Kommentar

Den »intersektionelle« feminismes udskamning af Tessa skader ligestillingen

Rapperen Tessas nytårstale er blevet beskyldt for ikke at kere sig nok om racisme og profitere på sort kultur. Men den »intersektionelle« feminismes forsøg på at udskamme og ekskludere kvinder som Tessa ender med at modarbejde sin egen ligestillingskamp, skriver socialrådgiverstuderende Bushra Bashir i dette debatindlæg
Vi bør tage Tessas nytårstale på DR2, som den er, og være taknemmelige for, at den kom dumpende. Særligt fordi Tessa på trods af dyrtkøbte erfaringer udviser styrke til inspiration for andre, og vi bør holde tilbage med ​​at skrive hende ind i en bevægelse, hun selv har frabedt sig at dele mærkat med.

Vi bør tage Tessas nytårstale på DR2, som den er, og være taknemmelige for, at den kom dumpende. Særligt fordi Tessa på trods af dyrtkøbte erfaringer udviser styrke til inspiration for andre, og vi bør holde tilbage med ​​at skrive hende ind i en bevægelse, hun selv har frabedt sig at dele mærkat med.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Debat
11. januar 2021

Fredag aften den 1. januar var den kvindelige rapper Tessa inviteret til at holde en nytårstale på DR2’s Deadline. Hun talte om vores samfund, der forhindrer kvinder i at tage ejerskab over deres egen krop og seksualitet på tværs af sociale lag.

Efter to nytårstaler i coronaens tegn var jeg mildest talt glædeligt overrasket. Henrevne feminister på forskellige medieplatforme delte klip af udsendelsen, hvor der blev udtrykt begejstring, men kort tid efter opstod der kritiske ryster, fordi talen ikke udtrykte solidaritet med Black Lives Matter.

Reaktionerne på nytårstalen indrammer en interessekonflikt mellem to feministiske grupperingers respektive dagsordener, der kan være til skade for ligestillingen i Danmark. Hvor de begejstrede mainstream-feminister udgør den første gruppering, udgøres den anden gruppering af såkaldte intersektionelle feminister. Deres kampe adskiller sig ved, at mainstream-feministers søjle for lighed er køn, mens intersektionelle feminister arbejder med flere søjler – eksempelvis også race. Som somalisk-dansk kvinde, der er ved at etablere sig i middelklassen, står jeg bag begge de to grupperingers ambitioner.

Ikke antiracistisk nok

Vi bør tage talen, som den er, og være taknemmelige for, at den kom dumpende. Særligt fordi Tessa på trods af dyrtkøbte erfaringer udviser styrke til inspiration for andre, og vi bør holde tilbage med ​​at skrive hende ind i en bevægelse, hun selv har frabedt sig at dele mærkat med.

Selv om jeg deler deres ambitioner, har jeg svært ved at sympatisere med de intersektionelle feministers forhippede og ikke mindst skamløse politisering af Tessas nytårstale. Deres kritik af nytårstalen gik på dens manglende fokus på den undertrykkelse, sorte mennesker er udsat for. Men når nogle intersektionelle feminister forventer, at Tessa gør opmærksom på ghettopakkens indbyggede racisme i sin nytårstale, så antager de at kende til hendes politiske ståsted. Når de forventer, at Tessa krediterer sin vestegnsæstetik til sort og brun kultur, så tolker jeg det som et forsøg på at diktere andres adfærd på baggrund af klasse og hudfarve.

Intersektionelle feminister hævder, at det ikke er nok ikke at være racist. Man skal være antiracist. Det har en del mennesker ytret i løbet af sommerens Black Lives Matter-demonstrationer. Tessa har dog aldrig ytret sig om racisme. Betyder det, at hun er ligeglad med racisme og dermed racist? Inden for intersektionel SoMe-logik er svaret ja. For Tessa har ikke aktivt brugt sin instagramplatform til at skabe opmærksomhed om racisme.

Denne kritik af Tessa udspringer af en debatkultur præget af udskamning som et diciplineringsværktøj via internetpræget og amerikaniseret sprog. Det sker eksempelvis ved at kalde folk ud på deres adfærd, og formålet er at gøre dem klogere og i sidste ende dygtigere antiracistiske socialister.

Udskammende perfekthedskultur

Når intersektionelle feminister diskuterer på denne måde og insisterer på at operere med ovenstående SoMe-logik og diciplineringsværktøjer, bidrager det kun til at udskyde mulighederne for at realisere en intersektionel dagsorden i den virkelige verden.

Det ender nemlig med at afholde flere mennesker fra at blande sig i ligestillingsspørgsmål, når man kan se, at der blot er risiko for at blive udskammet af de feminister, som burde støtte en, og at man således ikke engang får en fair behandling i de miljøer, hvor sexismens og racismens eksistens anerkendes.

Man kan nogle gange blive i tvivl om, hvem den intersektionelle feminisme egentlig er til for – andre end de velbevandrede instagrammere, der kun vil tale om såkaldte BIPOC’s udfordringer (amerikansk samlebetegnelse for sorte, indfødte og folk af farve). Og hvem er de indfødte her? Er det de etniske hvide danskere? Jeg tvivler, men kender ikke svaret. Men uanset hvad, er svaret på, hvordan vi skaber en mere retfærdig boligpolitik og udrydder diskrimination på arbejdsmarkedet, ikke at finde hos de internet-intersektionelle.

Selv om de intersektionelle feministers drømme for fremtiden er nogle, jeg deler, er der tendenser blandt dem til at forvrænge debatkulturen. Metoderne virker udskammende, sproget er ekskluderende og til tider blottet for mening, og der er et urimeligt højt krav om aktivistisk synlighed. Det skaber tilsammen en klaustrofobisk perfekthedskultur.

Bushra Bashir studerer til socialrådgiver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fjerdebølgefeminister har helt naturligt et problem med intersektionel feminisme fordi den ret simpelt betyder humanisme og plads til alle. Det huer bestemt ikke fjerdebølgens privilegie-jægere at nogle etniske og transkønnede personer påpeger de veluddannede og priviligerede fjerdebølge-facister kultivere en offerrolle der slet ikke er deres. Den eneste måde fjerdebølgens tilhængere kan retfærdiggøre deres offerrolle er ved konstant at snakke om bestyrelsesposter og antallet af mandlige Hollywood stjerner og hvad de tjener og så ellers se bort fra brune kvinder og en hel klasse af overflødige tabermænd der ligger under dem selv men stadig bidrager til deres fine, lange skattebetalte uddannelser.

Niels Johannesen

Der ligger et stort håb i woke-bevægelsens selv-destruktive kraft - INGEN kan jo leve op til de totalt forskruede idealer for politisk korrekt opførsel - det er UMULIGT at gå gennem livet uden at krænke andre når barren er så ufattelig lav - og derfor fortjener ALLE i princippet at få en kniv i ryggen - se bare hvordan Alternativet imploderede fordi de tilsyneladende havde "krænket" hinanden på kryds og tværs.

Birgitte Gøtzsche, Mette Eskelund, Jes Balle Hansen , Lars Eriksson, Signe Hansen, René Arestrup, Christian de Thurah og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg synes heller ikke om mandlige rapperes facon, så det kan heller ikke undre, at jeg ikke kan lide hendes. Og man kan altid ønske sig at folk er mere opmærksomme på andre akser i intersektionaliteten. Men at kritisere hendes tale virker helt ved siden af. Hun tager et emne op, som feminister har arbejdet med i årtier. Det er da dejligt.

Til gengæld vil jeg gerne kritisere denne skribent for ikke at bringe nogle navne og eksempler frem. Når man ikke læser "de intersektionelle", så bliver diskussionen alt for ukonkret og luftig. Jeg betragter mig selv som tilhænger af intersektionalitet, men jeg ville aldrig forsøge at udskamme nogen for ikke at forholde sig til fx. racisme.

Troels Ken Pedersen

Nu er jeg selv erklæret intersektionel feminist og moderat internet-aktiv, så jeg undrede mig en lille smule over at jeg ikke selv havde set noget til denne kritik af Tessa, kun entusiastiske delinger. Nuvist, jeg er ikke så ung og hip, så jeg misser nok en del, men jeg blev alligevel nysgerrig nok til at kigge nærmere efter på internettet.

Der er en del resultater (pænt mange) på Tessas oprindelige nytårstale, og ca lige så mange resultater (igen, pænt mange) med kritik af hendes intersektionelle kritikere. Men jeg kunne faktisk ikke umiddelbart finde nogen konkret kritik af Tessa fra intersektionelle feministers side, heller ikke f eks på BLMs facebookside. (Altså, der er sikkert noget at finde, det tvivler jeg ikke på - det er bare ret godt gemt og lavt profileret.)

Det fortæller mig at der er noget helt galt med proportionerne. De fleste kritikere af intersektionelle feminister/antiracister/BLM i denne sag lader ikke til at reelt reagere på "fjenden", men på andre kritikere af "fjenden". Det er en reaktion som fodres af sig selv, ikke af noget angreb på Tessa, der reelt er større end et par små hik i nogle skyggefulde hjørner af internettet. Altså, ikke at venstrefløjs-internettet ikke kan finde på at udsætte folk for urimelige angreb i ganske stor skala -- det lader bare ikke rigtig til at være tilfældet her. Her ligner det mere bare selvsving.

David Zennaro, Frederikke Nielsen og Magnus Fischer anbefalede denne kommentar
Annabella Withington

Alene ordet "intersektionel" Pyh ha ! Jeg er en nu pensioneret socialrådgiver. Lad nu være med at ødelægge det hele uanset hvilke lejre I befinder jeg i. Hold fast i at alle mennesker er lige og hold op med de tossede kampe ! Det fører ingen steder hen - lige ud over at der graves yderligere grøfter ! Har I ikke noget positivt at bringe til os alle. Så lad være. For os allesammen skyld. Vh Sophie Crewe

Mette Eskelund, Niels Johannesen og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar