Kronik

DSU: Demokratisk ejerskab skal være en ny søjle i Socialdemokratiets erhvervspolitik

Socialdemokratiet skal tage medejerskabsdagsordenen til sig og give økonomiske incitamenter til de virksomheder, der bliver andelsejede. Derfor har vi i DSU lavet en helt konkret plan for, hvordan det kan se ud, skriver Frederik Vad Nielsen, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, i dette debatindlæg
Den socialdemokratiske vej ind medejerskabsvisionen skal med positive incitamenter skubbe virksomhederne i en retning, der både sikrer arbejde til alle og mere økonomisk retfærdighed. Et stærkere fællesskab, et stærkere demokrati og en stærkere konkurrencekraft skal gå hånd i hånd. Mere medejerskab kan netop sikre dette, skriver dagens kronikør. Arkivfoto.

Den socialdemokratiske vej ind medejerskabsvisionen skal med positive incitamenter skubbe virksomhederne i en retning, der både sikrer arbejde til alle og mere økonomisk retfærdighed. Et stærkere fællesskab, et stærkere demokrati og en stærkere konkurrencekraft skal gå hånd i hånd. Mere medejerskab kan netop sikre dette, skriver dagens kronikør. Arkivfoto.

Jakob Dall

Debat
27. januar 2021

Coronakrisen har krævet meget af de ministre og ordførere i mit parti, som hver eneste dag har ansvaret for at skabe en socialdemokratisk erhvervspolitik. I de kommende måneder bliver presset helt sikkert ikke mindre. Men netop derfor er der også brug for at have det lange lys tændt. For der er brug for at sætte en ny standard for erhvervspolitiske ambitioner i Danmark, og Socialdemokratiet risikerer at mangle en fremsynet og sammenhængende erhvervspolitik, hvis ikke vi udvikler os.

Socialdemokratiet leverer altid de største og vigtigste samfundsforandringer, når partiet lader sociale og demokratiske fremskridt gå hånd i hånd. At få flere mennesker til at sætte sig bag rattet i deres eget liv kræver ikke kun social tryghed, personlig frihed og stærke velfærdsinstitutioner. Det kræver også større indflydelse på arbejdslivet, privatlivet og folkestyret. Samtidig kræver det en mere retfærdig bid af den velstand, som medarbejdere selv er med til at skabe gennem deres indsats og hårde arbejde. Det kræver dog, at vi tør tale om at skabe demokratiske fremskridt i erhvervspolitikken.

Derfor skal mit parti ikke være bange for at omfavne den medejerskabsdagsorden, som flere og flere virksomheder, organisationer og partier er ved at få øjnene op for.

Stærke virksomheder

Berøringsangsten for at tale om, at medarbejdere eller forbrugere kan eje hele eller dele af private virksomheder, har nærmest været støbt i beton siden 1970’ernes og 1980’ernes diskussion om økonomisk demokrati. Associationer til kommunisme, Sovjetunionen og proletariatets overtagelse af produktionsmidlerne har fået hårene til at rejse sig på socialdemokrater og de pragmatiske dele af fagbevægelsen. Ingen ønsker sig tilbage til centralistiske modeller med store fonde eller et massivt statsligt pres på den private ejendomsret. Men siden finanskrisen er det blevet tydeligere, at de virksomheder, som er helt eller delvist medarbejder- eller forbrugerejede, også tjener penge og klarer sig godt.

For eksempel har medarbejderejede virksomheder i Storbritannien haft en bedre vækstudvikling siden finanskrisen end landets samlede økonomi. Produktivitetsudviklingen hos medarbejderejede virksomheder har også været bedre. Financial Times skrev i 2015, at de medarbejderejede virksomheder forbedrede deres produktivitet med 2,4 procent, imens den gennemsnitlige produktion for hele England stod helt stille.

I USA er det nu 12 procent af den private arbejdsstyrke, der arbejder i det hastigt voksende antal medarbejderejede virksomheder, og den økonomiske vækst har gennemsnitligt været høj i disse virksomheder siden finanskrisen. Også i lande som Sverige og Frankrig vokser de gode erfaringer med mere medejerskab i den private sektor.

Her er penge at tjene. Og samtidig kan medejerskab blive en langtidsholdbar løsning for de titusindvis af virksomheder, som står over for et generationsskifte frem mod 2025. Tvivlsomme arvinger kan udelukkes fra at sidde alene med magten, risikoen for overtagelse af udenlandske kapitalfonde bliver mindre, og danske arbejdspladser kan reddes på lang sigt, da medarbejderne jo skal være forankret i landet. Medarbejdernes arbejdsglæde og produktivitet vil stige, alt imens sygefraværet vil falde, og oven i hatten vil den skabte velstand spredes, som det bliver dokumenteret i Andreas Pinstrup Jørgensens bog Medejer. Det er den rigtige vej til en ’det skal kunne betale sig at arbejde’-politik.

Skattefordele og rådgivning

Alt i alt er argumenterne for mere medarbejder-, forbruger- og producenteje i den private sektor talrige. Nu mangler vi bare at se en regering og et Socialdemokrati, som tør gribe dagsordenen. Ligesom i den økonomiske politik skal mit parti droppe frygten for højrefløjens fremmaninger af 70’er-spøgelser. De sølle angreb virkede i 1990’erne og 00’erne – men nu har virkeligheden flyttet sig.

