Kronik

Magteliten er domineret af idéen om, at klimapolitik ikke må gå ud over konkurrenceevnen

Den grønne omstilling står højt på dagsordenen blandt magtfulde organisationer, men jo tættere man kommer på kernen i den danske magtelite, jo mindre må klimapolitik gå ud over vækst og konkurrenceevne, skriver sociolog Eva Matthiesen Jaffke i dette debatindlæg
Regeringens nye ’grønne’ skattereform er et tydeligt eksempel på, at den grønne omstilling kun står højt på dagsordenen, så længe den ikke går ud over den økonomiske vækst, skriver dagens kronikør.

Regeringens nye ’grønne’ skattereform er et tydeligt eksempel på, at den grønne omstilling kun står højt på dagsordenen, så længe den ikke går ud over den økonomiske vækst, skriver dagens kronikør.

Jakob Dall

Debat
21. januar 2021

De mest magtfulde organisationer i den danske magtelite er domineret af et klimasyn, hvor den grønne omstilling er god, så længe den hverken går ud over danske virksomheders konkurrenceevne eller begrænser folks valgfrihed. Regeringens nye ’grønne’ skattereform er et tydeligt eksempel på dette.

Da jeg til mit speciale interviewede 12 nøgleaktører fra politik, erhvervsliv og forskningsverdenen i den danske magtelite om deres klimasyn, fandt jeg fire forskellige perspektiver: To dominerende perspektiver, som begge er orienterede omkring økonomisk vækst og teknologiske løsninger samt et socialistisk og et økoradikalt alternativ.

Jo tættere man kommer på kernen af magtnetværkene, jo stærkere står de perspektiver, der fokuserer på økonomisk vækst og teknologiske løsninger.

Ifølge sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard findes der i Danmark en lille gruppe af mennesker og organisationer, som er forbundet gennem deres poster i landets mest indflydelsesrige bestyrelser, råd, nævn, udvalg og fonde, og som derigennem udøver stor politisk indflydelse; de kalder dette for magteliten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Forhåbentlig vil 'konkurrenceevne' snart være et stendødt begreb - bortset fra i forhold til at sikre bæredygtighed og minusvækst.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Udmærket kronik. Som almindelig klimaaktivist ser jeg dog ikke noget nyt i, at folk taler ud fra deres stillinger og månedsløn og ikke ud fra et helhedssyn. Gjorde de det sidste, kunne de måske blive fyret, og det der med børnenes fremtid er ikke så vigtigt, at man ligefrem skal rage uklar med ledelse og kolleger.
At hajer og spækhuggere går på rov og vil angribe begrænsningerne, ved vi alle. Nu har vi fået en slags beviser, og det er da meget godt. Bedst ville det være, hvis der kunne gøres noget ved det, altså ødelæggelsen af børnenes fremtid. Det vil kun ske gennem revolution af en slags fx en indre, men det er der ikke meget, der tyder på. Der er nok ikke andet at gøre end at deltage i konkurrencen om at komme først til helvede, og her har DK førertrøjen på.

Luther sagde disse vise ord: ‘Synd tappert’ og da 70% af befolkningen er lutheranere, er vi ganske gode til det, også på klimaområdet.

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Peter Mikkelsen, Jeppe Lindholm og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det forbandede ved de alvorlige konsekvenser klimaforandringer medfører er, at når de først for alvor bliver synlige, og det for en hver er åbenlys nødvendig at gribe ind, da er det alt alt for sent at kunne gøre noget. Vi har i mange år bevidnet, at isen smelter, særligt i de nordligste regioner. Det samme gælder vinteren i Danmark, som ikke længere eksisterer. Vi er godt klar over den er gal. Men nægter at erkende det. For slet ikke at tale om at gøre noget ved det, andet end lidt små reparationer på overfladen, så verden igen synes intakt og for at få feel good fornemmelsen tilbage når vi shopper videre. Så snart corona krisen er nogenlunde slut flyver vi igen ud i verden. Og det i et hidtil uset omfang som om det er sidste udkald. Sidste chance. Og børnene. Ja, det får alt hvad de peger på. Det må da være nok.

Men sådan er det vel bare at være menneske.

Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Niels-Simon Larsen, Peter Beck-Lauritzen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Bent Christensen

Nu anser jeg mig ikke for at tilhøre magteliten, men hvis vi taber for meget i konkurrenceevne , vil det betyde at antallet som får indkomst fra det offentlige vil stige. Dette vil så medføre at dem som endnu arbejder i det private skal forsørge endnu flere.

jens christian jacobsen

'Der er brug for, at organisationernes egne medlemmer tager et internt opgør, og at den danske magtelite formulerer en alternativ model for dansk økonomi fremover.'
Det gør de nok først når de står i vand til knæene. Så er meget alligevel for sent. Desuden er det -heldigvis - politikere der skal beslutte hvilken retning samfundet skal bevæge sig i retning af. Det kunne have været spændende hvis kronikøren havde inddraget det magtspil der givetvis finder sted om indflydelse på de politikker, som regeringen beslutter. Er det fx de store erhvervsorganisationers indflydelse der hindrer eller forsinker indførelse af effektive CO2-afgifter?

Niels-Simon Larsen

De store organisationer er selvbevarende. Dem skal vi ikke vente nytænkning fra. Det nye skal komme fra græsrodsorganisationerne, og de kan desværre ikke finde fælles fodslav. Derfor går det den vej hønsene skraber.

Jeppe Lindholm

Menneskeligheden står over for et afgørende skildepunkt. Kommer vi helskindet ud over industrialiseringssamfundet og ind i det høj teknologiskesamfund i en verden i balance eller fejler vi med en ødelagt klode? Hvis vi fejler, så viser det, at der højst sandsynlig ikke findes en overlegen livsform derude i universet. Hvis vi overkommer springet kan det vise, at der venter en fantastisk fremtid.

Man må håbe det bedste. For der er ingen vej tilbage. Sådan er det. For hånden på hjertet, ingen vil træde tilbage, de fleste vil fremad.