Kommentar

Platformskapitalismen gør os alle sammen til små, selvoptimerende virksomheder

Med den nye platformskapitalisme kan man tjene penge på sin lejlighed, sin bil eller endda sin cykel. Men når alle vores private ting bliver gjort til produktionsmidler, hvordan er det så muligt at trække stikket og være et ikkearbejdende individ, spørger kandidat i pædagogisk antropologi Frederik Boris Hylstrup Olsen i dette debatindlæg
Brian Chesky er medstifter og koncernchef for boligudlejningstjenesten Airbnb, som har forvandlet din tomme lejlighed eller det ekstra værelse i huset til en potentiel kilde til indkomst. »Der er således masser af mulighed for at omvende egne ressourcer og midler til produktionsmidler, og hvis man ikke er i stand til at gøre sig selv virksom, kan man således kun skyde skylden på sig selv,« skriver Frederik Boris Hylstrup Olsen i dette debatindlæg.

Brian Chesky er medstifter og koncernchef for boligudlejningstjenesten Airbnb, som har forvandlet din tomme lejlighed eller det ekstra værelse i huset til en potentiel kilde til indkomst. »Der er således masser af mulighed for at omvende egne ressourcer og midler til produktionsmidler, og hvis man ikke er i stand til at gøre sig selv virksom, kan man således kun skyde skylden på sig selv,« skriver Frederik Boris Hylstrup Olsen i dette debatindlæg.

Mike Segar

Debat
30. januar 2021

Med den tiltagende mængde af platformsvirksomheder som Wolt, Airbnb og GoMore, der henter arbejdskraft fra selvstændige medarbejdere, er det snart kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne for at skabe sig en indtjening.

Så længe du har en cykel, en bil eller en lejlighed, kan du gøre dig selv til en lille virksomhed. Men når alle menneskets midler bliver afsøgt som potentielle produktionsmidler, hvordan efterlader det så menneskets muligheder for at være til som et ikkearbejdende individ?

Arbejdsmarkedet lader i stigende grad til at være præget af nye imperativer, som kommer i kølvandet på globaliseringens konkurrencemønstre og de intensiverede samfunds- og arbejdsmarkedskrav om omstillingsparathed, livslang læring og selvledelse.

Mennesket skal i større grad besidde evner til at forvalte egen ledelse og udøve selvkontrol, og denne evne er således ved at blive til en væsentlig produktivkraft i samfundet.

Mennesket som ressource

Det er blevet en arbejdsmarkedsværdi at kunne italesætte en individualiseret fortælling om sig selv som en profileret arbejdsmarkedsrettet personal branding, som således kan sætte ens person – hvad end det er ens kompetencer, kreativitet eller ens konkrete ejendele – i efterspørgsel som en ressource.

Således må menneskets kompetencer, evner og ikke mindst ressourcer afsøges som mulige kvalifikationsforhold og virksomhedsgørelser, som kan føre til arbejdskraftpotentiale. Denne afsøgning er blevet en kontinuerlig og nødvendig proces, hvis ansvar ligger på det enkelte individs skuldre.

En sådan proces ses typisk i (selv)evaluerings- og dokumentationspraksisser såsom strategi- og handleplaner og opstilling af læringsmål i uddannelsessammenhænge, som er blevet etableret i den offentlige sektor.

Disse bruges til at dokumentere og evaluere, om arbejdspladsens individer opfylder fastsatte mål og udfører deres arbejde på bedste vis, så de ikke bliver overflødiggjort eller udskiftet.

Steen Nepper Larsen, lektor på DPU, forklarer denne proces som en strategisk selvfordobling og iscenesættelse af individet, der således må formå at italesætte sine kreative ydelser og mulige potentialer som strategiske ressourcer.

Det er processer, som naturligvis er underlagt en tvungen positivitet som følge af individets ønske om og nødvendighed i at kunne forblive i efterspørgsel. Her skal demonstreres velvillighed og gåpåmod med en kælen kommercialisme, og der skal brandes og sælges ud fra ønsket om at sætte sig selv i bedst muligt lys.

Ingen undskyldninger

Denne servile selvsælgende tendens, hvor individet må formå at afsøge alle kroge og sprækker af sig selv som potentiel virksomhed, tegner sig i den voksende tilslutning til og brug af de såkaldte platformsvirksomheder, der i stigende grad trækker på både medarbejdere og brugere. Her er tale om teknologier som Wolt, Über, GoMore og Airbnb, der tillader private former for virksomhedsgørelse og iværksætteri.

Udbringere fra budtjenesten Wolt, som leverer mad fra madsteder til private hjem, benytter sig af egne cykler, biler eller scootere til at krydse byens veje og cykelstier. I stedet for at lade bilen stå parkeret i garagen, når man skal på ferie, kan man lade den benytte af brugere af GoMore, som netop tillader bilejere at dele og udleje biler. Ligeledes kan den tomme lejlighed eller det ekstra værelse i huset være en potentiel kilde til indkomst i kraft af boligudlejningstjenesten Airbnb.

Der er således masser af mulighed for at omvende egne ressourcer og midler til produktionsmidler, og hvis man ikke er i stand til at gøre sig selv virksom, kan man således kun skyde skylden på sig selv. Disse ressourcer bliver midler til at sætte sig selv i beskæftigelse, og man skal nu lede langt efter en undskyldning for at sidde lediggjort, doven og fattig i sofaen derhjemme.

Umuligt at trække stikket

Den liberalistiske maksime om, at enhver er sin egen lykkes smed, understøttes i endnu højere grad, når muligheden for at omdanne cyklen eller bilen til indkomstkilder lægger ansvaret for beskæftigelse endnu tungere på individets skuldre.

Marx forklarede, hvordan en generel historisk tendens i kapitalismen er den øgede maskinisering af arbejdet som følge af øgede teknologiske fremskridt.

Dette er for Marx loven for kapitalismens udvikling – et stigende tempo af produktionsmådens fornyelse. Mennesket ejer mange maskiner, og der er nu snart ingen grænser for, hvilke af dem der kan tjene kapitalismens udvikling.

Hvis alle de ting, vi forbinder med fritid – som cyklen, bilen og lejligheden – bliver gjort til potentielle indkomstkilder, hvordan er det så efterhånden muligt rigtigt at ’trække stikket’ fra hverdagens produktionsmaskineri?

Frederik Boris Hylstrup Olsen har en kandidatgrad i pædagogisk antropologi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her