Kommentar

Jobcentrene skal gribe de kvinder, der udsættes for social kontrol af ægtemænd og familier

Social kontrol er en alvorlig hindring for minoritetskvinders mulighed for at få et job, viser en stor undersøgelse. Derfor ansætter Københavns Kommune fem vejledere, der skal gribe de kvinder, som presses væk fra et arbejde, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester i København i dette debatindlæg
Debat
22. januar 2021

Social kontrol har stor indvirkning på, hvor mange ledige kvinder med indvandrerbaggrund der reelt kommer i job. Det ved vi fra en stor undersøgelse i Københavns jobcentre.

Men der er i øjeblikket ikke samme fokus i alle landets jobcentre på den helt nødvendige indsats mod social kontrol. Vores undersøgelse, som er Danmarks første kortlægning af social kontrol på arbejdsmarkedet, dokumenterer ellers, at kontrollen er en alvorlig hindring i forhold til at hjælpe ledige, etniske minoritetskvinder i job.

For der findes altså stadig ægtemænd, familier og omgangskredse, der presser kvinder til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og til at sige nej til job eller praktikforløb på arbejdspladser, hvor der for eksempel arbejder mænd.

Det kan og skal der gøres noget ved. Fra årsskiftet har min forvaltning derfor skærpet indsatsen ved at ansætte fem nye social kontrol-vejledere på Jobcenter København. For der er behov for, at social kontrol i højere grad – og meget mere systematisk – indtænkes i normalindsatsen i jobcentret.

Mit mål er, at social kontrol kommer til at rangere på lige fod med velkendte barrierer for kvinder med anden etnisk baggrund – som for eksempel manglende danskkompetencer, erhvervserfaring og helbredsmæssige udfordringer.

Social kontrol-vejlederne i København skal derfor fremover rådgive og hjælpe jobkonsulenterne, når de møder kvinder, der udviser tegn på at ligge under for social kontrol.

Måske presser et familiemedlem på for at deltage i kvindens samtaler i jobcentret, eller måske har kvinderne ikke adgang til deres eget NemID og bankkort.

Det vil dog sjældent være sådan, at kvinder, der udsættes for social kontrol, alene vil være det i forhold til arbejdsmarkedet. Tværtimod vil de ofte opleve pres og kontrol i andre aspekter af livet.

Også af den grund skal medarbejderne i landets jobcentre være endnu dygtigere til at gribe disse kvinder. For kvinderne skal vide, at vi er klar med en udstrakt hånd.

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Man kan nærmest fornemme den hjertevarme, der strømmer ud, for at hjælpe disse kvinder.

Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I P1 hørtes Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V) ville kunne smide bisidder ud fra samtalerne. Det mente en socialrådgiver med indvandre baggrund ikke var en god ide og ville nok skade mere end det ville hjælpe kvinden. Hun forslog en bedre uddannelse til socialrådgiverne så de vidste mere om kvindernes baggrund - herved kunne de bedre støtte og hjælpe kvinderne .

PS: Det er ellers ret "sjovt", at en Venstre borgmester vil forbyde manden at deltage i en samtale på jobcentret , når hendes tidligere formand og endda som statsminister deltog i sin kones jobsamtale på hendes skole.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Katrine Damm og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Hvilken udstrakt hånd er det? Det fremgår ikke af indlægget, hvad man så kan tilbyde de kvinder, som er under social kontrol. Jeg synes, det er fint med focus på området, men det kan ikke stoppe med at man identificerer dem. Hvad er de videre planer?

Kvinder der udviser tegn på at ligge under for social kontrol skal bekæmpes – med meget mere systematisk social kontrol, sygt. Politikerne er i en klasse for sig når det handler om at sparke nedad. Underklassen bliver ellers normalt ikke omtalt i politik, i hvert fald ikke i positiv forstand. F.eks. handler det aldrig om skattelettelser, skattestop, hjælpepakker eller erhvervsstøtte.

Før i tiden ville man kalde den førte politik for den rene ondskab, i dag siger man tingene som de er: En kold, sociopatisk behandling af borgere som har rigeligt af problemer i forvejen. Det handler om at skabe en nedværdigende socialpolitik, med en total mangel på forståelse for det enkelte menneske. Politikerne taler ud fra et perverteret menneskesyn, de er en flok af yderliggående højreorienterende. Det handler om at svine en hel befolkningsgruppe til, og at fattiggøre så mange af dem som muligt.

