Klumme

De psykiske mekanismer bag vaccinemodstanden findes i os alle. Vi bør prøve at forstå dem

Det er nemt at gøre grin med diverse vaccinemodstanderes gakkede konspirationsteorier. Men frygten for vaccinen har rødder i nogle dybe menneskelige træk, som findes i os alle. Vi bør forsøge at forstå vaccinemodstanderne, da det gælder den fælles sundhed, skriver Karen Syberg i denne klumme
Demonstration med Epidemiloven og tvangsvaccination i København. En ny måling viser, at hver tiende dansker vil modsætte sig en coronavaccine, selv om den er godkendt af danske sundhedsmyndigheder.

Demonstration med Epidemiloven og tvangsvaccination i København. En ny måling viser, at hver tiende dansker vil modsætte sig en coronavaccine, selv om den er godkendt af danske sundhedsmyndigheder.

Simon Skipper

Debat
25. januar 2021

Så sent som i slutningen af 2020 viste en Epinion-måling, lavet for DR, at 16 procent af befolkningen ikke ville tage imod en vaccine mod coronavirus. Samtidig svarede yderligere 20 procent, at de var i tvivl.

Men så begyndte folk faktisk at blive vaccineret, og det har åbenbart i løbet af kort tid stækket modstanden. Antallet af danskere, der vil sige ja til vaccinen, er steget fra 76 procent i december til 87 procent i dag, mens andelen af skeptikere er faldet fra 11 til fem procent. Det viser nye tal fra HOPE-projektet under Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd og holdninger under coronakrisen.

Og hurra for det.

Alligevel er jeg temmelig sikker på, at man ikke bare kan trække på skuldrene af modstanderne. Hvis der er for mange antivaxxers rundt omkring svækker det jo hele befolkningers modstandskraft. Og faktisk er skepsissen stadig skræmmende udbredt rundt omkring, eksempelvis i Tyskland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Det er vel næppe den første globale pandemi. Det er dog klart den første globale pandemi, det har været teknologisk, logistisk og politisk muligt at koordinere globalt imod.

Til selve artiklen og troen på medicinske, "alternative fakta", grundet i "det kan da ikke handle om mig"-optimisme og besværet med at håndtere informationsstrømme: Tag eugenikken som eksempel. Her var der ikke tale om dårligt uddannede kældermenneskers konspirationsteorier, men stats- og akademisk videnskab med bred politisk og folkelig opbakning.

Det "gakkede" er ikke blot et spørgsmål om at der eksisterer grupper, der afviger den gældende videnskabelige viden. Det ville jo netop være sådan de ville fremstille sig selv, som undertrykte sandheder. Men det der gør potentialet for intellektuelt selvbedrag stort blandt mennesker i alle samfunds og uddannelsesvalg, er når vi misfortolker høj status med høj indsigt. Når darwinisten konkluderer, at det er mere "naturligt", at overklassen hersker over underklassen, når den succesrige forretningsmand siger at han kan regere et land godt, fordi han har forretningssans. Når en historiker hævder at historien viser at sorte mennesker er dummere, eller at hvide mennesker er mere onde. Det er disse fænomener, der får folk til at tro.

Fordi de ser status og success og tænker, "de må jo have ret". En ukritisk autoritetstro.

Inge Lehmann, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Claus Nielsen, Steen Obel, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, David Adam, Anne-Marie Krogsbøll, David Zennaro, Eva Kjeldsen, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Du har ret, Bjørn.

QAnon startede også på den måde:

"In October 2017, an anonymous user put a series of posts on the message board 4chan. The user signed off as "Q" and claimed to have a level of US security approval known as "Q clearance".

These messages became known as "Q drops" or "breadcrumbs", often written in cryptic language peppered with slogans, pledges and pro-Trump themes."

www.google.com/amp/s/www.bbc.com/news/amp/53498434

Q var en autoritet, selvom ingen vidste hvem der stod bag bogstavet, måske fordi det var antydet at vedkommende var en insider i Trump-administrationen..?

Som der stod på UFO-plakaten ved skrivebordet i agent Mulders bortgemte kontor under FBI-bygningen:

"I Wan't to Believe".

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, David Zennaro, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

Det ville være klædeligt (og klogt), hvis Syberg også forholdt sig til tvivl og kritik fra folk inden for det lægevidenskabelige paradigme. Hendes (Synergs) kommentar er både for nem og for selvbekræftende.

Jens Ole Mortensen, Steen Obel, Lillian Larsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Kommentaren må være skrevet før lørdag aften?
Måske de bli’r færre og færre, skeptikerne og de protesterende, men deres midler bli’r til gengæld grovere og grovere... fra grydelåg til hængt statsministerdukke... hvad bli’r det næste disse få, "larmende" personer finder på?
Som bekendt kan blot en enlig ulv gøre ubodelig skade, men denne ulv kommer dog fra en sammenhæng.
Vigtigst: kan der forebygges? kan disse personer bringes til at bruge ord i stedet for larm, samtale og debat i stedet for blot stiv påstand?

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Herdis Weins, Steffen Gliese, Lisbeth Glud, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Modstanden mod vaccinering hænger snævert sammen med om man oplever at man selv og ens nærmeste er truet på livet af den sygdom der vaccineres imod. Det er hverken en særlig uforståelig eller 'dyb' modstand. Medierne, politikerne og sundhedseksperter og -medarbejdere må lade være med at tale COVID 19 ned som en sygdom der rammer ældre og svage i forvejen syge personer. Tænk på de alvorlige senfølger. Tænk på mutering. Tænk på at sygeligheden og dødeligheden følger intensiteten af smittestof.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Lisbeth Glud, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme, Eva Kjeldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Politiken havde en kronik med væsentlig flere oplysninger om vaccinationsmodstanden på hjemmesiden den 23.1.21:

Frygten for vaccine er ikke ny: 100 års kamp med antivaxxere i Danmark
politiken.dk/debat/kroniken/art8047330/100-%C3%A5rs-kamp-med-antivaxxere-i-Danmark

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Man får ikke særlig meget lyst til at ville høre på disse personer, samt deres argumenter, når der er tosser der opfører sig så tåbeligt.
Lidt ligesom BLM. Projekterne er legitime, men desværre tosser det står i spidsen for dem.

Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Mogens Holme og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Endelig en journalist der tager den menneskelige natur alvorligt.
Tak for det Syberg. Fortsæt endelig med det - og få gerne dine kolleger med på vognen.

Jo, samtale/oplysning og debat med disse personer vil være godt; problemet er, tror jeg, at netop disse mennesker ikke ønsker det; der er i vid udstrækning saglig oplysning om alt på troværdige medier - aviser/TV m,v. opsøger de det for at få oplysning? Nej, de hænger fast i div. ekkokamre på sociale medier. Basalt set, tror jeg deres skepsis og modstand har andre, underliggende årsager: sociale forhold, ensomhed/mangel på nogen at være sammen med/noget at tro på (som de måske heller ikke helt forstår).
Nogle råber på "frihed" - jamen de burde da prøve at leve i et land hvor netop frihed er en mangelvare eller et land med langt strammere restriktioner en i Danmark; måske ved de ikke, at det faktisk eksisterer mange steder?
I bund og grund tror jeg, at disse mennesker har det skidt - og så er der nogle imellem som "bare" er ballademagere der snupper enhver lejlighed til at skabe så meget som muligt. Desværre.

Søren Veje, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Inge Lehmann, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

De fleste amerikanere har det jo nok ekstremt svært ved at leve op til 'The American Dream. Det er vel grund nok til at drøne skrigende væk fra virkeligheden.

Lillian Larsen

"For det andet har vi en ukuelig evne til at tage fejl, fordi vi er for optimistiske (»Det sker ikke for mig!«). Findes der eksempelvis noget større byggeri, som ikke er blevet dyrere end antaget?"
Her tages det til indtægt for "jeg behøver ikke lade mig vaccinere". Men den anden vej kan det også betyde et hovmodigt "vi er de kloge med erfaring og viden nok til ikke at tage fejl", og de bekymrede kategoriseres hånligt som konspirationsteoretikere, antiv(w)axxere, vaccineskeptikere.
Artiklen starter godt, man skal tage folks bekymringer alvorligt, men derpå med sin højere indsigt og autoritet lede dem på rette vej. Her glipper det måske med opmærksomheden på eventuelle svagheder ved de institutioner man selv kommer fra, og skepsis forklares ned som "psykiske mekanismer".
Jo flere krumspring i form af tvang, nudging, pegen fingre og propaganda, jo mere mistro vækker det hos folk, der af forsigtighed ønsker at se tiden an, før de beslutter sig.

kjeld hougaard

@Bjørn Pedersen: Kopper er udyddet, Polio? naesten

MR. Global.

Jens Ole Mortensen

Socialpsykologi , som basalt handler det om at vi er en social art, som er drevet af at vi føler os trygge . Vores holdninger og meninger er ofte drevet af de meninger andre har og det livssyn der er gældende. F.eks. i Turmezistan bruges der helt sikkert socialpsykologi for at holde befolkningen i den tro at corona ikke eksisterer. Ligeså må Kinas styre bruge socialpsykologi for at opretholde deres diktatur. På den anden side kan isolation og manglende menneskelig kontakt ende i konspirations teorier og overdreven mistro til myndigheder samt vrede. Det er en balance. Spørger du en socialpsykolog vil vedkommende helt sikkert sige . Isolation kan også have alvorlige konsekvenser for vores samfund.

Den eneste måde Turkmezistan kan holde befolkningen i troen på at corona ikke eksisterer er ved at fjerne elementer som hævder noget andet.

We must hang together or we must hang alone.
Benjamin Franklin

Mads Kjærgård

Måske handler det om, at man jo har set forskellige socialdarwinistiske eksperimenter i det 20 århundrede. Dommene i Nürnberg fordrer jo os til at spørge, var det ikke læren derfra? Netop for at undgå, at Nazismen og dens "jeg har kun fulgt ordre" skulle gentage sig. Det er sundt, at være skeptisk! Den uendelige tillid til staten som er det nye sort her i 2021, jeg ved ikke, det er ikke godt!