Forleden kunne man opleve KVINFO’s direktør, Henriette Laursen, optræde i programmet Deadline, hvor hun efterhånden er en særdeles hyppig gæst. Denne gang var emnet fyringen af Jes Dorph-Petersen på et efter alt at dømme helt uantageligt grundlag – en skandale, der senest har ført til, at TV 2 har måttet afblæse deres meget omtalte dokumentarudsendelse om sexisme.
Som det ofte er tilfældet, når fokus er på #MeToo-bevægelsen, og hvad der relaterer sig hertil, var der ingen modkandidat til at repræsentere den efterhånden voksende fløj, der forholder sig kritisk til denne bevægelse. Det være sig både til højre og til venstre for midten. Præcis ligesom det var tilfældet, da Birgitte Possing for noget tid siden var i studiet, fik Laursen simpelthen monopol på at udtale sig. Og sådan går det ikke sjældent i de sammenhænge, hvor emner som #MeToo og sexisme debatteres.
Det burde ikke være nødvendigt at sige, at det er ude af trit med de klassiske journalistiske principper, som ethvert seriøst program og ethvert seriøst medie burde håndhæve. Hvad er ellers de moderne mediers legitimitet? Havde der for eksempel i Deadline-studiet været plads til en anden, mere #MeToo-kritisk gæst, ville det nok ikke være sket, at Henriette Laursen uimodsagt kunne proklamere, at »advokaterne skulle smides ud« af det rum, hvor #MeToo- og sexismeundersøgelserne foregik på arbejdspladsen.
Ingen modstand
Den ikkeeksisterende Deadline-gæst kunne da have spurgt Laursen, om en af bevæggrundene til dette standpunkt mon kunne være, at KVINFO selv har gjort en god forretning ud af at lade sig hyre til at foretage sådanne undersøgelser, eksempelvis på en avis som Politiken. Eller om det snarere handler om, at når man bredt og diffust taler om en ’strukturel sexisme’ og en ’sexistisk kultur’, der skal laves om fra bunden, som KVINFO og de feminister, der støtter organisationen, ynder at gøre, slipper man for at skulle bevise på mere håndfast vis, at der faktisk eksisterer sådan en kultur.
Det er jo her, KVINFO og et advokatbureau, såsom Norrbom Vinding, der undersøgte den samme problemstilling på TV 2, adskiller sig. Fordi man i den juridiske verden stadig forlanger beviser og retfærdig rettergang. Noget, der som bekendt efter alt at dømme ikke var til stede i sagen mod de to fyrede TV 2-profiler Jes Dorph og Jens Gaardbo. Hvad der har fået kritikere som den anerkendte juraprofessor Eva Smith til at komme på banen og sige, at de almindelige principper for retssikkerhed ikke forekom at være overholdt i den førstnævnte sag.
Overlades scenen til MeToo-aktivistiske foreninger som KVINFO i den tro, at der er tale om objektive faglige organisationer, vil sådanne sager kunne bankes igennem helt modstandsløst og uden de krav om beviser, saglige begrundelser og dokumentation, som normalt gælder. Fordi der ikke længere stilles krav om den slags. Det er nok, at nogen hævder noget – for eksempel at de er blevet krænket, eller at #MeToo er en nødvendig bevægelse – så stopper al diskussion.
Propagandistisk virksomhed
Sådan som den tidligere KVINFO-direktør Elisabeth Møller Jensen også gjorde sig til talsmand for, da hun i en kronik i Politiken for nylig bedyrede, at hun var totalt ligeglad med alle de konkrete anklager og saglige analyser, som professor Hans Bonde havde fremlagt i sin seneste feminismekritiske bog Vi vil have vores fair andel! Det var nok at erklære, at han var antifeminist og dermed følgelig burde affærdiges.
Journalisterne på Deadline og andre steder burde holde sig for gode til at deltage i den slags propagandistisk virksomhed. Det kunne man passende gøre ved at sørge for, at der altid er repræsentanter for flere vinkler, når man tager brændbare samfundsemner op. For eksempel spørgsmålet om en påstået sexistisk kultur i nutidens Danmark. Nogle siger, ofte med ikke særlig godt belæg, at denne kultur findes. Andre siger, at den ikke findes, og at den er et postulat stampet op af jorden med det formål at lave nogle gennemgribende, ideologiske ændringer i vores samfund.
