Kronik

Som kvinde bliver jeg hver dag mindet om, at min krops naturlige tilstand er forkert

Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.
Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.

Dalva Skov

Debat
12. januar 2021

På Instagram ser jeg et fotografi af to kvinder. De har begge armene løftet over hovedet, og ved armhulen titter små, mørke hår frem. Billedet giver mig en ro i maven, for det er sjældent, at jeg ser kvindelig kropsbehåring i nogen form for medier.

Men lykkefølelsen går dog hurtigt væk, for jeg kommer til at læse kommentarerne. »Nasty!« skriver en instagrambruger. En anden kommenterer: »ew ew ew« efterfulgt af en opkastemoji, og en tredje hævder, at der skulle have været en advarsel på billedet. Skammen bobler i min mave.

Faktum er, at der på et strukturelt niveau er et kæmpe tabu forbundet med kropsbehåring og femininitet. I modemagasiner bliver jeg udelukkende mødt af smilende, hårløse undertøjsmodeller, og i Vi Unge kan jeg læse mig til, hvordan jeg får »flotte, glatte ben«, så jeg kan »hoppe i shortsene uden problemer«. I klasseværelset må jeg lægge øre til mine mandlige medstuderende, der mener, at det er ulækkert, når piger ikke er glatbarberede, og i omklædningsrummet hører jeg min veninde panikke over, at hun ikke har fået barberet sig under armene. Hver dag bliver jeg mindet om, at min krops naturlige tilstand er forkert.

Gillettepropaganda 

Hårfjerning har slet heller ikke altid været normen. I 1915 lancerede Gillette den første skraber lavet til kvinder, og to år senere udkom en reklame for skraberen Milady Décolleté, hvori armhulehår blev beskrevet som »et pinligt, personligt problem«.

Det er en kendt strategi inden for kapitalismen, herunder skønhedsindustrien, at opfinde et helt nyt problem for derefter at lancere et produkt, der indeholder løsningen. Og den skam, Gillettes markedsføring plantede i kvinder og personer på det feminine spektrum, gjorde, at de følte sig nødsaget til at købe produktet, og på den måde tjente Gillette penge på kvinders usikkerheder. Siden da er hårfjerningsindustrien eksploderet, og det er blevet en normal del af de fleste kvinders hverdag.

Mange kvinder fortæller, at de gør det af hygiejniske grunde, men i virkeligheden er der ingen undersøgelser, der viser, at det skulle være mere hygiejnisk at fjerne håret end at lade det gro – tværtimod. Fra et evolutionært perspektiv eksisterer hårene for at beskytte mod infektioner, og hårfjerning kan øge risikoen for netop disse, fordi det efterlader sår og irriteret hud. En amerikansk undersøgelse fra 2014 viser, at mænd med skæg har færre bakterier på ansigtet end mænd uden. 

Undersøgelsens resultater fremhæver dermed også det dobbeltmoralske i, at det kun er kvinders kropsbehåring, der efter sigende skulle være uhygiejnisk, mens ingen skænker mænds hygiejne eller behåring en tanke.

Et farligt tabu

Mens jeg vrider mig i min sump af forkerthedsfølelse, bliver spørgsmålet om kvindelig kropsbehåring med en forbløffende lethed sat op som en slags ’for eller imod’-diskussion i medierne.

Det ser vi i P1-podcasten Tændt, der i 2018 udgav et afsnit ved navn: »Kropsbehåring – hot or not?«. Her kommer de individuelle holdninger i fokus, mens det samfundsmæssige perspektiv bliver glemt. Fokus er på, hvorvidt kropsbehåring er attraktivt, i stedet for at reflektere over, hvorfor det overhovedet er en diskussion, vi har.

For hvordan kan det være til debat, hvad vi vælger at gøre ved vores egne kroppe? Jeg oplever gang på gang, at folks forsøg på at gøre oprør mod hårfjerningsnormen bliver reduceret til at være ’en stemme i debatten’, og på den måde mister oprøret sin autoritet. Det går fra at være en sandhed til blot at være en holdning. Det, synes jeg, er problematisk.

Samtidig oplever jeg, at indvendinger omkring det hårløse kvindeideal konstant bliver mødt med svaret ’det er en privatsag’. I en artikel bragt i Politiken den 16. november 2018 fortæller Laura Rottbøll om at blive stigmatiseret på baggrund af sin kropsbehåring og forklarer meget godt det samfundsmæssige problem med ordene: »Vi er alle blevet manipuleret til at tro, at kvindekroppen skal være glatbarberet.«

I kommentarfeltet vrimler det dog med folk – primært mænd – der simpelthen har taget tid ud af deres dag for at fortælle Laura, at hendes problemstilling er privat og ikke noget, der kommer resten af befolkningen ved.

En person kommer for eksempel med udtalelsen: »Jeg vil anbefale at få nogle sunde interesser eller et job, som kan lægge en dæmper på dit fuldstændig uinteressante og indholdsløse navlepilleri.« En anden kommenterer: »Det er blevet for omfattende, i nærheden af damebladsstandard, at vi hver dag/uge skal præsenteres for ligegyldige identitetsproblemer … Virkelighedens problemer er langt større end forekomsten af pels eller ikke pels i den danske storbyjungle.«

Men hvordan kan kropsbehåring være noget, der tilhører privatsfæren, når vi samtidig hver dag bliver udsat for holdninger til, hvad vi skal gøre med vores hår?

Forfatter Sille Kirketerp Berthelsen beskriver det godt i bogen Med hjertet & kussen i laser: »Kvinders kroppe og tanker er i udgangspunkt ikke private, men derimod evindeligt offentligt invaderede. Først i det øjeblik, en kvinde henleder opmærksomheden på invasionen, opstår det private, og når det sker, bliver det private modtaget som en krænkelse af den offentlige orden.«

Det forventes af os, at vi ukritisk underlægger os samfundets normer – men uden nogensinde at måtte sætte ord på de normer, vi er underlagt. Når en kvinde vælger enten at problematisere hårfjerningsnormen eller at gå direkte imod den ved at have synligt kropshår, bliver det stemplet som upassende, krænkende og provokerende. Den kvindelige erfaringsverden tabuiseres, og magten opretholdes.

Det frie valg

Jeg tror på det frie valg. Men jeg ved også, at baggrunden for de valg, vi tager, ofte er gennemsyret af kulturen omkring os. Jeg ved, at kultur påvirker æstetik, og æstetik påvirker kultur. Jeg ved, at det kan være svært at finde sin egen vej i den labyrint, samfundet er, og jeg ved, at det kan være svært at sige fra, selv når man har fundet vej.

I mange år forsøgte jeg, ligesom de fleste andre kvinder, at skjule det faktum, at der voksede hår på min krop. Jeg barberede mine armhuler, til de blev røde og irriterede, og nægtede at gå rundt med bare ben, hvis der var synlige hår på dem. I omklædningsrummet efter idræt forsøgte jeg at vise mig så lidt som muligt, for sæt nu, hvis nogen skulle lægge mærke til hårene i trussekanten. Hvad ville de så ikke tænke om mig?

Det bekymrer mig, at jeg som teenager skulle gå igennem det, og det bekymrer mig, at vi lige nu står med en hel generation af unge piger, der fra barnsben af lærer at skamme sig over deres krop. Jeg har hørt historier om mødre, der stikker en skraber i hånden på deres 11-årige døtre med ordene »nu er det altså på tide, at du begynder at barbere dig«. Jeg har læst artikler i Vi Unge, der indikerer, at jo mere tydeligt dit kropshår er, jo mere nødvendigt er det at fjerne det.

Vi bliver som samfund nødt til at spørge os selv, om det virkelig er det budskab, vi gerne vil videregive til vores yngre generation.

Mit håb er, at mine ord kan plante et lille frø i menneskerne omkring mig. Jeg håber, at frøet kan vokse sig til et opgør med de normer, vi er underlagt, og at det i sidste ende kan skabe en bredere forståelse for andre menneskers valg og fravalg. Og allervigtigst håber jeg, at det kan bidrage med en grundfølelse af at være okay lige præcis, som man er. For først dér er det frie valg frit.

Claudia Serena Lundbye er elev på Roskilde Festival Højskole.

Dalva Skov

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Kronborg

Jeg er helt enig i dit synspunkt. Jeg forstår ikke den holdning, at kvinder skal være glatbarberede overalt på kroppen. Lad os få det naturlige tilbage. De unge fyrer der væmmes ved kropsbehåring , har sandsynligvis set for meget porno og forventer at alle piger/kvinder også er "hårløse" Kan kun håber at det vender, og piger/kvinder selv kan vælge, hår eller ej, uden at dem med hår er mindre attraktive. De bedste hilsner Peter.

Claus Bødtcher-Hansen, Ulla Søgaard, Torben K L Jensen, Luiza Labouriau, Lotte Tvede, Josephine Kaldan, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Rikke Nielsen, Viggo Okholm, Birte Pedersen, Inger Jensen, hanna skjønning, Ruth Sørensen, Ole Henriksen, Lillian Larsen, Anne Schøtt og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

En forfærdelig udvikling - og naturlig hårvækst er i stedet blevet erstattet af tatoveringer.

Lotte Tvede, John S. Hansen, Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Anne Schøtt og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Det er ikke korrekt at "samfundet" ikke har holdninger til mandlig kropsbehåring. Eksempelvis mener en minoritet af kvinder i start 20'erne at mænd bør barbere deres bryst/overkrop. Jeg vil tro, at der er tale om en større del, hvis der er tale om behåring på ryg eller skuldre. Intimbarbering er ligeledes også en norm for mænd mellem 20-30, ganske som det er for kvinder.De færreste er dernæst interesseret i tykke mænd. Det ville være en grov og bevidst misrepræsentation at påstå, at idealerne om hårløshed kun vedrører kvinder.

Mange facetter at moderne seksuelle idealer er naturligvis konstruerede. Jeg vil eksempelvis ikke være tyk eller have hår på ryggen, fordi det eroderer min tiltrækningsværdi blandt jævnaldrende af det modsatte køn. Det kan man vælge at se på flere måder. En måde er at sige, at der er tale om socialt determinerede idealer, der ved deres eksistens nødvendigvis udelukker og derved undertrykker andre mulige idealer (behåring på ryg, at være tyk). I det perspektiv lader man sig undertrykke i det man konformerer til kollektivets konstruerede idealer.

Der er dog også et andet perspektiv. Det er ikke urimeligt at påstå, at vi til alle tider har og til alle tider vil danne fælles, sociale idealer for udseende, politisk overbevisning, livsføring osv. Det er en grundliggende del af at leve i et menneskeligt fællesskab; individet kan ikke være sin egen rettesnor. Vores individualitet brændes i fællesskabets lutrende ild, hvorved vi tilpasses gruppens idealer.

Det lader ofte til at idealet for de perspektiver, som forfatteren fremsætter, er det normløse samfund. I forfatterens verden muligvis et samfund, hvor alle kan se ud, som de har lyst uden at opleve en særlig mening eller rettesnor ved at vælge/fravælge noget specifikt. Det mener jeg dog er en fuldstændig umulighed, der strider mod selve ideen om et samfund og et menneskeligt fællesskab, der strækker sig over mere end én person. Så snart vi er to er der et samfund, også har vi altså idealer. De idealer vil nødvendigvis udelukke andre idealer, da selve konceptet 'ideal' ellers ville miste sin betydning.

Vi kan godt opfostre idealet - thi det er jo socialt konstrueret - at kropsbehåring er tiltrækkende. Det vil nødvendigvis betyde at dets modsætning (hårløshed) så bliver det modsatte; altså frastødende rent seksuelt. Hvad der heraf følger, bliver så en 'venden på hovedet' af den nuværende situation. Altså en situation hvor kvinder som forfatteren kan gå på instagram, se på folk der er stolte over deres relative hårløshed, også se dem blive mødt af kommentarer om, hvor frastødende dét er.

Der gives ikke et menneskeligt samfund uden de her forfærdelige normer, som vi i dag ser som 'repressive idealer'.

Mænd har imidlertid ikke et korpus af kønslig teori, der fortæller dem, at de er undertrykt, hvis det modsatte køn har specifikke og særlige forventninger til deres udseende. Eller idéer om, at noget er flottere end noget andet. Vi accepterer det - som oftest - som det sæt af spilleregler, der nu er givet, kva at vi lever i et samfund og derved står til ansvar for hinanden. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være grund til at diskutere om vi burde konstruere et nyt sæt af idealer. Vi skal blot være bevidste om, at skoen så kommer til at stramme i den anden ende i stedet.

influerer industri og produktionsform vores sociale idealer? Ja, det gør det helt sikkert - men kan vi idealisere et normløst samfund, hvor alt og alle er lige gode og lige tiltrækkende? Nej, for så kunne vi for så vidt ikke have et samfund til at starte med. Det er her at eksempelvis FedFronts kamp mod 'tykofobi' virker formålsløs, såfremt at de gerne vil påvise at morbid overvægt *burde* være ligeså sexet som det slanke, eller *burde* forstås som værende ligeså sundt. Det kan vi kun, hvis vi afmonterer det slanke som ideal og erstatter det og det virker ikke som en god idé i netop dén debat.

Thomas Jensen, Søren Jensen, Per Christensen, ulrik mortensen, Jens Thaarup Nyberg, Torben S Rose, Chris Skovgaard, Jens Jensen, Carl Chr Søndergård og Andreas Christensen anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Jeg har altid set idealet om den hårløse kvindekrop som en form for skjult pædofili. Man forsøger at stjæle kvindernes identitet og gøre dem til små dukker, som man kan gøre med hvad man vil.

Utroligt, at de finder sig i det!

Winnie Stærke, Jesper Edinger Andersson, Max Hansen, Ulla Søgaard, Lotte Tvede, Josephine Kaldan, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Hanne LT Kristensen, Rikke Nielsen, Else Marie Arevad, Mogens Holme, Inger Jensen, Margit Lund Christensen, Lillian Larsen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Maud Margrethe

Godt skrevet.
Naturligvis vil der være forsøg på hhv at udskamme, negligere eller underkende dit i øvrigt helt valide synspunkt. Det er den gængse herskerteknik. Brugt i den rækkefølge, der bedst/hurtigst fører til at lukke ned for samtalen.

Desuden må jeg lige indsparke, at hårløsheden er nyere.
Det var med fuld behåring og bare bryster at jeg blev voksen. Jeg opdagede ret sent, at der var et samfundskrav om at fjerne hår under armene...
jeg husker nogle sketches fra noget engelsk kvindesatire, der viste russiskballet, hvor alle balletdanserne havde fået påsat store og kraftfulde hårtotter under armene. Og jeg fattede ikke helt hvad, der var det sjove.
Så bare rolig, det svinger igen. Og igen. Livet flyder videre.
Men samtalen om kvinders egentlige ret til at have meninger, og retten til at udtrykke den, er svært belastet.
Vi er stadig det andet køn.
Men du har gjort dit, i dag. Og tak for det.
Vi må hele tiden forstyrre “verden” med vores underlige livsvilkår og livsbetragtninger...

Claus Bødtcher-Hansen, Lillian Larsen, Ulla Søgaard, Lotte Tvede, Ellen Eitrem, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Rikke Nielsen, Inger Jensen og hanna skjønning anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hår barbering, sminke, parfume, hårfarve, hårkrøller, hårglatter, tatooveringer, huller i øre, huller i næse, huller i navle, slankekurer og meget andet. Det er alt sammen noget kvinder pålægger sig selv. Og ikke noget jeg som mand bryder mig om.

At være en velsoigineret og naturlig kvinde derimod, som plejer sin krop med en sund levevis er noget andet.

Søren Jensen, Carsten Bjerre, jan sørensen, Birte Pedersen, Inger Jensen, Carl Chr Søndergård og Andreas Christensen anbefalede denne kommentar
Andreas Christensen

Hørt @ Gustav Alexander.

For tiden bliver jeg bombarderet med reklamer for en mandlig intimbarbermaskine, der bruger to tennisbolde, der bliver holdt af en lækker og tiltrækkende kvinde, med en kommentar, der henviser til at den ikke gør ondt og at kvinder foretrækker glatte bolde og ikke behårede tennisbolde intimt.

Det, der måske støder mig lidt i artiklen, er det evindelige fokus på, at “mænd gør det og det imod mig” når det højest er en gruppe af mænd, hvorfor en generalisering og beskyldning, imod et helt køn bliver både sexistisk og i woke terminologien racistisk.

Hvis jeg eller forfatteren, gerne vil beholde vores kønsbehåring intakt, er det vores valg. Hvis en potentiel partner finder det frastødende er det jo bare konsekvensen af vores valg og ikke-partnerens ret til at vælge frit efter smag og behag.

Piveriet over, at nogen ikke har det som “mig” og dermed trækker normer ned over “mig”, jeg finder undertrykkende, kommer netop til selv at være undertrykkende og udtryk for, du/i SKAL kunne lide det som jeg kan lide, ellers kalder jeg jer undertrykkere, selvom det egentlig er “mig”, der er den egentlige undertrykker, men muligvis totalt blind, for egne normdiktater overfor andre.

På en måde, er det udtryk for en børnehavelogik, der aldrig stiller egen “krævementalitet” til ansvar for vedkommendes egen undertrykkelse af det frie valg, men kræver andres konformitet og ensrettethed i normer og smag, pakket ind i egen offerliggørelse.

Ja, der er mange mænd, der hader hår under armene og på kønnet, måske fordi de gerne vil se kønslæber og hvad ved jeg, eller finder armhule behåring uhygiejnisk eller lugtende. Omvendt er der også mange mænd der tænder på behåring disse steder.

I Japan er det højstatus med kraftig behåring af det kvindelige køn, hvilket jo så er stærkt undertrykkende for de kvinder, der af natur ikke kan producere en sådan i lindrende hårvækst. I det tilfælde er hårløshed jo mere lighedsskabende, fordi alle kan barbere sig, men ingen kvinder kan forøge hårvækst uden en behandling med hormoner.

Så min konklusion er, at forfatteren muligvis gør sig skyldig i, at ville fremme en norm, der diskriminerer på baggrund af nogle medfødte egenskaber, idet manglende eller svag kønsbehåring er medfødt på samme måde som hudfarve, køn, etnicitet og andre ting.

Med den logik, forfatteren gør sig til talsmand for, er kønsbehåring altså en “oppressive” norm. Hvilket jeg personligt finder “børnehavelogik” som anført ovenfor. Desværre er den udtryk for en totalitær tankegang der breder sig med stormskridt i disse år.

Søren Jensen, ulrik mortensen, Torben S Rose, Chris Skovgaard, Jens Jensen, Gustav Alexander og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Vi skal naturligvis altid dyrke en anstændig kommunikation, men uanset hvor sømmeligt vi selv opfører os, vil der ALTID findes mennesker, der ikke lever efter samme moralkodeks. I denne sammenhæng stiller de sociale medier enorme krav til vores overbærenhed. Nogle gange virker det dog til, at folk glemmer, at de ved at dele deres privatliv online, helt automatisk, giver alle og enhver adgang til at kommentere på det - også dem med en anløben moral. Derfor bliver man naturligvis også nødt til at dyrke sin egen robusthed overfor dårlig opførsel.
Hvis man udstiller sin kropsbehåring online eller kommer med holdninger om køn, race, klima osv. osv., kommer der reaktioner og mange af dem vil være negative. Det er uden diskussion dårlig stil at komme med nedladende kommentarer, men det vil ske.
Jeg mener dog ikke, at det er ordenligt, at bruge anløbne personers kommentarer på de sociale medier, til at tegne en fortælling om patriarkatets udbredelse. Hvis man nu VIL fortælle den historie, kan man jo ligefrem spekulere i at at bruge de sociale medier til dette.

Jeppe Bundgaard

Hold op, hvor er det ligegyldigt. Vær dig selv og lad værre at underlægge dig andres normer. Dyrk håret som du vil, og lad værre med at kapre min yndlings avis med det meningsløse pjat.
Der er ligesom vigtigere ting på spil i verden lige nu.

Kurt Nielsen, jan sørensen, Else Marie Arevad, Søren Fosberg og Henrik Salling anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Andreas Christensen,

Jeg tror desværre i fuld alvor at mange, selv på information, mener at man som mand enten er utvetydigt enig med forfatteren eller henskriver sig til en reaktionær gruppe, der jo kun kan mene hvad de mener, fordi de hader kvinder. Jeg har aldrig oplevet emner, som på samme facon eksisterede 'bandlyste' perspektiver på. Eller som minimum perspektiver, der altid kunne afskrives uden henvisning til nogle facetter af argumentationen, men blot til forfatterens køn.

Jesper Edinger Andersson, Carl Chr Søndergård og Andreas Christensen anbefalede denne kommentar
hanna skjønning

Rigtig relevant artikel. Der er helt klart penge i, at få os til at føle os forkerte. Hvor mange “forbedringer” kan man sælge til kvinder med et godt selvværd, der er godt tilfredse med deres naturlige udseende, vægt, behåring, lugt osv? Reklamens magt er uhyggelig og det er så sørgeligt at unge, dejlige kvinder ikke bare er tilfredse og glade som de er. Og i stedet kan bruge energi og interesse på vigtige ting som samfundsproblemer, klima eller social omgang.
I Spanien kan man købe børneparfume og parfumerede bleer. Så der er ingen grænser for at “forbedre” naturen, hvis der er penge i det.
Jeg synes hellere vi skal lade hårene vokse og bruge energien på at få mere rigtig natur, som vi og de andre dyr i verden kan færdes i.

Claus Bødtcher-Hansen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Birgitte Stær, Ruth Sørensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

"En amerikansk undersøgelse fra 2014 viser, at mænd med skæg har færre bakterier på ansigtet end mænd uden." - TAK :-)

Det er naturligvis et frit valg, men reaktionerne på at vælge håret er ikke. Det må betegnes som knægtende, når man udtrykker opkastningstrang ved at se en smule hår i en armhule. Hører det hjemme i Information i disse alvorlige tider? Netop i disse afkoblede tider, hvor vi abstraherer kroppen ind i zoom, teams og facetime, er et det vigtigt at forholde os til, at vi er kroppe.

Luiza Labouriau, Hanne LT Kristensen og Andreas Christensen anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

@Jeppe jeg mener ikke det er meningsløst, når man tænker på hvor mange, som er underlagt disse kropsidealer. Jeg tænker det er vigtigt vi har debatten, for selvom det er ganske naturligt, at vi får hår forskellige steder på kroppen, når vi når puberteten, så lever vi en konstruktion, der fremmedgører og udskammer vores kroppe. Det synes jeg ærligt talt er vigtigt at tale om, så vi eventuelt kunne konstruere en ny verden hvor man ikke skal føle sig skamfuld over de hår moder natur eller gud fadder i det høje har skabt os med.

Claus Bødtcher-Hansen, Winnie Stærke, Lillian Larsen, Birgitte Stær, Lotte Tvede, Luiza Labouriau, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, Rikke Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

@Asiya
Du er kun underlagt de kropsidealer, du selv tillader dig at underlægge.
Vi lever ikke i en konstruktion, og denne mangel på mod til at gå sine egne veje, mangel selvværd og mangel på selvindsigt, denne artikel udstråler, viser , hvilken boble mange unge mennesker lever i. Det er ofte kvinder selv, der står i første række til at udskamme andre kvinder, for ikke at følge tidens trend.
Så snart kvinder indser, at de er blevet reduceret til lemminger, der følger mode og skønhedsindustriens hele tiden skiftende dogmer i købekraftens navn, så kan i sætte jer selv fri.

ulrik mortensen

"... mens ingen skænker mænds hygiejne eller behåring en tanke" ... nok ikke helt rigtigt, kvinder vil helst giftes med mænd med fuldskæg ;-)
videnskab.dk/kultur-samfund/kvinder-vil-helst-giftes-med-maend-med-fuldskaeg

Argumentationen i indlægget roder lidt. Det postuleres som dobbeltmoralsk, at kvinder barberer sig af hygiejniske årsager, mens hygiejnen omkring mænds skæg ikke anfægtes. Men det er jo kvinderne selv som angiver hygiejnen som årsag. Hvis der fra en given autoritet blev anbefalet hårfjerning for kvinder men ikke mænd, ville det være dobbeltmoralsk. Men påstanden giver ingen mening, når det er en personlig begrundelse. Og hvis kvinders hårfjerning er et overgreb på deres natur, må barbering af skægget og anden hårfjerning for mænd som også bliver markedsført, i samme grad være et overgreb på mænds natur. Så der er ingen principiel forskel på hvordan kønnene er stillet.

Det er også problematisk at påstå, at fordi et ideal er efterspurgt, må det nødvendigvis kunne tolkes som manipulation og undertrykkende normer. Den slags fører ofte til formuleringen af en antinorm, der er mere eksplicit, og bliver fremført med en skarpere og mere fordømmende retorik, end den norm som er et modsvar på, hvilket ikke kan føre til større frigørelse. Og hvis antinormen, hvad der kan forekomme, bliver fulgt op med krav om censur og lignende styring, er det da først for alvor slut med selv at vælge, hvem man vil være. Tvang og regulering er selvsagt mere indgribende end normer.

ulrik mortensen, Søren Jensen, Ulla Nygaard og Torben S Rose anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Jeg er til dels enig i, at man selv tillader sig disse idealer at tage magten.På den anden side så tror jeg du negligere hvor svært det er for mange. Hvis selvværd var så nemt, som du får det til at lyde som, så var sgu nok nemmere for mange at være til. Jegener bestemt at vi selv konstruerer de normer, idealer og dogmer vi har i vores samfund og kultur, derfor er det også muligt at konstruere nogle andre.

Claus Bødtcher-Hansen, Lotte Tvede, Luiza Labouriau og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Beklager min dårlige syntaks, er lidt halv træt, men håber det er til at læse.

Fuldstændig fri fra ydre påvirkninger er man vel aldrig, men kan man overhovedet blive det, i nogen form for fælles samfund? I hvert fald forekommer det mig, at jo mere aggressivt nogen hævder en ikke objektivt erkendbar form for undertrykkelse. Jo mere parate er de til, at kræve et endnu mere åbenlyst undertrykkende alternativ. Det lyder måske banalt, men hvis man opdrager folk til at blive frie og oplyste borgere, må man også respektere, at de valg de træffer netop er deres egne valg.

Søren Jensen, Bjørn Pedersen, Poul Anders Thomsen og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg barberer mig under armene for at undgå en ram svedlugt, der ellers har tendens til at dannes.

Til gengæld har jeg fuldskæg - er jeg ok?

(ps - jeg er med på, at det kan være svært ikke at følge med strømmen)

@ Men lykkefølelsen går dog hurtigt væk, for jeg kommer til at læse kommentarerne. »Nasty!« skriver en instagrambruger. En anden kommenterer: »ew ew ew« efterfulgt af en opkastemoji, og en tredje hævder, at der skulle have været en advarsel på billedet. Skammen bobler i min mave.@

Ah ja, ungdommens skrøbelighed. Jeg vil kun have ros og ingen ærlige holdninger. Skærm mig mod andres holdninger med mindre de også er mine holdninger.

Kenneth Graakjær, Søren Jensen, Viggo Okholm, Gustav Alexander, Jeppe Bundgaard og Per Christensen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jeg kan bedste lide glatbarberede kvinder, det synes jeg er mere lækkert. I andre må godt få de behårede for min skyld.

Man kan ikke indrette samfundet efter at nogen får dårligt selvværd af at se andre leve sit liv som de nu vil inden for lovens rammer. Det er vanvid. Firmaer har ret til at reklamere for deres produkter. Hvis man ikke kan kende forskel på salgsteknik og en direkte befaling fra “gud” selv har man et problem.

Man bliver konstant mindet om at man skal købe en Peugeot, drikke kaffe og på ferie. Det fleste gør det ikke men fortsætter bare deres dag som om reklamen aldrig var der.

@ Når en kvinde vælger enten at problematisere hårfjerningsnormen eller at gå direkte imod den ved at have synligt kropshår, bliver det stemplet som upassende, krænkende og provokerende. Den kvindelige erfaringsverden tabuiseres, og magten opretholdes.@

Hvem stempler dem? Og hvad for en magt? Din “erfaringsverden” er vist ikke mere tabuiseret end at dine øv-følelser over at andre kvinder barberer sig stadig bliver trykt her på Information.

Kenneth Graakjær, Jeppe Bundgaard, Torben S Rose og Per Christensen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jeg er også ret vild med når en kvinde gør noget ud af sig selv. Sætter sit hår, lægger makeup, tager en dejlig perfume på, anvender BH, tager lækkert tøj på, har en fin taske, der matcher bælte og sko. Ja idet hele taget, elsker jeg de mange tusinde ting I gør for at vise hvor smuk verden kan være. I er bare kønnere end os andre, på alle måder.

Bjørn Pedersen

Ak ja, kvindelige incels... "Jeg har en naturlig ret til at mænd vil være seksuelt tiltrukket af mig, fordi en allerede aftagende mode om kropsbehåring for kvinder er unaturlig og undertrykkende mod min frihed. Jeg har både grafer og filosofiske argumenter!".

Ih ja, og krav til mænd om at kunne være en god forsørger er kvinders "undertrykkelse" af mænd.

Er det uhøfligt og respektløst at sige "ad" højlydt ad noget eller nogen man ikke er seksuelt tiltrukket af? Ja, absolut. Og barnligt. Er selve den manglende tiltrækning, dog ensbetydende med, at det er en mandlig undertrykkelse af dit frie valg? Eller mere sæt på spidsen: Hvis du som kvinde har fået en mand hjem i soveværelset. I er begge ved at tage tøjet af, han har allerede erektion, men den sænker sig når han ser din kropsbehåring. Er du, som kvinde, så et "offer" for et uretfærdigt skønhedsideal?

Nej. Ligesom mandlige incels skal tage sig sammen og lade være at tude over, at kvinder ikke bliver liderlige fordi de mandlige incels selv er liderlige, er kvindelige incels som forfatteren også nødt til at lære, at ingen mænd skylder hende en erektion. Jeg har personligt intet problem med kønsbehåring. Men det er der (endnu) nogle, der har.

Indtil altså skønhedsidealerne går i en anden retning. Og til den tid vil der også være kvinder og mænd, der finder det modsatte eller samme køns manglende seksuelle interesse uretfærdig.

Hvad kun skyldes at deres egne blikke kun er rettet mod dem de selv vil have sex med, men som ikke viser interesse i dem. For de mennesker der faktisk vil have sex med dem, eksisterer også altid. Behåring eller ej.

Kenneth Graakjær, Ulla Nygaard, Viggo Okholm, Torben S Rose og Per Christensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Poul Anders Thomsen, har du læst Michael Gudnæs indlæg...

Jens Christian Jensen

Michael Gudnæs indlæg er absurd på mange plan. Bare udtrykket "en form for skjult pædofili" er sygt.

Det er vel kvinders egen vilje der bestemmer hvor meget eller hvor lidt de gør ud af sig selv. Det samme med mænd i øvrigt.

Jer er sammen med Poul Anders Thomsen enig i at det er dejligt når en kvinde vil gøre noget ud af sig selv. Jeg er helt sikker på at næsten alle kvinder også syntes at det er dejligt hvis en mand vil gøre noget ud af sig selv.

Kenneth Graakjær, Søren Jensen, Poul Anders Thomsen, Ulla Nygaard, Torben S Rose og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

@Jeg har altid set idealet om den hårløse kvindekrop som en form for skjult pædofili. Man forsøger at stjæle kvindernes identitet og gøre dem til små dukker, som man kan gøre med hvad man vil.
Utroligt, at de finder sig i det!@

At hvem finder sig i hvad? Du anklager voksne kvinder for at ville tiltrække pædofile.

Er du ok? Ned til cykelsmeden. Kæden er hoppet af.

Søren Kristensen

Prøv lige at høre her: Du må gøre som du vil. Hvis tror hår beskytter mod noget som helst, så behold det. Hvis du tror der samler sig fugt og bakterier i hår, så fjern det. Som mand ved jeg at hår og især skæg giver kløe og derfor fjerner jeg det. Men hvis du baserer din holdning på hvad du ser i reklamer og på de sociale medier, så er du bare selv ude om det.
Note: jeg antager at hårbund kløer, fordi hår skaber en større overflade som samler mere skidt og fugt. Men det er ikke noget jeg har videnskabeligt bevis for, det er bare en observation jeg har gjort - selv ved brug af vand og sæbe.

I øvrigt børster jeg også tænder, selv om de færreste gjorde det for hundrede år siden.

Søren Kristensen ved at børste tænder fastholder du andre i nogle magtstrukturer der fortæller dem at de er forkerte og urene. Det samme når du bader eller rammer indenfor toiletkummen.

Søren Jensen, Jens Christian Jensen og Torben S Rose anbefalede denne kommentar

Flere af kommentarerne i dette kommentarspor bekræfter en af pointerne i denne kronik. Nemlig at det bliver betragtet som værende provokerende at ’problematisere hårfjerningsnormen eller at gå direkte imod den…’

F.eks. når @Ulla Nygaard påstår at forfatteren er ’skrøbelig’ og har ’øv-følelser over at andre kvinder barberer sig stadig bliver trykt her på Information’ samt insinuere at forfatteren har ’problemer.’

Eller når forfatteren bl.a. bliver beskyldt for at være en ’kvindelig incel’ der mener at mænd skylder hende sex, et udsagn der på ingen måde er belæg for.

Torben S Rose

@ Søren Lind
Som jeg læser kommentarerne, er der en udpræget fri holdning til hårfjerning. Men at bruge tilfældige kommentarer på sociale medier til at beskrive en kvindeundertrykkende struktur i samfundet, den holder ikke, og det er for mig at se det der bliver opponeret imod.
Redaktionen på Information dyrker i den grad fortællingen om den undertrykkende mand. Ofte med fuldstændig søgte vinkler. Hvis vil vil, kan vi finde dæmoner overalt. Det er dog sjældent godt for noget.

Poul Anders Thomsen

@ Rikke Nielsen - Michael Gudnæs har jo en helt anden frisuresmag end jeg. Han er vist mere til en fuld Chewbacca, hvor jeg fortrækker et clean shave: Det er meget fint at vi har forskellig smag, det gør chancen større for at der er nogen til os alle sammen. Nogle kvinder har det på samme mede med mænds skæg og hårpragt. Nogle vil hellere have en Wolverine end Captain Picard. Folk må jo selv om hvordan de vil have det og folk må jo selv om de kan lide hvordan andre har det.

Bjørn Pedersen

@Søren Lind
Der eksisterer ikke nogen "hårfjerningsnorm" blandt mænd i Danmark. Det er muligt den eksisterer blandt piger og kvinder, men så må de jo bare lade vær at følge den påståede norm. Det er ikke hankønnets skyld, at en individuel kvinde ikke kan lade være at barbere sig.

Kristian Jensen

Jeg tror jeg har lidt svært ved at se problemet. Det er jo vinter for pokker. Hvem går rundt med bare armhuler og en bush der gror over bikinilinien eller ud på lårene lige nu og føler sig kvindeidealundertrykt. Det er for koldt til at gå på standen og svømmehallen er sikkert lukket pga Corona. Hvem er det i det hele taget relevant for? Hvis Claudia Serena Lundbye ikke gider barbere sig før til sommer, kan hun vel lade være, hvem skulle opdage det?

Søren Jensen

Det er en skøn debat. Fantastisk at se hvor lange breve nogen hellere vil skrive end svinge et razerblad, for ikke at forglemme, den klassiske dictomi: "Det er ikke mig den er gal med, jeg er perfekt som verden har skabt mig. Det er verden der er forkert. Verden skal ændre sig, før jeg ændrer mig.

Torben S Rose

@Søren Jensen
"Fantastisk at se hvor lange breve nogen hellere vil skrive end svinge et razerblad"
Nu har en en undskyldning næste gang kæresten kalder mig ækel, fordi jeg ikke har trimmet brystkassen. "Undskyld skat, jeg havde for travlt inde på Information.dk, så jeg nåede det ikke lige."

Morten Balling

Hvis man vil tro på sig selv, må man starte med at tro på at "tro på sig selv".

Søren Jensen

@ Torben S. Du kan jo sige at det er Claudia Serena Lundbye's skyld. Det er det jo på en måde også, hvis ikke hun skrev om det og så langt, så kunne du have nået så meget andet.

@Torben S

Jeg prøver ikke at beskrive nogen kvindeundertrykkende struktur i samfundet. Jeg vil dog stadig vove den påstand at kvinders behårede armhuler, eller ben, bliver betragtet som værende klamme eller provokerende af mange i den vestlige verden.

Om ikke andet kan det vel betragtes som en kendsgerning at langt de fleste kvinder i den vestlige verden barberer sig jævnligt, og at dette er et relativt nyt fænomen. Dette modefænomen har angiveligt resulteret i at flere kvinder, samt helt unge piger, forbinder deres naturlige kropsbehåring med noget skamfuldt og uhygiejnisk, på trods af at der intet belæg er for at kropshår er uhygiejniske. Forfatteren sætter blot spørgsmålstegn ved den kultur hun, og millioner af andre unge er vokset op i.

Nogle læser åbenbart en masse identitetspolitiske synspunkter ind i denne kronik, hvilket virker lidt søgt efter min mening.

Lene Henriksen, Winnie Stærke og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

@Bjørn Pedersen

Der findes vel en norm for danske mænds fjernelse af hår?

’Det er ikke hankønnets skyld, at en individuel kvinde ikke kan lade være at barbere sig.’
-Hvem påstår det?

Har du egentlig belæg for at forfatteren en ’kvindelig incel’ der mener at mænd skylder hende sex, som du tidligere har skrevet?

*Eller hvem påstår det modsatte ?

Torben S Rose

@Søren Lind
"Jeg prøver ikke at beskrive nogen kvindeundertrykkende struktur i samfundet".

Jeg beskylder ikke dig for at gøre dette. Derimod beskylder jeg Information, gennem Claudia Serena Lundbye’s kronik, at gøre det.

Men du kan have ret, måske ser jeg spøgelser.

Poul Anders Thomsen

Jeg har hørt om kvinder der fjerner hår fra overlæben og ved brystvorterne, fordi de er lidt for grove og mørke og leder tanken hen på overskæg og brysthår og så er der selvfølgelig dem med sammenvoksede øjenbryn. Må de heller ikke rette lidt på naturen, uden det er identitetsundertrykkende eller et overgreb mod kvinder?

Bjørn Pedersen

@Søren Lind
Der findes mange normer i forskelle dele af samfundet, afhængigt af job, afhængigt af alder, af kultur, af social klasse. Det er bare ikke noget der kan opstilles som "mænd", ubestemt flertal, vil helst have barbarede arme, kønsdele og ben. Det er sådan noget... ja, "Vi Unge" vrøvl, Alt for Damerne vrøvl, alle-dameblade-vrøvl. Ligesom "kvinder elsker når du klasker dem i røven - og rigtige mænd har da brug for en umuligt dyr, ny sportsvogn!", eller hvad herreblade fordummer mænd med i dag. Er de marketingfolk der sælger den slags blade til rige fjolser op til halsen i dumheds-prestige, folk der på nogen måde bruger "magt" imod de rige fjolser? Nej. De bruger prestige. Prestige er ikke noget man undertrykker med, ikke noget man kan undertrykke med. Dem der kommer i kontakt med det prestigefulde, og lader sig forføre af det, vil selv tage del i prestigen.

Til et andet emne: Først problematiserer skribenten at der opstilles et falsk "for eller imod", så argumenterer hun imod den såkaldte hårfjerningsnorm, for så at ende med et:

"Og allervigtigst håber jeg, at det kan bidrage med en grundfølelse af at være okay lige præcis, som man er. "

At være "lige præcis, som man er", indebære jo også at føle afsky overfor kropsbehåring. Og så er det jo også en norm i sig selv. Hvad incel-prædikatet angår, er det ikke noget hun kalder sig selv. Det er hendes fantasi om at kvinder skulle være i nogen særligt "uretfærdig" situation, at de skulle være "ofre" for mænds "magt", når de ... "tvinges".... til at tage makeup på, fjerne hår, tage tøj på de tænker vil imponere mændene. Denne måde at tænke sig selv som et "seksuelt offer" på, hvor offerrollen tillægges simpelthen det at følge nogle, i hendes miljø gældende, skønhedsidealer. Det er præcis den der "jeg har krav på at andre er tiltrukket af mig fordi jeg er et unikt, lille snefnug", som man finder hos incels. Det man på engelsk ville kalde "entitlement". Bare seksuelt.

Som jeg skrev indledningsvis, bør man skrive uopfordret til en person at man synes de er utiltrækkende, uanset grunden? Nej, det ville da være respektløst. Men der kan jo være tidspunkter, hvor både mænd og kvinder kan finde ud af - efter de har smidt tøjet - at de egentlig ikke tænder på hinanden. Er det kejtet, er det socialt ubehageligt, at skulle fortælle den anden person at man egentlig overhovedet ikke er seksuelt, æstetisk, romantisk tiltrukket af dem... pga. *indsæt selv reel eller forestillet skønhedsfejl*? Ja da, og der er måder at slippe ud af den situation uden at skulle sige det ordret - hvis ikke det ligefrem er... biologisk evident at man ikke finder den anden person tiltrækkende. Ringer kvinden/manden dog næste dag, og spørger: "Var det mig, du ikke fandt tiltrækkende?", jamen... det kan siges på nok så en høflig måde, men det rammer da stadig hårdt uanset hvem man er, uanset hvilket køn, eller seksualitet man er, at få direkte at vide - eller bare indirekte, klodset at vide, at den anden person ikke synes man ser godt nok ud alligevel.

Det er godt at lære at "være den man er", hvad end det så egentlig betyder. Men man skal også lære sig, at "den man er" ikke er nok for alle andre. At alle andre ikke har, og ikke BØR have, nogen forpligtelse til at behandle dig som "den du er". Fordi den du "er", ikke nødvendigvis er den du faktisk viser dig som, udadtil. Jeg kan mene at jeg er Guds gave til kvindekønnet. Det betyder ikke at jeg er. Hvis jeg tror at jeg er, er det sandsynligt at jeg misfortolker signaler. Det samme kan kvinder gøre.

Konklusion: Alle "de andre" tager ikke per definition fejl om alt, og at "normen" er imod naturlig behåring (eller den lokale norm, i al fald), er jo netop ligegyldigt for både den pågældende, behårede kvinde, men også for den pågældene mand, der ikke finder behåring tiltrækkende. Du kan ikke "argumentere" dig til at finde en for dig radikalt utiltrækkende kvinde tiltrækkende. Fordi det er den *du* er. Også selvom det måtte såre den pågældende kvindes følelser.

@ I klasseværelset må jeg lægge øre til mine mandlige medstuderende, der mener, at det er ulækkert, når piger ikke er glatbarberede, og i omklædningsrummet hører jeg min veninde panikke over, at hun ikke har fået barberet sig under armene. Hver dag bliver jeg mindet om, at min krops naturlige tilstand er forkert@

Eller også er du bare så totalitær at du ikke tolerer at andre har forskellige holdninger. Trist at du er så dårligt uddannet i demokrati at du ikke har forstået hvor dine følelser ender og andres rettigheder begynder. Hvem har dog kultiveret de ekstreme prinsesse-følelser i dig?

Kenneth Graakjær

På maleriet "The Birth of Venus" fra 1879 ses Vesu ganske uden hverken tøj eller kropsbehåring.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Birth_of_Venus_(Bouguereau)

Fjernelse af kropshår har været praksis længe får en virksomhed forsøger at slå mønt på det. Hvad er også det for et sørgeligt verdensbillede hvor virksomheder kan påvirke tilfældige mennesker til at bruge tid og penge på noget nyt, bare fordi de siger det.

Fjernelse af kropshår går meget længere tilbage og er beskrevet hos både romerne og ægypterne. Og desuden for begge køn.

Men det er trist læsning at man kan være så skrøbelig i sin tankegang at man ikke tåler at møde en holdning eller ideal, der ikke flugter med ens egen. Og at man vil bruge tiden og gøre sig ulejligheden om at skrive et indlæg i Information, men ikke en simpel google-søgning for at undersøge sin præmis.

Søren Jensen, Ulla Nygaard og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

17/jan/2021

Kære Venner (m/k),
for mig at se (i og med mine øjne),
er en kvindes krops-behåring en helt
naturlig af hendes kvindelighed, som
ikke skal fjernes, endsige reduceres.
En kvinde med meget behåring er en
ur-kvinde, som jeg vil nyde et kende :-) ...

Kærlig hilsen
Claus