Kronik

Klimakrisen kan ikke løses uden et fundamentalt opgør med vækstkapitalismen

Ifølge den herskende politiske logik må den grønne omstilling hverken koste vækst eller arbejdspladser. Men de krampagtige forsøg på at bevare vækstkapitalismen er som at forsøge at slukke en ildebrand med benzin , skriver kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Franciska Rosenkilde (Alt.) i dette debatindlæg
Det er ikke nok med et landbrug som det nuværende konventionelle bare uden sprøjtegift, men et landbrug med balance på alle tre bundlinjer. Et landbrug, der er drevet af at producere sunde vegetabilske fødevarer, styrke den omkringliggende biodiversitet og generere meningsfulde arbejdspladser.

Det er ikke nok med et landbrug som det nuværende konventionelle bare uden sprøjtegift, men et landbrug med balance på alle tre bundlinjer. Et landbrug, der er drevet af at producere sunde vegetabilske fødevarer, styrke den omkringliggende biodiversitet og generere meningsfulde arbejdspladser.

Keld Navntoft

Debat
9. januar 2021

For nylig markerede vi femårsdagen for Parisaftalen, hvor verdenslederne blev enige om at gøre alt i deres magt for at holde verdens temperatur under to graders stigning.

Desværre er det ikke gået så godt med at holde løfterne. Vores CO2-udledninger er steget lige siden, og vi er ifølge FN’s Klimapanel godt på vej mod tre graders stigning. Det vil få katastrofale konsekvenser for livet her på jorden. Ud over smeltende ismasser, store havstigninger, dræbende tørke og ødelæggende storme, vil en temperaturstigning i den størrelsesorden betyde kollaps af det ene økosystem efter det andet.

Vores eksistensgrundlag er ganske enkelt i overhængende fare for at forsvinde mellem fingrene på os. Hvis vi skal undgå det, kræver det, at vi handler langt mere radikalt, end hvad Folketingets politiske flertal er villig til i dag – selv om folketingsvalget i 2019 var et klimavalg.

Så selv om vores parti er blevet erklæret dødt flere gange, nægter vi i Alternativet at give op. Så længe ingen andre tør at gøre op med den vækstkapitalisme, der er roden til vores problemer, så er der brug for os.

Regeringen har givet op

Vælgerne krævede klimahandling, stort set alle partier snakkede klima og grøn omstilling, og der blev erklæret vidt og bredt, at klimakrisen er den største udfordring, vi står med, og at Danmark som et af verdens rigeste og mest forbrugende lande selvfølgelig har et ansvar for at gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. Det er kun positivt. Problemet er bare, at klimavalget ikke gav os en klimaregering, og valgkampens mange grønne løfter er langtfra blevet indfriet.

Tværtimod fortsætter fortidens kulsorte politik med at buldre derudad. Med en hockeystavsmodel, aftaler om afvikling af olieproduktion 30 år ude i fremtiden og en sort skattereform uden det absolut vigtigste klimaværktøj – en ambitiøs CO2-skat – har regeringen de facto opgivet at nå klimalovens målsætning om 70 procent reduktion af klimagasser i 2030.

Ifølge regeringen må den grønne omstilling hverken koste vækst eller arbejdspladser. Og deri ligger kimen til dens klimanøl og forklaringen på, hvorfor den aldrig kommer til at stå i spidsen for den nødvendige bæredygtige omstilling. Det er nemlig udtryk for lige præcis den samfundsindstilling, der har skabt problemerne, vi står med.

Vi lever i et vækstkapitalistisk samfund, hvor vi prioriterer økonomi over alt andet, og vækst for enhver pris. Skide være med om det betyder, vi udleder mere CO2, end kloden kan holde til. Pyt med, om det betyder vi alle sammen skal ofre frihed for at slides ned til sokkeholderne i hamsterhjulet. Og pyt med, om det skaber et ekstremt ulige samfund, hvor færre og færre sidder på flere og flere af ressourcerne.

Det er denne vækstkapitalisme, der er årsag til stort set alle de store samfundsproblemer, vi står med i dag. Derfor kan den selvsagt ikke bruges til at redde klimaet. Det er som at slukke ildebrande med benzin. Nej, det vi har brug for, er et fundamentalt opgør med den vækstkapitalistiske destruktion af vores samfund. Og det tilbyder Alternativet.

