Kronik

Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to

Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
»Stemmeretten skal vægtes højere for dem, der skal leve i og med fremtiden,« skriver Gitte Haslebo, der mener stemmeretten bør sættes ned til 16 år. Her stemmer 8.-, 9.- og 10.-klasseelever ved undervisningsforløbet skolevalg. Arkivfoto.

»Stemmeretten skal vægtes højere for dem, der skal leve i og med fremtiden,« skriver Gitte Haslebo, der mener stemmeretten bør sættes ned til 16 år. Her stemmer 8.-, 9.- og 10.-klasseelever ved undervisningsforløbet skolevalg. Arkivfoto.

Nikolai Linares

Debat
26. januar 2021

I Danmark er vi stolte af at leve i et land med et demokrati, hvor der er almindelig stemmeret, så alle myndige borgere kan stemme. Men hvem der er myndig, er blevet defineret forskelligt siden den første grundlov i 1849.

Et af de vigtige kriterier har været alder. Siden 1978 har retten til at stemme ved valg været givet til borgere ved deres 18-årsfødselsdag. Der blev afholdt en folkeafstemning, hvor man kunne stemme for eller imod, at valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18 år.

Dengang var jeg mor til to piger på ét og tre år, og der var ingen tvivl i mit sind: Selvfølgelig skulle de kunne stemme som 18-årige. Jeg stemte for, og det var der mange andre, der også gjorde. Nedsættelsen blev vedtaget.

Aldersgrænsen på 18 år, der har ligget fast i over 42 år, tager mange som en selvfølge: Når man fylder 18 år, bliver man personligt myndig, og så får man ret til at stemme. Sådan er det bare.

Men denne selvfølge bør udfordres. Mit bud er, at aldersgrænsen skal nedsættes til 16 år, og stemmen skal vægtes afhængigt af alder.

De syv F’er

Før 1978 har der været mange faser i demokratiets udvikling. Med grundloven fra 1849 var det faktisk kun 15 procent af den voksne befolkning, der fik stemmeret. Det var mænd over 30 år, der opfyldte en lang række kriterier, såsom indfødsret, rådighed over eget hjem og andre krav.

Disse kriterier udelukkede en lang række grupper, de såkaldte syv F’er: fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.

Et af argumenterne for at holde disse grupper ude var dengang, at det var et stort ansvar at stemme på de politikere, der skulle træffe beslutningerne om den fremtidige samfundsudvikling. Derfor skulle vælgerne have forstand og fornuft til at løfte dette ansvar.

Sidenhen er de nævnte syv F’er gradvist fundet værdige til at stemme – nogle gange som to skridt frem og et tilbage. Det skulle for eksempel tage 66 år, før kvinder i 1915 fik stemmeret.

Et af de stærke argumenter mod kvinders stemmeret var, at de ikke kunne betragtes som selvstændige individer, men blot ville stemme som deres mænd. Det samme gjaldt folkehold eller tyende, som ville stemme som den herre, de var afhængige af. Og samme logik har præget debatten om aldersgrænsen for stemmeret.

Så hvornår er et ungt menneske så meget et selvstændigt individ, at det har forstand og fornuft til at stemme?

Vurderingen heraf har ændret sig gennem historien. De seneste 42 år har vi været overbevist om, at unge på 18 år er i stand til at stemme på ansvarlig vis. Men hvorfor stoppe her?

Vægt stemmer efter alder

Der er mange forhold i samfundsudviklingen, der har ændret sig. En langt større del af den voksne befolkning har fået en længere uddannelse. De 16- til 17-årige orienterer sig på selvstændig vis ved at hente nyheder på nettet og deltage i drøftelser på de sociale medier.

Mange 16- til 17-årige er aktive i bevægelser vedrørende klima, miljø og natur. Måske er tiden snart moden til, at 16-årige får stemmeret. Det er allerede sket i andre lande som for eksempel Østrig og Malta.

Hvis vi ser på den historiske udvikling fra 1849 til i dag, har det været en dominerende antagelse bag de politiske drøftelser og ændringer i lovgivningen, at stemmeret kun skal gives til dem med fornuft og forstand.

Grundlovsændringer, nye love og bekendtgørelser har drejet sig om at definere, hvem det er. Denne tankegang låser os imidlertid fast i fortiden og nutiden. Vi har brug for at supplere med et nyt princip: Stemmeretten skal vægtes højere for dem, der skal leve i og med fremtiden.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 24. august 2020 argumenterer Olav Hesseldahl, der er engagementsdirektør i Ungdomsbureauet, for, at børn skal have stemmeret. Dette bør være oplagt, siger han, for en regering, hvor statsministeren udnævner sig selv til at være ’børnenes statsminister’.

Hesseldahl skriver: »Unge og børn skal leve længst med konsekvenserne af nutidens beslutninger. Ungdommen og børn vil sikkert træffe ukomfortable beslutninger. Det politiske system bør designes, så det varetager interesserne for de borgere, der skal leve længst tid med konsekvenserne af de politiske valg. Punktum.«

Dette er et vigtigt argument. Hvordan kunne et sådant politisk system designes?

Eksempelvis ved at en stemme vægtes afhængig af vælgerens alder. Denne tanke bryder på radikal vis med princippet om ’en borger, en stemme’, der var en utrolig vigtig tanke i 1800-tallet, hvor stemmeretten blev flyttet fra ejendomsret til individet. Det var dengang et stort fremskridt i forhold til at skabe en lige valgret uafhængig af ejendom og formue, hvor alle havde samme indflydelse.

Men skal alle i dag have samme indflydelse i forhold til det politiske system?

Jeg ved godt, at det er en kættersk tanke, men skal borgere over 80 år for eksempel have samme indflydelse på en fremtid, der for dem selv maksimalt varer 20 år, i forhold til borgere på 20 år, der kan leve 80 år i fremtiden?

Forbedrer demokratiet

Der er ingen tvivl om, at alder og generation betyder meget for, hvilke forestillinger man kan gøre sig om fremtiden, og for hvilken viden man skaffer sig. Alle undersøgelser viser, at tilstrækkelig handling på klima- og biodiversitetskrisen vurderes vigtigere af de unge generationer end af de gamle.

De unge er faktisk bedre end de gamle til at lade deres holdninger informere af videnskaben samt vigtige institutioner som eksempelvis FN. Dette faktum slår hul i modargumentet om, at de unge mangler den forstand og fornuft, der skal til for at stemme.

Dette skal ikke forstås sådan, at alder og generation automatisk bestemmer, hvilket tidsperspektiv man kan tænke og agere i. Nogle unge tænker kortsigtet og i ’her og nu’-glæder, men mange gør ikke. De tænker med bekymringer på de igangværende ødelæggelser af planeten, som undergraver deres egen, familiens og menneskehedens overlevelse.

Nogle ældre tænker langsigtet og bekymrer sig om børnebørnenes fremtid, men mange prøver at presse glæder ud af den sidste levetid og er i gang med nedtællingen.

Selv om der er mange forskelle inden for den enkelte aldersgruppe og generation, så er det oplagt, at den personligt forventede levetid vil øve indflydelse på borgerens tidsperspektiv og prioritering af politiske spørgsmål.

Vi kunne derfor supplere det nuværende valgsystem med følgende princip: Jo længere fremtidsperspektiv, jo større vægt skal en stemme have.

Helt praktisk kunne det være sådan, at en stemme fra 16- til 34-årige bør tælle for to, en stemme fra 35- til 60-årige bør tælle for halvanden og stemmer fra 61-årige og opad bør tælle for én.

Et sådant princip ville forbedre demokratiet. Politikerne ville være nødt til at lytte mere intenst og interesseret til de unge. Det ville være oplagt at gøre for ’børnenes statsminister’. Skole- og uddannelsessystemet ville blive ændret, så unges muligheder for at sætte sig ind i samfundsforhold, demokrati og de forskellige partiers ideer og programmer ville blive øget.

