Kommentar

Filosofi kan ikke redde os fra digitale ekkokamre. Techgiganterne skal drages til ansvar

Det er fristende at tænke, at filosofi og generel dannelse skal ruste os moralsk i en tid med magtmisbrug, diskrimination og seksuelle krænkelser. Men man kan godt tro, man kæmper den gode kamp, mens ens grundpræmisser er løgne fra digitale ekkokamre, skriver bachelor i filosofi Sofie Ivan Andersen
New York Times rapporterer, at mange af oprørerne fra angrebet på Kongressen den 6. januar fandt hinanden i grupper på Facebook. Og at der allerede nu florerer enormt mange falske historier om, hvad der skete den 6. januar.

New York Times rapporterer, at mange af oprørerne fra angrebet på Kongressen den 6. januar fandt hinanden i grupper på Facebook. Og at der allerede nu florerer enormt mange falske historier om, hvad der skete den 6. januar.

Brendan Smialowski

Debat
13. januar 2021

I Information den 7. januar skriver filosof Finn Janning, at der er brug for filosofi på skoleskemaet. Fordi 2020, som han så rigtigt skriver, har været »et år præget af magtmisbrug, diskrimination og seksuelle krænkelser«.

Jeg er enig i, at filosofi er et godt værktøj til kritisk og moralsk tænkning. Men det er slet ikke nok – og det skal ikke kun bruges i skolerne.

Janning skriver, at filosofien er et redskab til at tænke. Så vidt, så godt. Men filosofien kan ikke stå alene og slet ikke i det digitale medielandskab, vi i dag navigerer i.

Lad os forestille os et scenarie (som dog ikke er grebet ud af den blå luft): Du bor i et demokrati. Du har altid fået at vide, at dit land er et af verdens bedste demokratier, ja, faktisk det allerbedste.

Så kommer dit lands demokratisk valgte præsident og fortæller dig, at det valg, der lige fandt sted, (som han tabte) var fusk! Der blev fusket med stemmerne; stemmer på ham blev smidt ud og ikke talt med, stemmer på konkurrenten blev afgivet ulovligt i navnet på døde mennesker, hunde og folk, der stemte to gange.

Ikke nok med det. Over hundrede folkevalgte medlemmer af Kongressen er enige! Og når du åbner Facebook og Twitter, ser du kun artikler, der fortæller dig det samme.

Hvad er det moralsk rigtige i dette scenarie? Det kan naturligvis debatteres. Men det kan sagtens forsvares at bekæmpe det uretfærdige – altså valgfuskeriet.

Forkerte præmisser

Du mener, at selve demokratiet er truet. Altså har du en moralsk ret til at bekæmpe det. Med vold, om nødvendigt. Ligesom mennesker har bekæmpet andre trusler mod demokratiet med vold – for eksempel nazismen under Anden Verdenskrig.

Det er et forsvarligt synspunkt, filosofisk set. Men resultatet er det, vi så i Washington den 6. januar.

Problemet er, at dette i sig selv forsvarlige synspunkt er baseret på en helt forkert præmis. Der er ingen beviser for, at der blev fusket med valgresultatet, alligevel bliver Trump ved med at fastholde det. Det samme gør en stor del af de republikanske folkevalgte og tvivlsomme udgivelser på nettet, der ligner aviser, men ikke lever op til nogen journalistiske standarder.

Ted Cruz, en af de senatorer, der den 6. januar stemte imod at anerkende valgresultatet i Arizona og Pennsylvania, nævnte dette i sin tale i Senatet: »Nylige meningsmåler viser, at 39 procent af amerikanere tror på, at ’der var fusket med’ det valg, der netop har fundet sted

Det brugte han som argument for at stemme imod at certificere valgresultatet – og det fastholdt han såmænd stadig efter angrebet på Kongressen. Med andre ord: Han brugte folkets tro på usandheden som argument for at cementere usandheden. Det er lige, så hovedet eksploderer!

Vi skal altså et spadestik dybere end bare at reflektere over rigtigt og forkert. Vi er nødt til at have en befolkning, der er i stand til at kende forskel på sandt og falsk.

Og her er filosofien i min erfaring ikke særlig behjælpsom.

Filosofi vs. algoritmer

Helt groft sagt kan man lære meget om, hvordan man forholder sig til verden gennem filosofien. Men man kan ikke lære særlig meget om verden gennem filosofien.

Her har vi brug for andre værktøjer til at finde, afkode og vurdere information. Især på de sociale medier, hvor algoritmerne sørger for, at du bare ser mere og mere af det, du i forvejen er enig i.

Det er desværre sådan, at ingen kan sprede (mis) information lige så hurtigt som de sociale medier. Og ja, Trump er nu permanent suspenderet fra Twitter og fra Facebook i to uger, måske længere.

Men det er alt for lidt. The New York Times rapporterer, at mange af oprørerne fra angrebet den 6. januar fandt hinanden i grupper på Facebook. Og at der allerede nu florerer enormt mange falske historier om, hvad der skete den 6. januar.

Wall Street Journal rapporterede tilbage i maj, at Facebook allerede i 2016 lavede en intern undersøgelse, der viste, at 64 procent af alle, der blev medlem af ekstremistiske grupper på Facebook, gjorde det, fordi algoritmerne anbefalede gruppen til dem. Facebook har ikke offentligt forklaret, om eller hvorledes de har ændret deres algoritmer siden da.

Lovgivere i EU såvel som i USA er nødt til at tvinge de sociale medier til at tage meget mere ansvar. Facebook, Twitter m.m. skal være mere transparente omkring deres algoritmer. Og de skal pålægges mere ansvar for, at misinformation ikke bliver spredt og fremhævet, som den gør nu.

Så frem for kun at belære vores børn om filosofi og etik bør i samme hug kastes nogle timer i etik efter Zuckerberg og hans lige. De trænger virkelig til det!

Sofie Ivan Andersen er bachelor i filosofi, kandidat i japanstudier og arbejder med digital kommunikation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Hvad er 'misinformation', ville en filosof nok spørge.

For så derefter at svare, at det jo nok afhænger af øjnene, der ser..

Sofie Ivan Andersen er måske i stand til at skelne mellem information og misinformation, og hun bør i så fald forfremmes til ikke blot statsminister, men skam også til verdensminister.. Et sådant klarsyn bør ikke gå til spilde, det siger sig selv..

Men jeg tror ikke et sekund på, at Sofie Ivan Andersen er i stand til at skelne mellem 'information' og 'misinformation'. Præcis ligesom jeg er overbevist om, at jeg ikke selv er i stand til det.

Der eksisterer utvivlsomt en 'sandhed' - en realitet, et sted derude, men den undslipper ethvert menneske..Vi er ikke skabt til nogensinde at begribe den..Dertil er vores hjerner for snørklede, vores skygger for modstandsdygtige mod ethvert egentligt opklarende lys..

Så vi henvises til at leve vores liv på bedste beskub..med større eller mindre succes..

'Succes' - endnu et begreb, som en filosof nok ville finde grund til at studse over..

Filosofien beskæftiger sig ikke alene med 'rigtigt' eller 'forkert'. 'Information' eller 'misinformation'..Sofie Ivan Andersens bacheloruddannelse synes spildt..

Forhåbentlig er hendes Japanske sådan mere værd at skrive hjem om..

Eva Schwanenflügel

Ovenstående kommentar er vel rigeligt bevis for at filosofien ej kan stå alene i undervisningen ;-)

Jens Thaarup Nyberg

@Eva Schwanenflügel
Det gør filosofien jo heller ikke. Der undervises også i historie, og dens discipliner omfatter noget så kuriøst som kildekritik.
Men, som en filosof engang kom til at sige, hvad skal vi med kildekritik. Og med rette, når filosofien kritiserer ideologier.

Sofie Andersen

Jeg synes egentlig, Torsten Jacobsen har illustreret min pointe ganske fint :)

Det lyder mere som datalogi, end filosofi, som denne klummeskribent referer til. En anden ting, hvorfor linker Information ikke til det omtalte indlæg?

Torsten Jacobsen

Det er morsomt, Sofie Andersen, al den stund at din 'pointe' synes at fortabe sig i tågerne:

Hvad er det egentlig du argumenterer for, i din dovne, ikke just stringent sammenhængende tekst?

Jeg har nu læst den et par gange, og det er svært at læse den anderledes, end at du argumenterer for en bevidst og systematisk undertrykkelse af åbenlyse usandheder.

"Lovgivere i EU såvel som i USA er nødt til at tvinge de sociale medier til at tage meget mere ansvar. Facebook, Twitter m.m. skal være mere transparente omkring deres algoritmer. Og de skal pålægges mere ansvar for, at misinformation ikke bliver spredt og fremhævet, som den gør nu."

