Læserbrev

Joe Bidens forlomme til minoritetsejede virksomheder er et fejlslag i kampen mod racisme

Joe Biden vil prioritere minoritetsejede virksomheder, når der skal uddeles hjælpepakker. Men dette er en forkert vej at gå i bekæmpelsen af racisme, for det får os ikke tættere på det mål, at race ikke skal afgøre folks muligheder i livet, skriver forsvars- og udenrigsordfører i Liberal Alliances Ungdom Anders Peter Hansen i dette debatindlæg
Debat
26. januar 2021

Martin Luther King ville have vendt sig i sin grav, hvis han havde hørt Joe Bidens seneste tale om hjælpepakker til virksomheder, som er i vanskeligheder som følge af coronakrisen. I talen udtaler Joe Biden: »Our priority will be Black, Latino, Asian, Native American and women owned businesses

Den udtalelse er bestemt ikke den samlende retorik, som USA i den grad har brug for lige nu, tværtimod lyder det mest af alt som en tale til hans vælgere.

Set i forhold til de massive problemer, USA har haft med racisme, er det her den helt forkerte vej at gå i kampen imod racisme og diskrimination. Målet i kampen mod racisme og diskrimination er, at køn, race og hudfarve intet skal betyde. Derfor skal kampen kæmpes ved at neutralisere diskrimination på baggrund af hudfarve og race. Men Joe Biden går desværre den anden vej ved at prioritere nogle hudfarver og minoriteter, som har været og til en vis grad stadig er undertrykt.

Det er trist, at Joe Biden ikke følger Martin Luther Kings vision fra 1963 og anvender en samlende retorik, men i stedet fortsætter med at opretholde et skel mellem racer. 

Af Anders Peter Hansen, forsvars- og udenrigsordfører i Liberal Alliances Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når vi ikke agerer efter, at mennesker skal behandle ens, hvordan skal vi så få det outcome, at man skal behandle ens?

For i Identitetspolitik vil man have, at man SKAL tænke i dem og os. Det er så tydeligt, at det skaber racisme, men det er en god måde at udøve social kontrol på og få magt (divide and conquer), og det er med mediernes hjælp.

For læser og ser man ”nyheder” fra en stor del af venstrefløjen i USA, så opildner de til racekamp ved deres vinkler og retorik. For så mange nyheder bliver opdelt i race og bliver snakket op (for det giver de gode klik).

Og tilmed i identitetspolitik er der et belønnings og straf system, som opgøre, hvor du er i hierarkiet (lidt ligesom Indiens kastesystem), for enten er du en krænker (privilegeret) eller et offer (underprivilegeret). Dette er der ikke meget lys i. Men så kan man have selvretfærdigheds HAD i sin egne selv-ynk, uden der er noget galt i dette, for man er jo på den gode side, hvor had og at dømme mennesker efter køn, seksualitet og farve er en god ting, specielt når man er på den ”rette” side.

For det store paradoks er, at de selv vil trække deres verdenssyn (fordomme) ned over dem, som de påstår, at de vil beskytte imod andres fordomme og skabe lighed ved at behandle folk ulige.

Vil du ses som et menneske, eller vil du ses som en identitet?
For er man et menneske, før man er sin identitet?
Eller Er man sin identitet før man er et menneske?
Jeg ved godt, hvad ”systemet" og mennesker der søger kontrol vil have, og hvad de nemmest kan styre.

Og så en lige en slut point imod identitetspolitikken
"When Wokes and Racists Actually Agree on Everything"
www.youtube.com/watch?v=Ev373c7wSRg

Poul Erik Pedersen

Først og fremmest: det er vel vanskeligt at gøre sig overvejelser over hvad Luther King måtte mene hvis og såfremt han var i live i dag. Det kan vi af gode grunde ikke vide og derfor er tankerne herom vel ikke så frugtbare.
Tilbage bliver så spørgsmålet: hvad man man bruge Luther Kings ideal til, nu knap 60 år efter den blev holdt? For mig at se er svaret, at man kan overveje hvilket ideal Luther King bekender sig til og så spørge om dette ideal er blevet realiseret? Det er så vidt jeg kan se en mere frugtbar måde, at omgås et historisk dokument på. Den er mere frugtbar, end det er at tage Luther King til sandhedsvidne på om den nuværende præsident i USA har en korrekt politik eller ej!
Læser man talen, så vil man endvidere se at Luther king jo selv benytter kategorier der er knyttet til identitet, så vidt jeg kan se det. Man kan finde ord og begreber som: "black men, white men, citizens of colour, negro." Senere i teksten optræder begreberne "segregation, racial injustice, jews, protestants, catholics". Det er vel ikke radikalt anderledes end at tale om "black, latino, asian, native american, woman"? For god ordens skyld: talen kan tilgås på "americanrhetoric.com".
Så konklusionen er, for mit vedkommende, at Liberal Alliances Ungdoms ordfører er ude i et ærinde der ikke er helt så simpelt som han gør det til.
Endvidere bør man være opmærksom på at King og Biden taler ind i - og til - to forskellige historiske perioder, hvorfor deres forudsætninger også er forskellige. Den overvejelse mener jeg også ordføreren burde have taget højde for.
mvh. poul.

@Poul Erik Pedersen
Ret mig, hvis jeg misforstå dit for sådan. som jeg læser dit, så sammenblander du 2 forskellige ting.

For at snakke og bruge identitet for at beskrive ting, dette er en ting. Forskellen ligger i, at man dømmes på grund af ens identitets baseret på stereotyper og fordomme baseret på ens race, køn osv. og at dette er en dårlig ting, og ikke at brugen beskreven ord som hvid, sort, mand og kvinde osv

”I look to a day when people will not be judged by the color of their skin, but by the content of their character.” ~Martin Luther King,”

Jeg ved, at det er en evighedskamp, men jeg anser det ideelle som at være, at vi altid arbejder imod, at mennesker er lige uanset farv,e køn osv og dømmes ud fra deres handlinger og ikke som identitetspolitik med deres opdeling, arvesynd og påstået privilegier, som jeg anser som meget skadelig.

Er vi i mål med kampe imod racisme osv...NEJ
Men man er begyndt at bruge en løsningen, der skader og ikke ligefrem får os nærmere målet, men som opdeler og splitter, så vil jeg mener, at der er en anden dagsorden.

”To forskellige historiske perioder, hvorfor deres forudsætninger også er forskellige "
Men målet er vel det samme eller hvad? For hvis den er, så er identitetspolitik stadigvæk forkert.

Forskelsbehandling er forskelsbehandling og forkert lige meget, hvad man sætter foran.
Det er som positiv forskelsbehandling (dejligt djøffer sætning),
Sat på spidsen, så var de hvide i Sydafrika (apartheidstyret) ikke undertrykkende imod de sorte, men de hvide fik ”bare” positiv forskelsbehandling...

Og når det er tilladt at lave forskelsbehandling. Hvem bestemmer, hvad der er god eller dårlig forskelsbehandling?... Dem der styrer (som vil have stemmer) eller dem, der føler, at de blive undertrykt?

Dette er en MEGET farlig vej at gå....

Troels Ken Pedersen

Corona-krisen har langtfra fordelt de katastrofale, økonomiske konsekvenser jævnt, og hvad end der er tale om kausalitet eller korrelation, så er det i det store og hele gået markant hårdere ud over etniske minoriteter i USA, end det er gået ud over medlemmer af majoriteten. Det kan være fint nok at holde MLK-påkaldende skåltaler, men hvis ikke man ikke på EN eller anden måde forholder sig til det skæve udgangspunkt, er det ikke det store værd.

Poul Erik Pedersen

Jens Jensen: lad os prøve at anskue tingene fra en lidt anden vinkel. I min forståelse af verden eksisterer der iagttagelige sociale forskelle, som blandt andet er begrundet i løn- og arbejdsforhold. Som Troels Ken Pedersen påpeger så er der i USA også en forbindelse mellem social status og hvilken etnisk minoritet, man tilhører.
Så vidt jeg kan forstå er det dette forhold den amerikanske præsident forsøger at tale om, i det citat forfatteren af læserbrevet henviser til. Det jeg undrer mig over er to ting:
For det første at det skulle diskvalificere den amerikanske præsident at han taler om social ulighed, i det amerikanske samfund.
For det andet at Luther Kings tale skulle kunne begrunde at Joe Biden tager fejl - og at King vile have forholdt sig afvisende over for Bidens samfundsanalyse.
Disse to forhold mener jeg ikke læserbrevsskribenten ulejliger sig med at gå nærmere ind på, ved feks. at henvise til hvilke udtalelser i Kings tale der får ham til at fortolke King som han gør. I al ydmyghed forsøgte jeg så at dokumentere at man med en vis ret kan sige, at King og Biden betjener sig af tankegange der ligner hinanden.
Og så vil jeg tillade mig at fastholde, at der ligger et alvorligt problem i at benytte to forskellige kilder uden at forholde sig til den sammenhæng de er blevet til i! Det er at udvise ringe historisk forståelse og derfor heller ikke særligt oplysende i en politisk debat.
mvh. poul.

@Poul Erik Pedersen
"så er der i USA også en forbindelse mellem social status og hvilken etnisk minoritet, man tilhører. "
Dette er også sådan, som jeg oplever det til en vis grænse. Mit problem er, hvordan vi kommer i mål på den gode måde. For dette er en proces, der tager tid. Men man skal også huske, at kultur spiller ind i denne skævvridning.

At hjælpe dem på bunden er jeg meget, meget stor tilhænger af. Men at hjælpe dem på bunden efter deres race og køn er jeg massiv modstander af... For det skaber splittelse og had og er en forskelsbehandling lige meget hvad.

twitter.com/WhiteHouse/status/1348403213200990209
Fra Bidens egen twitter
"Our priority will be Black, Latino, Asian, and Native American owned small businesses, women-owned businesses, and finally having equal access to resources needed to reopen and rebuild." — President-elect Biden

Så den hvide mand på bunden får ikke hjælp, fordi der er for mange af hans farve og køn, der klarer sig for godt. For mig er dette racisme og klart en form for arvesynd og vil føre til had og splittelse med sig.

”I al ydmyghed forsøgte jeg så at dokumentere at man med en vis ret kan sige, at King og Biden betjener sig af tankegange der ligner hinanden.”
Dette er kampen mellem equality of outcome OG equality of opportunity

Når live give fordel i at være svag og undertrykt.

Identitetspolitik gør, at man søger imod lidelser, fordi man får points efter, hvem der lider mest (specielt kollektiv lidelser). Dette fører et mørkt sted hen. Identitet politik er baseret efter fordomme og antagelser om hvem og hvad man er, og hvordan man føler og skal føle sig. Men også at fordi jeg er X, så kan jeg tale for X. Min ord har vægt efter min identitet og ikke visdom i mine ord.

Det er som en drejebog, der fastholder en i et offerrolle og andre som privilegeret (selv mens de lider). Hvor fordomme er i højsædet, og hvor man får opmærksomhed og værdi på grund af sine ”lidelser”. Dette er lænker, hvor er mit frie valg til at se, anskue og opleve verden på, og til at bryde mine lænker

Når det er så indlysende, at identitetspolitik ikke skaber et mere samhørighed samfundet, hvad er så formålet med den?

Troels Ken Pedersen

Jeg tvivler meget stærkt på at det samlet set er nogen som helst fordel at være ikke-hvid erhvervsdrivende i USA. Det er superfint med samhørighed og retfærdighed og alt muligt andet, men præmissen lader til at være accept af at banen er flad. Det er den ikke, og dermed bliver kampen mod at på nogen på en meningsfuld måde må forholde sig til etnisk ulighed i USA reelt til en kamp MOD retfærdighed og lige muligheder. Med mindre man tror at majoritet og minoriteter har præcis de samme muligheder og chancer, og at majoriteten kun er rigere/har lidt mindre nød af corona-krisen fordi minoriteterne er dumme og dovne og ikke gider gribe deres muligheder. Det synes jeg er en pænt skidt ting at tro.

At sammenholde Biden med Martin Luther King forekommer noget malplaceret, men man skal jo hæfte sig ved at Biden ikke arbejder for universel udjævning af ulige vilkår; hans administration udser sig bestemte grupper som man gerne vil alliere sig med og søger samtidig at profilere sig identitetspolitisk. Det er komplet trivielt og transparent.

Hvis Biden et al. ville noget progressivt for alle mennesker i USA, så begyndte man at arbejde i et universelt spor med ulighed, folkesundhed og uddannelse - fremfor disse lapper til nådigt udsete taknemmelige.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft 23.55: Jeg tænker over: uligheden er vel både relateret til køn, klasse og i USAs tilfælde også etnisk oprindelse. Vil man gøre noget for at udjævne disse ulige vilkår, må man vel også tænke over hvilke samfundsmæssige mekanismer der ligger bag det at køn, klasse og etnicitet har en betydning for et menneskes sociale og økonomiske position i et givet samfund.
På den baggrund har jeg også vanskeligt ved at se at det kan lade sig gøre at arbejde med et, såkaldt, universelt spor når det drejer sig om ulighed, folkesundhed og uddannelse. Det er da ganske korrekt at disse tre søjler er vigtige, men de kan jo ikke stå alene så længe arbejdsmarkedet reproducerer social ulighed. Dermed forstået kvinder der lønnes lavere, sorte/farvede der har sværere ved at få et fast job, et stigende antal løstansatte mv. Disse forhold har da både en klassemæssig og etnisk karakter. Adresseres de politisk og udformes der lovgivning der skal søge at ændre på forholdene, så vil den jo uvægerligt få et klassemæssigt præg. At Biden omtaler disse forhold har jeg til stadighed svært ved at se, skulle kiskvalificere ham som politiker.
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen, Biden kvalificerer sig da netop som politiker, når han udpeger grupper som skal have særlig hjælp - og min pointe med det universelle spor på en række vitale områder, med fri og lige adgang til et stærkt og decentraliseret sundhedsvæsen, en ligeså uddannelsessektor og en ligeså arbejdsløshedsunderstøttelse/pension - så ville endog rigtigt mange af de tusindfoldige knopskydninger på USAs grundlæggende strukturelle problemer visne bort. Og så har jeg ikke engang nævnt krigspolitikken og det vanvittigt gigantiske militærapparat, som amerikansk økonomi i vid udstrækning baseres på - og som bl.a. rekrutterer ved at lokke med sundhedsforsikring, uddannelse og brød på bordet. Biden roder med glasur på en ringe og mere end halvt fordærvet kage, når han udpeger ofre og særligt-værdigt trængende.

på en række vitale områder, er at med fri og lige adgang ... skulle der stå.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft: Ja, jeg kan godt forstå argumentationen, spørgsmålet er om ikke dit synspunkt er mere idealistisk end politisk. Dermed mener jeg at politikere taler ind i - og til - en bestemt, historisk defineret nutid.
En vigtig pointe her er at de politikområder du nævner, sundhedsvæsen, uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse (og man kan for den sags skyld tage sygeforsikring og alderdomsunderstøttelse med) jo er blevet realiseret i kraft af at der (ud fra en historisk betragtning) er blevet udpeget grupper, med særligt behov for hjælp. Det er faktisk hele grundlaget for den danske velfærdsstat, med den grad af universalisme der nu ligger i de eksisterende ordninger.
De tre store områder arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge og alderdomsunderstøttelse er et resultat af arbejderurolighederne i København 1871, fordi de resulterede i en analyse af de sociale forhold i Danmark for de dårligst stillede. Den analyse dannede grundlaget for den senere lovgivning. Man gjorde altså nøjagtigt det samme her i Danmark, som Biden aktuelt gør i USA: udpeger grupper i samfundet som særligt har behov for hjælp. Det er vel i sidste ende velfærdsstatens rationale.
Man kan naturligvis godt argumentere for at dette er ensbetydende med at udpege ofre, omvendt kan man også argumentere for at det er ensbetydende med, i en den nuværende situation, at have den politiske opmærksomhed rettet mod samfundets dårligst stillede. Denne opmærksomhed er det første led i forbedringen af deres forhold. Dette skriver sig, så vidt jeg ser det, ind i arbejderbevægelsens meget lange og seje tradition for kampen for forbedrede levevilkår. I kort form: uden slaget på Fælleden 1871 ingen arbejderkommisions betænkning i 1878, dermed ej heller den begyndende sociale lovgivning i årene omkring 1900. Dermed heller intet fundament for den universelle velfærdsstat.
Tilbage er så at overveje om der ikke også, i lige præcis denne lange historie, er en god del identitetspolitik gemt. Det vil man nok kunne argumentere for at der er, fordi de politiske krav som massebevægelserne formulerede til staten jo var bundet i bestemte klassers sociale, politiske og kulturelle kampe.
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen, du har helt ret i at arbejderbevægelsens historie rummer en hel del identitetspolitik - men Biden er jo hverken arbejder eller del af en bottom-up bevægelse; han er toppolitiker med (formel) magt til at gennemføre politiske tiltag som ingen arbejderbevægelse nogensinde har haft (hvilket forklarer at man har kæmpet fra hus til hus op gennem historien, hvor navngivelsen af hvert hus har haft betydning som samlende fokus for bevægelsen. Og der er bred opbakning i befolkningen til især en offentlig sygesikring, og det folkelige behov herfor dækkes ikke rigtigt af den polemiske ekskommunikation af det som idealisme - ligesom der ikke findes nogen bestemt, historisk defineret nutid; der findes blot forskellige perspektiver på en sådan.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft 28.1.2021: jeg tror ikke vi bliver enige i vores diskussion - og jeg har for så vidt ikke mere at tilføje. Derfor vælger jeg at slutte her.
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen, enighed var forhåbentligt heller ikke målet med dine indspark.