen mellem Israel og palæstineserne, ellers kan det igen ende helt galt. Derfor er der brug for, at både Joe Biden, EU og Danmark kommer på banen.

Efter fire års katastrofekurs med Donald Trump er der brug for at få rettet op på fredsprocessen mellem Israel og palæstineserne, ellers kan det igen ende helt galt. Derfor er der brug for, at både Joe Biden, EU og Danmark kommer på banen.

Mohamad Torokman

Debat
15. januar 2021

Med en tydelig mangel på forståelse for internationale relationer og en fuldstændig tilsidesættelse af de centrale spørgsmål i konflikten mellem Israel og Palæstina har Donald Trump gjort vejen til fred i Mellemøsten og en løsning på Israel-Palæstina-konflikten længere.

USA’s nye præsident, Joe Biden, bliver nu nødt til at levere en stor indsats for at genoprette USA’s image som leder af det internationale samfund og ikke mindst rollen som neutral mægler i konflikten mellem Israel og Palæstina. Samtidig må EU og Danmark forstå, at deres rolle i fredsmæglingen ikke kun kan bestå i at finansiere en 53 år lang ulovlig besættelse.

Fire år med Trump har medført mere skade for palæstinenserne end årtiers politik fra forskellige republikanske og demokratiske administrationer tilsammen. I sin ene præsidentperiode har Trump flyttet den amerikanske ambassade fra Tel-Aviv til Jerusalem, godkendt nye bosættelser og udvidelsen af andre på Vestbredden og trukket amerikansk finansiering til det palæstinensiske selvstyre og UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) tilbage.

Trump har præsenteret en fredsplan for konflikten under parolen the deal of the century. Men når en fredsplan dikterer en israelsk annektering af 32 procent af palæstinensisk jord, så er det åbenlyst, at den udelukkende favoriserer israelske interesser. Den er derfor af palæstinensere i stedet blevet refereret til som the steal of the century.

Siden flytningen af den amerikanske ambassade i 2017 har al kommunikation mellem palæstinenserne og USA været brudt sammen. Alt imens det palæstinensiske selvstyre og palæstinenserne er blevet marginaliseret, har Israel i 2020 fremført de mest omfattende planer om udvidelser og opførelse af nye ulovlige bosættelser. Det er blevet gjort med Trumps velsignelse – ja, en af de planlagte bosættelser er sågar blevet døbt Trump-højderne.

Det er et klart tegn på, at Trump-administrationen entydigt støtter ulovlig israelsk praksis og i praksis underminerer den internationalt anerkendte tostatsløsning på konflikten for ikke at nævne international og humanitær lov.

Økonomisk og politisk strangulering

For at gennemtvinge præsident Trumps planer for Israel-Palæstina-konflikten har Israel siden maj 2020 sat det palæstinensiske folk i en økonomisk og politisk skruetvinge for at tvinge præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, til at acceptere vilkår, der umuliggør en selvstændig palæstinensisk stat.

Som et middel til afpresning har Israel valgt at bryde med gældende samarbejdsaftaler mellem Israel og Palæstina, hvilket inkluderer en tilbageholdelse af, hvad der svarer til 1,3 milliarder danske kroner af palæstinensiske skatteindtægter. Disse skatteindtægter er, i overensstemmelse med Oslo-aftalen fra 1993, indsamlet af Israel på vegne af palæstinenserne.

Tilbageholdelsen af disse skatteindtægter lammer og undergraver det palæstinensiske selvstyre og dets evne til at leve op til sine økonomiske forpligtelser og vigtigst af alt lønninger til de ansatte i den palæstinensiske offentlige sektor.

Det fjerner simpelthen den almene palæstinensers levebrød.

Endvidere argumenterer Israel for, at det tilbageholdte beløb skal gå til at finansiere de palæstinensiske politiske fanger, som rådner op i israelske fængsler. Dette er fuldstændig uacceptabelt og kan aldrig skabe fundament for en fredsforhandling.

