Det er velkendt, at Enhedslisten gennem en årrække har været særdeles kritiske over for de regneprincipper, der anvendes i de økonomiske ministerier. Hvor skattelettelser til de rigeste giver økonomisk gevinst i form af positive dynamiske effekter ved at folk antages at arbejde mere, mens social sikring skaber negative dynamiske effekter, og hvor investeringer i velfærden har nul dynamiske effekter.
Vi har i vores store rapport om den politiske regnemaskine vist, at antagelserne om den øgede arbejdstid og dermed det øgede arbejdsudbud ved at lempe topskatten baserer sig på et sparsomt empirisk grundlag, der tillige er usikkert. Derfor har det undret os, at man trods den empirisk meget vage opbakning til øget arbejdsudbud ved lavere skatter uden at blinke har indregnet dette i både politiske aftaler, lovforslag og i øvrige beregninger.
Vores undren er blevet til hovedrysten, idet man omvendt aldrig medtager dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af at styrke den borgernære velfærd, selv om det helt intuitivt giver mening, at folk kan påtage sig mere arbejde, hvis der er nok pædagoger i ydertimerne i børnehaven, hvis de kan blive opereret i tide, og hvis de ikke selv skal stå for pleje og rengøring hos deres gamle bedstemor. Alligevel har man nægtet at indregne dynamiske effekter med henvisning til, at der ikke er nogen empiri på området. Dette er ikke sandt. Der er empiri. Vismændene har blandt andet lavet studier, der viser øget arbejdsudbud ved bedre børnepasning.
Selektive begrundelser
Man må konstatere, at der bliver anvendt meget selektive begrundelser i de økonomiske ministerier, når man på den ene side bruger tynd empiri til at udregne dynamiske effekter af lavere skatter, men til gengæld nægter at indregne dynamiske effekter af offentlig velfærd, fordi man synes, empirien er for tynd.
Men Skatteministeriet tager denne selektive tilgang til nye højder, når de nu er begyndt at indregne arbejdsudbudsvirkninger på lavere skatter af kapitalindkomster (for eksempel renteindtægter) og aktier.
Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance har spurgt Skatteministeriet, hvad virkningen ville være af at sænke kapital- og aktieindkomstskatten fra de nuværende 42 procent til 25 procent. Ifølge svaret vil dette forslag – ud over at øge uligheden betragteligt – medføre et øget arbejdsudbud på næsten 6.000 personer. Det fik selvfølgelig straks Cepos’ Mads Lundby til at fejre dette i Berlingskes spalter og kræve lavere aktieskat. Og i Berlingske blev der på lederplads ligeledes jublet løs med krav om endnu lavere skat på aktie- og kapitalindkomst.
I Enhedslisten undrede vi os over dette nye påhit i ministeriet. En ting er, at man kan indregne en øget arbejdstid i forhold til skatten på arbejdsindkomst. Her kan det være relevant, at folk øger deres arbejdstid ved lavere skat, omend empirien som sagt er usikker og tvetydig. Men hvorfor pokker skulle personer øge deres arbejdstid, når de betaler lavere skat af aktiegevinster og renteindtægter, som jo netop er passive kapitalanbringelser, der intet har med arbejdstiden og dermed arbejdsudbuddet at gøre?
Vi gik derfor i gang med at spørge i Skatteministeriet. Og svarene var ærlig talt rystende.
Ingen empiri og meget stor usikkerhed
Vi bad Skatteministeriet om at fremlægge deres teoretiske antagelser bag påstanden om, at man nu også øger arbejdsudbuddet, hvis man får skattelettelser på passive kapitalgevinster. Skatteministeriet svarede, at den økonomiske gevinst ved at arbejde også påvirkes af beskatningen af kapital- og aktieindkomst, fordi beskatningen reducerer afkastet af en opsparing i for eksempel aktier. Det betyder, at man får lavere forbrugsmuligheder af denne opsparing på sigt, for eksempel som pensionist. Ergo er grundantagelsen, at danskere med en alder på 35 år ikke blot planlægger deres arbejdstid i forhold til topskattegrænsen. De vil også allerede nu planlægge deres arbejdstid med henblik på at optimere deres opsparing, så de kan få maksimalt forbrug for dette over 30 år senere. Dette argument forekommer yderst teoretisk. Hvem i virkelighedens verden sidder i ramme alvor og planlægger deres arbejdstid nu, efter hvad de kan forbruge om 30-40 år?
Det ville vi gerne se nogle empiriske studier, der understøttede. Derfor spurgte vi igen Skatteministeriet, om der er nogle danske eller internationale studier, der faktisk påviser en sammenhæng mellem skatten på kapital- og aktieindkomst og så beslutningen om at øge arbejdstiden (som giver arbejdsudbudseffekten).
Her svarer Skatteministeriet dog, at »Skatteministeriet er ikke bekendt med empiriske studier, der direkte belyser sammenhængen mellem beskatningen af aktie- og kapitalindkomst og arbejdsudbudsbeslutningen. Det er vurderingen, at en sådan sammenhæng i praksis vil være yderst vanskelig at identificere i et empirisk studie, idet der ofte vil være tale om en væsentlig tidsforskydning mellem arbejdsudbudsbeslutningen og tidspunktet for beskatningen«.
Det er mageløst! Man har ikke et eneste empirisk studie, der viser denne sammenhæng.
Tillige skriver Skatteministeriet, at der er tale om »summariske skøn«. Vi spurgte Skatteministeriet, om dette er udtryk for, at det er meget usikre tal. Og det kunne Skatteministeriet bekræfte. Summariske skøn var dannet på baggrund af »primært teoretiske vurderinger« og var »omfattet af meget betydelig usikkerhed«.
Så skulle det vist være slået fast med syvtommersøm, at der hverken er skyggen af empirisk belæg eller nogen særlig stor grad af sikkerhed om de oppustede arbejdsudbudseffekter ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten.
Men hele denne groteske situation understreger endnu en gang, at kampen for at få en balanceret og retfærdig regnemaskine fortsætter. Ministeriets blå økonomer er altid klar til at opfinde en ny dynamisk effekt af rigmandsskattelettelser, selv når der ikke er skyggen af empirisk belæg for det. Imens må vi andre kæmpe en sej kamp med embedsmændene om at få veldokumenterede dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer ind i selv samme regnemaskine. Det er det glade vanvid.
Rune Lund er finansordfører for Enhedslisten, og Jonas Kylov Gielfeldt er økonomisk rådgiver for Enhedslisten.
Ja det er mageløst.
Sæt embedsmanden ned i løn, så de ikke behøver at skaffe sig selv lavere skat på deres egne spekulationsgevinster.
Det ligner argumentation for tyveri på højlys dag.
19/jan/2021
Asocialdemokratiet og de øvrige borgerlige
partier ønsker alene at gavne de rigeste og
de højest-lønnede mennesker i Danmark :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus
- "De falske sandheder, om liberalismens frelse og uegennytte for et samfund"!
Helt sådan er det nok ikke - tværtimod, når staten giver tilskud til vindmøller, solfangeranlæg osv. - "altså accepterer færre penge til statskassen, som ender med større omsætning - mersalg af vindmøller og solfangeranlæg, så er det statens der med andre ord finansierer ny arbejdspladser, og tillige medvirker til overskud i virksomhederne, som en del heraf gives som udbytte til aktionærerne.
- Hvor meget privat er det så egentlig?
Der helt samme gælder afskrivningsreglerne for produktionsudstyr, - som giver færre skattekroner til staten, - som i realiteten finansierer udskiftningen af produktionsudstyr, - som så kaldes privat ejendom, - der giver så mange problemer ved generationsskifter, hvor der kræves arveafgift.
- Hvor meget privat er det i virkeligheden?
Sådan kan man blive ved, - staten giver tilskud til eksportfremme og mange andre ting, - så lidt velvilje fra det private mangler i synet på statens rolle i samfundet.
-De falske floskler og teser har ingen empirisk værdimål som lever op til de falske teser.
Det er helt tåbeligt, at et påstået venstreorienteret parti argumenterer på den måde. Op i r..... med borgerlige økonomiske beregningsmodeller. Det gale er, at arbejdsfri indtægter beskattes lavere end arbejdsindtægter. Det er med til at skævvride samfundet i retning af øget ulighed og styrke de riges mangt. Genindfør betragtelige arveafgifter og øg skatten på arbejdsfri indkomster, se det burde være venstreorienteret politisk. Og drop så diskussionen om alle teknikaliteterne, som denne artikel handler om.
@ Søren Dahl
Det ene udelukker ikke det andet. Og det er ikke en teknikalitet at afsløre at der ikke er noget grundlag for beregningen, og at det alene baserer sig på gætværk og voodoo økonomiske antagelser.
Det er jo blot forsøg på at komme udenom det simple faktum: vi accepterer privat driftighed, fordi den tjener fællesskabets interesser. Hvis den ophører med det, f.eks. ved stadig mindre skattebidrag, beder den selvom at blive eksproprieret.
Det vil så medføre en anden økonomisk model, hvor der produceres ud fra efterspørgsel fremfor spekulation i udbud.
Chris Ru Brix: "Det ene udelukker ikke det andet". Principielt ikke. Men der er ikke meget politisk saft og kraft i budskabet om at borgerlige økonomer kommer med borgerlige analyser. Man kan ikke hente politisk inspiration og styrke i regnemaskiner.
Pointen er jo at når vi foretager økonomiske konsekvensberegninger af politiske beslutninger, så bør vi basere dem på empiri i stedet for borgerlig økonomisk magi.
Det er interessant at læse folketingssvaret. Det forekommer noget studentikost i sit forsøg på at beregne noget eksakt ud fra forudsætninger, der gribes ud af den blå luft (og som i øvrigt ikke anføres). “Meget stor usikkerhed” er nok det eneste, der reelt holder vand. Men uden en kvantificering af denne usikkerhed lå vejen åben for at CEPOS og Berlinske kunne (mis)bruge resultatet.
Jeg kommer til at tænke på, når min fysiklærer revsede os (verbalt) for at sætte flere decimaler på et resultat end usikkerheden kunne bære. Når man angiver et resultat på 5.950 (øget arbejdsudbud), så ligger det i luften, at det er et bedre bud end 5.900 eller 6.000. Og dermed at usikkerheden er ca. 1%. Reelt skal usikkerheden nok snarere opgøres i titusinder end i procent.
Så ud over indlæggets pointe - som jeg er enig i - så ligger der også en pointe om, at ministerier bør kvantificere usikkerheder og angive resultater som intervaller.
Kritikken syntes ikke at være tilstræklig radikal da der svares
"tager Skatteministeriets skøn for de afledte adfærdsvirkninger af ændringer i beskatningen af aktieindkomst og positiv net-tokapitalindkomst udgangspunkt i beregningsmæssigt forudsatte, summariske selvfinan-sieringsgrader, som antages at afspejle de afledte virkninger på arbejdsudbuddet."
Selvfinansieres graden er altså beregningsmæssigt forudsat, jamen så er den potte jo ude. Hvis man antager at det giver dynamisk positive effekter for samfundsøkonomien, jamen så antager man altså at der er dynamisk positive effekter for samfundsøkonomien. Det kan man så mene om hvad man vil, men den var altså ikke gået på nogle af de andre samfundsmæssige uddannelser. Det havde velsagtens været svært at hive et 02 hjem, på første semester.
Chris Ru Brix: Og når der så ikke er empiri? - og det er alle jo enige om, at der ikke er her.
Desuden handler politik om at ændre samfundet til det bedre, ikke at køre ud af de samme spor. Det er kun under sidstnævnte forudsætning, man kan bruge empiri.
Et venstreorienteret parti burde bruge alle kræfter på at mindske uligheden, og gode midler til en start hertil, er at beskatte finansielle transaktioner, øge arveafgifter og skatten på arbejdsfri indkomster. Det svar kan du ikke få ud af kritik af borgerlige regnemaskiner eller borgerlige tænketanke. Deres regnemodeller kan man derfor lige så godt forkaste og erstatte med et politisk program, der ændrer på den herskende uorden. "Lav verden om, det haster!", som digteren skriver.
Hypotetisk deduktive studier har kronede dage indenfor det karrieremindede segment af økonomer.
Stram op kronikkøere: Det fremgår sort på hvidt af denne del >>.. medføre et øget arbejdsudbud på næsten 6.000 personer...<, at HELE vejen igennem kronikken, skulle I have skrevet "arbejdsKRAFTudbud".
Når I er blevet så inficeret af spindoktor-sprog fra partiet Venstre - så vil jeg anbefale, at I sætter en automatisk ordretter op på jeres pc'ere, så 'kraft' ikke ryger ud igen af arbejdskraft-udbudet.
Pøj, pøj
<, at HELE vejen igennem kronikken, skulle I have skrevet "arbejdsKRAFTudbud".
I den verden jeg lever i, hedder det "Arbejdsløshed".
Glimrende exempel på "Nysprog".
Er der forøvrigt nogen, der stadig tror på, at korruption ikke findes på højt plan i Danmark?
Eller kan det hele forklares med simpel dumhed?
Jeg kommer nok aldrig til at stemme Enhedslisten, men, det forhindrer mig ikke i at erkende at det er respekt afkrævende at de/i så tit går efter bolden og ikke lade djævlerne gemme sig i detaljerne. Såfremt der ikke er andre meget tungtvejende argumenter der mangler i fremstillingen af sagen så kan et rationelt menneske, politisk orientering uagtet, ikke undsiger sig hykleriet. Den praksis bør blive stoppet omgående.
Jeg kommer nok aldrig til at stemme Enhedslisten, men, det forhindrer mig ikke i at erkende, at det er respekt afkrævende at de/i så tit går efter bolden og ikke lade djævlen gemme sig i detaljerne. Såfremt der ikke er andre meget tungtvejende argumenter der mangler i fremstillingen af sagen så kan et rationelt menneske, politisk orientering uagtet, ikke undsiger sig hykleriet. Den praksis bør blive stoppet omgående.
Ja; Det er det glade vanvid.
Forhåbentlig ikke noget vores nuværende regering hopper på.
Med mindre da den er interesseret i at miste stemmer.
Alene det at skulle forklare vælgerne ideen med , som ung med børn og almindelig travlhed, at skulle arbejde længere for at få lidt flere penge til forbrug når børnene er flyttes hjemmefra og huset er betalt, virker rimeligt svært.
Og Aktier ? Det er ikke alle der har maven til det. Det kommer vist ikke almuen ret meget til gavn.
@Carsten Hansen
"Og Aktier ? Det er ikke alle der har maven til det. Det kommer vist ikke almuen ret meget til gavn".
Men har man lysten og interessen, er det langt mere givtigt end et lønarbejde, hvor du skal knokle for andre. Forudsætningen er bare du skal have en kapital til at starte med.
God investering!
Der er vist ingen her, som ved hvad et anstændig og nødvendig palæ på strandvejen nord for København med park anlæg og havudsigt koster. Hva ;-). Den skal jo finansieres. Og det kan den kun ved at akkumulere værdier fra de mindre velstillede i samfundet til de rige vel stillede - Ellers kan palæet jo ikke sælges, med skattefri fortjeneste, til de vilde milion beløb sådan noget koster i 2021.
Jeg er nu meget enig med Rune Lund i, at de regnemodeller vi har faktisk skal virke og afspejle virkeligheden.
Men måske skulle man overveje, at ændre skatteloven i stedet for at lege udøvende magt ?
Igen som medlem af folketinget, så kan man forsøge at påvirke den udøvende magt ved at tale fornuft til dem, eller så må man jo udarbejde et lovforslag og fremsætte det i folketinget.
Det her er jo bare endnu et eksempel på, Foghismen som også i stor stil praktiseres af den nuværende regering, og regeringer før dem, nemlig at det er det centrale embedsværk tæt på ministrene, der skaber virkeligheden. Det er ikke længere faglig stærke institutioner, med rødder i virkeligheden og videnskaben, der udarbejder modeller og planer for Danmarks fremtid.
Det er på tide at pendulet svinger tilbage til folketinget, og at ministeriernes totalt magt over den virkelighed der lovgives og regeres efter stækkes.
// Jesper