Kommentar

Danmark vil stå alene og tabe arbejdspladser, hvis vi indfører høje, ensartede CO2-afgifter

Mange økonomer anbefaler, at Danmark indfører en høj, ensartet CO2-afgift. Men når intet andet EU-land har indført sådan en afgift, vil dansk enegang føre til, at CO2-udledningen vil ske uden for vores grænser – og så taber Danmark arbejdspladser, skriver Joachim Sperling i dette debatindlæg
I foråret 2020 fremlagde Klimarådets formand, Peter Møllgaard, rådets rapport, som anbefaler en generel afgift på udledning af drivhusgasser, som løbende skal stige til omkring 1500 kroner per ton i 2030. Men en ensartet afgift er ikke en god løsning, skriver direktør i tænketanken Axcelfuture.

I foråret 2020 fremlagde Klimarådets formand, Peter Møllgaard, rådets rapport, som anbefaler en generel afgift på udledning af drivhusgasser, som løbende skal stige til omkring 1500 kroner per ton i 2030. Men en ensartet afgift er ikke en god løsning, skriver direktør i tænketanken Axcelfuture.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
26. januar 2021

Danmark skal indføre høje, ensartede CO2-afgifter på op til 1.500 kroner per ton CO2, som skal omfatte hele økonomien – også landbruget. Det peger mange økonomer på, herunder Klimarådet og tænketanken Kraka.

Det kan åbenbart godt lade sig gøre i andre lande, så hvorfor ikke også i Danmark?

At nogle lande som Norge og Holland nu planlægger meget høje CO2-afgifter, er dog ikke ensbetydende med, at landene er meget længere fremme end os. Det er nemlig værd at bide mærke i det lille ord ’ensartet’.

For medmindre afgiftssystemet er ’ensartet’, er det svært at sammenligne CO2-afgifter på tværs af lande. For hvad omfatter de egentlig?

Er det den konkurrenceudsatte del af økonomien  det vil sige virksomheder i skarp konkurrence med udenlandske virksomheder, som de fleste industrivirksomheder jo er – eller er det kun den del af økonomien, der ikke umiddelbart er konkurrenceudsat, som el- og varmeforsyning og indenlandsk transport, som omfattes af en CO2-afgift?

Her er et øjebliksbillede: Nogle lande har allerede eller planlægger målrettede høje afgifter, mens andre lande har brede afgifter, som dækker flere brancher. Ingen lande har dog begge dele – altså høje, ensartede afgifter på tværs af hele økonomien. Det indtryk kunne man ellers godt få fra den danske debat.

Fire myter

Da diskussionen samtidig er teknisk bøvlet, er der opstået en række myter – lad os tage et par stykker:

Myte 1: Norges vil indføre høje CO2-afgifter.

Ja, Norges regering har for nylig foreslået at hæve CO2-afgiften til 2.000 norske kroner – knap 1.500 danske kroner – i 2030, men afgiften dækker hverken industrien inden for den konkurrenceudsatte kvotesektor, der omfatter energi- og industrivirksomheder, eller landbruget.

Myte 2: Holland vil indføre en høj CO2-afgift.

Ja, men den dækker kun industri omfattet af EU’s kvotesystem og affaldsforbrænding. Og provenuet skal gå til at finansiere grønne aktiviteter i industrien. Det er endnu uklart hvordan.

Myte 3: Sverige beskatter CO2 meget højere end Danmark.

Det er en sandhed med store modifikationer, for Danmark beskatter udledninger hårdere end Sverige – det er blot i form af energiafgifter. Og Sverige CO2-beskatter i det store hele kun uden for kvotesektoren, så man undgår at belaste eksporterhverv.

Myte 4: IMF anbefaler en høj, ensartet CO2-afgift på niveau med Klimarådet og Krakas forslag.

Nej, IMF udgav i november en rapport med anbefalinger til dansk klimapolitik, hvor der står, at det er svært at lægge sig fast på det rigtige afgiftsniveau, da det er usikkert, hvad de nødvendige teknologier koster, og om de overhovedet er til rådighed. Under alle omstændigheder bør man supplere afgifter med andre virkemidler som regulering og subsidier, hvor staten betaler en del af udgifterne. IMF anbefaler heller ikke, at hele landbruget omfattes af en CO2-afgift.

Forskellige udgangspunkter

Man skal også tage hensyn til, at landene har forskellige naturgivne udgangspunkter. Eksempelvis har Sverige modsat Danmark negative udledninger fra deres meget store skovarealer, og i Norge, der er verdens syvendestørste eksportør af CO2, skal den høje afgift blandt andet tilskynde olieindustrien til at indfange CO2 og sende den tilbage i den norske undergrund.

Derfor vil Danmark stå alene, hvis vi indfører en høj, ensartet CO2-afgift. De lande, der planlægger høje afgifter, målretter dem der, hvor de vil virke. Der er nemlig meget store forskelle på, hvordan de enkelte brancher kan reagere på en høj afgift, for det kræver på en række områder teknologier og metoder, der endnu ikke er kommercielt udviklet.

Hvis vi i Danmark vælger en ensartet CO2-afgift, bør den ikke afvige markant fra EU’s kvotepriser, for så vil CO2’en blot blive udledt uden for Danmarks grænser – og Danmark vil tabe arbejdspladser.

Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre landes klimaplaner – herunder CO2-afgifterne – men vi kan ikke blot kopiere andre landes planer, for vores økonomier er skruet helt forskelligt sammen.

Joachim Sperling er direktør i tænketanken Axcelfuture

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Siden Dagbladet Information ikke finder det indlysende at varedeklarere 'Tænketanken' Axcelfuture:

Hentet fra organisationens hjemmeside:

-----
INVESTERING – TEKNOLOGI – VELSTAND – JOBS

Axcelfuture er erhvervslivets tænketank og arbejder for at fremme et sundt investeringsklima, fordi investeringer understøtter teknologisk udvikling, jobskabelse og bæredygtig økonomisk vækst til gavn for det danske samfund.

Hvad vil axcelfuture arbejde for?

- Danmarks vækstpotentiale skal øges. Det skal ske gennem produktivitetsforbedringer, der kommer af flere investeringer og brug af ny teknologi.

- Dansk erhvervsliv skal have konkurrencedygtige rammebetingelser, ikke mindst på erhvervsskatteområdet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

- Samspillet mellem den offentlige sektor og private virksomheder skal forbedres markant. Det gælder også mere erhvervsrettet forskning og mere uddannelse rettet mod erhvervslivets behov.

- Danmark skal være en forkæmper for international frihandel og økonomisk åbenhed.

Missionen skal nås ved at:

- Skabe ny viden gennem analyser og forskning – gerne gennem partnerskaber

- Udarbejde anbefalinger og forslag, som kan skabe ny politik eller inspirere erhvervslivet

- At samle virksomheder, politikere, eksperter, forskere og beslutningstagere generelt i advisory boards, arbejdsgrupper, netværksarrangementer, møder, konferencer og rapporter

- At deltage i den offentlige debat inden for tænketankens arbejdsområde

-----

Søren Dahl, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis det ikke må gøre ondt på nogen eller noget, hvordan får vi så nedbragt temperaturen J. S. .

Søren Dahl, Eva Schwanenflügel og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Totalt misvisende analyse. Så enkelt kan man vist karakterisere Jonathan Sperlings forsøg på med dette indlæg at nedgøre forslagene til højere danske CO2/drivhusgasafgifter. Eksemplerne er legio:
- Når vore nabolande har markant højere dieselafgifter end Danmark og har flyafgifter, betyder det både at vi afstår fra klimapolitisk virkemidler, at vi udleder mere fra transportsektoren og at vi gør det sværere for vore naboer at bruge afgifter som virkemiddel pga. afgiftsmæssig lækage til Danmark. Vi er et klimamæssigt sort hul - modsat til hvad Jonathan Sperling insinuerer med "myte 3" om Sverige.
- Når Norge beslutter gradvist at hæve CO2-afgiften for en del sektorer til nogenlunde det niveau som Klimarådet herhjemme har foreslået, så er det da noget vi skal overveje at følge. Og det er misvisende at kalde det en myte: modsat Danmark er det faktisk besluttet.
Fremfor at bruge vore nabolandes klimaindsatser som argument for at vi intet skal gøre, bør vi i stedet lære af dem og så gøre mere, så vi kan blive et klimamæssigt foregangsland og være med til at trække de andre med op.
Hvis erhvervslivet sætter penge i Jonathan Sperlings tænketank ser det ud til at de har gjort et dårligt køb og får misvisende analyser for pengene

Jens Christian Jensen

At vores nabolande har højere dieselafgifter end os siger ikke noget om det store billede. De har til gengæld markant lavere afgifter på biler. De beskatter bare brugen af køretøjerne mere.
Det gælder om at se det store billede og ikke bare trække en enkelt afgift ud af statistikken. Det giver et falsk billede.

Morten Gjeddebæk

Jeg ledte i Joachim Sperlings indlæg efter gode argumenter mod ensartet CO2-afgift på 1.500 kr., men fandt ingen. At vise det, må være meningen fra Informations side med at bringe Axcelfuture's indlæg.
Udgangspunktet må være at forurenerne stopper med at forurene vores fælles atmosfære, betaler afgifter, hvis de alligevel gør, fjerner deres CO2 snarest og fremover indretter sig på ikke at forurene mere, dvs. at skære ned på deres hidtidige uberettigede fortjenester.
At involvere op til 190 andre af jordklodens landes forskellige afgiftssystemer med henvisning til 'lækage'-problemer er forplumring.
Klimarådet og danske universiteter er udmærkede 'tænketanke', vi behøver altså ikke Axcelfuture.

Bo Holm Jacobsen

Var der ikke noget med, at Klimarådets plan endda ville tilbageføre (en stor del af ) provenuet fra CO2-afgiften til befolkningen, så man i princippet har uændret råd til at fortsætte med at købe sorte bøffer, men at det ville blive mere attraktivt at købe grønnere kyllinger.
Og så er det også vigtigt at lægge de tilsvarende CO2-afgifter på ved grænserne, så billige sorte produkter ikke flyder ind. Men det er nok en EU-sag.

Kan det overhovedet betale sig at skrive noget her. Ens kommentar bliver åbenbart fjernet, hvis ikke den passer ind i Informations profil!