Kommentar

Georg Metz: Tidens tale taler

Hør godt efter, mens år 21 er ungt endnu
Den fingernemme mand med tegn og gerninger henkogt i hævntørst betroede medierne, at han ophøjet ensom på vej over Atlanten med øjet fæstnet i horisonten ville overveje fremtiden, skriver Georg Metz om Lars Løkke, efter Lars Løkkes udmelding om, at han vil forlade partiet Venstre.

Den fingernemme mand med tegn og gerninger henkogt i hævntørst betroede medierne, at han ophøjet ensom på vej over Atlanten med øjet fæstnet i horisonten ville overveje fremtiden, skriver Georg Metz om Lars Løkke, efter Lars Løkkes udmelding om, at han vil forlade partiet Venstre.

Stine Bidstrup

Debat
8. januar 2021

Lars Løkke Rasmussen ventede til nytårsdagsaften, før han forkyndte sit brud med Venstre. Meddelelsen skubbede efterfølgerens nytårstale en kende på afstand af scenens forkant. Det velovervejede tidspunkt hindrede den trykte presse at bringe historien. Således strakte den sig over de næste døgn med forsider og opfølgning søndag-mandag.

Morgennyhederne kaldte søvngængeragtigt Løkkes skridt historisk. Sikkert nok, men til ringe trøst for eksformandens nu gamle partifæller. Loyaliteten er til at overse: Loyalitet med fortiden, med efterfølgeren midt i en national krise og med det embede, han synes at opfatte som sin ejendomsret. Nøglerne til Statsministeriet har andre kun til låns. Åh jo, han spurgte sig selv: Kunne han nu være det bekendt og svarede overraskende, at det mente han nok.

Uklare er de videre planer, der ganske givet gør indhug i det parti, der i over 40 år var ramme om en karriere med bilagsrytteri og mange goder i magtens tegn – ingen nævnt, de fleste husket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Georg Metz

Vi kan alle sammen finde på et eller andet at kritisere i Statsministerens Nytårstale.
Hun taler i staccato - hun er sminket med for meget kindrødt - etc....

Fred være med al det.
Jeg hørte efter med et halvt øre, for at høre noget om Statsministerens og Regeringens håb og forventninger til EU.
Det var de skønne spildte kræfter .... hun sagde ikke et ord om EU
.... det er bare for provinsielt.

Freddie Vindberg

"Når statsministeren slipper og tager kontakt ud over stavelserne i manus, hænger hendes sprog smukt sammen.
Så minder hun ikke om en, der har nøglerne til låns, men bevæger i dybden endog de ubevægelige".

Smukt sagt Metz, det minder mig om min mormor og morfars tro på Socialdemokratiet.

Allan Nørgaard Andersen

Det er mærkeligt at Metz år efter år stiller sig uforstående over for effekten af at Margrethe i sin nytårstale er på skærmen akkurat samtidig med at vi undersåtter deltager i ritualet. Var talen optaget på forhånd, ville vi jo skulle spekulere på om Margrethe måske i samme stund sad og spillede casino over en gin og tonic med Benedicte eller lignende. Og at vi åndeløse følger med i om præstationen lykkes uden for store haverier - ja, det tilfører da de trivielle betragtninger et vist spændingsmoment. Man må ligefrem overveje om forekomsten af større eller mindre uregelmæssigheder er et udspekuleret greb, som Dronningen eller hendes rådgivere bevidst har indført.
Og så er det da også sært at den ellers skarpsindige Metz ikke kan fornemme hvor effektfuldt - men ikke effektjagende - det var at Majestæten akkurat ved udgangen af et års, hvor vi allesammen har været temmelig meget hængt op på hinanden pga. en fælles trussel, afslutter med det fuldstændigt overrumplende - fordi vi alle forventer den sædvanlige afslutning - : Gud bevare jer allesammen. Som afslutning af en - af gode grunde - særdeles forudsigelig tale.

jens christian jacobsen

For en gangs skyld: Bravo Metz. Din kritik af Vor Frues årlige nytårsfumleri er lige i øjet - og morsomt tillige!

Anna Sørensen

Georg Metz har mange fine pointer omkring Danmarks Radio, som jeg i hvert fald mindre og mindre føler mig tryg ved og sikker på de nok skal klare opgaven med at være vores store fælles talerør, vores bedste sted for folkeoplysning vi kan stole på, nyhedsformidling af højeste kvalitet og en mangfoldighed, der kommer rundt i hele landet og omkring alt, der bare er det mindste vigtigt. I stedet ser det ud til DR lever i en medieboble?

Derimod undrer det mig godt nok meget, at Georg Metz ikke kan se styrken ved at være live, direkte, her og nu, dybt dybt menneskeligt med fejl, forvirring, følelser!!!
Som Dronningens tale jo er og som hun selv så ofte har forklaret hvorfor: Det skal ikke være en DÅSETALE.

At Dronningen har mere forstand på live-formidling end erfarne mediefolk som Georg Metz kan virkelig undre. Men så bliver det trods alt nemmere at forstå DR's opførsel inde i boblen: De har simpelthen glemt hvad god formidling er.!?! ;o)

PS Engang fik jeg det svar fra DR, at 'live' var når en udsendelse var live-optaget...