International kommentar

En ekstraskat til de rigeste er nødvendig efter den eksplosive ulighed, pandemien har skabt

Pandemiens år har drastisk øget velstandskløften i verden og i de enkelte lande. Det er urimeligt, at verdens ti rigeste har øget deres rigdom med over 3.000 milliarder kroner, mens milliarder må kæmpe for at overleve nedlukninger og pressede økonomier, skriver klummeskribent Simon Jenkins
Den overskudsvelstand, som entreprenante selskabsledere som Amazons Jeff Bezos har samlet op over de sidste ni måneder, stammer i høj grad fra et boom i onlineøkonomien. Bezos har føjet godt 100.000 dollar pr. Amazon-medarbejder til sin egen velstand, skriver Simon Jenkins i denne kommentar.

Den overskudsvelstand, som entreprenante selskabsledere som Amazons Jeff Bezos har samlet op over de sidste ni måneder, stammer i høj grad fra et boom i onlineøkonomien. Bezos har føjet godt 100.000 dollar pr. Amazon-medarbejder til sin egen velstand, skriver Simon Jenkins i denne kommentar.

Lindsey Wasson

Debat
28. januar 2021

Sammenligninger kan være søgte, og de kan være sensationalistiske. Ifølge Oxfam er verdens ti rigeste personers velstand steget med over 3.000 milliarder kr. siden pandemiens begyndelse. For de penge kunne vi vaccinere alle mennesker på kloden.

Disse tal stod Oxfam frem med på førstedagen af World Economic Forum i Davos. De er næppe blevet fagfællebedømt. Men uanset hvad de bagvedliggende realiteter nu måtte være, er det svært at anfægte Oxfam-rapportens konklusion om, at de herskende økonomiske politikker har muliggjort, at en lille, superrig elite har akkumuleret endnu mere velstand midt i den værste recession siden Depressionen, mens milliarder dagligt kæmper en kamp for at få enderne til at mødes.

Politiske økonomer, borgerlige såvel som venstreorienterede, er enige om, at kløften mellem rige og fattige lande globalt og mellem rige og fattige i de enkelte lande er destabiliserende og en trussel mod demokratiet. Det ulighedsmål, vi kender som gini-koefficienten i personindkomster, faldt støt i det 20. århundredes sidste årtier. I det 21. århundrede er det igen steget brat. Verden bliver mindre lige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Hvilke danske partier skulle stå bag et beskatningskrav af de rigeste? Jeg kommer kun i tanke om Enhedslisten. Og de får aldrig flertal i et land som Danmark hvor den bedste vej er midt på vejen. Efter Corona kommer Den nødvendige Politik på banen igen. Så skal der strammes op. Så skal lønmodtagere og pensionister betale, sundhedsvæsenet spare og uddannelser lukke ned. Og danskerne bøjer sagtmodige hovederne som de så ofte gør. Og de rige griner.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jasper Jacobsen

Jeg tror der er en naturlig forklaring på hvorfor verdens indkomstfordeling er som den er. Variable som højde, vægt, blodsukker-niveau osv målt på 1 million voksne mennesker burde være normalfordelt med flest i midten, samt to 'haler' symmetrisk omkring middelværdien. Sådan burde indkomster også fordele sig... eller? Her glemmer vi at initiel financiel succes har det med at avle mere succes: Flere muligheder åbenbares, flere investorer, bedre rådgivning, osv. Tilsvarende har initiel fiasko også en tendens til at avle flere fiaskoer: Mistet arbejde kan lede til skilsmisse, druk, hjemløshed, mere druk, osv. Så man kan som enkelte indivder ryge ind i en positiv eller negativ indkomst spiral... eller bare blive i den samme indkomst-klasse, hvor end det så er. Det hedder en Pareto-fordeling, som f.eks. også beskriver størrelses-fordelingen af verdens byer. Jeg forstår udemærket den indignerede følelse når man konfronteres med Oxfams fremlæggelse af ulighed, jeg tror bare ikke det er så simplet at gøre noget ved. Frankrig har prøvet med en rigmandsskat under Hollande. Det måtte de droppe efter kort tid, da skatte-provenuet ikke steg markant, en masse bureaukrati blev indført... og Gerard Depardieu blev russer. Pareto-fordelingen gør åbenbart at penge man prøver at skovle nedad har det med at finde vej op til toppen igen, det er bare et spørgsmål om tid.

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke en naturlov, at de rigeste bliver rigere og de fattige fattigere.
Det er nogle strukturer i den måde vi opfører os i verden på, som holder det igang.
Det kan laves om.
Men tør vi ?