Kommentar

Mattias Tesfaye: Dansk Folkepartis lovforslag om at fjerne ansøgere fra muslimske lande skal selvfølgelig behandles

DF’s lovforslag om at fjerne ansøgere fra muslimske lande må gerne fremsættes. For det er en del af demokratiet, at meninger brydes i Folketingssalen, og det er helt normalt, at ministre hjælper med at udarbejde ændringsforslag, som regeringen selv er modstander af, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i dette debatindlæg
Debat
5. januar 2021

To gange om året vedtager Folketinget et lovforslag, der gør det muligt for tusindvis af medborgere at få dansk statsborgerskab.

Jeg bliver her i avisen kritiseret af 27 af disse kommende statsborgere for at have ydet teknisk bistand til, at Dansk Folkeparti kan fremsætte et ændringsforslag om at fjerne ansøgere fra muslimske lande.

Den kritik, synes jeg ikke, er rimelig.

Jeg er ikke tilhænger af, at statsborgerskab skal tildeles på baggrund af, hvilket land man kommer fra, og slet ikke med en begrundelse om, at hovedparten af befolkningen i det land har en bestemt religion.

Men det er helt normalt, at ministre er behjælpelige med at udarbejde ændringsforslag, som regeringen selv er modstander af. Det er trods alt en del af demokratiet, at meninger kan brydes i folketingssalen, og at forskellige forslag kan komme til afstemning.

Enhver kan i øvrigt gå ind på Folketingets hjemmeside og læse i lovforslaget, hvilket land hver enkelt ansøger kommer fra. Sådan har det altid været.

Der offentliggøres altså ikke nogen nye oplysninger om ansøgerne i DF’s ændringsforslag. Derfor mener jeg principielt, at forslaget skal have lov til at blive fremsat og behandlet. Også selv om jeg er imod det.

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Jeg er ikke tilhænger af, at statsborgerskab skal tildeles på baggrund af, hvilket land man kommer fra, og slet ikke med en begrundelse om, at hovedparten af befolkningen i det land har en bestemt religion.", skriver ministeren. Men han er tilhænger af at ens demokratiske rettighder (beboerdemokrati) og frihed tii at bo hvor man vil afhænger af, hvor man eller ens forældre kommer fra!

Flemming Berger, Viggo Okholm, Maj-Britt Kent Hansen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Per Klüver:
Det er han desværre ikke alene om, men forslaget om at fjerne den skændsel skal så behandles.
Vi må håbe det bedste-i det mindste der nuanceres på den lov.