Et postkapitalistisk samfund

Alternativets mission er ikke bare at flytte kommaer i de andre partiers klimapolitik. Vi kommer ikke klimakrisen, biodiversitetskrisen og alle de andre kriser til livs, hvis ikke vi løser systemkrisen – altså gør op med de underlæggende økonomiske strukturer og vækstparadigmer, der er skyld i krisen.

Derfor repræsenterer Alternativet en idé om et helt andet samfund – en ny ideologisk tilgang, som frigør sig fra de etablerede partiers produktions-, forbrugs- og arbejdermentalitet, som de forståeligt nok bærer med sig, fordi de er blomstret op i en tid med industrialisering, socialisme og kapitalisme som de strukturerende kræfter i samfundet.

Alternativet er et bud på et postkapitalistisk samfund, et opbrud med at leve for at arbejde og arbejde for at forbruge. Det er et opgør med BNP og økonomisk vækst som målet for samfundsudviklingen. Økonomiske aktivitet er ikke et mål i sig selv for Alternativet, men derimod et af flere midler til at sikre, at mennesker trives og føler sig værdsatte, og at samfundet udviser respekt for både naturgrundlaget og kommende generationer.

Vores problem er ikke, at vi som samfund ikke er rige nok. Faktisk er lavere vækst nødvendigt, hvis vi skal tage hånd om menneskerne, der bor på planeten.

Vores nuværende økonomiske system ødelægger mennesker. Det lægger dem ned med stress, depression, angst og ensomhed i hundredtusindvis. Og det kommer vi kun til livs, hvis vi dropper konkurrence, præstationsræs og vækst som målet med livet. 

Vi må aktivt arbejde for at bremse den økonomiske vækst, og være bedre til at fordele den eksisterende velstand retfærdigt. Ved at beskatte samfundets rigeste og mest forurenende mere kan vi sikre, at lavere vækst ikke går ud over dem, der har mindst.

Vi skal skabe en økonomi, der understøtter det levede liv – som ikke handler om at leve for at producere og få økonomien til at vokse. I Alternativet arbejder vi derfor med tre bundlinjer, der ud over den økonomiske også indebærer en social og grøn bundlinje.

Vi arbejder for at indrette et samfund, hvor menneskelige og miljømæssige ressourcer er i centrum. I stedet for at tænke ensidigt på den økonomiske bundlinje bliver vi nødt til at have balance på alle tre bundlinjer, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Det gode liv kan ikke reduceres til spørgsmål om økonomisk vækst og produktivitet.

Alternativet står forrest

Ti måneder med meningsmålinger under spærregrænsen kunne tyde på, at danskerne har givet op på Alternativet – eller måske i bedste tilfælde glemt os.

Men så længe ingen andre tør gøre op med den vækstkapitalisme, der er roden til alle de kriser, vi står midt i, er der stadig en rolle for Alternativet i dansk politik.

I Alternativet står vi på det mest ambitiøse politiske grundlag, jeg kender til. Og selv om vi har bidraget til at flytte næsten alle partier på det grønne område, er de stadig milevidt fra at matche vores ambitioner.

Det gælder, når vi taler om 100 procent økologisk landbrug. Her er ambitionen ikke bare et landbrug som det nuværende konventionelle bare uden sprøjtegift, men et landbrug med balance på alle tre bundlinjer. Et landbrug, der er drevet af at producere sunde vegetabilske fødevarer, styrke den omkringliggende biodiversitet og generere meningsfulde arbejdspladser.

Det gælder, når vi taler om borgerløn, der frigør ressourcer både systemisk og individuelt. Vi skal sætte folk fri til at bidrage til samfundet, fremfor en kontrol og pisk-tilgang med umenneskelige aktiveringsregimer. Borgerløn giver initiativretten tilbage til borgeren. En ret, der kan veksles til mere og bedre liv.

Lige meget, hvad vi taler om, om det er udfasning af konventionelt dyrehold, grøn mad i den offentlige forplejning, ambitiøs CO2-skat, 30 timers arbejdsuge, kulturklippekort, natur/kultur på recept eller nogle andre af vores politiske forslag, er det med liv i centrum frem for økonomi.