Unges interesse for at øve indflydelse via deltagelse i bevægelser ville blive styrket. Andres interesse i at have unge repræsenteret ville blive styrket. Det samme ville ske for dialogen på tværs af generationer.

Disse to ændringer i stemmeret ville være med til at skabe et mere demokratisk og retfærdigt samfund. Et værdigt projekt, som ’børnenes statsminister’ kunne sætte sig i spidsen for.

Gitte Haslebo er cand.psych. og organisationskonsulent
information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er muligvis på tide at diskutere stemmeret til 16- årige.

Men enigheden ophører totalt med forslaget om stemmedifferentiering, hvor yngre vælgeres stemmer vægtes højere end ældres.

Det ville skabe A, B og C-hold, hvor mange af de ældste ville få endnu mindre at skulle have sagt, end de har for nuværende.
For det er ikke alle pensionister der velbeslåede, raske og rørige rejser verden rundt, eller sidder solidt i deres mursten.

Mange har kun folkepensionen at leve af, og er stærkt afhængige af det offentlige velfærdssamfund til bl.a. at få hjemmepleje, regelmæssig sygepleje, indkøb osv.

Hvordan ville mon prioriteringerne fra politisk hold se ud, hvis de yngre vælgere udgjorde en bastant større andel af stemmerne?

Og midt i en pandemi, hvor især folk midt i trediverne protesterer mod nedlukninger på voldelig vis, smutter ud af landet til mere behagelige himmelstrøg på trods af anbefalinger imod udrejse, og løverne i erhvervslivet hyler op hver dag om genåbning af samfundet, tør jeg overhovedet ikke tænke på hvor vi havde været henne med skæve stemmeandele..

Hvorfor ikke give ofre for skiftende regeringers besparelser to stemmer?
Eller minoriteter?
Eller...?

Nej, én person, én stemme er nu det mest retfærdige.

Nike Forsander Lorentsen, Ditte Jensen, Inge Lehmann, Morten Balling, Dorte Sørensen, Jacob Schmidt, Heidi Larsen, Ruth Sørensen, Gert Friis Christiansen, jens christian jacobsen, jan sørensen, Per Fabricius, Anne-Marie Krogsbøll, Pia Larsen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, P.G. Olsen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Christian De Thurah og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Ja, til 16 års valgret. Men gradueringen af den enkelt stemmes vægt, vil nok kræve en kommission. Som bekendt lever kvinder længere end mænd, arbejdere lever kortere en akademikere, ikke-rygere længere end rygere osv. Så så stemmer fra kvinder, akademikere og ikke-rygere, skal have højere stemmevægt.

Og formentlig vil der en lang række andre forhold, der påvirker menneskers levetid. De må regnes med, når stemme vægten fastlægges.

Christian De Thurah

Valgretsalderen er nu afstemt med myndighedsalder, værnepligtsalder, behandling i det strafferetlige system, erhvervelse af kørekort og status på arbejdsmarkedet. Tænker man sig, at aldersgrænsen også skal være 16 år i disse sammenhænge? Som det er nu, er der en vis konsekvens i tingene.

Ditte Jensen, Kim Houmøller, Niki Dan Berthelsen, Jacob Schmidt, jan sørensen, Jeppe Bundgaard, Mogens Holme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

E der nogen evidens for, at ungdommen som helhed er mere klimabevidste end ældre?

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Niki Dan Berthelsen, Jacob Schmidt, Lillian Larsen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Lilli Wendt, Christian De Thurah, jan sørensen, Jeppe Bundgaard, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Super gode udfordringer af det eksisterende. Tak for det.

Grundlæggende mener jeg, at når unge kan straffes som selvstændige individer, kan de også stemme. Det er meget beklageligt, at unge bliver forskelsbehandlet i det nuværende system.