Spørgsmålet består: Hvordan vil du troværdigt skelne mellem 'information' og 'misinformation'? Din tekst mere end antyder, at en sådan skelnen er uproblematisk, men du anviser ikke metoden. Blot konstaterer du, at 'filosofien' ikke er til megen nytte:

"Vi skal altså et spadestik dybere end bare at reflektere over rigtigt og forkert. Vi er nødt til at have en befolkning, der er i stand til at kende forskel på sandt og falsk. Og her er filosofien i min erfaring ikke særlig behjælpsom."

Før vi som læsere bøjer os i støvet for din 'dybe erfaring',så kan vi vel i det mindste forvente, at du anviser blot en ansats til en løsning af det (filosofiske!) problem, som du bilder dig selv ind at adressere: 'evnen til at kende forskel på sandt og falsk'.

Men nej, din tekst er fuldstændig berøvet en sådan dybde. Tværtimod synes den - som allerede antydet - at være skrevet af et menneske, som finder en sådan skelnen så banal, at det i og for sig stiller spørgsmålstegn ved samme menneskes evne til at tænke blot en lillebitte smule ud over egen virkelighedshorisont..

Hvordan skelner DU mellem 'information' og 'misinformation', Sofie Andersen? Hvori består forskellen på de to begreber, og er den overhovedet til at aflæse uden 'et tredjes' mellemkomst? Og hvis ikke, hvori består så 'dette tredje'?

Måske du lige skal trække vejret en gang, tænke lidt bedre efter? Filosofere lidt over dine egne selvfølgeligheder, inden du spytter dem ud over de sagesløse?

Torsten Jacobsen

Case in point:

Dagbladet Information tillader ikke længere, at man indlejrer links i sine kommentarer. Jeg må ikke linke til information, som jeg finder relevant for vores diskussion.

Argumentet for dette tiltag er utvivlsomt to-hovedet:

1. IT-afdelingen på Dagbladet Information har vist sig ude af stand til at forhindre spambots i at poste 'debatindlæg' indeholdende links til pornografiske sider.

2. Dagbladet Information finder det problematisk, at dets i øvrigt oplyste læsere i kommentarer linker til (mis)information, der direkte modsiger den information, som avisens journalister præsenterer som værende 'sand'.

Velkommen til den velbehagelige 'virkelighed', ikke sandt? Måtte man kløjs i den.. ;)

Bjørn Pedersen

@Sofie Ivan Andersen

moduler.aau.dk/course/2019-2020/BAFIL20198?lang=da-DK

(ikke længere muligt at linke direkte i kommentarfeltet, så indsæt i stedet ovenstående link direkte i din browsers addressfelt)

"Færdigheder:

at anvende udvalgte videnskabsteoretiske teorier og metoder til præcist at identificere specifikke problemstillinger inden for såvel filosofi som inden for andre fagområder og i relation til samfundsmæssige forhold."

Eller for at citere fra den artikel af Finn Janning du hævder at have læst og forstået:
www.information.dk/debat/2021/01/saet-filosofi-paa-skoleskemaet-saa-ogsa...

"Pointen er, at filosofien ikke fortæller, hvad den enkelte partout skal tænke, men hvordan vedkommende kan tænke. For som Hannah Arendt påpegede, er ondskab et resultat af et fravær af tænkning."

Og hvad angår at de sociale medier "drages til ansvar" for deres algoritmer, så er det jo ikke algoritmer i sig selv, der skaber misinformationen. Den er blot det tekniske stykke værktøj, der sender misinformationen videre. Algoritmerne sender dem historier fra sites, tweets, og lignende sociale mediefeeds, men de behøver jo ret beset ikke Facebook for at opsøge sider såsom (i det amerikanske tilfælde) OAN eller NewsMax som er blevet de QAnon-tossernes nye mediehøjborge. Algoritmer sender folk de nyheder, som ens persondata regner med at man er mest interesserede i. Er det et problem, rent samfundsmæssigt, rent udfra et perspektiv om almen dannelse og samfundsviden? Ja. Men dette gælder jo alle de bobler algoritmerne kan placere os i, og ikke kun de højreradikale bobler, men også den politiske, kulturelle og økonomiske elites sociale bobler.

Men for både de højreradikale faktaresistente, og de kulturelle, politiske og økonomiske eliters faktaresistens gælder det at de lider af en Dunning-Krueger effekt, hvor de ikke hvad det er de ikke ved. Og dem, der i disse tider f.eks. har identificeret det alternative sociale medie, "Parler", som et "højreradikalt" socialt mediesite, som flere appstores og mediekoncerner nu lukker for adgang til, har nok ikke gjort brug af videnskabsfilosofien, til at vurdere om et sådan boycot reelt handler om de højreradikale. F.eks. er det jo påfaldende at det er Parler der er blevet smidt ud af mange appstores, men ikke Twitter og Facebook, hvor langt de fleste højreradikale organiserede sig og stadig opholder sig. Årsagen er selvfølgelig, at man udnytter at man kan skubbe en konkurrent af banen, ved at påkalde sig at være "ansvarlig" ift. misinformation.

Og så må jo også spørge om du virkelig tænker at "lovgiverne i USA", alene i kraft af deres politiske embede og magt besidder nogen som helst kompetence til at kunne vurdere hvad der er misinformation og hvad der ikke er? De amerikanske politikere jeg har fulgt i snart nogen tid, har ikke just brilleret med deres høje grad af respekt for fakta, indsigt i videnskabelig metode eller kildekritik.

Men...

Så er det jo heldigt, at de kan lære det, jvf. første link. Det gælder såvel for digitale ekkokamre, der spreder historier om sataniske kulter ledet af liberale politikere og lign., såvel som danske politikere, der tror at de bekæmper fattigdom og integrationsproblemer bedst ved at rive almene boliger ned, tror at fattige danskere kun er fattige fordi de ikke kan finde ud af spare penge, at ledighed løses ved at det "skal kunne betale sig at arbejde" og at man ikke engang kan købe et par sko for 3000kr.

Disse menneskers ekkokamre problematiseres sjovt nok ikke af dig her. Og det selvom at de, modsat nogle hooligans i USA, har reel, politisk magt på højeste plan. Og det selvom at det de gør, deres politiske beslutninger, bliver gjort på deres egne "alternative fakta" om fattigdom, om sygdom, om arbejdsløshed... om minkaflivninger, har langt størrere konsekvenser for hundredetusindvis af menneskeliv, og i sidste ende alle borgere. Deres misinformation, de algoritmer der fodrer dem og deres bobler lever i bedste velgående.

Misinformation er med andre ord, også en manipulation af fakta. Det er ikke blot åbenlyse usandheder såsom historier om djævletilbedende pædofil-Demokrater og Donald Trump som en Messias-skikkelse. Det er også når man tager et reelt, faktuelt datasæt, og putter sin egen spin på det, og via sin PR-chef gør brug af dennes venner i kommunikations/mediebranchen der spreder lige præcis dét spin, den læsning af en graf, den vinkling på en historie om ulovlig sagsbehandling ("det handler i virkeligheden om barnebrude!") på et datasæt i medierne.

Du løser ikke en udfordring om mis-IN-formation ved forhindre kommuni-kation. Information handler om objektets absorbering, du fokuserer kun på kommunikationsvejen på subjektet. Artiklen du tror du svarer godt til, fokuserer på IN-formation. På hvordan objektet skal genlære at "indtage" data.

Torsten Jacobsen, det artiklens forfatter peger på er, at den demokratiske debat, hvor forskellige meninger brydes og vejes op mod hinanden, modvirkes af techgiganternes algoritmer, der i stedet forstærker og fastholder brugeren i i forvejen indtagne positioner og kan få løgne og vilde konspirationsteorier, til at se ud som noget, stort set alle tror på, selvom der reelt er tale om løgne der spredes via digitale ekkokamre. Ligeledes er det relevant at pege på det problematiske i, at republikanske politikere bruger folks tro på usandheden som argument for at cementere usandhederne - usandheder som de måske ikke selv har "opfundet" med heller ikke korrigeret - i hvert fald ikke nå de kommer fra præsidenten.
Men ellers har du da helt ret i substansen i din kritik af dette indlæg, og specielt i at efterspørge en måde til at skelne mellem ’information’ og ’misinformation’. Men man kan jo sagtens lugte, om et æg er råddent, uden selv at være i stand til at lægge et - og man behøver jo ikke nødvendigvis at have løsningen på de problemer, man påpeger.

Torsten Jacobsen

Søren Dahl,

'Algoritmer' er et trylleord for 'interesser'.

'Interesser' er et trylleord for 'magt'.

Hvilke 'algoritmer' bringer en Sofie Ivan Andersens 'dybe erfaringer' i spil i Dagbladet Information?

Hmm?

Eller sagt på en anden måde: Hvilke 'interesser' tjener hun?

