International kommentar

Nytårsforsæt for 2021: Læg en moralsk plan

Nytårsforsætter lægger ofte op til livsstilsændringer, men viljen til at blive bedre bør have et andet og større fokus end øget personligt velvære i form og slankekur og bedre arbejdsvaner. Du bør lægge en moralsk plan, der peger ud mod verden, skriver moralfilosofferne Peter Singer og Agata Sagan i denne klumme
De første januardage er nytårsforsætternes tid: Vi lover os selv at komme i bedre fysisk form, spise sundere, spare mere op, smide nogle kilo, undgå stress. Men i stedet for at kigge indad, burde man lave nogle moralske nytårsfortsæt der også gavner omverdenen, mener Peter Singer og Agata Sagan. Her er vi til seniorfitness i Herlev.

De første januardage er nytårsforsætternes tid: Vi lover os selv at komme i bedre fysisk form, spise sundere, spare mere op, smide nogle kilo, undgå stress. Men i stedet for at kigge indad, burde man lave nogle moralske nytårsfortsæt der også gavner omverdenen, mener Peter Singer og Agata Sagan. Her er vi til seniorfitness i Herlev.

Tor Birk Trads

Debat
6. januar 2021

De første januardage er nytårsforsætternes tid: Vi lover os selv at komme i bedre fysisk form, spise sundere, spare mere op, smide nogle kilo, undgå stress. Nogle sætter sig også som mål, at de vil være mindre kritiske over for deres livspartner, besøge deres farmor oftere, dyrke venskaber mere. Men ifølge en amerikansk undersøgelse er det kun 12 procent, som beslutter at stræbe efter at blive et generelt ’bedre menneske’ i moralsk forstand.

En forklaring kan være, at de fleste fokuserer på eget velvære og ikke ser moralske forbedringer som en del af deres egeninteresse. En mere nådig forklaring kan være, at mange tror, at moral primært handler om at indordne sig under bestemte regelsæt for, hvad vi ikke bør gøre.

Det sidste er ikke så overraskende i samfund, der bygger på jødisk-kristne traditioner, hvor De Ti Bud regnes for morallærens hjørnesten. Men flere af de traditionelle moralbud har kun lille relevans for moderne menneskers hverdagsliv. Få havner i dag i situationer, hvor de fristes til at slå ihjel eller stjæle.

Hylder man en sådan moralopfattelse, og er man i stand til at opretholde en nogenlunde levestandard, er det måske ikke indlysende, hvorfor man skulle stræbe efter at blive en bedre person. En undersøgelse blandt voksne amerikanere viser da også, at kun 23 procent »ofte« overvejer de etiske aspekter ved deres livsvalg, mens 31 procent oplyser, at de »af og til« kan have sådanne overvejelser.

Moralsk refleksion

Hvad med de sidste 46 procent? Er de så ligeglade med moral? Næppe, for samme undersøgelse afdækker, at 87 procent er enige i, at det er vigtigt, at børn undervises i moralsk refleksion fra børnehaven til gymnasiet. Måske er det mere retvisende at sige, at mindst tre fjerdedele af amerikanerne nok ser moralske hensyn som væsentlige, men ikke nødvendigvis mener, at de kræver større tankevirksomhed eller undersøgelser af verdenssammenhænge.

Men man kan ikke blive et bedre menneske uden dyb eftertanke og hårdt arbejde. Bestandig står vi over for moralske valg. Globale problemer som klimaforandringer, ekstrem fattigdom, rovdrift på milliarder af produktionsdyr i fabrikslandbrug, overfiskning af have – og pandemier ikke at forglemme – rejser indviklede spørgsmål om, hvordan vi bedst kan bruge vores midler, hvordan vi optimalt fordeler dem for at hjælpe andre, hvad vi bør spise, og hvad vi kan gøre for at øve indflydelse på hinanden og på vores regeringer. Moralske kodekser, som blev formuleret for årtusinder siden, kan ikke fortælle os, hvad vi skal gøre ved klimakrisen, miljøforringelser og dyremishandling – endsige hvordan vi bedst forvalter vores ansvar som demokratiske samfundsborgere.

Vi er nødt til at sætte os grundigt ind i problemstillinger som de nævnte, prioritere mål og midler og overveje, hvor vi gør bedst fyldest og mest nytte. Her kommer nytårsforsætterne på ny ind i billedet.

Mål og delmål

Vi bør stræbe efter bevidst at afklare, hvordan vi kan leve etisk. Det er en vildfarelse at tro, at vi kan vente, indtil livet presser os ud i situationer, hvor vi bliver nødt til at træffe et vanskeligt moralsk valg.

Bedre er det at sætte sig mål – selv små mål – der kan blive etaper imod større. Læg en moralsk plan. Tænk over dine værdier, og udvælg dig en eller to mærkesager. Du vil så kunne holde dine værdier i hævd ved at leve på en måde, der fremmer den gode sag, du går op i – om det så er ved at mindske dit personlige bidrag til klimaforandringer eller dyrs lidelser eller ved at finde frem til de organisationer, som mest effektivt hjælper mennesker i den dybeste fattigdom og støtte dem med tid, engagement og penge.

Lægger du en moralsk plan, er det vigtigt at notere sig, hvilke fremskridt du gør hen ad vejen. Stræb ikke efter perfektion, for næsten ingen er perfekte. Helgenagtig selvudslettelse er ikke værd at stræbe efter. Men vær stolt, hver gang du når et af dine delmål, og forsøg at bygge videre på det i de kommende måneder og år.

Peter Singer og Agata Sagan er moralfilosoffer.

© Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her