Denne økonomiske skruetvinge er blevet brugt adskillige gange, når Israel har ønsket at gennemtvinge diskriminerende politikker, der fuldstændig knægter palæstinensernes rettigheder. Her må både USA og EU sige fra og sanktionere, hvis nødvendigt.

Fra krigerisk adfærd til ’soft diplomacy’

Et stort plus er, at palæstinenserne nu slipper for Trumps repræsentanter og faste entourage: Den amerikanske ambassadør i Israel, David Friedman, og Trumps betroede svigersøn og mellemøstrådgiver, Jared Kushner, som mere eller mindre har fungeret som ejendomsmæglere for de israelske bosættere. Og ja, så slipper de selvfølgelig for Trump selv, der har været villig til at give Israel og præsident Benjamin Netanyahu alt på et sølvfad.

Biden må for alt i verden ikke føre den samme konfronterende og aggressive linje i mæglingen af konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er absolut nødvendigt, hvis konflikten ikke skal ramme et punkt, hvor palæstinenserne fuldstændig mister håbet om retfærdighed og en verdensorden dikteret af international lov og menneskerettigheder. Vi har tidligere set, hvad der sker, når et folk mister troen på, at retfærdig fred er muligt; et ukontrollerbart folkeligt oprør, hvor uønsket vold er en uundgåelig konsekvens.

Et problem er, at Biden ikke virker til at ville rette op på skaderne forårsaget af Trump. Den amerikanske ambassade vil forblive i Jerusalem, og det strategiske partnerskab med Israel vil næppe blive brugt til at kræve indrømmelser for palæstinenserne i fredsforhandlingerne.

Da senator Bernie Sanders foreslog det, var svaret fra Biden kort og koncist: »latterligt og uacceptabelt«. Den neutrale mægler vil altså stadig mangle i konflikten mellem Israel og Palæstina, uanset om finansiering til de palæstinensiske flygtninge og UNRWA og de diplomatiske forbindelser mellem USA og Palæstina vil blive genoprettet. Konsekvenserne fra Trumps æra vil stå solidt tilbage.

Så selv om Biden går mere diplomatisk til værks, så er der brug andre aktører til at sikre, at forhandlingerne tager udgangspunkt i både Israelske og palæstinensiske interesser.

EU og Danmark må træde i karakter

Dette skal også ses som et opråb til blandt andre EU og Danmark, som bliver nødt til finde sig til rette i en ny rolle. Med den historisk diskriminerende mægling fra USA de seneste år, er det nødvendigt at EU engagerer sig politisk og ikke kun gennem økonomisk støtte til det systematisk undertrykte folk i Palæstina.

EU og Danmark var hurtige til at iværksætte en økonomisk redningsplan for UNRWA, da USA i 2018 trak sin støtte med øjeblikkelig virkning, hvilket er beundringsværdigt. Men hvis denne økonomiske håndsrækning ikke bliver ledsaget af politisk handling og støtte, så er det de facto blot en finansiering af den ulovlige Israelske besættelse af de palæstinensiske territorier.

Mens menneskerettigheder bliver krænket dagligt i de palæstinensiske territorier og opførelser og udvidelser af Israelske bosættelser fortsætter, så udvider EU og Danmark samarbejdet med Israel.

Det er nødvendigt, at EU og Danmark udenrigspolitisk arbejder mod deres erklærede mål om en tostatsløsning på Israel-Palæstina-konflikten og ikke blot betaler, når Israel hiver brødet ud af hånden på den almene palæstinenser og bryder med international lov og menneskerettigheder. Det bliver nødt til at have konsekvenser.

Palæstinenserne og præsident Abbas har klart udtrykt, at svaret lige nu er en international konference med neutral mægling i forhandlingerne. Dette skal involvere USA, men også EU og FN, så der ikke er noget monopol på fredsprocessen.

