Kronik

Hvordan skal mekanikeren kunne reparere fremtidens elbiler uden efteruddannelse?

Med de teknologiske forandringer og den grønne omstilling har virksomhederne brug for uddannede medarbejdere med de rette kompetencer. Coronakrisen er en gylden mulighed for at ruste Danmark til fremtiden, skriver Mie Dalskov Pihl og Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dette debatindlæg
De løbende teknologiske forandringer, den grønne omstilling og coronakrisen gør efteruddannelse vigtigere end nogensinde, skriver dagens kronikører – for ellers ender vi med et arbejdsmarked, der er polariseret og i ubalance.

De løbende teknologiske forandringer, den grønne omstilling og coronakrisen gør efteruddannelse vigtigere end nogensinde, skriver dagens kronikører – for ellers ender vi med et arbejdsmarked, der er polariseret og i ubalance.

Ida Guldbæk Arentsen

Debat
5. januar 2021

Tendenserne på det danske arbejdsmarked har længe peget i retning af, at der bliver mere og mere brug for uddannet arbejdskraft. Antallet af ufaglærte job falder med hastig fart, og virksomhederne efterspørger i stigende grad uddannede medarbejdere.

Det skyldes blandt andet den teknologiske udvikling, som i nogle brancher kan erstatte ufaglært arbejdskraft. Vi skal dog ikke frygte den nye teknologi, for den har potentialet til at gøre os til et rigere land.

Nogle job vil forsvinde i takt med forandringerne på arbejdsmarkedet, men det er ikke nyt. Det danske arbejdsmarked er dynamisk og udvikler sig, når verden omkring os forandrer sig. Job nedlægges, og andre job opstår. På det ufaglærte arbejdsmarked nedlægges der flere job, end der skabes, mens det modsatte gælder på det uddannede arbejdsmarked.

Tendensen med tabte ufaglærte job går igen i alle brancher. Kun i hotel- og restaurationsbrancherne er der skabt flere ufaglærte job, end der er blevet nedlagt.

Derudover står vi over for en grøn omstilling, som kalder på nye kompetencer hos mange lønmodtagere. Når elnettet skal udbygges, får vi brug for nye kompetencer hos elektrikerne. Vi vil få brug for, at mekanikere fremover kan reparere el- og brintbiler. Lagerarbejdere skal styre stadigt mere avancerede systemer. Hjemmehjælpere skal betjene robotter, og montører rejse vindmøller til havs.

Alt dette udgør positive fremskridt for vores samfund, men – som beskæftigelsesministeren og flere fagforbund rigtigt pegede på her i Information den 29. december – så kræver det, at lønmodtagernes kompetencer opdateres.

Under konstant forandring

Det er ikke nyt, at arbejdsmarkedet forandrer sig. Vi har altid optimeret og effektiviseret vores måde at arbejde på. Det har øget produktiviteten og været godt for arbejdsmiljøet. Men det har også krævet bedre og mere uddannelse.

I foråret ramte coronakrisen dansk økonomi med lynfart, og antallet af arbejdsløse eksploderede – på trods af håndsrækninger til virksomhederne og lønmodtagere via lønkompensation og andre hjælpepakker. Særligt hårdt er det gået ud over ufaglærte og personer med lave lønninger. Sådan er det oftest i lavkonjunkturer, og vi ved, at økonomiske kriser sætter turbo på afviklingen af ufaglærte job.

De løbende teknologiske forandringer, den grønne omstilling og coronakrisen gør det vigtigere end nogensinde før at forstå udfordringerne på arbejdsmarkedet, så vi ikke ender med et arbejdsmarked, der er polariseret og i ubalance. Uden en bedre efteruddannelsesindsats kan vi risikere, at vi ikke får grebet de muligheder, der ligger i nye teknologier og grønne løsninger, og faren er, at især mange ufaglærte efterlades på perronen.

Ansvaret for at sikre, at det ikke sker, ligger hos politikere, lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab. Sammen skal vi sikre, at de, der mister deres job, får de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Det kræver, at vi investerer i voksen- og efteruddannelse. Og vi kan lige så godt gøre det nu, mens krisen stadig kradser, og virksomhederne ikke efterspørger samme mængde arbejdskraft som i gode tider.

Krisen kan bruges fornuftigt, så vi står stærkere, når konjunkturerne vender igen. Men det kræver handling bag de flotte ord om efteruddannelse.

Det går den gale vej

I AE har vi undersøgt deltagelsen i efteruddannelse.

I 2019 deltog kun hver sjette voksne ufaglærte eller faglærte lønmodtager i offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud. For ti år siden var det omkring hver fjerde. Det går med andre ord den gale vej: Færre kortuddannede lønmodtagere deltager i voksen- og efteruddannelse.

Faldet er en generel tendens, der ses i næsten alle brancher. Også på andre former for voksen- og efteruddannelse er der sket et fald i deltagelsen.

Dertil kommer, at lidt under hver anden virksomhed sender ufaglærte på VEU-kursus. Det er ti procentpoint mindre end i 2008. Igen er det en relativt bredt funderet tendens, når man ser på tværs af brancher. Danmarks Statistik har tidligere vist, at virksomheder uddanner mindre end tidligere – også når man ser på andre typer efteruddannelse end offentlige tilbud.

Det er vigtigt, at medarbejdere får gode oplevelser med efteruddannelsessystemet tidligt i arbejdslivet. Det øger sandsynligheden for, at de fortsætter med at efteruddanne sig. En analyse viser, at de ufaglærte og faglærte, der tidligt i livet har taget hul på offentlig voksen- og efteruddannelse, ender med at tage mere efteruddannelse samlet set end dem, der ikke begyndte tidligt.

Men at komme i gang kræver, at man selv kan se behovet, og at man mærker opbakningen fra sin arbejdsgiver, ligesom det økonomisk skal give mening. Studier viser, at disse barrierer er udbredte blandt lønmodtagere.

Coronakrisen er et vindue

Coronakrisen er en ulykkelig omstændighed for mange, men krisen skal bruges klogt. Hvorfor ikke bruge tiden på at få nye kompetencer, mens man er ledig? Hvorfor ikke sende sine medarbejdere på kursus, mens produktionen er i lave omdrejninger?

Regeringen og Folketingets partier tog i sommer et par store skridt i den rigtige retning, da de sikrede bedre rammer for uddannelse og opkvalificering for ledige.

Aftalerne – og tidspunktet for dem – kan betyde, at der endelig tages livtag med nogle af de mest udbredte barrierer for at komme i gang med efteruddannelse.

Coronakrisen har nemlig betydet, at travlheden i virksomhederne er faldet, ligesom krisen kan have tydeliggjort behovet for efteruddannelse for flere ufaglærte lønmodtagere, som tidligere følte stor jobsikkerhed.

Økonomien har også været en stor forhindring for efteruddannelse for mange. Politikerne har taget rigtige skridt i den rigtige retning ved at give mulighed for 110 procent dagpenge til ufaglærte dagpengemodtagere, der løfter sig til faglært niveau, ligesom de har forbedret adgangen til voksenlærlingeordningen, så voksne kan bruge nedgangsperioden til at opkvalificere sig.

Men der er brug for mere. Efteruddannelse kommer ikke af sig selv.

Politikerne skal sørge for gode strukturer, tydelige mål og incitamenter og nemme indgange til uddannelserne. Man kunne for eksempel forestille sig, at politikerne lavede en målsætning for, hvor mange voksne ufaglærte der skal have en hel uddannelse, ligesom der i dag er målsætninger for andelen af afgangselever fra grundskolen.

Virksomhederne har også et ansvar. Lønmodtagere med de rette kompetencer er nemlig i deres interesse. De skal sætte indsatsen i system og italesætte vigtigheden af efteruddannelse. Det skal være lige så naturligt at lægge næste års efteruddannelsesplan i virksomheden, som det skal være at lægge vagtplan eller næste års budget.

Lønmodtagerne skal turde bede om efteruddannelse og naturligt se ledighedsperioder som en mulighed for at ruste sig til fremtiden.

Tal fra Pension Danmark tyder på, at mange virksomheder indtil videre har brugt krisen klogt og opkvalificeret deres medarbejdere frem for at hjemsende eller afskedige dem. Det er en utrolig god nyhed. Vi håber, at man fortsat ude i virksomhederne, men også på jobcentrene og ved køkkenbordene forstår vigtigheden af efteruddannelse, og at politikere og arbejdsmarkedets parter fyrer endnu mere op under kedlerne.

Kun på den måde kan efteruddannelsesindsatsen komme tilbage på sporet, og flere kan komme med på toget mod fremtidens arbejdsmarked. Det vil gavne lønmodtagere, virksomheder og hele økonomien.

Mie Dalskov Pihl og Emilie Agner Damm er henholdsvis chefanalytiker og senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er et godt spørgsmål, der faktisk allerede er aktuelt i dag.

Men sagen er vel den, at både pladesmede og mekanikere i dag er reservedelsudskiftere, og det kræver formentlig også både erfaring og viden.

Vore nuværende Opel Insignia med 4-hjulstræk (er ikke på det danske marked), og hvor simpelt hen alt er automatisk og elektronisk styret, har fået udskiftet bagaksel til 37.000 foruden 3-4 timers arbejdsløn 2 gange nu.

Problemet er rent elektronisk, hvor kraften til hvert hjul overføres, styres og tilpasses til det optimale præcis 100 gange i sekundet pr elektronik. Og censorer i hjul og differentialer (2) styrer på en eller anden måde motoren til at afgive optimal effekt men med minimal udledning.

I stedet for elementær viden om, hvordan man finder frem til en defekt censor, skifter man altså et større og ganske kostbart komponent, og det gør man 2 gange, da problemet fortsætter. Derefter kom 2 tilrejsende specialister fra Tyskland, og de havde bilen i 2½ dag før de fandt problemet.

Bent Gregersen

En velkommen ny industri ligger lige for, nemlig ombygning af de traditionelle køretøjer med eldrevne. Her er der et uoverskueligt mængde arbejdspladser og et tilsvarende indtjeningspotentiale samt en enorm CO2 reduktion.
Søby skibsværft på Ærø har konstrueret og bygget en hurtiggående, lydløs færge der får sin energi fra vindmøllerne! Er industrien på vej til "den rådne banan"? Hvor ligger forresten den "sunde danske banan"?

Søren Larsen

Kunne bilfabrikanterne og mærkeværkstederne måske tænkes at bidrage til denne omstilling i stedet for de sidste 10 år at lobbye imod elektrificeringen af bilerne. De vil tjene penge på deres gamle teknologier lige indtil sidste åndedræt, hvor de så satser på at være too big to fail, og blive hjulpet igennem af diverse regeringer. Banker og diverse industrier illustrerer jo fint fremgangsmåden.

Banker, tobaksindustri, olieindustri og bilindustri burde automatisk være udelukket fra sparegrise, når man bevidst forsøger at bedrage folk og maksimere profit over klodens eksistens.