Klumme

Måske er den virkelige revolution ikke ude i verden, men omme i din egen baghave

Jeg plejede at tænke, at intet kunne være mere navlepillende og verdensfjernt end at gå og rode i sin egen baghave. Men ofte griber den lille verden ind i den store, og måske kan ens uslåede græsplæne og kompostbunke også ende som en lille revolution, skriver klummeskribent Nanna Goul
»Da jeg første gang stødte på Frank Jægers digt ’O at være en høne’, gik jeg i gymnasiet og havde meget svært ved at finde ord, der kunne rumme den foragt, digtet vækkede i mig,« skriver Nanna Goul. I dag har hun ændret mening.

»Da jeg første gang stødte på Frank Jægers digt ’O at være en høne’, gik jeg i gymnasiet og havde meget svært ved at finde ord, der kunne rumme den foragt, digtet vækkede i mig,« skriver Nanna Goul. I dag har hun ændret mening.

Staus Jacobsen

Debat
5. januar 2021

Da jeg første gang stødte på Frank Jægers digt »O at være en høne«, gik jeg i gymnasiet og havde meget svært ved at finde ord, der kunne rumme den foragt, digtet vækkede i mig. Det var i de tider, hvor mit hår skiftede farve hver eller hver anden uge, og hvor weekender ofte gik med at demonstrere for bilfrie byer i udvalgte jyske småbyer i Trekantsområdet.

Jeg og mine venner havde en klar fornemmelse af, at den store verden skulle ændres radikalt, og at den i øvrigt kaldte på os. Desværre virkede verden ikke særligt interesseret, når vi på en af strøggaderne i Horsens eller Nørre Snede kom gående med hinanden i en parade af trillebøre (vi havde ikke ladcykler) med hjemmelavede bannere lavet af tidligere tiders spøgelseskostumer. Genbrug gik vi også ind for.

Alligevel gav det en god følelse, sådan at kæmpe for en større retfærdighed, den skulle de jo heller ikke snydes for i Nørre Snede. Hvad der derimod var topmålet af meningsløshed, ja, det var da sådan noget, som der stod i det digt af Frank Jæger fra 1949, også kendt som ’være-digtet’, hvilket jeg sgu da var ligeglad med, for tænk at skrive sådan noget vrøvl i den første strofe:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Helle Wisbech

Tak for den :-)

Mette Johansson, Freddie Vindberg og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Ethvert menneskes Henry David Thoreau agtige erkendelser er altid velkomne. Jeg vil tro at det gør mennesket stor lykke i sit eget liv at komme tilbage til noget simpelt og substantielt, der fjerner sig fra præstationssamfundets overfladiske jagt på status og dets umådelige fråseri og forbrug.

Men der eksisterer ikke politisk revolution for sig selv i individets eget liv. Vi kan ikke blot 'hver gøre vores' også håbe på den store forandring. Det er en falliterklæring for forandringen. Den store forandring kræver politiske massebevægelser og statslig handling! Vi kan ikke bare hver især flytte på landet, dyrke en urtehave også håbe på det bedste.

Vi har i dag et særligt elsket begreb, som mange mennesker bruger om alle pseudo-forandringer. Særligt i den journalistiske klasse; En 'bevidsthedsrevolution' det er at gøre noget udaf ingenting, som jeg ser det og det skal vi i grunden passe på med, hvis vi netop vil gøre rigtige fremskridt i klimakampen.

Afsondring, simplificering og forbindelse til naturen er godt for os alle som individer, men det bærer ikke i sig selv et politisk eller "revolutionært" potentiale.

Thomas Jensen, Søren Porse, Mogens Holme, Tobias Jørgensen, Martin Lau og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Skøn artikel.

Man kommer jo til at nynne: "...skriver jeg, med kruspersille, verdens mindste heltekvad"

Thomas Jensen

Jeg er 100% enig i Gustav Alexandrrs betragtninger. Og Nanna Goul burde overveje hvor meget danske haver arealmæssigt udgør i forhold til landbrugsjord. Insekthoteller kan aldrig blive andet end et feel good-projekt, når landbruget står for 95% af vores brug af gift til ukrudtsbekæmpelse.