FOLK
F.-W. Steinmeier
Efter sidste års jubilæumsår for to store tyskere, Hegel og Beethoven, er turen nu kommet til selve Tyskland, der først blev forenet 18. januar 1871. I dag markerer forbundspræsidenten 150-året med en tale til den endnu unge nation.
Rudy Giuliani
Trump-advokaten, der ligner Batman-superskurken Pingvinen, står nu til eksklusion fra New Yorks advokatsamfund efter sin opildnen til »trial by combat«. Står det til formanden for Senatets retsudvalg, ryger Giulianis bestalling.
QAnon Shaman
Den barbrystede indtrænger med hornbesat pelsmundering fra Stormen på Kongressen har ikke spist, siden han fredag blev fængslet, skriver Daily Beast. Jake Angeli, som han hedder, spiser kun økologisk mad, oplyser hans mor.
Dame Helen Mirren
Er du teatertosset? Savner du comedienner og tragedienner på din hjemmearbejdsplads? Så er der hjælp at hente. Britiske National Theatre åbner nu en streamingtjeneste, hvor man kan se for eksempel ovennævnte i rollen som Fædra.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »