Ondskabens ansigt, Mitch McConnell, er blevet tilbagetogets helt

Hvis en underoverskrift skulle være en appetitvækker til den efterfølgende artikel, er det ikke lykkedes her. Efter at have læst den 3 gange gav jeg op. Jeg tror vist der står: Man kan kun lave fremskridt her i verden..... hvis .... den..... man har kæmpet for, er en sand demokratisk helt. ? Jeg kom aldrig til artiklen.

Man har et standpunkt til man tager et andet! Mitch McConnells tale var helt nødvendig og det indså han, men lur mig om ikke han læner sig tilbage og venter på hvilken vej vindene kommer til at blæse i Det Republikanske Parti før han rent faktisk vælger side? Det bliver en kamp hos Republikanerne og den retning der vinder, moderat eller stærkt højreorienteret bliver betydningsfuld for Joe Bidens muligheder for at få sin politik igennem - uagtet han har flertal i begge huse er et samarbejde nødvendigt for at føre politik der er bæredygtig i fremtiden og ikke blot rulles tilbage ved første lejlighed; en politik som den overvejende del af befolkningen også kan se sig selv i.

Rune, uhyre velskrevet og konstruktiv kommentar, der flugtede med min spontane reaktion, da jeg så talen, som burde have bremset den efterfølgende protest fra Ted Cruze. MEN du viser McConnell for megen ære: det ligner en tanke, at han først ændrede signaler præcist dagen efter at have mistet flertallet i Senatet!

Jørgen Huno Rasmussen skrev kommentaren på Agnete Korsgaards abonnement.

På linje med andre kommentarer herover vil jeg sige at RL giver for meget kredit til McConnell. Hvis fornuften er ved at indfinde sig hos ham, så skal det selvfølgelig hilses velkommen, men at kalde ham en tilbagetogets helt er at stramme den gevaldigt. Dels er det én enkelt tale holdt i et meget anspændt øjeblik, dels har han travlt med at bebrejde Demokraterne for at have gjorde det samme, sådan what-aboutish. Jeg ser snarere McConnell ved en af de lange håndvaske, som var i skolerne i gamle dage, sammen med hans kone Elaine Chao, Lindsey Graham, Betty de Vos, Ted Cruz, Donald J. Trump og andre af øjeblikkets vindbøjtler og heltemodige opportunister.
Af de nævnte er det kun den sidste, som risikerer at blive kaldt op til inspektøren for at se, om der stadig er snavs på fingrene.

Lige en ting mere: Hvis de, der prøver at overtale Trump til at træde tilbage, skulle få held med det, så er der, så vidt jeg kan se, en risiko for en gentagelse af Nixon-Ford-stuntet i 1974, hvor Ford skyndte sig at udstede en amnesti til Nixon, da denne trådte tilbage for at undgå en rigsretssag. Altså: Trump træder tilbage, Pence tager over og for gammelt venskabs skyld eller af ren og skær frygt, tildeler han Trump amnesti.
En mere sikker vej vil være enten at bruge den 25. tilføjelse til forfatningen eller en rigsretssag. Det første vil Pence næppe gå med på, og så er der kun impeachment tilbage.
What about that?

Mitch er i mine øjne ikke en helt mere end vores demokratisk opstillede Paludan. Men Mitch er heldig! Slap for at blive sendt til Vietnan-krigen pga en måske øjensygdom...ligesom Trump og Biden. Og siden har Mitch trykket på krigsknappen så ofte han kunne.

Arh, er det ikke lige overdrevet at ville kanonisere Mitch McConnell til heltestatus for demokratiet.

Den eneste republikaner der gik imod såvel partiet og Mitch McConnell var Mit Romney som om nogen har fortjent kanonisering for - om nogen, at have stået ved den sunde fornufts side.

-vi får se! Forhåbentlig kan de store emner, klima, social balance etc. forene de politiske parter. Ord er taknemmelige og Mitch M. er veltalende, så det bliver interessant at se, om handling følger ord! Ordet "benspænd" er selvfølgelig også en handling, der har været vidt udbredt i amerikansk politik, og dansk ditto!
Barnligt og den slags forsømmer udvikling!