De sidstes argumenter og dokumentation bliver man altså nødt til at lytte til, før man beslutter, hvad man vil mene om det. Alt andet er ikke et oplyst, demokratisk samfund værdigt.
Marianne Stidsen er forfatter, lektor og debattør.
Citat: at KVINFO selv har gjort en god forretning ud af at lade sig hyre til at foretage sådanne undersøgelser
Forhåbenligt ikke rigtigt at hun vil smide advokater ud for selv at overtage. I så fald mangler hun i dén grad en moddebattør.
Et stort problem er når man er så stor en interesseorganisation(feminisme) og som tilmed har et kæmpe statsapparat bag sig. Men som ikke tåler modstand eller modsigelser...hvad siger det??
Men dette er kun i den rette totalitær ånd, hvor det er magt og ikke sandhed der betyder, og en del af vores kære medie la dem slippe af sted med dette...For selv om at feminisme er blevet taget i så mange løgne,overdrivelser og i at tage ting ud af kontekst , så kan de forsæt slippe af sted med at udgyde disse samme ”alternativ” fakta . Ude nævneværdig modstand.
Center for Vild Analyse mener derimod i dagens Information:
"Jes Dorph-Petersen er ikke blevet udsat for noget justitsmord. Han er blevet fyret, hvilket der ikke som sådan er noget retssikkerhedsproblem i. Fyringen kommer, efter at hans arbejdsplads har foretaget en undersøgelse af ham som medarbejder og kollega. Om den er uvildig eller ej, er sådan set underordnet. Han har alle sine rettigheder på plads. Han kan både tage kontakt til sin fagforening, lægge sag an om uretmæssig fyring og søge om dagpenge. Der findes ikke nogen særlig ret til at være Hele Danmarks Nyhedsbamseonkel.
At have ansættelse bestemte steder er ikke en ret, men et privilegium."
www.information.dk/moti/2021/01/center-vild-analyse-kapitalismen-hellige...
Det er svært at sige det bedre.
"at hun var totalt ligeglad med alle de konkrete anklager og saglige analyser, som professor Hans Bonde havde fremlagt i sin seneste feminismekritiske bog Vi vil have vores fair andel!"
Hvorfor få de denne fribillet??
For deres retorik er unde al kritik.De skulle ikke have lov til denne opførelse med den store magtposition de har....
Der er så mange røde flag der komme op. hvis man ikke kan tåle eller vil have kritik og indgå i en debat. Dette styrker kun opfattelsen at de dyrker kønskamp og ikke kønsdebaten
Er det at være ansat et privilegium ? Det er da en opfattelse jeg troede hørte fortiden til, men kan jeg forstå lever i bedste velgående. Uha.
Moderne feminisme og i forlængelse identitetspolitik udgør en perfekt distraktion (divide n conquere) for de store virksomheder og folk med kapitalismen som øverste hellighed. Ikke at "de" selv har fundet på det, men, blot at når dine modstandere begynder at slåser med sig selv så skal man ikke stoppe dem, tværtimod er det fint at sikre at de blive ved. Derfor bør det ikke være nogen overraskelse at det er USA, England og i mindre grad Sverige denne ideologi blev/bliver dyrket og importeret fra og i start 10'erne også fik slået rod i Danmark. Ægte venstreorienteret burde gennemskue det for hvad det er, skille snot fra skæg og hærde sig imod denne distraktion. Et arbejde er nu et privilegium:-)
"Det burde ikke være nødvendigt at sige, at det er ude af trit med de klassiske journalistiske principper, som ethvert seriøst program og ethvert seriøst medie burde håndhæve. Hvad er ellers de moderne mediers legitimitet?"
At de kan holde gode tal og gøre sig på mediemarkedet? De journalistiske dyder, forhåbentligt forstået som grundfaglighed og presseetik m.m., er forlængst blevet pløjet under radaren af fagets transformation til nyhedsproduktion. Man skulle tro at Stidsen lige har opdaget den moderne verden; bekymrende.
Hvor ofte har Marianne Stidsen kritiseret, at Jes Dorph-Petersen har kunne ytre sig uimodsagt?
Mette Stidsen proklamerer sine synspunkter med ½ vinde og tendentiøse postulater:
"efter alt at dømme helt uantageligt grundlag ,"
"Som det ofte er tilfældet"
"Noget, der som bekendt efter alt at dømme ikke var til stede i sagen mod de to fyrede"
"vil sådanne sager kunne bankes igennem helt modstandsløst og uden de krav om beviser, saglige begrundelser og dokumentation,"
"Nogle siger, ofte med ikke særlig godt belæg, at denne kultur findes."
Principper for retssikkerhed er noget der kun findes i retten og ikke automatisk i et ansættelsesretslig forhold.
Vi er mange der gennem tiden har mistet vores arbejde fordi arbejdsgiveren uden saglig begrundelse har fyret os. Trods erkendt usaglig opsigelse kan ingen tvinge arbejdsgiveren til at annulere en opsigelse. Det er alene godtgørelsens størelse der kan ændres i en retssag.
Deadline har gentagne gange indkaldt folk til opklarende interviews på baggrund af deres udtalelser eller roller i bestemte situationer, det er absolut ikke noget særsyn.
Det forekommer mig, at Stidsen selv har været gæst på samme måde.
Men dertil kommer, at vi altså ikke er et angelsaksisk samfund med en tradition for, at alt afgøres med en dommers mellemkomst i retten. Hos os skal sager slet ikke være i nærheden af en overtrædelse, der gør den strafbar, hos os hersker moralen.
Det er rigtig at Meeto savner en antagonist. For rigtig at slå igennem skal man jo have nogen at slås med, ikke bare nogen at slå på. Problemet er bare at debatten med Metoo ofte er så skinger, at man ikke rigtig gider.
@Henning Kjær: Jeg forstår til stadighed ikke din tilgang til emnet her. Du refererer igen til, at du tidligere er blevet afskediget på usagligt grundlag, og kun en godtgørelse kunne evt være der til at afhjælpe i sådan en situation. Derudover bestemmer arbejdsgiver.
Nuvel... Okay, måske, måske ikke, jeg kender selvsagt ikke noget til din afskedigelse.
Men er det korrekt eller forkert at tolke dine poster således, at du finder det urimeligt, at det forholder sig sådan?
Det er jo netop proces og vilkår, JDP kritiserer. Og det er da den helt helt rette måde at kritisere noget eksisterende på. Men det er ganske enkelt uklart, om du tager del i den kritik eller ikke.
En nem adgang til at afskedige er på godt og ondt temmelig vidtrækkende i Danmark sammenlignet med mange andre europæiske lande, og det er slet ikke nogen selvfølge, at den absolut skal være det.
Jens Christensen, jeg tror, at du skal forstå Henning Kjær derhen, at han mener, at Jes Dorph-Petersen indvending ikke kommer nogen vegne, fordi han uanset årsagen til en fyring ikke vil kunne få andet ud af den end en erstatning, afhængig af omstændighederne og ansættelsesforholdets længde.
Det paradoksale er jo nok, at JDP er faldet på nogle principper, som han som udpræget borgerlig formodentlig har støttet og kæmpet for hele sin voksne tilværelse.
Jeg forstår ikke hvorfor JDP fyring skal være et større problem end ALLE andre fyringer. Fx. hvor mange kvinder er blevet fyret eller ikke ansat pga en sandsynlig frygt for en graviditet osv. Her har kvinden sin fagforening at gå til - det har JDP vel også, hvis han føler sig trådt på.
Det er jo stadig en arbejdsgivers ret til at hyre og fyrer - eller menes der at den ret skal tages fra en arbejdsgiver.
Det er lige præcis pointen, Dorte Sørensen; hvorfor er det mere uretfærdigt/uretmæssigt at JDP blev fyret, end at en hvilken som helst anden lønarbejder er blevet det?
Det er to forskellige ting, der blandes sammen her.
Man kan jo iøvrigt sagtens være imod, at det skal være arbejdsgiverens ret at lede, fordele og fyre, uden at synes at det er specielt synd for JDP frem for så mange andre.
Det er bare ikke alle som får en fyreseddel, der ville kunne piske en stemning op på facebook, og mistænkeliggøre alle ofre for sexchikane..
Det er de ikke kendisser nok til.
Jens Christensen.
Min fyring for mange år siden var uden saglig begrundelse. Allerede dengang fandt jeg min fyring både usaglig og urimelig, men jeg vidste også at der var intet jeg kunne gøre i henhold til funktionærloven og loven, og sådan er det stadig. Det kan ikke være anderledes. Arbejdsgiverne har ledelsretten inklusiv retten til at hyre og fyre.
Som journalist er JDP ikke engang omfattet af funktionærloven.
JDP argumenterer ikke for at ændre loven, han spiller uskyldig for folkedomstolen (FaceBook) og vil bare redde sit eget skind.
@Steffen Gliese, tak, og jeg tror, din udlægning meget vel kan være rigtig. Men der mangler nu helt åbenlyst alligevel en konsekvens et eller andet sted - "halve vinde og tendiøse postulater" sat sammen med "afskedigelser er skam også altsammen sket på usagligt grundlag for mig og andre".
Hele debatten mangler sommetider et fokus. Taler vi eksempelvis om, hvordan tingene rent faktisk er her nu dags dato (eksempelvis "det er ikke en strafferetssag" on repeat), eller taler vi om, hvordan vi ønsker tingene skal være og foregå (måske ændringer af de processer, TV2 som eksempel uklogt har valgt her). Sidstnævnte forekommer mig at være det konstruktive, mens førstnævnte virker ret idiosynkratisk og kunne være diskuteret på første års jura-studie.
Mht at falde på principperne, så kunne man jo også fremhæve, at kritikken af JDPs argumenter er kontraproduktiv i forhold til en (venstreføjs-) interesse i at beskytte mod usaglige afskedigelser.
PS: Kender du JDP som specielt borgerlig? Jeg har for mit vedkommende ikke nogen fornemmelse af hverken dét eller af det modsatte.
@Dorte Sørensen: Ja, som udgangspunkt er det arbejdsgivers ret, en del af ledelsesretten. Vi har haft den siden LO-DA Hovedaftalen (1899?). Men den har da også altid været forbundet med supplerende regelsæt, hensyn og begrænsninger, arbejdsmiljøregler, arbejdspladsvurderinger, Funktionærlov og meget andet, hvad enten det kommer fra lovgivning, implementerede EU-direktiver, individuelle ansættelseskontrakter eller fra organisationernes egne overenskomster. Prøv at læse tysk eller fransk lovgivning om afskedigelser, og du vil finde ud af, at vi ikke nødvendigvis behøver at undvære arbejdstagerbeskyttelse. Og at de danske regler sagtens sættes til diskussion, om man ønsker det.
@Henning Kjær, der er nogle grundlæggende betingelser for, om Funktionærloven gælder (tjenestestilling, 8 timers arbejde som minimum m.v.), men journalister er vel i al almindelighed dækket. Der er også overenskomster (eksempelvis KL), der direkte refererer til Funktionærloven.
Om det så også gælder i JDPs tilfælde, kan vi vel ikke nemt vurdere, hvis han arbejder på en særlig kontrakt for Nordisk Film, som hyrer ham ud til TV2. Det bliver alt for kompliceret til, at jeg tør gøre mig det mindste klog på det. Men i almindelighed, ja.
Jeg kan sagtens ærgre mig på dine vegne over en usaglig fyring! Og du er da selvfølgelig ikke den eneste.
Min pointe hele vejen igennem de her diskussioner er, at det er eksempler, som måske bør give anledning til at revurdere regelsættene. Men det kolliderer så for nogle med påstanden om JDP som krænker, hvad enten den er sand eller ej.
PS: Henning Kjær, jeg havde ikke set dit svar, da jeg skrev ovenfor 00:15.
Sagen er ikke interessant pga JDP, men den er interessant rent abejdsretlig pga arbejdsgiverens tilsyneladende ageren i sagen.
"Sagen er ikke interessant pga JDP, men den er interessant rent abejdsretlig pga arbejdsgiverens tilsyneladende ageren i sagen."
Men alligevel er sagen først blevet interessant i det øjeblik JDP gik på facebook med sin fyring.
Det er et cirkelargument.
Eva Smith, professor i retsvidenskab, kalder det for "en mærkelig proces", hvad der er sket i forbindelse med Jes Dorph-Petersens afskedigelse.
Hun efterlyser, at man i højere grad ville have behandlet sagen efter retsplejelovens principper.
- Jeg synes nok, at man, i en sag som denne, hvor en mand får ødelagt sit renommé og mister sit job, i højere grad burde have taget de principper i anvendelse, siger Eva Smith til TV 2.
www.nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-06-jes-dorph-petersen-foeler-sig-doem...
Jo, det er sværere for andre mere anonyme mennesker at gå ud i medierne. Men det gør det da ikke forkert på nogen som helst måde.
Eva Schwanenflügel, hvad er problemet med at han går i medierne? TV2s ledelse har også været derude. Politiken har, som jeg har forstået det, set sagsakterne inden artiklen blev skrevet. Sofie Linde gik i medierne. Journalister gik i medierne med historien om DR-symfoniorkestret. Mig bekendt er alle MeToo-sager fra medierne.
"Det har intet med retsfølelse at gøre, hvis ens skyld eller uskyld skal baseres på, hvor populær man er i et segment af befolkningen. Spørgsmålet er, om man kan slippe for en straf, hvis man er populær nok i offentligheden? Og omvendt, hvis man er rigtig upopulær, skal der så ikke mere end et rygte til, spørger Christian Groes og bemærker, at det blandt andet stiller store krav til mediernes research og håndtering af sagerne.
I sager om skyld og uskyld er det normalt retssystemet, vi vender blikket imod. Men MeToo eksisterer uden for juraen, fordi mange kvinder har en oplevelse af, at retssystemet ikke har været der for dem. MeToo er derfor en offentlig i stedet for en juridisk debat, og resultatet er, at vi alle sammen bliver dommere.
- Selvom debatten foregår uden for det juridiske system, insisterer man på, at retsprincippet, om at alle er lige for loven, gælder. Men så er det altafgørende, at det gælder for alle, siger Christian Groes."
"Kongernes fald i MeToo: 'Kendissagerne er godt stof, men debatten risikerer at køre af sporet'
Et opgør med sexisme var på menuen, da anden bølge af MeToo ramte Danmark i efteråret. Men en svær debat bliver sværere af, at vi kun diskuterer kendisser, mener forskere."
Læs gerne hele artiklen, den udtrykker meget fint, hvad det er jeg mener om sagen.
www.dr.dk/nyheder/indland/kongernes-fald-i-metoo-kendissagerne-er-godt-s...
Jens Christensen.
Journalister hører ikke under funktionærlovens definition af en funktionær §1 a), b), c) og d).
Jeg er ikke enig, Henning Kjær.
For at kunne henvise til noget udover selve lovparagraffen, har jeg fundet denne: "Journalister vil - grundet deres omfattende mængde kontorarbejde - formentlig også være omfattet."
Se: selskabsadvokaterne.dk/artikler/andet/funktionaer-eller-ej
Som det er blevet nævnt tidligere, kan det ikke komme som nogen overraskelse at de gode gamle journalistiske dyder, for længst er blevet begravet godt og grundigt. (Hvad kan man forvente af DR når deres budget blev beskåret med 25%?). Men derfor kan man selvfølgelig godt blive irriteret over den ensidige journalistik alligevel - det gør jeg også selv. Men på en måde har DR dækket sig ind i sagen med JDP. Han fik ensidig taletid i hyggeprogrammet Aftenshowet, og efter at journalisten prøvede at gå kritisk til værks (en af de journalistiske dyder?), blev hun kritiseret af både JDP og hans tilhængere. JDP har fået masser af spalteplads i de store medier til at komme med sin ensidige beretning, så det er vel OK at 'Debatten' lader nogle andre stemmer kommer til. Det er forstemmende at det kun handler om JDPs rettigheder og ikke om den sammenhæng der er mellem ham og de anklager for overgreb han sandsynligvis har begået.
Birgitte Lamb
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Jes Dorph har foretaget de overgreb eller ej. Har han gjort det er det en sag mellem ham, politiet og anklagemyndighederne. Lige nu taler vi jo kun om en personalesag, hvor han er blevet opsagt.
Men jeg anbefaler alligevel dit indlæg for, at vise meget tydeligt, at Jes Dorph har fået alt den taletid, han kunne ønske sig, at der ikke er en ensidig fremhævelse af én part, medmindre den part er Jes Dorph selv, og at vi bør være forsigtige med at betragte hans partsindlæg som den eneste sandhed.
Det, som MeToo handler om, er vel i bund og grund, at der mangler kommunikation imellem parterne: det moderne, ligestillede liv er ikke fulgt med på det punkt, hvor man stadig lever med en formodning om, at pæne piger siger 'nej', selvom de mener 'ja'.
Måske skal vi se lidt mere på dyrene, hvor det jo mange steder går ganske voldeligt for sig - og med den forståelse kunne lægge instinktet på hylden og lade bevidstheden træde ind, som i alle andre dele af menneskets liv og færden.
At se en flok andrikker gennemtvinge parring med en and ved at holde anden nede i parksøens vand er intet kønt syn! Steffen Gliese, jeg er helt enig i, at vi skal hæve os op over nogle bundinstinkter, også så om de måske ligger i mennesket selv også.
Så hvad angår seksuelle relationer f.eks. på arbejdspladsen, må vi og vel særligt virksomheder offentlige som private gøre op med, hvilke grader af accept omkring de ting, man ønsker. Jeg kan ikke selv udstå en lummer stemning i et arbejdsmiljø, men det må vel være op til de enkelte steders ledelser selv at bestemme, forlods og ikke baglods vel at mærke.
Men den diskussion fremmes bare ikke af TV2 lige nu. Hvis de havde håndteret ikke mindst seneste sag på en bedre måde og måske slet ikke havde haft en afskedigelse (via Nordisk Film) for øje, havde debatten nok ikke så meget handlet om netop deres proces.
Hvordan man så får en generel og ikke overfladisk debat om sexisme uden at trække ofre frem i medierne og uden at gå efter afskedigelser pga gamle tilsyneladende ikke-ulovlige sager (Sofie Linde ønskede mig bekendt heller hoveder leveret), det er vel så spørgsmålet?
"Journalistiske dyder om upartiskhed og flere vinkler gælder tilsyneladende ikke for #MeToo"
...eller EU eller klimaforandringerne
Lur mig om ikke TV2 nu vil indsætte en kvinde på JDP's plads, som måske endda er en af de i offentligheden anonyme anklagere fra episoder fra op til 20 år tilbage om sex med JDP.
Da må man give EvaSH helt ret i at der i sådanne sager bør komme retslige principper i spil.
Ellers blive arbejdslivet for snart alle mænd forpestet af et Kafkask system med omvendt bevisbyrde, så snart en kvinde melder ud om sexchikane. Det kan ikke lægges alle og enhver mand til last, at kvinder føler sig forskelsbehandlet på jobbet og derfor ser sig berettiget til kæmpe den krig med kvindens ene-privilligerede våben: Meetoo.
Bag alt dette ligger muligvis tit forbitrede ekker fraskilte kvinder, som måske efter barsler ikke kan hamle op med kolleger , oftest mænd, mht løn og karriere - Altså almindelig jalousi og brødnid, som bør opkridtes på andre baner end Meetoo banen.
Tak til Stidsen!
@Marianne Stidsen. 'Journalistiske dyder om UPARTISKHED og flere vinkler gælder tilsyneladende ikke for #MeToo'. Det der UPARTISKHED når kvinder fortæller om overgreb, vold og voldtægt. Hvordan kan man snakke om UPARTISKHED når det kommer til forbrydelser mod kvinder og også mænd.
“Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Jes Dorph har foretaget de overgreb eller ej“
Udgangspunktet er vel at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.
Mette Wandel
"Udgangspunktet er vel at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist."
Hvis du formår at læse lidt indad, er det også det, der står.