SERIEFOLK

FOLK

Mads Steffensen har sagt op, Tessa fik en overraskende nytårstjans, Google fyrer kritisk dataetiker og ungarske filmstuderende strejker
Debat
5. januar 2021

Mads Steffensen

DR’s joviale altmuligvært Mads Steffensen har sagt op for at udnytte sine talenter andetsteds. Fremover vil der være dobbelt op på radiosuccesen Mads & Monopolet, som både fortsætter på P4 med Sara Bro som vært og på podcasttjenesten Podimo under navnet Mads og A-holdet.

Tessa

Rapperen Tessa havde den 1. januar fået den tjans at holde nytårstale i Deadline om den modstand, man møder, når man som kvinde udlever og udtrykker sin seksualitet, og om det forkvaklede kvindesyn, der får kvinder til at skamme sig over overgreb i stedet for at anmelde dem.

Timnit Gebru

Den etiopisk-amerikanske forsker i dataetik Timnit Gebru er blevet fyret fra Google, fordi hun ikke ville holde sin forskning for sig selv. Den viser nemlig, at techgigantens brug af kunstig intelligens blandt andet til ansigtsgenkendelse kan virke diskriminerende over for ikkehvide.

Ungarske filmfolk

Ungarns prestigiøse film- og teateruddannelse SZFE er på fjerde måned strejkeramt. De studerende vil ikke finde sig i Orbán-styrets hastigt gennemførte reform af skolen, der også fik hele ledelsen til at gå af i protest, fordi den forpligter skolen til at fremme nationalistisk kunst.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her