Hvilke interesser tjener en 'gås', der uden at forholde sig filosofisk til sit eget udsagn dog i denne maskerade?

'Sandheden?'

Få mig dog ikke til at le..

Hvori består sandheden?

Forleden stod omtrentligt dette at læse i visse aviser:

theguardian.com/environment/2021/jan/13/top-scientists-warn-of-ghastly-future-of-mass-extinction-and-climate-disruption-aoe

Er det et udtryk for 'information' eller 'misinformation'?

Er det - uanset - ikke af større interesse end en Sofie Andersens ligegyldige tirader?

Hvilken 'sandhed' vil en Sofie Andersen anbefale 'de sociale medier' (og alle andre medier) at censurere bort? Denne, eller den danske regerings skønmaleri? Eller ønsker hun måske pludselig ikke at tage stilling, nu hvor ideallinjen er så ganske udvisket...?

Det er så nemt at dømme, så længe himmelen er blå, ikke sandt..

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
“ theguardian.com/environment/2021/jan/13/top-scientists-warn-of-ghastly-future-of-mass-extinction-and-climate-disruption-aoe
Er det et udtryk for ’information’ eller ’misinformation’?”

Der informeres i The Guardian om, at nogle forskere mener, det står værre til med jordens tilstand, end mange hidtil har antaget.

Jørgen Mathiasen

Man fristes til at svare filosofferne, at I kan lære noget af retorikerne (!). Og da vi nu er ved nogle af de personer, filosofferne har set sig hævet over, så kan vi tilføje, at det kunstneriske indtryk her er ikke overvældende.

Det mest rammende, der foreløbig er sagt om de sociale medier, er, at de betegner nogle dilemmaer. Hvordan kan man ramme de sociale medier ind, så de ikke omdanner alle til næsehorn, der fx. render videnskaben ned?
Det vil vi bl.a. få en ny diskussion med ytringsfrihedsfundamentalister om.

Jens Thaarup Nyberg

@Jørgen Mathiasen
Er det de nye sociale medier, der gør os til flokdyr.
De virker vel nok til at gøre flokkene større og synligere, men det er vel talen til vores interesser, der sætter os i bevægelse.
Så ja, ytringsfriheden vil blive diskuteret, fremfor ytringernes betimelighed udover snævre interesser.

Jørgen Mathiasen

@Jens Thaarup Nyberg
Vi er i den rå ende af omgangen med ytringsfriheden, hvis man lader budbringeren få bank, indtil han holder op med at hidse det jævne folk op og drive sin mor til vanvid. - Alt sammen noget man kan finde i Holbergs Erasmus Montanus.

Google og Facebook er i Australien lige i øjeblikket i gang med demonstrere, hvordan man med andre midler end bank nemlig gennem en begrænsning af forretningsmodellen kan få deres virksomhed indstillet. Det er stadigvæk en ret hårdhændet fremfærd, men nu ved vi det.

Brystvorter bliver censureret på de sociale medier, som Margrethe Vestager nævnte, mens det samme sted er problemløst at befordre racisme, bedrive stalker-virksomhed, organisere kup mod forfatninger eller udbrede vrøvl om videnskabelige temaer. Ytringsfrihedsfundamentalister har ligesom Erasmus hverken overdreven proportionssans eller dømmekraft, og de vil i tilfældet sociale medier antagelig ikke kunne forhindre en regulering.

Jens Thaarup Nyberg

@Jørgen Mathiesen
Er diskutere en eufemisme for tæv ? Jeg er bekendt med konstruktiv dialog, der i min verden vel nok kan være en smule hidsig, men opgives når næverne knyttes.

Anyways, en indvending til Sofie Ivan Andersens er så forhåbningen om, folk i tilstrækkelig omfang kan undervises til kritisk stillingtagen til information, en pointe vist, som jeg husker, mindst en politisk filosof er kommet med.

Og, i misinformation finder vi da information, først og fremmest utilstrækkelig information, til sagernes fulde opklaring.

Jørgen Mathiasen

@Jens Thaarup Nyberg
28. januar, 2021 - 09:39

Er diskutere en eufemisme for tæv ? Definitivt ikke. Mit udgangspunkt var spørgsmålet: Hvor hårdhændet skal man omgås de sociale medier? Der ser ud til at komme et svar fra Bruxelles, hvor man er undervejs med en lovgivning, - den, som Christel Schalemose får en vigtig rolle i, og herefter har diskussionen om de sociale medier et nyt grundlag.