Den forsigtige optimisme ligger altså i udsigten til en fremtidig amerikansk tilgang til Israel-Palæstina-konflikten, der ikke vil være rodfæstet i krigerisk adfærd, hvilket man som minimum må forvente af Biden. Anvendelsen af amerikansk soft diplomacy og ikke mindst inklusionen af EU og FN som mæglere kan forhåbentlig sikre, at denne langvarige konflikt ikke når til et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

Manuel Hassassian er palæstinensisk ambassadør i Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Manuel Hassassian

EU kan give penge til Palæstina .... og ikke så meget andet.

Det er helt udenfor skalaen at forvente, at EU skulle lancere et selvstændigt politisk initiativ.
Der er bare ingen i Mellemøsten, der gider høre på Josep Borrell -
og han ville aldrig kunne trække et eenstemmigt mandat ud af Rådet.

Det er helt utænkeligt, at de 27 lande skulle kunne blive enige om
en fælles politik i Mellemøsten.

EU kan såmænd bare stoppe al samhandel med Israel og så ellers tælle timer til at de udråber en Palæstinensisk stat.

EU har nok af grunde til at gøre det.

-Israel mærker ikke bosætter produkter.
-Israel er en besættelsesmagt der langsomt annektere andre menneskers jord og fængsler dem der gør modstand.
-Israel fængsler og forhører børn for at have deltaget i demonstrationer.
-Israel lader svært bevæbnede ultraortodoske jøder, for hvem ikke-jøder ifølge skrifterne er at betragte som kvæg, udøve politivirksomhed ved de mange såkaldte forposter.
-Israel er en atommagt hvor det Internationale Atomagentur ikke har adgang.

Grundene er mange og alvorlige. Stop al samhandel indtil de acceptere en palæstinensisk stat fri for israelsk militær og indblanding.

Leena Jensen, Sus johnsen, Nike Forsander Lorentsen, Brian Nocis Jensen, Hans Larsen, Mette Johansson, Marianne Stockmarr og Ruba Altawil anbefalede denne kommentar

Prisværdig opfordring, men...Palæstina ligger desværre ikke indenfor EUs interessesfære. Der er ingen investeringspotentiale i Palæstina, ingen markeder, ingen rentabilitet, kun undertrykte og diskriminerede arabere.

Palæstina er afgjort inden for EUs interessesfære. Vi skal lære at vælge den undertrykte over undertrykkeren og Israel er så åbenlyst ude på en forkasteligt moralsk vej at det er den nok største vindersag derude.

Det er da klart at apartheidstaten vil skabe sig og tromme lidt anklager om antisemitisme op men det er jo efterhånden tilfældet hver gang nogen vover at modsige den ortodokse israelske dagsorden så det skal vi tage som en fjer i hatten.

Israel har en særlig status i EU, mht handel og indenfor adgang til forskningsmidler. EU er med til at opretholde en apartheid stat. Før var Danmark var det første land som indførte økonomiske sanktioner imod Sydafrika.(selvom det tog årtier at skyde igang)).

ISRAEL ER ET APARTHEID - DET ER FAKTA
Her er hvordan apartheid udfolder sig. Læs fra israelske Bt’Selem

Efter årtier har selv israels største org for fred endelig set lyset. Det har været opbygget fra dag 1. Fra før 1947 har planen været apartheid, og intet tyder på andet, intet kan fremvises som peger på en anden plan for zionisterne.

PS Man ser tydeligt når en avis er kritisk overfor sine indlæg. Et foto fortæller mere end 1000 ord siger man. Israel er den voldelige part her. Dem som fordrev tusinde, stjal deres huse, land og nægter dem at komme hjem. Hvorfor så et billede af en mand med en slynge, og ikke følgerne af bomber over Gaza? Af familier som sider med deres ejendele mens israel smadrer deres huse?
Bundkarakter til Information for propagandistisk illustration.