Klumme

Rune Lykkeberg: Biden kan gennemføre det endelige opgør med nyliberalismen

Hele grundlaget for nyliberalismen er blevet udfordret. Det er tid til opgør med markedsgiganter og globalisering, det er tid til offentlige investeringer og grøn omstilling. Det er ikke umuligt, at Joe Biden kan blive en transformativ præsident
Ved indsættelsen af Joe Biden deltog en lille overklasse af dommere, popstjerner med guld og diamanter, forhenværende præsidenter og nuværende senatorer. Men dér, hvor vælgerne skulle have stået, var i stedet opstillet 200.000 små amerikanske flag, der lignede små hvide kors for det folk, som ikke var der.

Ved indsættelsen af Joe Biden deltog en lille overklasse af dommere, popstjerner med guld og diamanter, forhenværende præsidenter og nuværende senatorer. Men dér, hvor vælgerne skulle have stået, var i stedet opstillet 200.000 små amerikanske flag, der lignede små hvide kors for det folk, som ikke var der.

Susan Walsh

Debat
23. januar 2021

Meget er helt ad helvede til for den meget gamle mand, som er blevet præsident i USA: Joe Biden. Politisk er landet gået så meget i stykker, at den ceremoni, hvor han blev indsat som ny præsident, blev en absurd seance. Demokratiet havde vundet, sagde han, men demokratiets hovedpersoner, borgerne, var ikke med, fordi hovedstaden var lukket ned af militæret.

På scenen stod en lille overklasse af dommere, popstjerner med guld og diamanter, forhenværende præsidenter og nuværende senatorer og fejrede den nye leder. Men dér, hvor vælgerne skulle have stået, var i stedet opstillet 200.000 små amerikanske flag, der lignede små hvide kors for det folk, som ikke var der.

Klimaforandringerne har allerede betydet, at der på grund af faren for skovbrande, orkaner og oversvømmelser er store områder i USA, hvor man ikke længere kan bo. Og det bliver kun vildere og farligere herfra. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Mose Pedersen

Hvad angår uligheden vil det overraske mig meget hvis ikke hovedparten af den 2000 mia $ havner hos de top 0.01% rigeste.
Sådan er det gået med alle hjælpepakker rundt omkring i verden hidtil.
Når vi trykker flere penge (kvantitative lempelser hedder det vist nok) havner de penge sjovt nok altid hos de rigeste.

Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Peter Mikkelsen, Hanne Utoft, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Troels Brøgger og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Håbet er lysegrønt og da noget grønnere end under Trump.
men for at bruge endnu en kliche så vil jeg se det før jeg tror det.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Jørgen Munksgaard, Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Dert bliver bare Corperate America i en udgave , som forekommer lidt mere spiselig, men fundamentalt er der ikke meget som forandrer sig.

Så derfor synes jeg, at man skal være lidt forsigtig med hensyn til at idealisere den nye regering.

Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Per Torbensen, Peter Mikkelsen, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Estermarie Mandelquist, kjeld hougaard, Jørgen Munksgaard, Flemming Berger, Hanne Utoft, Jeppe Bundgaard og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kan demokratiet og verden klare sig uden en elite, uden en overklasse? Jeg vil nødig leve i en verden styret af "folket".

"Det er ikke umuligt, at Joe Biden kan blive en transformativ præsident"

Interessant retorik, for naturligvis er det ikke umuligt. Men er det sandsynligt?

Biden har i øvrigt været neoliberalt orienteret i flere årtier. Det er hmmm, virkelig vovet at pushe ham som neoliberalismens bøddel - men vor socialliberale presse kommer jo næppe udenom at gøre forsøget (hvad er deres alternativ?!).

Anders Graae, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Jan Jensen, Jørgen Munksgaard, Flemming Berger, Esben Lykke, jens christian jacobsen og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

En noget naiv leder. Også jeg tvivler på at Biden kan gøre en forskel.
Lige en ting: Kina har naturligvis som DK haft gavn af globaliseringen, men hvordan har Kina bidraget til at 'underminere' arbejder- og middelklassen i USA? Det er vist at tiltro kinesere for stor magt og lyder umiskendeligt som Trump. Underminerer det danske arbejdspladser når jeg køber tøj på Asos eller Newchick? Så vi skal tilbage bag hegnene omkring nationalstaten og sy vores eget tøj?

jens christian jacobsen

En noget naiv leder. Også jeg tvivler på at Biden kan gøre en forskel.
Lige en ting: Kina har naturligvis som DK haft gavn af globaliseringen, men hvordan har Kina bidraget til at 'underminere' arbejder- og middelklassen i USA? Det er vist at tiltro kinesere for stor magt og lyder umiskendeligt som Trump. Underminerer det danske arbejdspladser når jeg køber tøj på Asos eller Newchick? Så vi skal tilbage bag hegnene omkring nationalstaten og sy vores eget tøj?

Jørgen Winther

Ej, jeg er træt af at høre på Rune Lykkeberg. Manden er jo idiot, og han tager konsekvent fejl i alt, hvad han skriver. I sandheden den kritiske bevidstheds glatte gatekepper

Hvad sagde han f.eks. om. Trump knap to år før hans forsøg på statskup!!
"Rune Lykkeberg: »Vi opfattede valget af Trump som en katastrofe. I dag ser jeg det som en kæmpe åbning af det politiske mulighedsrum"

Han burde komme med et dementi og sige undskyld, burde han! Hans bog var også rædsom!

Michael Waterstradt og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Agnete Korsgaard

Kære Rune,
Jeg er ikke helt sikker på, hvad "nyliberalisme" er, men det er interessant at konstatere, at den hidtil stærkeste økonomiske udviklingskraft i verden var USA's frigørelse af uhæmmet kapitalisme i slutningen af 1800-tallet kombineret med det nødvendige modsvar i form af statsindgreb og opdeling af monopolerne. Efterfølgende er det kun globaliseringen, der har muliggjort et løft af mange hundrede millioner af mennesker i Asien og Sydamerika fra fattigdom til velfærd. Nu er der igen behov for accelereret globalisering af det private erhvervsliv og statsmagt til opdeling af tech-giganterne. Den vigtigste politiske opgave må være at forklare dette for vælgerne.
Jørgen Huno Rasmussen

Tech-giganterne har netop fået nærmest pligt til, at indføre censur på deres platforme. Og dermed vil det være dem som bestemmer hvad der er godt at høre og se for os mennesker. Og det vil naturligvis være de medier de allerede styrer eller betaler for, som CNN eller f eks. Washington post.

Samtidigt styrer Tech-giganterne hele indsamlingen af data for al statsførelse, herunder sikkerhedstjenesterne.

Samtidigt betaler Tech-giganterne gildet når partierne afholder valg.

Dermed er partier, medier, sikkerhedstjenester og megavirksomheder vokset endeligt sammen.

Så man kunne vel sige, at den eneste der kan gennemføre et opgør med neoliberalisme er det Jeff Bezos. Øv

Anders Graae og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Claus Henriksen

Hvorfor omtale Biden som "den meget gamle"? Et menneske på 78 år er vel ikke "meget gammel"? Ironisk nok lyder det som et ekko af Trumps måde at omtale folk på.

Eva Schwanenflügel, Inge ambrosius og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Det er hverken globaliseringen eller Kina, der har undermineret den amerikanske arbejder- og middelklasse og ramt disse grupper med et stadigt stigende velfærdsefterslæb. Det er den førte politisk i USA. Den førte politik er super- eller ny-liberalistisk og bygger på en tro på at markedet løser alle problemer. Når det så ikke viser sig at holde, er det lettest at pege på udefra kommende forhold som globalisering eller Kina - ellers skulle man jo indrømme, at man selv har fejlet. Men der er ingen grund til at en dansk chefredaktør støtter disse bortforklaringer. Den vigtigste årsag til, at den amerikanske arbejder- og middelklasse er koblet af velfærdsudviklingen er den førte politisk i USA.
Her i landet lever vi med samme globaliseringsudfordringer og konkurrence fra billig asiatisk arbejdskraft som amerikanerne. Vores "omkostningsniveau" (i praksis skat og løn til menige arbejdere) er endda højere end i USA. Vi klarer os bedre fordi vi har et velfærdssamfund, som er så kostbart, at vi ikke har råd til at lade folk gå uvirksomme rundt. Når en virksomhed bukker under på grund af den globale konkurrence eller andre forhold, som først afskaffede tekstilindustrien, siden værftsindustrien og senest olie- og gasindustrien, så står samfundet/staten som medspiller og sørger for uddannelse af arbejdskraft så omstilling til nye virksomhedsområder i vækst sker hurtig og gnidningsløst, som Information for nylig beskrev om omstillingen fra olie- og gas til grøn vindmølleindustri i Esbjerg.
Borgerlige kritiserer velfærdssamfundet for ar være for dyrt, men det er netop det, at det er dyrt, der gør at vi er mere effektive til omstilling og innovation, og klarer os relativt godt under både globalisering og konkurrence fra Kina. De problemer man har i Amerika (og for den sags skyld Storbritannien) er ikke de samme som vores, og vores perspektiver er sjældent beskrevet i engelske og amerikanske aviser, som tydeligvis er inspiration til mange artikler i denne avis.

Christa If Jensen, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Claus Bødtcher-Hansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Den førte politik er super- eller ny-liberalistisk og bygger på en tro på at markedet løser alle problemer. Når det så ikke viser sig at holde, er det lettest at pege på udefra kommende forhold som globalisering eller Kina - ellers skulle man jo indrømme, at man selv har fejlet."

Søren Dahl, måske skal det med at frihandelsaftalerne, som både konstituerer og intensiverer globaliseringen, er en del af neoliberalismens strukturer. Frihandelsaftalerne bidrager bl.a. til transnational, indbyrdes konkurrence mellem bl.a. arbejdstagere, selvstændigt næringsdrivende, liberale småerhverv mv. - og harmonerer derfor udmærket med bl.a. neoliberalismens udbuds- og konkurrenceorientering, som ikke kan begrænses af nationale grænser (hvilket formentligt spiller en rolle for skandaliseringen af nationalisme som noget odiøst og velfærdstruende i vore offentlige samtaler).

Måske er én af de største hindringer for et opgør med neoliberalismen at det ville inkludere et opgør med frihandels-paradigmet, som både økonomisk og politisk får vidtrækkende, negative konsekvenser for socialpolitikker, sundhedspolitikker og demokratistrukturer i de implicerede lande, hvis brede befolkninger ofte er uinformerede om de kendte konsekvenser.

som både økonomisk og politisk har vidtrækkende, negative konsekvenser

Hanne Utoft: Mit indlæg var primært rettet mod kolporteringen af den i USA så populære fortælling om, at ansvaret for den stigende ulighed og proletariseringen af den amerikanske arbejder- og middelklasse, er forårsaget af globaliseringen og Kina og ikke af den førte amerikanske indenrigspolitik. Det er præcis som i Storbritannien, hvor masser af mennesker abonnerer på forestillingen om, at samfundets fejl og mangler er forårsaget af EU, og ikke af den vidtgående neoliberale politik, deres regeringer har ført.
Men jo, frihandelsaftaler og globalisering er vel to sider af samme sag og en væsentlig del af neoliberalismens struktur, men ikke alene forklaringen på den store og stigende ulighed, der er meget større og rammer de udsatte grupper i USA og Storbritannien meget hårdere end fx her i Norden, bl.a. på grund af forskelle i økonomisk politik, skattepolitik, socialpolitik, sundhedspolitik og demokratiske strukturer.

Kan vi mon ikke takke Kina for den lave internationale rente, som udgør betingelsen for en stor grøn transformation i USA og Europa?

Er det ikke meget troligt at statskooperativet derovre simpelthen har overflødiggjort vestlig lånebehov og store investeringer i de gamle I-lande, da nye industrier og finansiering især er sket i Kina...

Altså, her er noget, vi nok bør prise Kina for
, samt glæde os over, nu midt i pandemi og klimakrise; den lave rente giver incitament og mod på låntagning, som Rune jo også er lidt inde på.
Jeg vil egentlig gerne høre argumenter for , hvorfor dette skulle være en forkert antagelse jeg her dristet mig til at foretage, gerne fra økonomer i Informations panel. Det er cel i naturligt i forlængelse af den seneste artikel serie om de nye vinde i gældsætning både i DK og USA og om international økonomi, tak.

"Det er præcis som i Storbritannien, hvor masser af mennesker abonnerer på forestillingen om, at samfundets fejl og mangler er forårsaget af EU, og ikke af den vidtgående neoliberale politik, deres regeringer har ført.
Men jo, frihandelsaftaler og globalisering er vel to sider af samme sag og en væsentlig del af neoliberalismens struktur, men ikke alene forklaringen på den store og stigende ulighed,"

Det var præcis derfor jeg skrev at det er vigtigt at forstå og se frihandelsaftaler og -zoner som integrerede elementer i den neoliberale strukturering; hvis vi antager at globalisering og frihandelskonstruktioner fejlagtigt kritiseres for at have medvirket til at accellerere (og siden fastholde) ulighedsudvikling og afdemokratisering, og dermed forstår neoliberalisme som et udelukkende indenrigspolitisk anliggende, så overser vi jo neoliberalismens internationale dimensioner.

Men måske er det meget bekvemt at beskrive neoliberalisme som et indenrigspolitisk anliggende, specielt hvis man ligger under for at EU, NAFTA og andre neoliberale globaliseringskonstruktioner er nødvendige at have - hvilket mange såkaldt progressive jo desværre gør.

Neoliberalisme er ikke udelukkende et indenrigspolitisk anliggende, men det er også et indenrigspolitisk anliggende.

Hanne Utoft:
EU er ikke en neoliberal konstruktion. Bare to eksempler
Fra 2014-2020 har EU støttet landbruget med ca. 360 mia. €.
For budgettet 2021 -27 har EU vedtaget en genopretningspakke på 750 miia €.
Det kan vel ikke kaldes neoliberalt?
Ellers må du forklare mig, hvad neoliberalisme er

Ole Falstoft, neoliberalismen har en mangfoldig historisk betydning og mange ansigter. Filosofisk kan den iagttages som en bestræbelse på at frigøre kapitalakkumulationsprocesser; politisk kan den betragtes som statslige/konstitutive organiseringer som har til formål at fremme markedsdynamikker/fri konkurrence på flest mulige samfundsdomæner mhp. at skabe mest mulig økonomisk vækst. Dette fordrer i vor samtid en stærk stat, som løbende kan sikre at markedsprincipperne overholdes, konkurrencen tilgodeses, at markedsgørelsen er en evig bestræbelse - hvilket bl.a. resulterer i NPM, benchmarking og konkurrenceudsættelse af offentlige institutioner/opgaver etc. I denne rolle er staten ikke residual og/eller laizzes faire, den er en aktiv konkurrencestat (og kan såmænd også undtagelsesvist betjene sig af keynesianisme; spørg bare f.eks. Merkel) - hvilket efter mangt og meget at dømme er retningen/visionen for EU (dvs. en konkurrenceføderation).