Kommentar

Corona har gjort en 30 timers arbejdsuge vigtigere end nogensinde før

Coronaen har udstillet behovet for samfundsændringer, der kan skabe balance mellem arbejdsmarkedet og familielivet, og der vil her være store gevinster at hente ved en 30 timers arbejdsuge, skriver Nanna Høyrup Andersen, pædagog, medlem af Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt, antropolog og forperson i Alternativet Helsingør, Mira Issa Bloch, pædagog og byrådsmedlem for Alternativet i Skanderborg, i dette debatindlæg
Undersøgelser viser, at en 30 timers arbejdsuge giver større livskvalitet. Den øgede følelse af livskvalitet kommer blandt andet af, at der er mere tid til at være sammen med familien. Derfor bør der over en tiårig periode indfases en 30 timers arbejdsuge, skriver Nanna Høyrup Andersen pædagog, medlem af Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt, antropolog og forperson i Alternativet Helsingør, Mira Issa Bloch, pædagog og byrådsmedlem for Alternativet i Skanderborg i dette debatindlæg.

Undersøgelser viser, at en 30 timers arbejdsuge giver større livskvalitet. Den øgede følelse af livskvalitet kommer blandt andet af, at der er mere tid til at være sammen med familien. Derfor bør der over en tiårig periode indfases en 30 timers arbejdsuge, skriver Nanna Høyrup Andersen pædagog, medlem af Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt, antropolog og forperson i Alternativet Helsingør, Mira Issa Bloch, pædagog og byrådsmedlem for Alternativet i Skanderborg i dette debatindlæg.

Nikolai Linares

Debat
21. januar 2021

I Alternativet mener vi, at det er på tide at gå fra ord til handling og få indført en 30 timers arbejdsuge i Danmark. Det mente vi før corona, og det mener vi i særdeleshed også nu, efter at corona er kommet ind i vores liv. Coronaen har udstillet behovet for markante samfundsændringer, der skaber balance mellem arbejdsmarkedet og familielivet.

Der er store gevinster at hente

Flere studier har vist, at der er store gevinster at hente ved en 30 timers arbejdsuge. En af de største gevinster er, at færre mennesker går ned med stress. Det vil spare mange for at skulle gå igennem et længere sygdomsforløb.

Og samtidig vil det være en økonomisk gevinst for statskassen, da stress, ifølge Stressforeningen, koster staten 14 milliarder kroner om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Dertil kommer udgifterne til understøttelse til dem, der ender uden for arbejdsmarkedet, efter at de er blevet ramt af stress.

Studier viser også, at en 30 timers arbejdsuge giver større livskvalitet. Den øgede følelse af livskvalitet kommer af, at der er mere tid til at være sammen med familien og til at gå op i egne hobbyer, mere tid til de personlige og nære ting. Man vil kort sagt opleve en langt større balance mellem arbejds- og privatliv med en 30 timers arbejdsuge.

Indfasning over de næste ti år

Alternativet foreslår, at indfasningen af en 30 timers arbejdsuge skal ske over en tiårig periode. Det vil give arbejdsgiverne såvel som medarbejderne tid til at omstille sig. Arbejdsgiverne skal gentænke strukturer og arbejdsgange, og medarbejderne skal omlægge deres arbejdsvaner.

Samtidig skal der være mulighed for at spare timer op i en timebank, som kan ’hæves’ på tidspunkter i folks liv, hvor der er behov for at drosle ned på arbejdet. Det kan eksempelvis være pressede børnefamilier, der ønsker at holde fri i en periode eller gå ned i tid, når der er småbørn i familien.

En timebank vil give fleksibilitet til at planlægge sit arbejdsliv på en anden måde end i dag, hvor der ikke er mulighed for at tage disse afbræk i perioder af arbejdslivet. Vi må indrette os efter virkeligheden, hvor livet er opdelt i kapitler med hver deres behov.

Arbejdsgiverne skal udvise fleksibilitet

Under den nuværende coronakrise skal arbejdsgivernes ansvar over for medarbejdernes mentale sundhed også gerne tegnes op, da der ifølge en artikel i Akademikerbladet er sket en stigning i opkald til fagforeninger, relateret til stress og mistrivsel. Dansk Magisterforening har i løbet af de seneste fire måneder fået 53 procent flere henvendelser i forhold til sidste år, hvilket de ser som en alarmerende udvikling.

Det skal sikres, at alle dem, der fortsat går på arbejde, holder hovedet oven vande. Mange småbørnsforældre er pressede lige nu, da de enten har skolebørn hjemme på fuld tid eller opfordres til at holde vuggestue- og børnehavebørn hjemme så meget som overhovedet muligt.

Ingen kan fortsætte, som om intet er ændret, og det bliver arbejdsgiverne nødt til at håndtere ved at give deres medarbejdere mulighed for at gå ned i timer og i stedet søge om lønkompensation.

I Alternativet er vi opsat på at finde frem til de løsninger, der holder hånden under alle. Nu under corona og i fremtiden. Det kræver mod, vilje og samarbejde at gå nye veje. Men det er heldigvis kompetencer, som det seneste år har vist os, at vi danskere mestrer. Så lad os skabe et samfund, hvor det bæredygtige familie- og arbejdsliv går hånd i hånd.

Nanna Høyrup Andersen er pædagog og medlem af Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt er antropolog og forperson i Alternativet Helsingør og Mira Issa Bloch er Børne- og familieordfører og byrådsmedlem for Alternativet i Skanderborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Erik Pedersen

Idealet, som beskrevet i kommentaren, kan for så vidt være rigtigt nok. Men - for der er et men - man kan godt savne forfatternes overvejelser over hvorledes denne, radikale, nedsættelse af arbejdstiden skal realiseres og hvorledes en fleksibel arbejdstid, set i et livstidsperspektiv, bliver en mulighed.
Der er en række forhold som er uafklaret:
For det første: fastlæggelsen af arbejdstiden er, på det private arbejdsmarked, et forhold der bunder i de indgåede overenskomster. Dvs. der er altså suverænt arbejdsgivere og arbejdstagere der forhandler arbejdstiden på plads. Det rejser det spørgsmål: mener Alternativet at arbejdstidsspørgmålet på det private område skal tages ud af OK-forhandlingerne og gøres til genstand for lovgivning? Eller henstiller Alternativet til at fagbevægelsen stiller kravet om en 30-timers arbejdsuge? Eller skal spørgsmålet gøres til genstand for treparts-drøftelser? Under alle omstændigheder skal man jo nok være bevidst om, at der kan ligge noget sprængstof gemt her. Fordi det ikke er sikkert at fagbevægelsen har en radikal nedsættelse af arbejdstiden, som sin prioritet. Her kune man godt have ønsket sig en nærmere overvejelse over, hvilke arbejdsmarkedspolitiske strategier partiet forestiller sig.
For det andet: forholdet på det offentlige arbejdsmarked (regioner og kommuner) er for så vidt noget nemmere at have med at gøre, idet en radikal nedsættelse af arbejdstiden jo vil kunne lade sig gøre hvis finansministeren og indenrigsministeren nikker ja. Og så alligevel: dette vil jo i realiteten betyde at den offentlige sektor kan blive lønførende, måske oven i købet i stor stil, hvilket arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked efter al sandsynlighed ikke ligefrem er interesseret i. Så der ligger altså også nogle problemer gemt her, som det er interessant at få belyst.
For det tredje: ideen om timebanken virker jo også, på papiret, besnærende. Men - det er vel så her et spørgsmål om den praktiske gennemførelse, igen. Så vidt jeg kan se lader ideen sig lettest gennemføre, på arbejdspladser hvor der er en høj grad af stabilitet i arbejdsstyrken. Det gør det nemlig nemmere at operere med undertid og overtid, i forhold til en fastsat årlig timenorm. Fænomenet har været kendt bla. på gymnasieområdet. Men forholdet er vel et andet hvis man opererer med en timebank, der skal følge den enkelte medarbejder et helt livsforløb igennem. Fordi det jo er et åbent spørgsmål hvad der skal ske, for de medarbejdere der skifter arbejdsplads eller bare er ansat på korte kontrakter på samme arbejdsplads. Skal man feks. som 40-årig nyansat kunne præsentere sin arbejdsgiver for et krav om at hæve en måneds ferie i timebanken, inden man reelt set begynder i jobbet? Et andet aspekt er vel så også, at timebanken (må man formode) skal implementeres via lovgivning - igen støder man så på grænsen mellem overenskomst og lovgivning. Noget der atter kan blive giftigt.
Så konklusionen må være, at Alternativet skal i gang med at indlede sine egne trepartsdrøftelser (parti, arbejdsgivere og arbejdstagere) hvis der skal være realiteter i disse ideer. Det bliver spændende at følge sagens videre gang.
mvh. poul.

Nanna Andersen, Thomas Vestergaard og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar