Kronik

Det nuværende skattesystem er hovedløst set fra et grønt perspektiv

Der er brug for grundlæggende at gentænke vores skattesystem, så det materielt belastende forbrug beskattes meget hårdere end det mindre belastende. Den sociale slagside skal modvirkes gennem grønne checks og større omfordeling, skriver forfatter Per Bregengaard i denne kronik
Spørgsmålet er ikke alene, om vi vil tilskyndes til at spare på benzin og kød ved at betale mere for disse goder, skriver dagens kronikør – »spørgsmålet for den brede befolkning er, om vi vil gøre det ikke alene af hensyn til klimaet, men også for at skabe større livskvalitet for flere mennesker«.

Spørgsmålet er ikke alene, om vi vil tilskyndes til at spare på benzin og kød ved at betale mere for disse goder, skriver dagens kronikør – »spørgsmålet for den brede befolkning er, om vi vil gøre det ikke alene af hensyn til klimaet, men også for at skabe større livskvalitet for flere mennesker«.

Mads Nissen

Debat
7. januar 2021

En grøn skatte- og afgiftsreform er fyldt med alvorlige udfordringer. Men kuren mod en social utilfredshed og gule veste er ikke den handlingslammelse, som den seneste aftale om energiafgifter er udtryk for. Kuren er social ansvarlighed.

Formålet med en grøn skattereform er at ændre forbrugsmønstre, så vi ikke får et ringere, men gerne et bedre liv. Udfordringerne handler derfor også om beskæftigelse og ikke mindst om, at omstillingens byrder ikke bæres af de ringest stillede, mens andre med flere midler blot kan betale sig fra at ændre deres ressource- og CO2-forbrug.

For både at sikre den grønne omstilling og social retfærdighed skal vi tænke CO2-besparelser og grønnere løsninger ind i en mere omfattende skatte- og afgiftsreform. Vi skal bruge skattens skarpe klo til at fremme en socialt ansvarlig, bæredygtig omstilling af samfundet.

Det nuværende skattesystems bærende elementer er skat på arbejdsindkomster og salgsskatter (moms). De er forholdsvis stabile og generelt set voksende offentlige indtægtskilder i en vækstøkonomi. Det er på mange måder fint, men skidt set ud fra en grøn dagsorden.

Begge skatter begrænser naturligvis forbruget. Men de rammer i flæng og er uden grøn omtanke.

Den høje skat på arbejdsindkomst og moms på vedligeholdelses- og isoleringsarbejder medvirker eksempelvis til, at man river bygninger ned og starter forfra med klimabelastende beton og præfabrikerede byggeelementer, nye vinduer og døre m.m.

En grøn punktafgift på CO2 vil begrænse produktion af nyt og derfor fremme vedligeholdelse og reparationer. Det giver en klimagevinst.

Mindre moms og skat på arbejdsindkomster motiverer ikke alene til arbejdsintensiv vedligeholdelse, men skaber også et større økonomisk rum for forskellige typer af grønne skatter og afgifter uden nødvendigvis at berøre den samlede forbrugsmulighed.

Undgå den sociale slagside

Man kan med forøgede afgifter på miljøbelastende produktioner ramme særlige dele af forbruget og fremme de mindre skadelige. Det er grøn omtanke. Grønne punktafgifter er således intelligent beskatning, hvis man vil bremse det klimaskadelige forbrug.

Det giver klimamæssigt mening, at man økonomisk motiveres til at vælge at få sine sko eller iPhone repareret som alternativ til dyre nyanskaffelser. Det giver god grøn mening, at man tilskyndes til at vælge at køre med tog og bus og anvende cyklen suppleret med en delebil eller taxa i ny og næ frem for at anskaffe og køre i en dyr bil.

Høj skat på arbejdsindkomst og moms betyder mindre af det, der koster meget menneskeligt arbejde, og fremmer den automatiserede industrielle, ressourceforbrugende masseproduktion. Mindre moms og skat på arbejdsindsats er tilmed fremmende for beskæftigelsen. Efterspørgslen efter arbejdskraft vil derfor stige og ledigheden sænkes.

Men er det socialt bæredygtigt at finansiere skattelettelser på arbejde og moms med grønne punktafgifter?

Punktafgifter er socialt set hensynsløse, hvis det ikke handler om luksusgoder som store benzinslugende biler og lystbåde, som de mindrebemidlede alligevel ikke har råd til. Mest hensynsløs er eksempelvis en kroner-og-ører-afgift pr. kilo oksekød. Mindre hensynsløs er en procentvis afgift, hvor man betaler mere i kroner og ører for et kilo dyr udskæring i forhold til et kilo billigt hakket kød.

