Essay

Georg Metz: DR’s morgenflade præges alt ofte af provinsiel benovet prioritering og tekniske uheld

Magelige uheld forud for forberedelse og kritik
Det er beskæmmende for DR-morgenradiofladen, der prioriterede Foghs umorsomme anekdote om Joe Biden frem for kritisk tilgang til Foghs kreativt skiftende standpunkter i forhold til Donald Trump.

Det er beskæmmende for DR-morgenradiofladen, der prioriterede Foghs umorsomme anekdote om Joe Biden frem for kritisk tilgang til Foghs kreativt skiftende standpunkter i forhold til Donald Trump.

Sofie Amalie Klougart

Debat
29. januar 2021

Nu er det ikke, fordi denne signatur altid går efter Anders Fogh Rasmussen. Det kunne den trofaste læser forledes til at tro efter årtiers luftede forargelse over, at en politiker med så kreative tilbøjeligheder blev landets statsminister.

Anledningen nu er den forhenværendes optræden i radioens morgenflade dagen efter præsidentskiftet. Rasmussen var indkaldt som ekspertvidne og udtalte: »Donald Trump er den værste præsident, USA nogensinde har haft.«

En så bastant udmelding vækker til eftertanke: Er Trump værre end: John Tyler, Warren Harding, Franklin Pierce, Andrew Johnson, James Buchanan eller Foghs gamle ven George W. Bush? Det kommer an på meget.

Men det siger vi så: Trump er den værste. Få andre har løjet offentligt 50.000 gange, konspireret med fremmede magter, nægtet at acceptere et valgnederlag samt beordret sin væbnede pøbel til at storme Kongressen, slå folk ihjel og begå statskup.

Mere påfaldende end Foghs lettilgængelige betragtning er radiojournalisternes ortopædiske forhold til gæstens tidligere standpunkt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, der grines, ping-ponges og lukkes mange irrelevante bemærkninger ud i P1-morgen, men såmænd også i andre P1-programmer.

Onsdage kl. 9.00-10.00 i Følg pengene grines og kommenteres der uhæmmet af den ene vært, mens der svares på spørgsmål.

I gamle dage var der vist noget med, at stemmen og diktionen blev testet. Det må ganske være gået fløjten. Prøv bare Vildt Naturligt torsdag kl. 10.00 - 11.00, hvor Vicky råber naturligt og griner vildt.

Sprogprogrammet fredag kl. 11.00. Igen grinen.

Grineriet er overalt. Også uden for radien. Tror, at det er en modebølge. Det må endelig ikke blive for seriøst.

Bent Gregersen, ole eising, Michael Bo Nielsen, jørgen djørup, Eva Kjeldsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Svend-Erik Runberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Finn Lindberg og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til GM for de kommentarer - i al beskedenhed havde jeg de samme tanker hvorfor værterne ikke kom med spørgsmål. Fx. var der ikke noget med at AFR's søn søgte en stilling under Trump administrationen , men ikke fik den.

Mht. P1 så er der meget der kunne være mere undersøgende og borerende. De er dog begyndt i flere programmer at spørger ind og afbryde politikkerne når de kører deres pladespiller. Dog er P1 i mine øjne den mindst ringe sendeflade.

Mht. stemme test osv. så var Vildt naturligt nok ikke blevet et program og det ville være en skam. Jeg har megen glæde af Johan Olsen mod Vicky Knudsen, hun har en skinger stemme og nogle pudsige indfald .

Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg, Maj-Britt Kent Hansen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Ja, P1 fortsætter ufortrødent mod nye lavpunkter morgen efter morgen, men også i mine øjne det mindst ringe, det siger så det desværre ikke så meget.

Mht Vildt Naturligt, så tog mig godt nok også et stykke tid, at lære at holde af Vicky Knudsen - men nu er jeg simpelthen Vild med Vicky ;-)

Michael Bo Nielsen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg, Dorte Sørensen, Maj-Britt Kent Hansen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Tilvænning, ja. Sådan går det.

Selv Esben Kjærs råben lørdag formiddag forekommer efterhånden normalt. Men jeg er ikke overbevist om, at tilvænning er lutter af det gode.