Derudover er jeg meget enig i betragtningerne. Bare tag et kig til Brexit, og aldersfordelingen bag stemmerne, og hvordan ungdommen er taget som gidsler. Men jeg tvivler mere på deres implementerbarhed, da der skal være plads til alle holdninger og meninger i et demokratisk land - også i stemmeboksen, ellers bliver demokratiet ikke repræsentativt.

Men "de gamle" kunne måske lære at se lidt længere ud end egen næsetip, når de skal levere en stemme, der rækker ind i fremtiden.

Steffen Gliese

Nej. Efterhånden som vi kan kaste alle mulige blåøjede ideer om ungdommen af os, står det klart, at unge er alt for reaktionære og alt for ubekendte med verden til at kunne overdrages det ansvar.
18 år er fint.

Nike Forsander Lorentsen, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Carsten Bjerre, Morten Balling, Kim Houmøller, Jacob Schmidt, Bjørn Pedersen, Jeppe Bundgaard, Anne-Marie Krogsbøll, arne tørsleff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

... og så er der lige spørgsmålet om frontallappen...

Egon Stich, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Søren Ferling, Carsten Bjerre, Morten Balling, Kim Houmøller, Jacob Schmidt, Lone Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

'En person en stemme' er helt basalt i vores demokrati. Ændrer man på det, åbner man for 'Pandoras æske'. Der kan findes alle mulige begrundelser for, at et bestemt segment af vælgere bør tælle mere end andre. Ideen bygger på den misforståelse at ældre vælgerne ikke er i stand til at se ud over deres egen næsetip. og kun stemmer efter hvad der tjener dem selv bedst, uden at tænke på helheden. Det er hvis ikke specielt for ældre vælgere.
Unge er lettere at påvirke De lader sig lettere forføre af demagoger og af smarte slogans.
Man kunne måske overveje at give de 16 - 17 årige valgret til kommunevalgene, hvor de politiske sager er tættere på deres hverdag?

Inge Lehmann, Søren Ferling, Morten Balling, Jacob Schmidt, Flemming Berger, Gert Friis Christiansen, Eva Schwanenflügel, Jakob Bonde, Jeppe Bundgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Da man ikke er myndig som 16 årig er det ikke muligt, at få valgret. Desuden, når man er 16 år har man ingen eller ringe livserfaring og dermed ikke den modenhed der skal til for at tage et politisk ansvar ved af kunne stemme. Verden er kompleks og hvis alderen omkring stemmeret skal ændres skal den ikke sænkes men sættes op til 21 år.

Stemmeret til 16 årige er det rene galimatias udtænkt af en viden hentet på TikTok.

Nike Forsander Lorentsen, Egon Stich, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Søren Ferling, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Jacob Schmidt og jan sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

...En 16 årig som folketingsmedlem, eller hvad med en ministerpost. De unge har jo gennem 10 års skolegang lært at fremlægge og argumentere i alle verdenshjørner om hvad som helst.

Nicolaj Ottsen

Det er vidst ikke andet end anti-demokratisk Gerrymandering, der er tale om her. I stedet for at arbejde for sagen, finde kompromisser og hvad ved jeg, så søger man at manipulere systemet, så man kan få det som man vil, uden nævneværdig indsats og uden respekt for de anderledes tænkende. Godt man har retfærdigheden på sin side, godt det er i den gode sags tjeneste, så behøver man ikke spekulere over den totalitære logik som ligger bag. Vejen til helvede er brolagt med ....

Marie-Christine Poncelet

Jeg drømmer eller hvad, hvordan kan det være at i 2021 i Danmark, en borger i demokrati s navn i fuld alvor kan mener at stemmeret skal gradueres, ældre man bliver færre mulighed får man for at bestemme over hvordan samfundet skal udvikler sig og hvordan ens liv skal forme sig, fordi det er også det handler om, om man er 20, 50 eller 80.
Hvordan kan det være at i Danmark i 2021 kan sådan en tank dukker op i en borgers hoved, ikke kun at det viser en fuldstændigt afstand generation s imellem en mangel anarkendelse af de ældres engagement i deres børn og børnebørns fremtiden, en mangel anarkendelse af de ældre som kultur og historiens bærer dvs bindled til fortid og vores historie, en mistænkeliggørelse af de ældre generationer... Frygteligt, hvordan kan man i Danmark i 2021 kommer il en så udemokratisk tankegang, jeg begriber det ikke og det er ret bekymrende.

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Jacob Schmidt, Bjørn Pedersen, Heidi Larsen, Gert Friis Christiansen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg bliver virkelig voldsomt træt af sådan en kronik med negative fordomme om ældre og positive fordomme om unge. Må man høfligt erindre om at rigtig mange i generation "ældre" har været i gang med at ændre verden også positivt fra de var unge, således at der blev etableret rensningsanlæg, startet op med vindmølleproduktion, økologiske landbrug, fri abort, SU under uddannelse, oprør mod forældede lærerplaner og forældet viden, internettets udbredelse, ligestilling, etc. etc. Det er mange af disse gamle, som kronikøren nu mener skal have halveret deres stemmeret. Vi er mange "gamle", som stadig kæmper for en bedre verden og som trofast bl.a. støtter op om regenerativt landbrug, klimavenlige tiltag og tiltag mod alverdens forurening og overudnyttelse af jordens ressourcer.
Ja, der er også ældre mennesker, der er langsomt fattende - men det har de været også mens de var unge.
Der er også unge mennesker, der kæmper for en bedre verden, men samtidig er der unge mennesker, hvis liv går med at tage til Dubai og lægge make up.

Kære kronikør, du bliver også gammel en dag. Tror du virkelig at du kommer til at tænke så anderledes om verden, blot fordi du bliver ældre?

Holdninger har intet med en dåbsattest at gøre. Bernie Sanders er vel egentlig et godt eksempel på dette....

Jeppe Lindholm, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Søren Ferling, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Jacob Schmidt, Bjørn Pedersen, Heidi Larsen, Lillian Larsen, Jørgen Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

SÅ ER DET VEL PÅ TIDE, AT DET BLIVER GJORT TIL ET
BORGERFORSLAG?

Så blev det de ældres tur til at blive udskammet...en voldsom dårligt skrevet begrundelse for stemmeret til 16 årlige (hvilket ikke er så dårlig ide, måske kunne man starte med kommunalvalg). Hvad med danskere i udlandet, hvorfor kan de ikke stemme, de er vel også danskere? Indslaget er vel en stråmand for at kun dem med de “rigtige” meninger ifølge skribenten bør stemme. Sådan en “god” gammel betonkommunistisk idee...hvorfor ikke bare 10 stemmer til alle medlemmer af Enhedslisten eller 4 til den populistiske Greenpeace. Dem på 80 har også været 18 engang og har så ekstra 62 års plus erfaring. Mange 16-17 årlige virker ikke til at have en kritisk forståelse af komplekse problemer som klima og virker til at falde for den enkle og ideologisk rigtige model uden at forstå konsekvenserne af modellen.

jan henrik wegener

På kort sigt kan vi vel gå ud fra at de unge har fremtiden for sig. Men hvis der over længere tid skal være mennesker må fremtiden vel "tilhøre" de der endnu ikke er født. Her kan vel de der nu er gamle i lige sø høj eller lav grad som de unge stemme på disse (håber man vel) fremtidige generationers vegne.
Skal forældre og ikke-forældres stemmer så tælle ens?
Ja, for hvem siger at de der har nogle børn tænker mere på alle de andres ungers fremtid end dem der personligt er uden børn?

Søren Nielsen

Forældre har ansvaret for deres børn.
Hvorfor ikke give forældrene børnenes (under 18 år) stemmeret?
1 barn én ekstra stemme.
2 børn to ekstra stemmer.

Gert Friis Christiansen

Jeg håber, mest for skribentens egen skyld, at hun bare tager pis på os og vil have lidt gang i debatten. Jeg håber det.

Egon Stich, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Søren Ferling, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Jacob Schmidt, Lillian Larsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Eller hvad med at give de ufødte stemmeret i tre generationer frem?

Hvis vi fortsætter denne tankegang ender vi i de rene absurditeter.

ALLE har 'fremtiden for sig' lige så længe de trækker vejret og hjertet slår.
Bare fordi der muligvis er mindre af den, gør det da ikke fremtiden mindre vigtig..

Det er også en underlig forestilling, at bare fordi man er ung, har man nødvendigvis de 'rette holdninger'.
Unge tænker ikke nødvendigvis mere på fællesskabet end ældre.

Muligvis kan de være mindre forstokkede, men er det efterhånden ikke også lidt passé, nu hvor de ældste er fra generation oprør?

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Søren Ferling og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Valgretsalderen bør være lig med skolealderen!

Så kan man kan kombinere indlæring af alfabetet med stemmeseddelens parti bogstaver. A,B,C,D.....

Og for de særlige kvikke, skal der dispenseres, hvis de allerede har lært bogstaverne, før de starter i skole.
Det kræver jo så selvfølgelig små trappestiger i stemmeboksen.

At definere valgretsalder ud fra et ”ejerskab til fremtiden” kriterium, er næsten lige så arbitrært, som at definere valgret ud fra et modenheds eller fornufts kriterium.

Og hvor mange af Informations læsere ville så få lov at stemme?
:-(

Jacob Schmidt, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

@Søren Nielsen; Forældre har ansvaret for deres børn.
Hvorfor ikke give forældrene børnenes (under 18 år) stemmeret?
1 barn én ekstra stemme.
2 børn to ekstra stemmer".

Synes du ikke forældre til børn har nok af fordele i DK? Børnecheck osv. Nu skal de også have mere at sige end os andre?

Hvor kan jeg melde mig ud?

Jan Bisp Zarghami

Jeg syntes at ideen om forskellig stemme vægt er god. Jeg vil dog ikke tage udgangspunkt i alder, men indkomst. Jo større indkomst jo lavere stemme vægt.

Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Palle Jensen, Per Christiansen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Man kan faktisk argumentere for præcist det modsatte, nemlig at forudsætningen for at stemme er at man er en del af samfundet og det er man først når man er tilknyttet arbejdsmarkedet og man derfor bør sætte valgretsalderen op i det moderne samfund, modsat tidligere. En person der aldrig har været udenfor uddannelsessystemet er ganske enkelt uvidende.

Det er forvrøvlet at tale om at de unge som skal leve i mange år, hvorfor deres stemme skal have større vægt. Har man prøvet at undervise unge, lad os sige 20-årige, så vil man opleve at deres tidsperspektiv tilbage er uhyggeligt kort. 16 årige har f.eks. ikke den mindste erindring om at Danmark engang havde en statsminister der hed Helle Thorning. Og de kan reelt ikke engang huske Lars Løkke. De vil være meget nemme at forføre.

Skal man finde et argument for en lavere valgretsalder må det være at det har en opdragende effekt, når man tvinger unge til at tage stilling. I så fald må det nok kombineres med stemmepligt.

Den nuværende valgretsalder er ok, og skal i hvert tilfælde ikke være lavere.
Som der nævnes er de unge dygtige og velargumenterede på mange fronter, og det er fint. Teori gør det bare ikke alene, det praktiske sammen med en vis erfaring er ligeså nødvendigt, et gammelt ord siger, et er søkort at forstå, et andet skib at føre, og det er lige netop der, vi er.
Jeg møder mange dygtige unge mennesker, især når det gælder det boglige. Men det halter svært, når det gælder noget så simpelt som at ordne praktiske ting såsom madlavning, rengøring, vask mv. ligesom det at have et stykke værktøj i hånden ikke er noget, der kendes til. Det er nødvendigvis ikke deres egen skyld, når de opdrages til at blive serviceret (mest af mor) i hoved og en anden legemsdel.
Det må være sådan, at når man har stemmeret, så er der en rimelig stor evne til at kunne sørge for sig selv. Og når man bor hjemme deltage i det daglige fællesskab for at få det til at hænge sammen.