Kommentar

Pædagoger: Der er brug for mere personale, hvis vi fortsat skal kunne trøste og passe børn

Selv om samfundet er lukket ned, må vi pædagoger hver dag gå på arbejde utrygge og usikre. For det er umuligt at sikre børns tryghed og nærhed, samtidig med at man holder afstand og spritter af. Der er brug for ekstra ressourcer, skriver 21 pædagoger og ansatte i tilknytning til daginstitutioner
Vi kan ikke holde afstand, da vores job er at kramme, trøste og yde fysisk omsorg for børn, også selv om de hoster og nyser på os og putter deres fingre i munden, før de stikker deres hånd i vores.

Vi kan ikke holde afstand, da vores job er at kramme, trøste og yde fysisk omsorg for børn, også selv om de hoster og nyser på os og putter deres fingre i munden, før de stikker deres hånd i vores.

Sigrid Nygaard

Debat
16. januar 2021

Ingen kan være i tvivl om, at Mette Frederiksen mener, det er nødvendigt, at pædagoger tager endnu en tørn, mens det meste af Danmark er lukket ned.

Men i så fald bør der også være kendskab til de forhold og rammer, som vi pædagoger arbejder under, mens resten af samfundet bruger værnemidler, holder afstand og sikrer god hygiejne. Disse tre åbenlyse tiltag for at bekæmpe en pandemi er ikke mulige at overholde i en daginstitution, hvis vi skal tilgodese børnenes behov i forhold til omsorg, tryghed og udvikling.

I øjeblikket stiger smittetrykket blandt pædagoger, og nogle oplever, at halve og hele personalegrupper må gå hjem med corona, mens børnegruppen enten overlades til vikarer og fremmede voksne, eller institutionen må lukkes ned.

Samtidig har mange i det resterende samfund travlt med at kalde pædagoger både dovne og egoistiske. Egoistiske, fordi nogen mener, at vi skal rykkes frem i vaccinekøen, og dovne, fordi det påstås, at vi ikke vil gå på arbejde.

Vi vil meget gerne hjælpe samfundet igennem pandemien, vi vil bare ikke kastes ud fra et bjerg uden faldskærm.

Men det er lige præcis dét, som vi føler, der sker lige nu.

Umuligt at holde afstand

Vores job er at sikre tryghed, nærvær og tydelig kommunikation over for børnene, blandt andet igennem vores ansigtsmimik. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bruge mundbind og visir.

Vi kan ikke holde afstand, da vores job er at kramme, trøste og yde fysisk omsorg for børn, også selv om de hoster og nyser på os og putter deres fingre i munden, før de stikker deres hånd i vores.

Vi kan ikke sikre rengøringen, da den allerede var skåret langt ind til benet, før corona kom, og vi kan ikke gøre det selv, da vores knappe tid derved vil gå fra Peter, som sidder på toilettet, Ida, som savner sin mor, eller Martin, der har brug for hjælp til at skifte tøj. Og den ekstra rengøring, som er blevet tilført efter coronaens ankomst, er langtfra nok til at opfylde de nødvendige behov og krav.

Derudover er der i de fleste institutioner hverken plads, rum eller voksne nok til at kunne dele sig op i små grupper og holde afstand, som vi kunne i foråret ved at være udendørs det meste af dagen.

Så mens resten af samfundet kun må forsamle sig i grupper på maks. fem personer, er vi pædagoger sammen i større grupper af nødvendighed. Uden værnemidler, afstand og god hygiejne.

I foråret overgik vi til nødpasning, så børnetallet blev reduceret, mens vi fik tildelt flere ressourcer til både flere voksne og mere rengøring.

Det gjorde, at vi kunne sikre hygiejnerestriktionerne og lave mindre grupper. Vi kunne varetage de ekstra krav, der blev stillet til os og institutionerne.

Urimelige krav

De ekstra ressourcer er imidlertid blevet fjernet igen, men det er ekstraopgaverne ikke. Dagtilbud skal følge de nye skærpede retningslinjer uden tilføring af ekstra ressourcer til at lykkes med det.

Vi vil meget gerne tage vores tørn for samfundet. Vi vil gerne udføre vores arbejde som pædagoger, hvilket rækker meget længere end til at lære børnene at vaske hænder. Alt, hvad vi beder om, er anstændige forhold at gøre det under.

Det er ikke rimeligt, at institutionerne selv skal sørge for ekstra personale og rengøring for at kunne leve op til restriktionerne. Vi er pressede nok i forvejen.