Afgifter rammer i bedste fald forskellige indkomstgrupper proportionalt. Det står i modsætning til den progressive indkomstskat, hvor de højere indtægtsgrupper betaler mere pr. tjent krone end de lavere på grund af bundfradrag og topskat.

Mindre skat på arbejde omvekslet til grønne punktafgifter skaber derfor umiddelbart en asocial omfordeling. Men den kan der kompenseres for gennem grønne checks til de lavere indkomstgrupper og forbedringer af overførselsindkomsterne. Og så ville det også hjælpe at sænke bundskatten, genindføre mellemskat og forhøje topskatten for meget store indkomster.

Sørger man for at neutralisere skatteomlægningernes sociale slagsider, så ændrer de grønne skatter og afgifter udelukkende på folks prioriteringer og ikke på samfundets ulighed. Forbrugerne får både negative og positive økonomiske tilskyndelser til at vælge anderledes.

Ændringer i det private forbrugsmønster er vigtigt for klimaet. Men det kan også hjælpe at flytte noget af det private forbrug over til offentligt finansieret forbrug.

Plads til forbedringer

En nedgang i det private, materielt prægede forbrug er ikke det samme som en nedgang i vores livskvalitet. Noget af det private materielle forbrug kan erstattes af en vækst i offentlig service og velfærd i form af bedre omsorg, sundhed, læring og udfoldelsesmuligheder. Disse ting bruger meget færre materielle ressourcer og udleder mindre CO2 pr. anvendt krone end det mere materielt prægede privatforbrug.

Vores livskvalitet må bedømmes i forhold til opfyldelsen af menneskers behov. Vi har med velfærdsstaten erkendt, at efterspørgsel på det private marked ofte ikke er identisk med og dækker vores behov.

Du kan udmærket have behov for en dyr tandbehandling, men har du ikke pengene, kan du ikke købe den. Skattebetalt tandbehandling (eventuelt afstemt i forhold til indtægt og formue) kan løse det problem. Omfordeling via skat skaber muligheder for, at flere rimelige behov kan indfries for dem, der ikke har midlerne til at betale for dem. Det giver folk en højere livskvalitet.

Opfyldelsen af mange af vores behov er ligefrem umulige eller vanskelige at efterspørge på et marked. Det gælder vores behov for et stabilt klima, ren luft, sikker trafik, fremkommelighed og adgang til naturen. De må derfor pr. definition være et offentligt anliggende for at blive et gode, vi kan nyde.

Endelig er der utallige behov, som ikke alene er individuelt forankret, men også udtryk for flere interessenters behov. Et barn kan savne sin børnehave. Forældre har behov for pasning for at kunne gå på arbejde, og arbejdsgiverne har brug for forældrenes arbejdskraft. Daginstitutioner er på den måde et fælles behov. På samme måde tjener sundhedssektoren flere formål i forhøjelsen af den enkeltes livskvalitet.

Vi har derfor valgt, at daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen, idrætsanlæg, naturområder osv. varetages af det offentlige – eller i det mindste i udstrakt grad er offentligt finansierede.

Men dækker omfanget og kvaliteten i dag vores behov? Er der tilstrækkeligt med hænder til at løfte fællesskabets opgaver?

Der er masser af plads til forbedringer. Spørgsmålet er derfor ikke alene, om vi vil tilskyndes til at spare på benzin og kød ved at betale mere for disse goder. Spørgsmålet for den brede befolkning er, om vi vil gøre det ikke alene af hensyn til klimaet, men også for at skabe større livskvalitet for flere mennesker.

At de bredeste skuldre bærer en tungere del af skattebyrden i finansieringen af et større offentligt forbrug, samtidig med at der sker en social ansvarlig forskydning fra skat på arbejdsindsats til grønne punktafgifter på klimabelastende forbrug, det skal være kernen i en grønnere og mere omfattende skatte- og afgiftsreform.

Per Bregengaard er medlem af Enhedslistens Politisk Økonomisk udvalg, forfatter og redaktør på bogen ’Skattens skarpe klo – et skattepolitisk bidrag til en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik’, der er udgivet på Forlaget Solidaritet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor er du - Helle Walther ?

Ib Christoffersen

Peter Olsen, men der er jo ingen partier der vil mindske klasseforskellen. Selv de røde partier tørrer regningen af på den halvdel af danskerne med de laveste indkomster.