Klumme

Det er en modig tillidserklæring til børn, at DR laver tv om Johns lange dillermand

DR har vurderet, at et børneprogram om en mand med verdens længste diller er på den rigtige side af grænsen. Det er i grunden ret fantastisk, skriver journalist Kristian Villesen i dette debatindlæg
John Dillermand bygger på en lang dansk tradition for det, man i en international sammenhæng kan kalde aparte børne-tv. Fra Poul Nesgaard til Onkel Reje har DR lavet børnefjernsyn, som udfordrer, men som også tager barnet seriøst. Og det kan virke stødende, hvis man har en forventning om, at børn skal beskyttes fuldstændig fra de voksens verden, skriver Kristian Villesen.

John Dillermand bygger på en lang dansk tradition for det, man i en international sammenhæng kan kalde aparte børne-tv. Fra Poul Nesgaard til Onkel Reje har DR lavet børnefjernsyn, som udfordrer, men som også tager barnet seriøst. Og det kan virke stødende, hvis man har en forventning om, at børn skal beskyttes fuldstændig fra de voksens verden, skriver Kristian Villesen.

Christen Bach

Debat
7. januar 2021

Et børneprogram om en mand, der hedder John og har verdens længste diller, kan kun blive en realitet ét sted i verden. I Danmark. Vi er omtrent lige så underlige, når det kommer til børnefjernsyn, som Johns dillermand er lang.

Det store spørgsmål er naturligvis, om det er os eller resten af verden, der har fat i den lange ende, for nu at bruge det udtryk? Jeg hælder til, at det er os. Men diskussionen er ikke nem.

Debatten om DR Ramasjangs nye program John Dillermand er som forventet i fuld gang i denne uge. Hvad Morten Messerschmidt (DF) synes om serien, behøver vi slet ikke at referere. Andre elsker og hylder den, og inden længe vil der formentlig være udenlandske medier, der skriver historien om det skøre skandinaviske land, hvor de fire- til otteårige ser et program om en voksen mands diller – og vi kan dele artiklen og sige: »Se, hvad vi sagde!«, uanset om vi er på det hold, som elsker eller frygter John Dillermand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Jeg tænker på hvad den mor til to meget forskelligt udstyrede drenge mon siger? Om nogen ved hun hvad forskellen har betydet for det barn der følte sig underlegen pga. den mindre tissemand.
Hvor mange voksne mænds følelser mon bli’r udlevet her? Er det modigt at få den ide?

Puritanisterne helt til højre og venstre er dem der har ondt i røven over det og det er bevis nok på at det er en fin idé.