Og det er urimeligt, at vi skal vurdere, hvilke børn der har mest brug for pasning og give forældrene dårlig samvittighed, når vi opfordrer til at holde børnene hjemme, så vidt de kan. For det er ikke muligt at dele os op i små grupper, når der mangler både rum at være i og voksne at være sammen med.

Regeringen bør tage ansvar og tilføre flere ressourcer til institutionerne. Der er brug for ekstra personale og genindførsel af nødpasningsordningen som i foråret, så det er muligt at dele sig op i mindre grupper. Derved kan vi også sørge for, at personalet ikke behøver at arbejde på kryds og tværs af forskellige børnegrupper og kolleger for at få hverdagen til at hænge sammen.

Dertil er der brug for at få den nødvendige rengøring tilført, så vi ikke selv skal tage tid fra børnene ved at afsætte en pædagog til at spritte alle kontaktflader af, rengøre legetøj og lignende hele tiden.

Hvis vi er så nødvendige for, at samfundsøkonomien kan køre rundt, så lad det afspejle sig i vores arbejdsforhold, så vi trygt og sikkert kan gå på på arbejde og yde vores bedste, mens landet er lukket ned.

Niels-Peter Henriksen er pædagog i Tranbjerg J.

Kasper Keinicke er pædagog i Svendborg.

Dorte Børgesen er pædagog i Skanderborg.

Hanne Nielsen er pædagog i København.

Maria Giordana Bjørklund er pædagog i Ballerup.

Katrine Helms Matthiasen er pædagog i Vanløse.

Jakob Larsen er pædagog i Viby J.

Betina Juhl Yde er pædagog i Risskov.

Sara McCaffrey er pædagog i Haderslev.

Louise Jessen er pædagog i Faaborg-Midtfyns Kommune.

Louise Bjerg Pedersen er pædagog i København.

Linnea Rachlew Holmqvist er pædagog i København.

Dorte Lene Mørch er pædagog i Egå.

Lisbet Bro Clausen er specialpædagog på Fyn.

Mette Gylling Dørup er specialpædagog i Nyborg.

Jeanette Kæseler Hoffmann er specialpædagog i Herning.

Malene Seest Holmqvist er støttepædagog i Hvidovre.

Majken Hall Høst er pædagog og familiebehandler på Amager.

Kim Simonsen er tidligere pædagog på Frederiksberg.

Pernille Ella Sørensen er pædagogisk leder i Frederikssund.

Birgitte Hakmann Jensen er daglig leder i Helsingør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det virker som om man er bange for, at ekstra ressourcer til de pædagogiske arbejdspladser vil danne præcedens efter coronakrisen.

Altså hvis vi da nogensinde får bugt med denne virus..?

Det er jo win-win at ansætte ekstra personale, det kunne man jo gøre i forbindelse med nye uddannelser, som man fx har gjort på SOSU-området, hvor folk får 110% af dagpengene for at påbegynde uddannelsen.

Der mangler pædagogisk personale i forvejen, og det bliver helt umuligt at opfylde ambitionen om minimumsnormeringer uden at folk søger uddannelsen, (der iøvrigt er blevet enormt akademiseret og praksisfjern.)

Mht til ekstra rengøring er det rent galimatias, at forestille sig pædagoger med flere end de otte blækspruttearme, de allerede har været nødsaget til at udvikle før Covid, skal kunne udføre afspritning og anden nødvendig hygiejne når de er fuldstændig underbemandede.

Og hvorfor skal pædagoger som den eneste erhvervsgruppe finde sig i at blive udsat for smitte uden mulighed for at bruge værnemidler og holde afstand?

Det er nok først den dag Covid får lov til at mutere så den rammer børn og unge, at pædagogernes advarsler bliver taget alvorligt.

Annette Månestjerne, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Præcisering:
Med at "ramme børn og unge" mener jeg, så de bliver syge.
Jeg er klar over, at de sagtens kan være smittede, dog i de allerfleste tilfælde uden at udvise nævneværdige symptomer.

Annette Månestjerne

- Det er netop det - at børn sjældent udviser symptomer, samtidig med at de kan være smittede, der gør, at man som professionel omsorgsgiver bliver ramt af denne skræk-blandede, tilgang til børnene. Ingen, jeg kender fra praksis - ville drømme om at vige for nærkontakt med et barn ! - Vi trøster og holder stadig !