Den bæredygtige omstilling af vores samfund mangler ikke bare en reel køreplan, den mangler nogle til rent faktisk at tage ansvaret seriøst, komme med nogle løsninger og modet til at realisere dem.

Jeg indrømmer gerne, det kan virke som en stor mundfuld, måske endda umuligt i nogens øjne. Men jeg har før oplevet, hvad vi i Alternativet er i stand til, når vi arbejder sammen, så hvis nogen kan gøre det, er det os. 

Franciska Rosenkilde (Alt.) er Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Der er meget godt i det FR skriver, så på nær borgerløn (som vi nok først får, når vi kommer ind i det bæredygtige samfund), så er der ikke meget, som støder de fleste borgere.
Jeg kunne godt tænke mig at se noget skelsættende fra Å om den grundlæggende måde at styre DK på:
Hvornår går man ind for at gøre DK til en republik, adskille stat og kirke og omforme militæret til en human organisation?
Synet på arbejde og løn skal ændres. Næsten alt arbejde er med til at skade børnenes fremtid, og hvad skal vi bruge alle de penge til, vi tjener, for de går jo også til et ødelæggende forbrug.

Tag fat på det grundliggende, når nu forholdet til naturen er god. Ingen er i tvivl om, at Å er et grønt parti, men ikke meget tyder på, at Å er et totalt samfundsændrende parti, og det er det, der brug for for at kunne løse de store problemer.
God vind.

Niels-Simon Larsen

Der er meget godt i det FR skriver, så på nær borgerløn (som vi nok først får, når vi kommer ind i det bæredygtige samfund), så er der ikke meget, som støder de fleste borgere.
Jeg kunne godt tænke mig at se noget skelsættende fra Å om den grundlæggende måde at styre DK på:
Hvornår går man ind for at gøre DK til en republik, adskille stat og kirke og omforme militæret til en human organisation?
Synet på arbejde og løn skal ændres. Næsten alt arbejde er med til at skade børnenes fremtid, og hvad skal vi bruge alle de penge til, vi tjener, for de går jo også til et ødelæggende forbrug.

Tag fat på det grundliggende, når nu forholdet til naturen er god. Ingen er i tvivl om, at Å er et grønt parti, men ikke meget tyder på, at Å er et totalt samfundsændrende parti, og det er det, der brug for for at kunne løse de store problemer.
God vind.

Susanne Kaspersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Fra Uffe via Josephine til Franciskas: Postkapitalisme, almen økologi og biodiversitet. JA - JA - JA! Det er på tide - nærmest sidste øjeblik - at vi mennesker finder vores rette plads i den globale sammenhæng, som er betydeligt mere ydmyg end de seneste århundreders holdning til naturen, som vi kaldte "det billige skidt", men som vi selv blot er en del af.

Henrik Plaschke

Den verden, vi p.t. befinder os i, fortjener på ingen måde at blive kaldt en vækstkapitalisme.

Påstanden om, at vi ”lever i et vækstkapitalistisk samfund, hvor vi prioriterer økonomi over alt andet, og vækst for enhver pris”, er misvisende. Hensynet til økonomi og vækst er underordnet hensynet til aktionærinteresser og internationaliserede kapitalinteresser. Disse hensyn handler ikke om vækst. De handler om privat tilegnelse af enorme gevinster. Det er bl.a. derfor profitterne hos de store tech-selskaber vokser eksplosivt, mens samfundsøkonomierne er ved at falde fra hinanden.

Et inspirerende bud på, hvorfor det kan gøres anderledes, leveres af den italiensk-engelske økonom Mariana Mazzucato, der er en flittig bidragyder til international politisk økonomiske debatter.

I en nylig artikel i Time forestiller hun sig situationen i 2023:

“And so we stand here in 2023 the same people but in a different society. COVID-19 convinced us we could not go back to business as usual.

The world has embraced a “new normal” that ensures public-private collaborations are driven by public interest, not private profit. Instead of prioritizing shareholders, companies value all stakeholders, and financialization has given way to investments in workers, technology and sustainability.

Today, we recognize that our most valuable citizens are those who work in health and social care, education, public transport, supermarkets and delivery services. By ending precarious work and properly funding our public institutions, we are valuing those who hold our society together, and strengthening our civic infrastructure for the crises yet to come.

The COVID-19 pandemic took so much from us, in lives lost and livelihoods shattered. But it also presented us with an opportunity to reshape our global economy, and we overcame our pain and trauma to unite and seize the moment. To secure a better future for all, it was the only thing to do.”

Det er en utopi, der her skitseres, Om den mulige vej til realiseringen af denne utopi kan man læse i time.com/collection/great-reset/5900739/fix-economy-by-2023/

Susanne Kaspersen, Mogens Kjær, Mogens Holme, Jette Steensen, Laurits Palo, Martin Lau, Annette Chronstedt, Pia Nielsen, Poul Erik Pedersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

I tillæg til Henrik Plaschkes kommentar: jeg undrede mig over hvorfor forfatteren af kronikken benytter sig af begrebet "vækstkapitalisme", uden iøvrigt at definere begrebet nærmere. Hvis man følger Marx forståelse af begrebet kapitalisme - ja, så er vækst jo indbegrebet af den kapitalistiske produktionsmåde fordi motoren i denne produktionsmåde er jagten på overskud: profit. Derfor forekommer begrebet "vækstkapitalisme" mig at være et konstrueret begreb, det er svært at se den dybereliggende mening med.
Jeg overvejer om dette skyldes at forfatteren har brug for at skille Alternativet ud fra venstrefløjen, i selve samfiundsanalysen. Ved at sammensætte begrebet vækstkapitalisme antydes det vel, at man faktisk kan forestille sig en kapitalisme der ikke har vækst som sit formål. Hvis denne antagelse er korrekt, så passer denne økonomiopfattelse vel egentligt ganske godt med Alternativets tilslutning til privat iværksætteri og andelsbevægelsens principper. Et centralt spørgsmål er så, hvilken placering denne økonomiopfattelse giver staten.
Vender vi os mod den situation Covid19-pandemien har skabt, er det vel et åbent spørgsmål om ikke det vi er vidner til er at staten faktisk er blevet styrket - fordi det har vist sig at være nødvendigt at der er en politisk styring af befolkningernes adfærd, med det sigte at forhindre en ukontrollabel smitte. Her kan markedet ikke stå alene. Det kan undre, at denne situation ikke har sat sig spor i Alternativets overvejelser over den måde samfundsøkonomien er indrettet på. Fordi: peger dette ikke på, at venstrefløjen faktisk har en pointe i at et stærkt statsligt engagement, ud fra politisk definerede kriterier, kan have sin berettigelse?
Endeligt er der så også det grundlæggende problem, som vi heller ikke rigtigt bliver klogere på, nemlig hvorledes forholdet mellem mennesket og dets bearbejdelse af naturgrundlaget egentligt skal indrettes. Dvs. hvilken status skal arbejdet tillægges? Hvorledes skal livet indrettes, så hver enkelt borger får mad i munden, tøj på kroppen og tag over hovedet. I den forbindelse er det vel et spørgsmål om henvisningen til borgerlønnen gør os så meget klogere? Det forekommer mig ikke at være tilfældet, idet netop bearbejdningen af naturgrundlaget jo også uvægerligt vil betyde et indgreb i jordens økologiske balance. Spørgsmålet er derfor: hvorledes adresserer borgerlønnen dette problem?
mvh. poul.

Mogens Holme, Hanne Utoft, Annette Chronstedt, Karsten Nielsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

At private selskaber er innovative entrepenører er en myte. Det er stater - betalt med offentlige midler - der investerer i risikovillig innovativ forskning. Når forskningen har nået et niveau - entreprenørfasen er ovre - stilles den til rådighed for private selskaber.

"So who benefits from the state’s role in the development of technology? Consider Apple’s iPhone and Google’s search engine. In both cases these extremely popular consumer products benefitted mightily from state intervention. For the iPhone, many of the revolutionary technologies that make it and similar devices “smart” were funded by the U.S. government, such as the global positioning system (or GPS), the touchscreen display, and the voice-activated personal assistant, Siri. And for Google, the creation of its algorithm was funded by the National Science Foundation. Plus, of course, there’s the development of the Internet, another government funded venture, which enables the iPhone to be a valuable tool and makes Google searches possible.

