Efter næsten 20 års forhandlinger er frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur-landende Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay teknisk set på plads. Hvis aftalen færdiggøres, vil det være den største frihandelsaftale i EU’s historie.
De grundlæggende elementer i aftalen er at fjerne told og skatter på især soja og oksekød fra Mercosur-landende. EU får til gengæld nemmere ved at eksportere biler og mejeriprodukter til de fire sydamerikanske lande.
Det er netop kommet frem, at Amazonas i 2020 har gennemgået den største afskovning i de seneste 12 år. Det har fået klimaorganisationer til at råbe vagt i gevær. Blandt andet bliver det påpeget, at Brasilien ser ud til at være det eneste større land i verden, der under coronapandemien formår at forøge sit CO2-udslip, primært grundet afskovning.
Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur har mødt heftig kritik for dens klimaskadelige virkninger. Den grønne tænketank Veblen Institute har på baggrund af tal fra en ekspertkommission nedsat af den franske regering estimeret, at den øgede efterspørgsel på blandt andet brasiliansk oksekød i EU som følge af aftalen vil forøge afskovningen i Brasilien med 25 procent årligt over de næste seks år.
Det er vel at mærke afskovning af Amazonas, hvor 20 procent af al atmosfærens ilt kommer fra. Amazonas absorberer ligeledes 15 procent al atmosfærens CO2.
En hån mod klimabevægelsen
Her kunne man håbe, at den danske regering med sine grønne ambitioner ville være et bolværk mod EU’s sorte frihandelsaftaler. Men nej, tværtimod. I stedet har udenrigsministeren den 11. november sammen med otte andre landes ministre underskrevet et brev, hvor de beder EU-Kommissionen om at få aftalen hurtigst muligt i hus.
Den danske udenrigsminister har ellers tidligere sagt, at handelspolitikken i EU skal være med til at løfte de internationale klimaambitioner. Hvis ministeren for alvor tog det alvorligt, så ville han forsøge at bremse frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur, ikke fremskynde den.
Dertil kommer, at respekten for demokratiet er sat ud af spil i det danske forhandlingsgrundlag for aftalen. I et svar til Folketinget præciserer regeringen, at man forhandler Danmarks position i forhold til EU-Mercosur-aftalen på baggrund af et mandat, som Europaudvalget gav i 1999.
Ganske vist blev forhandlingerne startet dengang, men siden har de været bremset og genoptaget igen. Samtidig er det en hån mod den klimabevægelse, der i 2019 var med til at give den socialdemokratiske regering magten mod løfter om forbedringer for klimaet. Mandatet, som Europaudvalget gav regeringen i sin tid, nævner nemlig ikke klima eller miljø med ét eneste ord.
Gør handelspolitikken grøn
Heldigvis ser det ud til, at kampen mod Mercosur-aftalen er ved at komme op i omdrejninger. Flere dele af civilsamfundet rejser sig imod aftalen, herunder Greenpeace, Global Aktion, NOAH, Verdens skove og Tag Klimaansvar. Nationale parlamenter i Frankrig, Irland, Østrig og Holland har alle sået tvivl om, at de vil ratificere aftalen. Folkelige bevægelser i Sydamerika yder modstand. Senest har Barcelona opfordret den spanske regering og EU til at sige nej til aftalen.
I Enhedslisten vil vi tage sagen op med regeringen og arbejde for, at aftalen skrottes. Vi vil presse på for, at handelspolitik og klimapolitik ikke adskilles, men derimod kobles sammen.
Klimaet påvirkes af mange politikområder, og en frihandelsaftale af det her omfang skal tage højde for den klimakrise, vi står i. Vi kan ikke længere ignorere Parisaftalen og glemme vores nationale og europæiske klimaambitioner, når vi samarbejder og handler med resten af verden.
Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur indeholder nemlig ikke sanktionsmuligheder, hvis man ikke lever op til Parisaftalen. Det er ikke godt. I det hele taget bør vi insistere på, at for at være handelspartner med Danmark og EU er man nødt til at respektere Parisaftalen. Det kan klimaskeptikeren Jair Bolsonaro, Brasiliens præsident, på ingen måde siges at gøre med sin forværring af afskovningen i Amazonas.
Tiden er kommet til at gøre handelspolitik grøn. Det er ikke nok at indsætte vage og uforpligtende formuleringer i handelsaftaler, når de har så store konsekvenser for klima og miljø.
Derfor skal frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur stoppes.
Søren Søndergaard er EU-ordfører for Enhedslisten.
De store handelsaftaler viser at den neoliberale globalisering fortsætter med fatale konsekvenser for miljøet og de sociale og økonomiske rettigheder for store befolkningsgrupper. Den socialdemokratiske regering fordømmer i ord den neoliberale politik, men fortsætter den i handling med opbakningen til denne aftale. Et andet eksempel er det tætte samarbejde som regeringen har med den neoliberale regering i Indien. Det er frustrerende at se hvor lidt fokus der er i danske medier omkring de store protester der er mod den neoliberale politik. Verdenshistoriens største strejke i Indien har stort set ikke været nævnt.
3F og arbejderen har skrevet om den, men der er larmende tavshed fra danske politikere trods det at 250 millioner indere er på gaden mod den Indiske regerings neoliberale reformer.
Danske og vestlige mediers og politikeres fokus er primært på konflikter og aktioner der bakker op om den herskende ideologis værdier. Ups nå nej sorry, det er jo kun i Kina det foregår sådan..
Hej Søren Søndergaard. Det er desværre ikke korrekt, hvad vi lærte en gang. Ligesom fældet regnskov ikke går til papirproduktion, så er bl.a. amazonas ikke 'verdens lunger' (det er verdenshavenes alger).
Det er biodiversiteten og de ukendte nyttige planter og sekreter fra dyr og micro-organismer, som vi skal bevare muligheden for at finde i de virkelig gamle regnskove.
Hellere bruge et større areal ' almindelig landbrugsjord' til fx solsikke-olieproduktion - end flere palmeolie-plantager på afskovet regnskovsjord. Korruption i Indonesien burde sanktioneres.
Argentinsk pampas-kvæg fremfor Brasiliansk kvæg på ryddet regnskov eller oversøisk soja til brug for dansk svinekødseksport ud i verdenen.
EU-krav om transparens - ikke CO2-kvoteplantager i stedet for fældet regnskov. Ikke palmeolie fra korrupte regimer.