I disse år begynder vi at høste erfaringerne fra tiden efter finanskrisen, og de peger ikke i retning af de borgerliges skræmmebilleder. Så nu har Socialdemokratiet ingen undskyldninger, og for at give et ekstra skub har vi i DSU udarbejdet et nyt medejerskabsudspil med følgende tiltag:

For det første er der brug for en helt ny selskabsform, der gør det nemmere at starte virksomheder, som ejes af medarbejderne. Selskabsformen skal hvile på decentrale løsninger, og det er medarbejderne på virksomheden, der disponerer fuldt og helt over udviklingen og et eventuelt overskud. Ingen centrale fonde her.

For det andet skal vi have en ny fondsstruktur for medarbejder- og forbrugerejerskab. En medarbejderfond skal bygge på demokratiske principper, som er forudsætningen for at få adgang til de skattefordele, vi ønsker, der skal følge med. Disse fonde skal blandt andet have adgang til langfristede lån.

For det tredje skal der være positive økonomiske incitamenter til at oprette helt eller delvist medarbejder- eller forbrugerejede virksomheder. De kan for eksempel undtages fra at betale selskabsskat de første fem år af virksomhedens levetid, få udbetalt seks måneders dagpenge i opstartsfasen, og der kan gives fradrag for kloge geninvesteringer i virksomhedens fremtid.

For det fjerde skal der være positive økonomiske incitamenter til at overdrage ejerandele af en virksomhed til en medarbejder- eller forbrugerejet fond. Det kunne være nedsættelse af avanceskatten, skattefri overdragelse ved generationsskifte, fradrag i selskabsskatten og en forlomme i forbindelsen med offentlige udbud.

For det femte skal det være lettere at få adgang til risikovillig kapital og rådgivning som helt eller delvist medarbejder- eller forbrugerejet virksomhed. Der skal oprettes en ny gren i erhvervsfremmesystemet, som støtter demokratiske virksomheder og iværksættere. Erhvervsstyrelsen skal etablere et erhvervsdemokratisk kontor under sig, som skal sikre rådgivning af høj kvalitet for virksomhederne.

Samtidig skal vi lade os inspirere af de fordele, andre lande har givet adgang til – og for eksempel gøre som i Storbritannien og give mulighed for, at borgere i et lokalsamfund kan købe andelsbeviser i konkurstruede medarbejderejede virksomheder.

I Viggo Kampmanns ånd

Der er mange oplagte løsninger, som mit parti bør tage alvorligt. Ellers får højrefløjen og den ydre venstrefløj lov til at løbe med dagsordenen alene. Allerede nu har Tommy Ahlers og Bertel Haarder fra Venstre omfavnet ambitionen om mere medejerskab, og Enhedslisten har været der ganske længe.

Højrefløjen vil muligvis bruge dagsordenen til at få flere lønmodtageres opbakning i et pres mod kapitalskatterne, og venstrefløjen er ikke nødvendigvis bleg for at udfordre den private ejendomsret og tvinge virksomhederne til noget bestemt. Vores svar skal være et andet.

Den socialdemokratiske vej ind medejerskabsvisionen skal bygge på den erhvervspolitiske tænkning, som efterkrigstidens socialdemokrater – blandt andre Viggo Kampmann – grundlagde, og som adskiller sig fra både højre og venstre: Positive incitamenter skal skubbe virksomhederne i en retning, der både sikrer arbejde til alle og mere økonomisk retfærdighed. Et stærkere fællesskab, et stærkere demokrati og en stærkere konkurrencekraft skal gå hånd i hånd. Mere medejerskab kan netop sikre dette.

Så kom i gang, socialdemokrater! Vær ikke bange for 1970’er-spøgelser eller Berlingskes hæse råb om betonsocialisme. Brug erfaringerne fra udlandet, få dem kombineret med de politiske idealer, og lad medejerskab blive en ny søjle i Socialdemokratiets erhvervspolitik. 

Frederik Vad Nielsen er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Frederik VN: “stærkere konkurrencekraft”. Du er vel godt klar over, at det er den, der ødelægger Jorden for dine efterkommere, ikk’?

Dorte Sørensen

Ja mindre forbrug vil mindske jordens ødelæggelse - men det har da intet at gøre med et forslag om øget medarbejderskab. I mine øjne vil det formentligt føre tl en mindre ulighed i samfundet, større arbejdsglæde osv.
Med tiden kan det vel også føre til beslutninger om mindre arbejdstid, så folk får mere til til familie osv...osv... så "vi" undgår de mange stressede mennesker og får mindre sundhedsomkostninger samt forhåbentligt et mindre forbrugs og smid væk samfund.

Jeg har ikke læst DSU´s oplæg til kooperative arbejdspladser, men det er absolut en idé efter mit hoved.

Hele min indgang til erhvervslivet og min grundlæggende uddannelse inklusive gymnasiebaggrund er sket i ægte kooperative arbejdervirksomheder, som desværre ikke findes mere.

Men ud over den jobmæssige kompetence det kræver altså en god forståelse for, hvordan samfundet hænger sammen. Men jeg tror, at man vil kunne tilføre denne viden efter behov.

Og omkring kapital tror jeg. at det vil være formålstjenligt, hvis flere arbejderkooperativer med forskellige erhverv kan indgå i et samarbejde, hvor en del af fortjenesten indgår i en pulje, der kan hjælpe det enkelte kooperativ igennem en eventuel økonomisk krise.

Jeppe Lindholm

Hvis Jorden skal reddes, kræver det, at 80% af jordens befolkning forbliver i fattigdom uden købekraft.