jørgen djørup, Jan Damskier, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Dejligt at erfare, at der er andre end undertegnede, der i stigende grad irriteres over DR’s ”teknik”!
Eksempel: Middagsradioavisen. De gamle rådhusklokker var for gammeldags. Altså: Man tager en forkortet udgave og tilsætter brummende baggrunds muzak. Brummeriet fortsætter under oplæsningen af udsendelsens temaer. Så skal vi have en lille bib-blob skiller ind mellem indslagene, - hvis man kan ramme knappen. – Der er tydeligvis mange knapper at holde rede på, så det går ofte galt. Oplæseren skal også lige stille spørgsmål til en kollega i udlandet. Det skal selvfølgelig være direkte, men hov! Der mistede vi forbindelsen! – Alt for ofte ender det sådan. Hvad er der galt i at optage den kammeratlige samtale FØR udsendelsen. Den skal alligevel bringes i resten af eftermiddagens nyhedsudsendelser. ”Ib René Kairo” var måske ikke helt så underholdende, men det virkede teknisk, - og indholdsmæssigt seriøst. Og så slutter vi med mere baggrundsbrummeri under vejrudsigten.
På kritik af P1’s mange jingler og skillere svarer Esben Kjær hver lørdag: ”Det er værre på P3, og i øvrigt har eksterne konsulenter anbefalet det!” – Man skal jo have fat i ungdommen!
DR lytter hellere til ungdommelige eksterne konsulenter, end til kunderne, - lyttere der er tvangsindlagt til at betale licens.

ole eising, Michael Bo Nielsen, Mads Greve Haaning, Eva Kjeldsen, Per Meinertsen, Christian Mondrup, Hans Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

G. Metz og jeg er ligesom studieværterne på P1 og Radioavisen, tydeligt irriteret over de utallige tekniske problemer med at etablere kontakt til folk uden for studiet. Hele tiden hører man værten kalde:
Er du der ? kan du høre os? Det lader til, vi har mistet forbindelsen til Herning. Vi prøver igen senere o.s.v.
Hu- hej hvor det går.
I "gamle dage", før de voldsomme nedskæringer på DR var der råd til en tekniker, der sørgede for at holde forbindelsen, og at de rigtige indslag blev afspillet på det rigtige tidspunkt i den rigtige rækkefølge.
Nu har man fornemmelsen af, at det er studieværten selv, der skal styre alle knapperne, og samtidig holde rede på sine papirer og 'båndede' indslag og være forberedt på alle mulige benspænd. Det kræver en masse opmærksomhed, som så blir taget fra den journalistiske del af jobbet.
Nu undgår DR forhåbentlig yderligere spareplaner i denne omgang, så der blir måske råd til at hjælpe journalisterne på P1 med at passe deres primære job.

Katrine Damm, Michael Bo Nielsen, Mads Greve Haaning, Claus Bødtcher-Hansen, Jan Damskier, Per Meinertsen, Christian Mondrup, Hans Larsen, Svend-Erik Runberg, Dorte Sørensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Det lader til, at Svend-Erik Runberg og jeg nærmest taler i munden på hinanden.
Helt enig!

Michael Bo Nielsen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Det skal nok passe at DR er angrebet af eksterne konsulenter, i så fald kan der her foreslås et besparelsesobjekt.
Blandt de eksempler, som flere af de ovenstående kommentarer er inde på, er morgenernes "format" med de unaturligt veloplagte dobbeltværter på speed, hvis opgave tilsyneladende er at køre underholdende småmobning på hinanden indenfor disney-, facebook- og metoo-acceptable grænser. Jagten efter den flygtige tidskorrekte normalitet kan virke desperat.
Man får det indtryk, kan selvfølgelig ikke vide om det er rigtigt, at de stakkels studieværter arbejder under regler som de hader, men påtvinges. Når studieværterne, i det mindste en på holdet, simulerer uvidenhed, så den anden kan fremstå belærende. Eller bedre, de indkaldte gæster og telefoniske korrespondenter selvfølgelig, som får tildelt den knappe tid der bliver til overs når kludder med knapperne og forbindelserne har taget deres, sammen med værternes påmindelse om at koncentrere deres budskab til en tweet-størrelse.
En anden tilbagevendende irritation, for ikke at sige plage, er de relativerende spørgsmål: Hvor alvorligt er det, hvor bekymrede skal vi være, hvor meget kommer det til at betyde, hvor glade blev I - alle de spørgsmål som aldrig kan besvares og heller ikke bliver det, for hvordan taksere grader af alvor, bekymring, glæde, skal det være på en skala fra et til ti? Gæsten forledes til at svare at det var et godt spørgsmål, men spørgsmål der ikke kan besvares kan vel ikke være særlig gode.
Ja, der er mange smarte manerer, som fordi de skal være top-aktuelle lige så hurtigt bliver forældede. Blandt mange andre det nysmarte udtryk "at kigge ind i" - i stedet for at se frem til, hvor længe holder det mon?
Men det værste - som med de andre irritationer slet ikke er forbeholdt DR - er nok den manierede diktion når der tales til kamera, vekslende med normal stemmeføring når der tales til personer i studiet. Den kunstige talemelodi med umusikalske spring i tonehøjde, uden kendt formål og forståelig struktur. Maneren forekommer også ved speak og voice-over i TV-dokumentar og sport. Slemt at høre på, men det går, som meget af det andet, nok snart over.

Selv Orientering er blevet smittet med populisme. Karin Axelsson kom forleden til at sige noget i retning af: vi fortsætter med underholdningen.Tableau!

Katrine Damm, Svend-Erik Runberg og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar