Kommentar

Elever og studerende: Man ville jo aldrig bede medarbejdere om at sidde uden borde

Undervisningsmiljøloven er stort set ikke blevet opdateret i 20 år og er håbløst utidssvarende i kravene til arbejdsmiljø og samværsformer på de danske uddannelsesinstitutioner. Vi har desperat brug for en opdatering af alt fra indeklima til sexisme, skriver ti repræsentanter for en række elev- og ungdomsorganisationer i dette debatindlæg
Studiemiljøet er elever og studerendes arbejdsmiljø, og derfor skal de fysiske rammer være i orden. Alt for mange steder er rammerne enten ikke på plads. Der sidder for mange elever i klasserne, værksteder er nedslidte, og udluftningen er ofte dårlig, skriver ti repræsentanter for en række elev- og ungdomsorganisationer i dette debatindlæg.

Studiemiljøet er elever og studerendes arbejdsmiljø, og derfor skal de fysiske rammer være i orden. Alt for mange steder er rammerne enten ikke på plads. Der sidder for mange elever i klasserne, værksteder er nedslidte, og udluftningen er ofte dårlig, skriver ti repræsentanter for en række elev- og ungdomsorganisationer i dette debatindlæg.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

12. januar 2021

Fra folkeskole, FGU’er, gymnasie- og erhvervsuddannelser til universiteter og professionshøjskoler. Vi oplever allesammen vores undervisningsmiljø som et problem.

Det skyldes kombinationen af mange års nedskæringer, at antallet af elever og studerende er steget de seneste 20 år, og at vi har en undervisningsmiljølov, der stort set ikke er opdateret siden 2001. Når vi en gang forhåbentligt snart vender tilbage til fysisk undervisning, bør det også være til en undervisningsmiljølov, der er opdateret og nutidig.

Som elever og studerende er studiemiljøet vores arbejdsmiljø, og det bør starte med ordentlige fysiske rammer. Alt for mange steder er rammerne enten ikke på plads, eller også er de blevet udhulet af årelange nedskæringer og utilstrækkelige investeringer. Der sidder for mange elever i klasserne, værksteder er nedslidte, og udluftningen er ofte dårlig. Enkelte steder kan man ikke engang regne med at have fire vægge til at danne rammerne om undervisningssituationen.

Det giver sig selv, at basale fysiske rammer er nødt til at være på plads. At have fire vægge og et ordentligt indeklima, herunder velfungerende ventilation, bør være det absolutte minimumskrav. Men sådan er det ikke med den nuværende lovgivning.

Loven skal indeholde retningslinjer for samvær

Der skal være styr på de fysiske rammer i forbindelse med undervisningen, men det er lige så vigtigt, at lovgivningen stiller krav til de sociale rammer og samværet under og efter undervisningen. Det er altafgørende for trivslen, at man føler sig tryg og velkommen på uddannelsesinstitutionen, men desværre stiller undervisningsmiljøloven på nuværende tidspunkt meget få krav til det psykiske undervisningsmiljø.

Derfor skal det gøres mere gennemsigtigt og formaliseret, hvilke rettigheder man har som elev og studerende, samt hvor man skal henvende sig, hvis man oplever, at ens uddannelsesinstitution ikke er et trygt sted at være. Det bør derfor være et krav, at alle uddannelsesinstitutioner i samspil med elev- og studenterrepræsentanter udformer en samværspolitik, der beskriver, hvordan det sociale samvær bør foregå, og tydeligt klargør de procedurer, der bliver sat i gang, og hvor man kan henvende sig, når retningslinjerne ikke bliver overholdt, for eksempel i tilfælde af sexisme, chikane eller overgreb.

Et af de store problemer ved den nuværende undervisningsmiljølovgivning er, at den giver ringe mulighed for opfølgning på den slags sager. Mange steder bliver loven brudt, uden at det giver anledning til debat eller får konsekvenser for ledelsen. Særligt grelt er det, at det ofte er et spørgsmål om lokale ressourcer, hvorvidt undervisningsmiljøloven overholdes.

