Klumme

John Dillermand kan hjælpe børn med at få et sprog om seksualitet – uden voksen indblanding

Modsat min egen barndom er børne-tv i dag ikke altid noget, man ser sammen med en voksen, og her kan ’John Dillermand’ forhåbentlig være med til at skabe et rum og et sprog for flere og mere forskellige børn, uden at de skal være tvunget til at dele pinligheden med deres forældre, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
»Modsat min barndoms børne-tv, hvor vi sad rundt om et fælles ’familiebål’ og så det samme i tv, så kan børn i dag i højere grad selv vælge til og fra, og her håber jeg, at John Dillermand lykkes med sin mission,« skriver Fahad Saeed.

»Modsat min barndoms børne-tv, hvor vi sad rundt om et fælles ’familiebål’ og så det samme i tv, så kan børn i dag i højere grad selv vælge til og fra, og her håber jeg, at John Dillermand lykkes med sin mission,« skriver Fahad Saeed.

Louise Bergholt Sørensen

Debat
19. januar 2021

»Hvad laver I,« spørger Nana, »vi boller, hvad laver du?«

Lettere forfærdet og sikkert også med en lille omgang skældud bliver der slukket for fjernsynet, og vi bliver sendt i seng med det samme. Replikken er fra det, mange kender som ’bollescenen’ fra Nana, børne-tv-serien fra DR, dengang børne-tv uofficielt hed Fjernsyn for dig.

Til dags dato er det stadig det eneste, jeg har set fra Nana, og hvad der ellers er sket i serien, ved jeg kun, fordi andre har refereret til ting, som skete i serien.

Ingen af os forstod dengang, hvad vi lige havde set. Jo, vi forstod jo godt, hvad det var, der skete, men hvorfor skulle det pludselig være med i en serie til børn? Det var pinligt for alle parter.

Med mine voksenbriller kan jeg udmærket godt forstå, hvad intentionen med at skrive sådan en scene ind i en serie til børn. Men intentionen om at give børn et afslappet forhold til sex havde nok aldrig fungeret i mit barndomshjems pakistanske tv-stue. For vi blev skærmet fra sexscener, hvis ikke med tidlig sengetid, så med et tryk på knappen til tekst-tv.

Med John Dillermand har DR trykket på nogle knapper, der også i dag får forældre til at kløjes i aftenkaffen.

Den animerede serie, der er blevet skabt med et hold af børneeksperter i ryggen, skal give børn et afslappet forhold til anatomi og kroppen, og Johns stribede animerede diller er helt anderledes end den, der hører til voksensexscener.

Diller skiller vandene

Men Johns diller deler alligevel vandene, og kritikerne tæller nationalkonservative politikere, der mener, at John Dillermands lemfældige brug af dilleren lugter af pædofili, mens andre italesætter, at den animerede serie er et billede på, at mænds dillere har en mere accepteret plads i samfundet end kvinders kønsorganer.

Ud over den massive forargelse, man har kunnet læse på DR’s facebookside, er jeg stødt på mange opfordringer til at boykotte hele Ramasjang-platformen i diverse minoritetsetniske grupper, og noget tyder på, at der er nogle minoritetsetniske tv-stuer, der stadig ligner den, jeg selv sad på gulvet i.

Nana hører muligvis til en anden tid – med en anden seksualmoral – men den deler en ambition med John Dillermand om at skabe et sprog for børn, hvad angår både kropsbevidsthed og seksualdrift.

Men hvad skulle der til for, at den var lykkedes? Hvad havde virket?

I mit eget tilfælde var ’bollescenen’ dømt til at mislykkes fra starten, dertil var vi for forskellige fra de familier, som Nana var skrevet til. Men måske er det netop her, Johns diller kan lykkes med at skabe et rum og et sprog for flere og mere forskellige børn, uden at de skal være tvunget til at dele pinligheden med deres forældre.

I dag er børne-tv ikke nødvendigvis noget, man ser sammen med de voksne, men måske nærmere lettere superviseret med en voksen, der kigger på sin egen skærm eller er ved at lave aftensmad. Og det er en stor hjælp for de børn, for hvem dette ’sprog’ bedst skabes alene og ikke i en fælles stue med deres forældre.

For modsat min barndoms børne-tv, hvor vi sad rundt om et fælles ’familiebål’ og så det samme i tv, så kan børn i dag i højere grad selv vælge til og fra, og her håber jeg, at John Dillermand lykkes med sin mission.

Fahad Saeed er diversitetskonsulent og medstifter af foreningen Sabaah.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her