Læserbrev

For at hjælpe børn med diagnoser videre i livet må vi møde dem med håb – ikke afmagt

Alt for mange lys slukkes hos børn og familier i mødet med den moderne psykiatri, og det skal laves om. For vi bør tro meget mere på, at de børn og unge, som diagnosticeres med psykiske lidelser, i fremtiden kan blive til noget, skriver psykolog Christian Barckmann i dette debatindlæg
14. januar 2021

Få mennesker har i samme grad mistet fantasien, håbet og troen som mange af de forældre og børn, der står med de største psykiatriske udfordringer i livet.

Dette er på sin vis gådefuldt, da netop troen traditionelt set har været et ståsted, en vippe, hvorfra vi har kunnet sætte af igen uge efter uge og finde en vej gennem det, der ellers kan virke umuligt. Men troen, det irrationelle, det vi i dag let forstår som det usande, har ikke længere en plads, når vi skal hjælpe børn og unge med autisme, angst og ADHD videre med livet.

Den er blevet placeret ved børnebordet sammen med fantasien og magien. En afsides plads, hvorfra intet egentligt høres, og intet vigtigt bestemmes.

Måske er det en fejl.

Mange familier og børn mister troen på udvikling i mødet med den biologiske forklaringsmodel og forveksler efterfølgende diagnose med livsdom og udvikling med nødvendigheden af livslang kompensation.

I virkeligheden er det ikke så underligt. Den moderne psykiatri tilbyder nemlig ikke blot en sandhed, der åbenbart er så sand, at den dæmper alt andet med sin klang, men også en gennemgribende usandsynliggørelse af den psykisk sårbares udvikling mod det bedre.

En tidligere elev på min skole var blevet udredt i psykiatrien for autisme og viste mig efterfølgende en række papirer. På den sidste side i hendes lille bunke, som hun bar med sig overalt, stod der: »Når du bliver voksen, kan du måske få en familie og et arbejde«. Herefter fulgte en liste med de dele af livet, hun formentlig ville få brug for hjælp til resten af sit liv. Hun var på det tidspunkt 12 år.

Tør du, kære læser, spå om en 12-årig piges mulighed for at stifte familie og finde arbejde?

Måske bør vi tro meget mere på netop de børn og unge, der alt for nemt kan blive sat i udviklingsmæssig karantæne, når de diagnosticeres, og fokusere ikke på det, vi har set, men på det, der endnu kan nå at ske. Jeg taler om de små lys, der kan blive større, hvis man insisterer på dem.

Tænk, hvis begreber som fantasi, magi, undtagelser, håb og tro igen kunne finde vej til dem, der mest har brug for det. Så kunne 2021 blive året, hvor vi virkelig åbner op.

Christian Barckmann er psykolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christina Søgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lisbet Pedersen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Jakobs
  • Marie Mollerup
Christina Søgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lisbet Pedersen, Torsten Jacobsen, Niels Jakobs og Marie Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vidunderlige ord fra en Insider, de faldt i sandhed som regn i en ørken.
Tak og fortsæt, Christian Barckmann, du har fat i en kraftfuld men overset sandhed, fornemmer jeg klart.