But despite the fact that these companies directly benefitted from taxpayer-funded technologies, they and other high tech outfits have strategically “underfunded” the tax purse that helped lead to their success. This is a troubling development."

Havde staten inkasseret og ladet selskaberne betale for brugen af denne viden kunne det have finansieret hele entreprenørfasen af den grønne teknologi som verden nu står og mangler midler til.

Det er denne myte som Mariana Mazzucato mener vi skal gøre op med. Hvis ikke kan det blive svært at finansiere den forskning vi er blevet helt afhængige af skal lykkes.

"Mariana Mazzucato: Government Risk and Private Sector Reward" på youtube

Susanne Kaspersen, Mogens Kjær, Mogens Holme, Martin Lau, Hanne Utoft, Annette Chronstedt, Thomas Jensen, Karen Møller E., Lars Bo Jensen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Egentlig kan jeg ikke lide udtrykket, vækstøkonomi. Men det er dog en kendsgerning, at vi på en eller anden måde profiterer af vækst.

- Når man investerer, forventer man et afkast, og ofte kalkulerer man med en langsigtet værdistigning.
- Og blot når man køber et hus, forventer man, at efterspørgsel vil bringe værdien op, af de gamle bygningsmaterialer der er organiseret som et hus.

En politiker bør anvise vejen til målet, så hvordan har skribenten tænkt sig at omstille samfundet fra vækstøkonomi til en bæredygtig grøn økonomi?

Vær gerne konkret - tak.

Mogens Holme, Jørgen Munksgaard, Poul Erik Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Gert Romme 17.18: Jeg mener der er et problem i, at forfatteren ikke nærmere redegør for hvad det er hun lægger i sit begreb. Derfor bliver det også svært at forholde sig til den kritik hun fremfører, i videre konsekvens hvad der så skal kunne sættes i stedet.
Et kernespørgsmål er, mener jeg, om der er en modsætning mellem på den ene side begrebet om økonomisk vækst og på den anden side forståelsen af bæredygtighed. I den aktuelle samfundsmæssige situation er der vel en bred forståelse af, at der skal ganske store politiske beslutninger til, på et samfundsmæssigt niveau, hvis vi skal have omstillet samtlige landets økonomiske sektorer i retning af økologisk bæredygtighed. Det vil på den ene side betyde nedlæggelse af arbejdspladser og på den anden skabelse af nye. Det vil samtidigt generere lønindtægter mv. I klassisk økonomisk forstand vil dette jo så også medføre en form for vækst.
Et vigtigt spørgsmål, i den anledning, til kronikkens forfatter er: hvordan skal denne udvikling vurderes: er dette positivt eller negativt? Kan Alternativet tilslutte sig en sådan samfundsøkonomisk udvikling?
En lidt anden ting, der for så vidt også fortjener opmærksomhed, er den kulturpolitik, der ligger gemt under betegnelsen "kulturklippekort". For nu igen at vende opmærksomheden mod læren fra corona-krisen: så viser det sig jo at vore kulturinstitutioner er sårbare fordi de er blevet så afhængige af egenindtægter. De skal i højere grad leve af, at der er folk der faktisk vil besøge de forskellige institutioner. Her er en ordentlig lønindtægt vel også en forudsætning for, at folk faktisk kan få råd til at benytte sig af de kulturelle tilbud. Hvorfor? Jo - intet museum uden lønnede medarbejdere, intet forlag uden løn til forfattere, redaktører og trykkere og intet teater- og musikliv uden teatre, koncertsale, skuespillere, musikere, teknikere og billetkontrollører. Samtlige disse mennesker skal også have brød på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen. - Og det koster, som bekendt, penge. Hvordan disse penge skal genereres blæser i den kolde vintervind. Igen mangler vi svaret på hvad det er Alternativet kan, som alle andre partier - angiveligt - ikke kan.
mvh. poul.

@ Poul Erik Pedersen,

Jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvad artiklens forfatter præcis mener om vækstøkonomi.. Men jeg er økonom, og i økonomien har man begrebet, "vækstøkonomi", og det er egentlig blot ud fra dette, jeg kommenterer.

Maj-Britt Kent Hansen

Herligt foto!