Ignorerer loven

Der skal i langt højere grad samles op på og arbejdes strategisk med at forbedre studiemiljøet, også på de øverste ledelseslag. Derfor skal undervisningsmiljøvurderingerne altid lande på skoleleder eller rektors bord, og der bør følges op med en konkret handleplan, så elever og studerende ved, hvordan der vil blive rettet op på eventuelle mangler.

En anden ofte overset del af undervisningsmiljøloven er retten til at udpege undervisningsmiljørepræsentanter. Desværre er situationen ude i klasseværelserne alt for ofte således, at denne del af loven konsekvent ignoreres. Det er naturligvis ikke okay, og det bør være en bunden ledelsesopgave at understøtte valget af undervisningsmiljørepræsentanter i samarbejde med elev-og studenterråd.

Det er på høje tid, at vi ligestiller undervisningsmiljø med arbejdsmiljø og får taget undervisningsmiljøloven op til revision. Der skal indskrives flere minimumsrettigheder, der skal være tydelige sanktionsmuligheder mod ledelser, der bryder loven, og den skal i langt højere grad dække samværsproblemer som eksempelvis seksuel chikane. Alle elever og studerende har ret til et ordentligt undervisningsmiljø, og det er på tide, at vores lovgivning afspejler dette.

Lina Kofoed Romanini er næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds.

Johan Hedegaard Jørgensen er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Esther Vyff Petersen er formand for Danske Skoleelever.

Lucas Grøndal er medlem af ungerådet Modstrøm.

Ingrid Kjærgaard er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Oliver Asmund Bornemann er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Sara Hougaard Johannessen er forkvinde for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende.

Anton Bay Hansen er formand i Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

Kirstine Haaber og Mikkel Bøgh Eriksen er faglige sekretærer i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Julie Bjerg er formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Eva Schwanenflügel
Klaus Lundahl Engelholt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak! Det er opmuntrende, at nogle repræsentanter for studerende og elever (endelig!) henleder opmærksomheden på undervisningsmiljøet. Men hvem - andre end jer - bekymrer sig om undervisningsmiljø? Hvilken politiker eller ledende person inden for undervisningsverdenen har de sidste 20 år talt engageret om undervisningsmiljø og arbejdet ansvarligt og kvalificeret med problemerne? Og hvem kender til forkortelsen DCUM - Dansk Center for Undervisningsmiljø.?
(Og undskyld mit 'franske') Der sker ikke en skid!
I opfordrer til, at undervisningsmiljø (dvs. jeres arbejdsmiljø) ligestilles med arbejdsmiljø. Det er voldsamt uambitiøst, for på arbejdsmiljøområdet sker der heller ikke en skid. De ansvarlige ledere har hverken vilje eller evne til at forbedre forholdene for elever, studerende og ansatte. Det er grundlæggende respektløst.
Men hvordan sætter I jer i respekt? Måske kunne I overveje en længerevarende aktion under parolen: 'Skolestrejke for undervisningsmiljøet' - og tag endelig jeres forældre, lærere og undervisere med, for de har også mange problemer at slås med på arbejdsmiljøområdet. Måske kunne det oven i købet udvikle sig til en samtale om og indsigt i fælles problemer.

PS. Jeg vil opfordre Information til at lave en serie om undervisningsmiljø/arbejdsmiljø.

Klaus Lundahl Engelholt, Niki Dan Berthelsen og Jakob Skytte Thorsen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Det er simpelthen utroligt at danskere i det hele taget kan overleve i Danmark med de frygtelige forhold der hersker.

Tag jer sammen overforkælede mennesker!

Niki Dan Berthelsen

Hvis man vil pådutte de studerende at studiet er som et fuldtidsjob, så bør man som minimum sikre dem samme arbejdsforhold.

Klaus Lundahl Engelholt og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar