Folk

Sig det med kage, sørg for musik og husk, man altid kan nedlægge et parti igen

Underlivshumor rammer dansk kagekunst, gymnasieelever forsøges opmuntret med citronmåner og partistifter erklærer trojansk hest for død
Ramasjangs populære serie ’John Dillermand’ har inspireret landets bagere til en nytænkning af træstammen, som nu findes i en længere rød- og hvidstribet version.

Ramasjangs populære serie ’John Dillermand’ har inspireret landets bagere til en nytænkning af træstammen, som nu findes i en længere rød- og hvidstribet version.

Adalsteinn Hallgrimsson/DR

Debat
1. februar 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Dillerkagebagere

Ikke siden Kajkagen kom på markedet i 1970’erne, har danske bagere været så direkte inspirerede af dansk børnefjernsyn som nu. Rundt om i landet sælges lange rød- og hvidstribede John Dillermand-kager med træstammefyld, opkaldt efter Ramasjangs populære animationsserie.

Citronmånemodtagere

Samtlige 900 elever på Munkensdam Gymnasium i Kolding har modtaget en citronmåne med posten. Det er en gave fra gymnasiets ledelse, der godt vil muntre de hjemsendte elever op i det, som rektoren i sit følgebrev kalder »en træls tid.« »Det går mod lysere tider,« skriver han også.

Organister

To gange om ugen fungerer katedralen i den engelske by Salisbury som vaccinationscenter. Det mindsker smitterisikoen, at der er højt til loftet, og derudover kan man kombinere vaccineringen med orgelkoncert. Kirkens organister skiftes til at spille i åbningstiden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her