Kvinderne skal vide, at vi er klar med en udstrakt hånd. Politikerne ønsker at fremvise sig selv som sociale, de siger at de vil hjælpe kvinderne, men ingen skal lade sig narre. Hvis ikke vi havde disse yderliggående højreorienterede politikere, havde vi heller ikke integrationsproblemer. Indvandring fra muslimske lande er ikke problemet, det er behandlingen af borgerne generelt.

I USA er de yderliggående Trumpister i chok: Vi blev hjernevaskede. Efterhånden går det op for dem hvilket enormt apparat der var sat op, med Fox News som det mest prominente nyhedsmedie, som 65 % af den amerikanske befolkning får deres primære nyheder fra. Fox News er ejet af den australske mangemilliardær Robert Murdoch, der også var ham som kørte Tony Blair i stilling som premierminister i England. Hver eneste dag slog Murdoch på trommer for at få England til at teame ind med præsident Bush i USA, med det formål at landene skulle invadere Afghanistan og Irak, det lykkedes at smadre landene totalt.

Spørgsmålet er hvilke medier herhjemme står bag den hjernevask som konstant pumper propaganda ud med det formål at skabe negativ social politisk kontrol. Politikerne bruger anti-social boligpolitik til at opbygge parallelsamfund, en apartheid på boligområdet som man skulle tro at boligministeren ville tage fat på, men nu har statsministeren givet ham en anden opgave med at finde ud af hvordan Socialdemokratiet vinder flere borgmesterposter til kommunevalget i november i stedet for.

Demokratiet er i krise over hele verden på grund af den yderliggående højreorienterede politik der bevidst medfører en stigmatisering af befolkningsgrupper. Demokratiet herhjemme er i krise som følge af ekstremt forhærdede anti-sociale positioner hos de fleste politiske partier. Der er en klasse-separatisme i landet, en social bolig apartheid, hvor underklassen bliver skubbet væk fra storbyerne der hvor overklassen primært bor, og ud til fattigere kommuner. Denne politik næres af storspekulanternes opkøb af billige boliger, med efterfølgende skin-renoveringer, og så en tredobling af huslejen. Netop pga. den store mangel på boliger som underklassen kan betale, ser vi nu igen en bolig-boble i storbyerne, og det ved vi godt hvor fører hen.

Tesfaye ønsker at forbyde indvandring fra visse lande, netop nu hvor Joseph Biden har ophævet Trumps nederdrægtige politik på indvandrerområdet. Denne politik siger alt om hvad det er der i virkeligheden foregår. Tesfaye er skabt som Socialdemokratiets klon af Venstres Inger Støjberg, en spejling af Nye Borgerliges Pernille Vermund. Disse tre er de yderste højreorienteredes politiske værktøj til social kontrol for at smadre hundrede tusinder borgeres tilværelse, for at skabe så meget fattigdom som muligt, endog børnefattigdom med 61.000 børn, samt i yderste konsekvens at smide en hel samfundsgruppe ud af landet. Godt nok er der en gradsforskel mellem de tre, men den destruktive politik taler for sig selv. De er alle tre et politisk værktøj, for at skabe splittelse i bunden af samfundet, for at få vælgere til at stemme på de partier som er mest nederdrægtige, mest anti-sociale.

Kampen mod den anti-sociale politik handler om velfærdsstatens overlevelse. Vi har oplevet tyve års nedbrydning af alle de sociale institutioner, mest kendt er den bevidste ødelæggelse af Skat. Velfærdsfundamentet slår alvorlige revner. Vi har et velfærdssamfund som i krise. Der føres en velfærdskrig mod over halvdelen af befolkningen. Mattias Tesfayes retorik om anden halvleg i udlændingedebatten handler om at dæmme op for Nye Borgerliges fremgang i meningsmålingerne. Vi kalder det for en anti-social ideologi at trampe på underklassen.

Underklassen er også i en klasse for sig. Vi har dannet sociale modstandsbevægelser med flere medlemmer end alle politiske partier tilsammen. Vi har de sociale medier, det er vores parlament. Vi bliver ved med at bekæmpe de politiske strømninger der smadrer vores tilværelse, som skaber større ulighed og medfører flere fattige. Socialdemokraterne ønsker ikke at fjerne børnefattigdommen på 61.000 børn. Det er en skamplet for landet og fuldstændigt unødvendigt, ren ondskab.